23.07.2013 Views

Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af ...

Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af ...

Landmålingens fejlteori Lektion 4 Vægtet gennemsnit Fordeling af ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong><br />

<strong>Lektion</strong> 4<br />

<strong>Vægtet</strong> <strong>gennemsnit</strong><br />

<strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl<br />

Kasper K. Berthelsen - kkb@math.aau.dk<br />

http://people.math.aau.dk/∼kkb/Undervisning/LF13<br />

Institut for Matematiske Fag<br />

Aalborg Universitet<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Vægte<br />

Hver m˚aling gives en vægt pi som <strong>af</strong>spejler kvaliteten <strong>af</strong> m˚alingen - desto<br />

højere vægt desto bedre m˚aling.<br />

Definition: Vægtrelationen<br />

Vægtene, der er positive tal, siges at opfylde vægtrelationen, hvis<br />

p1σ 2 1 = p2σ 2 2 = · · · = pnσ 2 n.<br />

Vi antager altid at vægtrelationen er opfyldt.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

1/1<br />

3/1<br />

1<br />

<strong>Vægtet</strong> model<br />

Givet n u<strong>af</strong>hængige m˚alinger x1, . . . , xn <strong>af</strong> n størrelser µ1, . . . , µn.<br />

M˚alinger er ikke nødvendigvis <strong>af</strong> samme kvalitet. Fx. kan visse m˚alinger<br />

være behæftet ved flere fejlkilder end andre, nogle kan være m˚alt flere<br />

gange, etc.<br />

Som tidligere er x1, . . . , xn realisationer <strong>af</strong> stokatiske variable<br />

X1, . . . , Xn, hvor E(Xi) = µi og Var(Xi) = σ2 i , hvor σ2 i ’erne ikke<br />

nødvendigvis er ens.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Vægte: Eksempel<br />

Antag variansen p˚a første m˚aling er dobbelt s˚a stor som p˚a den anden<br />

(σ 2 1 = 2σ 2 2). Et valg <strong>af</strong> vægte, der opfylder vægtrelationen er p1 = 1 og<br />

p2 = 2, idet p1σ 2 1 = p2σ 2 2.<br />

Der er uendelig mange lige god valg <strong>af</strong> vægte. Et andet valg er p1 = 1<br />

3 og<br />

p2 = 2<br />

3 .<br />

Bemærk: I eksemplet er vægten p˚a den bedste m˚aling dobbelt s˚a stor<br />

som vægten p˚a den d˚arlige m˚aling.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

2/1<br />

4/1


<strong>Vægtet</strong> <strong>gennemsnit</strong><br />

Antag at µ1 = µ2 = · · · = µn = µ, dvs alle observationer x1, . . . , xn er<br />

m˚alinger <strong>af</strong> samme størrelse µ.<br />

Fortsat er variansen ikke nødvendigvis den samme for alle m˚alinger. Fx.<br />

kan der være anvendt m˚aleudstyr <strong>af</strong> forskellige fabrikat og/eller kvalitet.<br />

Til at estimere µ bruges det vægtede <strong>gennemsnit</strong> ¯x ∗ s˚aledes mere<br />

præcise m˚alinger (observationer med lav varians) vægter mere i<br />

<strong>gennemsnit</strong>tet end d˚arligere bestemte m˚alinger.<br />

Definition: <strong>Vægtet</strong> <strong>gennemsnit</strong><br />

For observationer x1, . . . , xn med vægte p1, . . . , pn er det vægtede<br />

<strong>gennemsnit</strong><br />

¯x ∗ =<br />

p1<br />

n i=1 pi<br />

x1 + · · · +<br />

pn<br />

n 1=i pi<br />

xn =<br />

1<br />

n 1=i pi<br />

(p1x1 + · · · + pnxn),<br />

hvor vægtene er valgt s˚a de opfylder p1σ 2 1 = · · · = pnσ 2 n.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Variansen for det vægtede <strong>gennemsnit</strong><br />

Idet vægtrelationen foreskriver piσ 2 i er ens for alle i, kan σ2 0 indføres som<br />

