KIRKEBLADET - Brenderup Indslev Kirke

Grethe bærer også på sorg og bekymring, idet
hun ikke for alvor elsker sin mand, som hun skal
have barn med, men en anden mand. For hende
er kirken også fjern, selv om hun søger noget,
der kan indgive hende en mening. Hun sidder i
kirken og lytter til præstens ord om opstandelsen.
Langsomt begynder Grethe at opfatte, at
ordene også passer på hende. Det nye liv, som
påsken handler om, genkender hun i sig selv i
det liv, hun bærer. ”Det forstår hun, inderligere
end med Forstanden. Hun skal ikke gruble uhyre
meget med sin smule Forstand, men bare
være noget i det smaa, i det nærmeste. Da kan
det ske; Da kommer det . Opstandelsen gælder
mere end de døde. Det gælder også levende,
tænker hun. Det sker, det er virkeligt. Da må det
ske mig, da kan det ske mig .. Hun vil gaa udenfor
med det, det er virkeligt.”
Korset i Sognehuset
Aage Rasmussen tidligere bosat i Kærbyholm
har lavet det fine kors, som nu hænger i Sognehuset.
Her er historien om træet, der er brugt til
det nye kors.
Korset er lavet af egetræ, som hans oldefar
Hans Rasmussen plantede i 1805 i deres skov i
Båring. Det blev gjort, fordi englænderne havde
taget den danske flåde ved slaget på Reden i
1801, og en ny flåde skulle opbygges. Derfor
blev træ fældet og nyt plantet. Ved orkanen i december
1999 faldt der fire af de træer, som blev
plantet i 1805. Aage fik disse træer skåret op
og lagt på lager. Udover korset har Aage lavet
borde til hele familien, bindingsværk, bordene
til Cafedralen i Indslev kirke og borde til Indslev
Bryggeri af træerne, som faldt. Aage Rasmussen
er 11. generation i lige linje på gården i
Kærbyholm, og Aages søn og svigerdatter har i
dag overtaget den som den 12. generation.
Karen Jensen
Grethe går så udenfor og møder kirkeværgen,
der netop har haft et syn. Fra tårnet har han under
påskeklokkens ringen set sin døde søn lege
på gravstedet. Han er rystet og fortæller Grethe
det: ”Øjenforblændelse naturligvis”… ”Han
hoppede Paradis her.” Hun, der er opfyldt af sin
oplevelse i kirken, bærer evangeliet med ud og
fortæller ham, at det er virkeligt - som troen på
opstandelse. Kirkeværgen får forløst sin sorg,
og hans indesluttede lidelse får ord. Både Grethe
og kirkeværgen er genopstået til livet, og
Grethe kan møde sin mand med ordene ”Jeg
elsker dig”.
Novellen rummer mange flere betydningslag
end her antydet, og en stille stund med novellen
i påskedagene kunne få nogle af disse frem.
Kaj Axel Jensen
7