SKOVSPOR Det keramiske arbejde er en lang proces, hvor en stor del af det endelige værk kommer af kontrolleret arbejde med stoffet og materialet, men hvor den afsluttende brænding også har sin egen magi iboende. Skovspor er betragtninger der afl ejrer sig i keramikken som spor. Opbygningen af den enkelte form tager ofte udgangspunkt i en ide, men det sker i et samspil med leret, der er med til at bestemme f.eks. en forms højde, drøjde og spændingsfelt. Under arbejdet med en form iagttages den i mange forskellige højder, så den kan holde, uanset hvilken højde den ses fra: mellemrummenes form overfor de faste former, profi len på en form og formens spænding indefra; og kantafslutningen, der kan have en skarphed som kontrast til det bløde kropssprog. Glasurkemien og skabelsen af den keramiske palet er et kapitel for sig, som jeg har beskrevet ved en anden lejlighed. Glasurens farve og karakter er overvejet nøje for hvert enkelt arbejde, og er samtidig tænkt i forhold til den samlede udstilling. Helheden bygges op til et udstillingsbillede, hvor den maleriske enhed tilstræbes. Den endelige brænding skaber en sammensmeltning af form, stofl ighed, farve og glans til et udtryk, der i første række tilstræber enkelhed, klarhed og ro i form og glasur. Men der er andre momenter – fl ygtige billeder fra naturen, hvor jeg hele mit liv har hentet mit brændstof. Keramik er et særligt medie, som mennesker gennem titusinder af år har brugt for at udtrykke en aktuel livsfornemmelse. Eksempler herpå vises på denne udstilling i <strong>Galleri</strong> Profi len i foråret 2004. Når der i det efterfølgende er korte beskrivelser af eller kommentarer til arbejder på denne udstilling, må man altså have in mente, at udvalget også er sket med sigte på et samlet udstillingsbillede. Skovspor tegner sig f.eks. i et af de nyeste keramiske ornamenter som geometriske former med lodrette, vandrette og diagonale linier i et kvadrat som i en granknop. Disse kvadrater af granknopper ligger i mønstret som diagonaler i en større fl ade over formens runding og er skåret ned i leret i fi ne spor, knivsbredde ved knivsbredde. Snittene skal være præcise for rettelser er umulige. Snittene danner håndvenlige overfl ader, som man får lyst til at berøre, og som derfor har mening. Hånd/ånd i forening. Leret er med til at bestemme handlingen i skålen, blandt andet hvornår ornamentikken stopper: Måske skal strukturen støde op til en glat fl ade, for at virke keramisk, måske skal den føres helt igennem både ud- og indvendigt i formen. En fasan går gennem skoven. Skovbunden er dækket af grannåle og har et nærmest tekstilagtigt udseende. Den bløde overfl ade med spor af fasan, som naturligvis ses tydeligst om vinteren, overføres til leret. Lerskålen brændes ved høj temperatur, så den bliver hård og får klang som en malmklokke. Den glaseres med en ny hvid askeglasur, der er med til at give overfl aden struktur og kan forekomme næsten iset. To fasaner vandrer op ad skålens sider – mødes på kanten og hopper ned i midten af skålen, hvor de forenes i en parringsdans. En gennemskåret skål med trekanter ud- og indvendigt fortæller om en nyplantning. Tre grønne farvetoner er lagt i for at give dybde i glasuren. 6
Svampeliv 10 x 24 cm 7