σ 2 0 = p1σ 2 1 = p2σ 2 2 = · · · = pnσ 2 n.<br />

Indtil videre har σ 2 0 ikke nogen naturlig fortolkning.<br />

Sætning: Variansen <strong>af</strong> vægtet <strong>gennemsnit</strong><br />

Lad p+ = n<br />

i=1 pi og dermed ¯ X ∗ = p1<br />

p+ X1 + p2<br />

p+ X2 + · · · + pn<br />

p+ Xn.<br />

Antag vægtrelationen er opfyldt, dvs. σ 2 0 = p1σ 2 1 = · · · = pnσ 2 n.<br />

Da gælder<br />

Var( ¯ X ∗ ) =<br />

σ2 0 n i=1 pi<br />

.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

5/1<br />

7/1<br />

2<br />

Sætning<br />

Sætning<br />

For den stokastiske variabel<br />

¯X ∗ =<br />

p1<br />

n 1=i pi<br />

X1 + · · · +<br />

pn<br />

n 1=i pi<br />

Xn =<br />

1<br />

n 1=i pi<br />

(p1X1 + · · · + pnXn)<br />

gælder følgende udsagn<br />

1. E( ¯ X ∗ ) = µ, dvs. ¯ X ∗ er en central estimator for µ.<br />

2. For positive p1, . . . , pn er Var( ¯ X ∗ ) mindst n˚ar vægtene opfylder<br />

vægtrelationen, dvs. p1σ 2 1 = · · · = pnσ 2 n.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Estimat <strong>af</strong> σ 2 0<br />

S˚aledes er variansen p˚a det vægtede <strong>gennemsnit</strong> givet ved<br />

Var( ¯ X ∗ ) =<br />

Estimat <strong>af</strong> σ 2 0<br />

σ 2 0<br />

n<br />

i=1 pi<br />

og dermed ¯ X ∗ ∼ N<br />

Som estimat <strong>af</strong> σ2 0 anvendes s2 0:<br />

s 2 n i=1<br />

0 =<br />

pi(xi − ¯x ∗ ) 2<br />

n − 1<br />

n i=1 =<br />

pix2 i − (¯x∗ ) 2 n n − 1<br />

i=1 pi<br />

<br />

µ,<br />

Der gælder desuden, at s 2 0 er et centralt estimat for σ 2 0.<br />

σ 2 0<br />

n<br />

i=1 pi<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

.<br />

<br />

6/1<br />

8/1


Estimat <strong>af</strong> Var( ¯ X ∗ )<br />

Variasen for det vægtede <strong>gennemsnit</strong> er<br />

Var( ¯ X ∗ ) =<br />

σ 2 0<br />

n<br />

i=1 pi<br />

Et centralt estimatet for variansen <strong>af</strong> det vægtede <strong>gennemsnit</strong> er derfor<br />

s 2 0<br />

n<br />

i=1 pi<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Eksempel - Geometrisk nivellement<br />

Højdeforskel nivelleret over n strækninger med samme kilometerspredning<br />

σk. Variansen over en længde ℓ er fra tidligere givet ved σ 2 k ℓ.<br />

Højdeforskel h Længde ℓ Varians p˚a h over ℓ<br />

h1 ℓ1 σ 2 1 = σ 2 k ℓ1<br />

h2 ℓ2 σ 2 2 = σ 2 k ℓ2<br />

.<br />

.<br />

hn ℓn σ 2 n = σ 2 k ℓn<br />

Forskellig varianser p˚a m˚alinger pga. forskellige strækninger, alts˚a ℓi = ℓj.<br />

Da varianserne er forskellige benytter vi vægtede observationer.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

.<br />

9/1<br />

11/1<br />

3<br />

Estimat <strong>af</strong> σ 2 i<br />

Relationen mellem de enkelte varianser σ 2 i og σ2 0 er givet ved<br />

vægtrelationen:<br />

σ 2 0 = p1σ 2 1 = · · · = pnσ 2 n<br />

Dvs. den i’te varians σ 2 i<br />

Estimat for σ 2 i<br />

skrives som<br />

σ 2 i = σ 2 0/pi.<br />

Variansen for σ 2 i kan estimeres vha. s2 i = s2 0/pi.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Eksempel - Geometrisk nivellement<br />

