Nordisk Tidskrift 2/07 - Letterstedtska föreningen

116 Arne Hardis
Bjørn Lomborg for længst er lagt på hylden. Dagens borgerligt-liberale regering
er blevet varm tilhænger af de vindmøller, som den i starten af regeringsperioden
ikke ville støtte.
Når fagministrenes popularitet alligevel ikke synes at kunne rokke ved
opslutningen bag partiet, kunne det tyde på, at det er manden på broen, der
har passeret toppen som partileder. Bendtsen mægtede det, der for mindre end
ti år siden lignede en konservativ dødedans; skaffede ro i det splittede parti,
standsede de tilbagevendende mandattab ved folketingsvalgene – og skaffede
endda sit parti en fremgang på to mandater ved valget i 2005. I dag virker det,
som om han har opfyldt sin særlige mission som konservativ leder og kun
besætter formandssædet for at hindre en ny magtkamp i at blusse op mellem
Connie Hedegaard og Lene Espersen.
Nyt parti – igen
Og så bød starten på 2007 på endnu et løfte om, at heller ikke i 2007 kan vi
helt lægge Muhammedkrisen bag os. Et spektakulært partiskifte indtraf, da
den kontroversielle, men populære tidligere minister Karen Jespersen skiftede
sin socialdemokratiske partibog ud med et medlemskort hos den tidligere
hovedfjende, Venstre.
Under Nyrup Rasmussens sidste regering var Jespersen indenrigsminister
med ansvar for udlændingepolitikken og tabte magtkampen i regeringen om
kursen over for indvandrerspørgsmålet. Hun ville stramme udlændingepolitikken,
Nyrup måtte ikke for sin efterfølger som formand, Mogens Lykketoft,
som havde allieret sig med Nyrups forgænger som formand, Svend Auken. De
to arm i arm var stærkere end Nyrup.
Karen Jespersen, som har en fortid på den yderste venstrefløj, begrundede
blandt andet sit partiskifte til Venstre med – Muhammedkrisen. Da den var på
sit højeste i det tidlige forår 2006, brillerede den socialdemokratiske klub af
prominente eksformænd med at undsige den nye formand, Helle Thorning-
Schmidt. Hun mente, at krisens skurke var hjemlige og udenvælts imamer,
Nyrup, Lykketoft og Auken mente som Marianne Jelved, at konfliktens egentlige
skyldige var statsministeren.
Ifølge Karen Jespersen viser det forløb, at Socialdemokratiet hverken kan
stå fast på en stram udlændingepolitik eller føre den nødvendige værdikamp
mod islamismen. Mange forventer, at partiskiftet til Venstre senere i 2007
belønnes af Anders Fogh Rasmussen med en ministerpost.
Nordisk Tidskrift 2/2007