(Microsoft PowerPoint - B\370rnesyn og b ... - UCC-diplom
(Microsoft PowerPoint - B\370rnesyn og b ... - UCC-diplom
(Microsoft PowerPoint - B\370rnesyn og b ... - UCC-diplom
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Barnesyn <strong>og</strong> børnelitteratur
To centrale spørgsmål<br />
1. Hvad er (god) børnelitteratur?<br />
2. Hvorfor skal vi beskæftige os med den i<br />
pædag<strong>og</strong>iske sammenhænge?
Artefakt <strong>og</strong> konkretion<br />
• ”To personer , som står <strong>og</strong> ser på nattehimmelen, vil måske se<br />
på samme stjerneklynge, men den ene vil se billedet af en<br />
plov, den anden billedet af et øsekar. Stjernerne i den litterære<br />
tekst er faste <strong>og</strong> konstante, mens linjerne, som knytter dem til<br />
hinanden, varierer.<br />
Wolfgang Iser
Udvikling af kulturelle udtryksformer<br />
udspringer af kulturel praksis<br />
Børn har derfor ret til hver dag:<br />
• at møde voksne, der selv er aktive kulturbrugere<br />
• at møde voksne, der selv læser, tegner, danser, synger, spiller eller spiller computerspil<br />
• at møde voksne, der bare må fortælle om litteratur, de har læst, koncerter, de har hørt, udstillinger, film, teater- <strong>og</strong><br />
danseforestillinger, bygninger eller rum, de har set<br />
• at møde voksne, der selv griner, gyser <strong>og</strong> græder, mens de oplever<br />
• at møde voksne, der selv frydes over mærkelige ord, sære sætninger, skæve billeder, mystiske metaforer<br />
• at møde voksne, der ved, at de er kulturelle inspiratorer, men det er børn selv, der i samvær <strong>og</strong> i leg bruger,<br />
omsætter, udvikler <strong>og</strong> tolker inspirationen<br />
• at møde voksne, der ved, at fortællinger, der fortaber sig, vandede vittigheder, gustne gåder, gakkede gangarter,<br />
reporterkunnen, lyn-portrættegning, lyn-karikatur-tegning, evner til at dø højlydt, langsomt, rytmisk <strong>og</strong> længe, at<br />
aflure andres mimik <strong>og</strong> gestik, at skabe, tegne <strong>og</strong> spille et ’computerspil’ på én gang, at kunne styre en klappe-,<br />
danse-, synge-, remse-leg præcist så hurtigt <strong>og</strong> rytmisk, at den ikke går i stykker, er resultat af intens træning <strong>og</strong><br />
udtryk for de komplekse æstetisk-symbolske færdigheder, der er forudsætninger for kommunikation, leg, socialt<br />
samvær, personlig identitet <strong>og</strong> senere lyst til mere formel læring<br />
• at møde voksne, der ved, at alsidig udvikling af kulturelle udtryksformer fordrer alsidige inspirationer –<br />
traditionelle <strong>og</strong> helt moderne kunst- <strong>og</strong> kultur- <strong>og</strong> mediegenrer, billede <strong>og</strong> fortællemønstre, der kan improviseres<br />
med, medier, der både giver inspiration <strong>og</strong> mulighed for egne eksperimenter<br />
• at møde voksne, der ved, at adgang til tidens udtryk i kunst <strong>og</strong> kultur er afgørende for tidens børn<br />
• at møde voksne, der ved, at adgang til moderne medier er afgørende for at børn kan deltage i samtaler, samvær<br />
<strong>og</strong> leg<br />
Beth junker: Gakkede gangarter, vilde vitser, rallende råb! Børns kulturelle udtryksformer <strong>og</strong> værdier
Børnelitteraturens historie<br />
• 1568: Børne Spiegel af Niels Bredahl<br />
• 1820: Eventyrsamlinger<br />
• 1900: de første seriebøger for drenge samt noveller<br />
• 1967: Silas <strong>og</strong> den sorte hoppe, Snøvsen <strong>og</strong> Lille Virgil (det<br />
selvstændige barn)<br />
• 1970: Politisering af børnelitteraturen (Conny <strong>og</strong><br />
bolighajen)<br />
• 1980: Nyhistoriske børnebøger, science fiction <strong>og</strong> humor,<br />
samt nye/markante forfattere som Louis Jensen, Bjarne<br />
Reuter <strong>og</strong> Bent Haller<br />
• 2000: mangfoldighed, børnelitteratur som kunst, vilde<br />
illustratorer
Nyere børnelitteratur<br />
• Torben Weinreichs definition af børnelitteratur<br />
• Senmoderne børnelitteratur<br />
– Barnet ses som ”kl<strong>og</strong>t”<br />
– Fragmenteret fortælleteknik<br />
– Metafiktive træk<br />
– Intertekstualitet<br />
– Nonsensindslag/absurditeter<br />
– Neol<strong>og</strong>ismer<br />
– Stilblandinger<br />
– Genreblandinger<br />
– Humor <strong>og</strong> ironi<br />
– Angst <strong>og</strong> uhygge
Det senmoderne<br />
• Æstetiske udtryk for en tilværelse der ligger i<br />
forlængelse af det moderne<br />
• Sammenstilling af postmodernistiske <strong>og</strong><br />
traditionelt børnelitterære formtræk<br />
• Grænsen mellem børne- <strong>og</strong> voksenlitteratur<br />
udviskes<br />
• Genreblandinger, kompleks temporalitet, skiftende fortælleperspektiver,<br />
krævende stilistiske virkemidler, intertekstualitet, fortællinger i flere<br />
planer, surrealistiske <strong>og</strong> groteske former, metafiktion, m.m.