Vægtrelationen er opfyldt n˚ar<br />

σ 2 0 = p1σ 2 1 = · · · = pnσ 2 n<br />

Indsættes udtrykket for σ2 i = ℓiσ2 k har vi:<br />

Her<strong>af</strong> fremg˚ar det at hvis pi = ℓ −1<br />

i<br />

σ 2 0 = p1σ 2 kℓ1 = · · · = pnσ 2 kℓn<br />

er ligheden opfyldt:<br />

σ 2 0 = ℓ −1<br />

1 σ2 kℓ1 = · · · = ℓ −1<br />

n σ 2 kℓn<br />

= σ 2 k = · · · = σ 2 k.<br />

Dvs. vægte kan vælges til pi = (ℓi) −1 alts˚a er vægten den resiprokke<br />

længde.<br />

Bemærk: Her har σ0 en fortolkning: kilometerspredningen.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

10/1<br />

12/1


Eksempel - polygonvinkler<br />

Vi m˚aler vinklerne i punkterne 13-16.<br />

Alle vinkler er m˚alt med samme varians σ 2 v.<br />

Lad σ 2 m,i<br />

være variansen <strong>af</strong> middelsatsen i punkt i.<br />

Punkt Antal satser σ 2 m,i<br />

13 2 σ 2 m,13 = σ2 v<br />

2<br />

14 3 σ 2 m,14 = σ2 v<br />

3<br />

15 4 σ 2 m,15 = σ2 v<br />

4<br />

16 6 σ 2 m,16 = σ2 v<br />

6<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Eksempel - Vinkelm˚alinger<br />

Vinkler m˚alt med forskellige satser med samme vinkelspredning σv.<br />

Variansen p˚a vinkler m˚alt med k satser er fra tidligere givet ved σ 2 v/k.<br />

Vinkel v Sats k Varians p˚a middelsats<br />

v1 k1 σ 2 1 = σ 2 v/k1<br />

v2 k2 σ 2 2 = σ 2 v/k2<br />

.<br />

.<br />

.<br />

vn kn σ 2 n = σ 2 v/kn<br />

Forskellig varians p˚a m˚alinger pga. forskelligt antal satser, dvs. vægtede<br />

observationer.<br />

Vægtrelationen er opfyldt n˚ar<br />

σ 2 0 = p1σ 2 1 = · · · = pnσ 2 n.<br />

Fra tabellen ses det at vægten kan vælges til pi = ki dvs vægten er antal<br />

satser.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

13<br />

15<br />

14<br />

16<br />

13/1<br />

15/1<br />

4<br />

Eksempel - fortsat<br />

Ifølge vægtrelationen skal piσ 2 m,i<br />

være ens for alle i,<br />

p13σ 2 m,13 = p14σ 2 m,14 = p15σ 2 m,15 = p16σ 2 m,16.<br />

Jf. udtrykkene fra forrige slide<br />

σ<br />

p13<br />

2 v σ<br />

= p14<br />

2 2 v σ<br />

= p15<br />

3 2 v σ<br />

= p16<br />

4 2 v<br />

6 .<br />

S˚aledes kan vægtene vælges lig antal satser for hvert punkt:<br />

p13 = 2 p14 = 3 p15 = 4 p16 = 6<br />

Med disse vægte gælder σ 2 0 = σ 2 v.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

<strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl<br />

Betragt en situation hvor vi ved at summen <strong>af</strong> vores observationer skal<br />

være lig en kendt værdi x0. Dette kunne eksempelvis være:<br />

x0 = 200 gon, hvor vores m˚alinger er vinkler i en trekant.<br />

x0 = 0 mm, hvor vi nivellerer i et lukket net, dvs. slut- og startpunkt<br />

er det samme.<br />

x0 = H2 − H1, hvor m˚alinger er for at bestemme kote til et punkt.<br />

...<br />

Slutfejlen er <strong>af</strong>vigelsen mellem x0 og den faktiske sum <strong>af</strong> observationer.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

