bladet - Poecilia Scandinavia

Langs Michoacans Stillehavskyst
En typisk udsigt langs med Michoacans stillehavskyst. Foto: Torben Lyng
Tekst: Thue Grum-Schwensen
Michoacan er rent geografisk en stor
stat. Fra det indre, centrale Mexico
med højland, søer og større byer og ud
til øde områder langt vestpå. Helt ud til
Stillehavskysten.
Efterhånden som højlandet forlades, bliver der
varmere og varmere. Klimaet skifter gradvist
fra subtropisk til tropisk.
Lige på den tropiske side i delstaten Michoacan
fisker vi og fanger både Poecilia butleri og
Ilyodon. I floden Los Cajones. Altså både
poecillider og goodeider. Længere vestpå – ud
mod kysten – er der ikke længere goodeider.
Turen langs med Michoacans Stillehavskyst
10 • Poecilia bladet • 4/2009
er noget specielt og meget spektakulært.
Lange øde sandstrande. Havet, der slår
ind mod kysten. Høje bjerge på den anden
side af kystvejen. Og øde, åh så øde.
Bortset fra ganske få spredte fiskerlandsbyer,
hvor dele af befolkningen er af indiansk
oprindelse, er der meget tyndt befolket i
denne del af Michoacan. De store stræk
ud mod Stillehavskysten efter at have
passeret Michoacans næststørste by,
Patzcuaro, er i det hele taget præget af, at der
bor færre og færre, desto længere vestpå man
kommer.
Selve kysten har turisterne nordfra ikke fundet
endnu. De tager længere sydpå, hvor der er