Barnesynet i senmoderne<br />
børnelitteratur<br />
• Barnet er selvstændigt <strong>og</strong> ansvarligt<br />
• De voksen er fraværende, inkompetente eller<br />
latterlige
Ungdomslitteraturen<br />
• Genrekonstituerende træk<br />
– Initiering (det sakrale, døden, seksualiteten)<br />
– Vækst (kontinuitet i identitetsudviklingen)<br />
– Magt <strong>og</strong> magtesløshed (individets bevidsthed om<br />
muligheder i magthierakiet<br />
– Det litterære spr<strong>og</strong> samt fortællingen som faktor i<br />
udvikling af identitet
Lejren<br />
• Eksempel på billedb<strong>og</strong> for ældre børn <strong>og</strong> unge
Garmann-bøgerne:<br />
En sjælden stemning af afklaret utryghed
Billedb<strong>og</strong>en<br />
• Billedets, det ikoniske tegns funktion, er at<br />
beskrive.<br />
• Ordets, det konventionelle tegns funktion, er<br />
at fortælle.
Om billedb<strong>og</strong>en<br />
• Stor genrevariation i udgivelserne:<br />
• Fra realisme til surrealisme<br />
• Samme temaer <strong>og</strong> barnesyn som i den<br />
senmoderne børneb<strong>og</strong> i de vildeste…
Billede <strong>og</strong> Tekst<br />
• Den symmetriske billedb<strong>og</strong> – hvor to parallelle historier fortælles,<br />
en verbal <strong>og</strong> en visuel, som i princippet fortæller det samme.<br />
• Den kompletterende billedb<strong>og</strong> – hvor tekst <strong>og</strong> billede fylder<br />
hinandens huller ud, <strong>og</strong> kompenserer for hinandens<br />
utilstrækkeligheder.<br />
• Den ekspanderende billedb<strong>og</strong> – hvor billederne forstærker eller<br />
understøtter teksten; den verbale fortælling er meget afhængig af<br />
billerne <strong>og</strong> kan ikke forstås uden dem. Det omvendte kan <strong>og</strong>så være<br />
tilfældet.<br />
• Den kontrapunktiske billedb<strong>og</strong> – hvor tekst <strong>og</strong> billeder er i dial<strong>og</strong><br />
<strong>og</strong> sætter spørgsmålstegn ved hinanden.<br />
• Den ambivalente billedb<strong>og</strong> – hvor billeder <strong>og</strong> tekst ikke stemmer<br />
overens, der skabes forvirring <strong>og</strong> usikkerhed.
• … billedb<strong>og</strong>en er som genre under udvikling <strong>og</strong> udvidelse, en<br />
proces som er foregået i n<strong>og</strong>en tid. Tekst <strong>og</strong> billede indgår i<br />
nye, mere bevidste genrespecifikke samarbejdsrelationer.<br />
Billedb<strong>og</strong>en har ingen emnemæssige tabuer eller<br />
aldersbegrænsninger – den eksperimenterer med formen <strong>og</strong><br />
udvider sin læserskare, den arbejder med symbolik <strong>og</strong><br />
flertydighed. Meget er sat i spil <strong>og</strong> grænser udfordres<br />
• Den poetiske eller ekspressive billedb<strong>og</strong>
Miljøskildring<br />
• Er miljøet integreret, eller er der tale om<br />
baggrundsmiljø?<br />
• Skildres miljøet hovedsagelig i ord eller billeder? Er<br />
forholdet mellem tekst <strong>og</strong> tegninger symmetrisk,<br />
kompletterende eller ekspanderende<br />
• Er det visuelle miljø reduceret eller fuldt udviklet?<br />
Bruger tegneren særlige visuelle greb eller ”special<br />
effects”?<br />
• Hvad er miljøets funktion i b<strong>og</strong>en? Hvilke<br />
genreforventninger givet det? Stemning? Bidrager<br />
det til personskildringen?
Refleksion<br />
• Analyser af to billedbøger<br />
• Anvend samme arbejdsark som før<br />
☺ Britta