14/1<br />

16/1


Nivellement - bestemmelse <strong>af</strong> kote<br />

Vi ønsker at beregne koten µ til punktet P med højdeforskelle ∆h1 til P1<br />

og ∆h2 til P2. Længderne fra P til de to punkter P1 og P2 er henholdvis<br />

ℓ1 og ℓ2.<br />

P1<br />

H1<br />

ℓ1<br />

∆h1<br />

P<br />

ℓ2<br />

∆h2<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Estimat <strong>af</strong> µ<br />

Til at estimere µ anvendes det vægtede <strong>gennemsnit</strong> ¯x ∗ idet varianserne<br />

p˚a højdem˚alingerne ikke nødvendigvis er ens,<br />

P2<br />

H2<br />

¯x ∗ = p1<br />

(H1 + ∆h1) +<br />

p1 + p2<br />

p2<br />

(H2 − ∆h2),<br />

p1 + p2<br />

hvor vægtene p1 og p2 opfylder vægtrelationen p1ℓ1σ 2 k = p2ℓ2σ 2 k .<br />

Dvs. de reciprokke længder kan anvendes som vægte,<br />

Estimatet for µ er alts˚a givet ved:<br />

¯x ∗ =<br />

ℓ −1<br />

1<br />

ℓ −1<br />

1<br />

+ ℓ−1<br />

2<br />

p1 = ℓ −1<br />

1 og p2 = ℓ −1<br />

2 .<br />

(H1 + ∆h1) +<br />

ℓ −1<br />

1<br />

ℓ −1<br />

2<br />

+ ℓ−1<br />

2<br />

(H2 − ∆h2).<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

17/1<br />

19/1<br />

5<br />

Model<br />

P1<br />

H1<br />

ℓ1<br />

∆h1<br />

P<br />

ℓ2<br />

∆h2<br />

XH1 og XH2 er u<strong>af</strong>hængige stokatiske variable med<br />

E(XH1 ) = E(XH1 ) = µ,<br />

XH1<br />

XH2<br />

↓ ↓<br />

H1 + ∆h1 H2 − ∆h2<br />

Fra sidste gang har vi at Var(XH1 ) = ℓ1σ 2 k og Var(XH2 ) = ℓ2σ 2 k .<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Estimat <strong>af</strong> µ - fortsat<br />

Vi kan omskrive udtrykket for ¯x ∗ s˚aledes:<br />

¯x ∗ =<br />

=<br />

=<br />

ℓ −1<br />

1<br />

1<br />

ℓ1<br />

ℓ −1<br />

1<br />

1<br />

ℓ1<br />

+ ℓ−1<br />

2<br />

+ 1<br />

ℓ2<br />

ℓ2<br />

ℓ1 + ℓ2<br />

ℓ1ℓ2<br />

ℓ1ℓ2<br />

(H1 + ∆h1) +<br />

(H1 + ∆h1) +<br />

(H1 + ∆h1) + ℓ1<br />

ℓ −1<br />

1<br />

ℓ −1<br />

2<br />

1<br />

ℓ1<br />

ℓ1 + ℓ2<br />

+ ℓ−1<br />

2<br />

1<br />

ℓ2<br />

+ 1<br />

ℓ2<br />

P2<br />

H2<br />

(H2 − ∆h2)<br />

ℓ1ℓ2<br />

ℓ1ℓ2<br />

(H2 − ∆h2)<br />

(H2 − ∆h2)<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

18/1<br />

20/1


Slutfejlen rn<br />

P˚a grund <strong>af</strong> m˚alefejl er ∆h1 + ∆h2 = H2 − H1. Derfor indføres slutfejlen<br />

