Planteplankton mv. - Limfjorden

More documents

Recommendations

Info

33 perioden 1989-2003. De markante forårsopblomstringer i februar (dobbelt så stor som langtidsmidlen) i Løgstør Bredning og i Skive Fjord af Skeletonema costatum, ses som høje klorofyl a værdier. I Løgstør Bredning var biomasserne lave resten af året og det ses også som lave klorofylværdier. I Skive Fjord var der i juni måned en opblomstring af den potentielt fisketoksiske Chatonelle spp, dog uden rapporter om fiskedød. De markante opblomstringer af kiselalger i juli, august og september, genfindes ikke som høje klorofylværdier. Fra august og året ud var klorofylværdierne lave i forhold til langtidsmidlerne for Skive Fjord, mens de beregnede primærproduktiontal i august – oktober var høje (se afsnit 4.2). Biomassen af mesozooplankton var i august-november også høje og domineret af copepoder, så der har været et betydeligt græsningstryk på primærproducenterne i Skive Fjord sensommer og efterår. Noctiluca scintillans var stort set fraværende i planktonet i 2004. µg C/l Figur 4.1.2 Biomasser af planteplankton i µg C/l i Løgstør Bredning og Skive Fjord fordelt på grupperne kiselalger, furealger, nanoflagellater+andet og Mesodinium rubrum. A+M betyder auto- og mixotrof. 250 200 150 100 50 0 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 1989 1990 Løgstør Bredning Mesodinium rubrum A+M-nanoflagellater+andet A-M furealger Kiselalger j f m a m j j a s o n d Klorofyl - INDEX 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 Fig. 4.1.3: a) Udviklingen i klorofyl a årsmidler som indeks af alle tre planktonstationer i Limfjorden siden 1989 b) Udviklingen i årsbiomasse på hver af de tre planktonstationer i Limfjorden fra 1989 og frem. I figur 4.1.3a er vist et samlet indeks af årsmiddelværdierne for klorofyl a for de tre stationer. Såvel års- som sommermidler for klorofyl a koncentrationer var lave i 2004 - i Skive Fjord de laveste målt i tidsserien. Årsbiomasser af planteplankton i 2004 (fig. 4.1.3b) var også lave i forhold til tidligere, i B µg C/l µg C/l 1000 900 800 700 600 500 400 300 200 100 800 700 600 500 400 300 200 100 Skive Fjord Mesodinium rubrum A+M-nanoflagellater+andet A-furealger Kiselalger 0 j f m a m j j a s o n d 0 1989 1991 P la nte pla nkton å rsbiom a sse r 1993 1995 1997 1999 Nissum Bredning Løgstør Bredning Skive Fjord 2001 2003
Skive Fjord det 4. laveste og i Nissum Bredning det 3. laveste siden 1989. Der er testet med Kendall-tau. Der har ikke været signifikante udviklinger i perioden. Mål: 34 Målsætningen for Limfjorden er, at der skal være et alsidigt plante- og dyreliv kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet. Der er ikke fastsat målbare mål for indholdet af planteplankton i Limfjorden, men generelt vurderes planteplanktonbiomasserne til at være høje i forhold til en tilstand med færre tilførte næringsstoffer. I takt med at næringsstoftilførslerne til fjorden reduceres forventes biomassen af planteplankton ligeledes reduceret.
Page 1: 4 Planteplankton 4.1 Klorofyl a og
Page 5 and 6: og 3. højeste for tidsserien. Bere
Page 7: meter Sigtdybde - sommermiddel INDE

Planteplankton mv. - Limfjorden

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?