"Skovbo" i Gammelstrup
"Skovbo" i Gammelstrup
"Skovbo" i Gammelstrup
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
"Skovbo" i <strong>Gammelstrup</strong><br />
"Skovbo" omkring 1955 - og i juni 2008<br />
1
Chr. Moeskjær byggede "Skovbo" i 1917<br />
Christen Sørensen (Moeskjær) blev født den 7. januar 1862 i Moeskjær ved Hørning i Randers amt.<br />
Han blev uddannet tømrer og arbejdede ved dette fag indtil 1888, hvor han rejste til Amerika. Men<br />
allerede i 1892 kom han hjem igen og startede en byggevirksomhed i Hornslet. I 1908 startede<br />
Christen S. Moeskjær Juelsminde Trælasthandel, inden han i 1910 overtog Brædstrup<br />
Trælasthandel. I Brædstrup boede han først i et hus i Søgade 56 sammen med sin husbestyrerinde<br />
og børnene Brynhild og Haakon fra et tidligere opløst ægteskab. Senere byggede Moeskjær villa<br />
"Pax" på Skovvejen i Brædstrup; men få år senere i 1917 flyttede han til <strong>Gammelstrup</strong> i Tønning<br />
sogn, hvor han havde bygget et hus, "Skovbo", ved siden af teglværket. Efter Chr. Moeskjærs død i<br />
1946 flyttede datteren Brynhild og svigersønnen Thyge Holmsgaard ind i villa "Skovbo", hvor de<br />
boede indtil omkring 1965, hvor de flyttede til Brædstrup. Her havde de købt et stort 2-etagers hus<br />
på Slovvejen 5, hvor de udlejede stueetagen, mens de selv levede på første salen indtil deres død.<br />
Chr. Moeskjær (1862-1946) fotograferet på 75-års dagen i sin stue i "Skovbo".<br />
Mens Chr. Moeskjær boede i Juelsminde blev datteren Brynhild sendt til Ølgod hos bekendte og<br />
blev forberedt til konfirmationen der, og da hun kom tilbage var forældrene blevet skilt. En<br />
svenskfødt dame, fru Friis, enke efter en vinhandler i København, havde erobret moderens plads.<br />
Det var et frygteligt chok for Brynhild, der intet anede. Kort tid efter købte Chr. Moeskjær<br />
Brædstrup Trælast. I Brædstrup blev fru Friis omtalt som ”den rige fru Friis”, og det blev sagt, at<br />
hun ejede 17.000 kr. Moeskjær og hans ”husbestyrerinde” fru Friis flyttede ind i den nybyggede<br />
villa Pax ved siden af slægtsgården Holmsgård. Men de nye tilflyttere var ikke velsete på<br />
Holmsgård. Og helt galt blev det, da Brynhild blev forlovet med en af sønnerne, Thyge, på<br />
Holmsgård. Moeskjær og ejeren af Holmsgård, Enevold Jensen (Holmsgaard) ”havde ingen fælles<br />
interesser, og efterhånden havde man indtryk af, at Moeskjær søgte at drille far”, fortæller<br />
2
Enevolds datter, Didde, i sine erindringer. ”Moeskjær spurgte tit om, hvad gården kostede til trods<br />
for, at far havde sagt, at gården ikke var til salg”. Men så en dag kom Thyge hjem efter et besøg hos<br />
på villa Pax og fortalte sin far, at Moeskjær ville købe jord og bygge en gård til dem i <strong>Gammelstrup</strong>.<br />
Da faderen så tegningerne til gården sagde han: ”Thyge, det er jo sandjord det meste og kan aldrig<br />
bære de bygninger”. Men gården blev bygget nær <strong>Gammelstrup</strong> station, og brylluppet stod i<br />
Vestbirk. På det tidspunkt havde Moeskjær afhændet trælasten i Brædstrup og flyttet til Vestbirk,<br />
hvor han underviste i musik og sløjd på højskolen.<br />
Thyge og Brynhilds nybyggede gård i <strong>Gammelstrup</strong> 1917<br />
Kort tid efter købte Moeskjær af sin nye svigersøn et stykke af jorden oppe fra skoven ned mod åen,<br />
og her byggede han et hus, "Skovbo", så de blev naboer. Snart efter satte Thyge nogle kreaturer ind,<br />
men ikke nær nok til hele stalden. Det gik om sommeren; men da kulden satte ind, fandt de en<br />
morgen kreaturerne liggende mere døde end levende. Brynhild og Thyge sled bravt i det; men fru<br />
Friis, der var en daglig gæst, formåede at så splid. Det kunne ikke gå i det lange løb, og en skønne<br />
dag solgte Thyge den nybyggede gård. Uden at søge kyndig hjælp købte han i stedet en<br />
sandjordsgård oppe i Sparkær vest for Viborg. Men det gik ikke. Thyge var vant til muldjord og<br />
forstod sig ikke på at arbejde med sandjord. Til sidst gik gården konkurs, og Brynhild og Thyge<br />
måtte sammen med deres to børn, Helge og Esther, vende tilbage til Brædstrup.<br />
3