rn som korrektion<br />

∆h1 + ∆h2 + rn = H2 − H1 ⇔ H2 − ∆h2 = H1 + ∆h1 + rn.<br />

Indsættes dette i udtrykket for ¯x ∗ f˚ar vi<br />

¯x ∗ =<br />

=<br />

ℓ2<br />

ℓ2 + ℓ1<br />

ℓ2<br />

ℓ2 + ℓ1<br />

(H1 + ∆h1) + ℓ1<br />

ℓ2 + ℓ1<br />

(H1 + ∆h1) + ℓ1<br />

= (H1 + ∆h1) + ℓ1<br />

rn<br />

ℓ2 + ℓ1<br />

ℓ2 + ℓ1<br />

(H2 − ∆h2)<br />

(H1 + ∆h1 + rn)<br />

Slutfejlen p˚a estimatet ¯x ∗ <strong>af</strong> koten µ skal under de anvendte vægte<br />

(reciprokke længdem˚al) fordeles proportionalt med vejlængden.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Model for vinkler i trekant<br />

P˚a grund <strong>af</strong> betingelsen om en vinkelsum p˚a 200 gon, kan modellen<br />

simplificeres,<br />

Xα 200 − Xβ − Xγ<br />

↓ ↓<br />

xα 200 − xβ − xγ<br />

Fra vores viden om lineære transformationer om E og Var har vi at,<br />

E(Xα) = α E(200 − Xβ − Xγ) = 200 − β − γ<br />

Var(Xα) = σ 2<br />

Var(200 − Xβ − Xγ) = 2σ 2<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

21/1<br />

23/1<br />

6<br />

Slutfejl <strong>af</strong> vinkelm˚alinger i trekant<br />

α<br />

Betragt trekanten med sande vinkler α, β og γ. Dvs α + β + γ = 200 gon.<br />

β<br />

Xα Xβ Xγ<br />

↓ ↓ ↓<br />

xα xβ xγ<br />

E(Xα) = α, E(Xβ) = β og E(Xγ) = γ.<br />

Var(Xα) = Var(Xβ) = Var(Xγ) = σ 2 .<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

Estimat <strong>af</strong> α<br />

Idet variansen for de to observationer er forskellig anvendes det vægtede<br />

<strong>gennemsnit</strong> til at estimere α.<br />

Bemærk at b˚ade xα (direkte m˚aling) og 200 − xβ − xγ (indirekte<br />

m˚aling) er observationer til at estimere den sande værdi α.<br />

¯x ∗ = p1<br />

xα +<br />

p1 + p2<br />

p1<br />

(200 − xβ − xγ).<br />

p1 + p2<br />

Igen skal vægtene p1 og p2 opfylde vægtrelationen p1σ 2 1 = p2σ 2 2.<br />

Idet σ 2 1 = σ 2 og σ 2 2 = 2σ 2 vælges p1 = 2 og p2 = 1. Hermed har vi<br />

¯x ∗ = 2<br />

3 xα + 1<br />

3 (200 − xβ − xγ).<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

γ<br />

22/1<br />

24/1


Slutfejlen rv p˚a vinkelsummen<br />

Som i foreg˚aende eksempel er summen <strong>af</strong> xα, xβ og xγ ikke 200 pga.<br />

uundg˚alige m˚alefejl.<br />

Derfor indføres rv s˚aledes<br />

xα + xβ + xγ + rv = 200 ⇔ 200 − xβ − xγ = xα + rv,<br />

og dette indsættes i udtrykke for ¯x ∗ ,<br />

¯x ∗ = 2<br />

3 xα + 1<br />

3 (200 − xβ − xγ)<br />

= 2<br />

3 xα + 1<br />

3 (xα + rv)<br />

= xα + 1<br />

3 rv.<br />

Dvs. slutfejlen fordeles ligeligt p˚a alle vinkler uanset deres m˚alte<br />

størrelser.<br />

Landm˚alingens <strong>fejlteori</strong> - <strong>Lektion</strong>4 - Vægte og <strong>Fordeling</strong> <strong>af</strong> slutfejl Kasper K. Berthelsen<br />

25/1<br />

7

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!