Sudoku - Pernille Pind

Sudoku
Med daglige puslerier i Jyllands-Posten og Politiken har Sudokubølgen
ramt Danmark.
En Sudoku består af et kvadrat på 9 * 9 tern, delt op i 9 regioner på 3
* 3 tern. Man skal placere tallene fra 1 til 9, så der i hver region, hver
række og hver søjle findes netop alle tallene fra 1 til 9.
Sudoku bliver i aviser og på internettet præsenteret som
umatematiske – sikkert for ikke at skræmme løsere væk. Men det er
naturligvis helt forkert – Sodoku-løsning er fin logisk træning.
Sudoku er matematik, fordi det er logik.
Det er en øvelse i mængder, delmængder og komplementærmængder:
”Tallene 1, 2, 3….9, skal stå i hver række. I denne række står 1, 5, 6 og 9 det vil sige der mangler 2,
3, 4, 7 og 8”
Det er en øvelse i ”Hvis så”, ”ikke” og brug af ”og” og ”eller”:
”Hvis der står 5 der og der, så må der skulle stå 5 der eller der”
”Hvis der står 5 der, så kan der ikke stå 5 der”
Sudoku i Folkeskolens matematikundervisning:
Sudokuløsning kan fint finde en plads i folkeskolens matematikundervisning. Den er helt på linie
med andre logiske grublere som fx historien om missionæren der kommer til øen med falskere og
sandtere….
I forhold til Fælles mål er det i afsnittet om Kommunikation og problemløsning, man finder de
relevante delmål:
• Fælles mål efter 3. klasse: kende til problemløsning som et element i arbejdet med matematik
• Fælles mål efter 6. klasse: opstille hypoteser, og efterfølgende ved at "gætte og prøve efter"
medvirke til at opbygge faglige begreber og indledende generaliseringer
• Fælles mål efter 9. klasse: anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer
Ser man hvilke matematiske kompetencer, der er involveret i Sudoku løsning er det umiddelbart
mest ræsonnements kompetencen og problembehandlingskompetencen, der er i sving.
Der er mange steder man kan læse sig til forskellige løsningsstrategier og ved at snakke med andre
om sin sudokuløsning kan man få udvidet sit repertoire af løsningsstrategier. At læse og snakke om
sudoku løsning er brug af matematisk kommunikationskompetence.
Måske begynder man at spørge sig selv ”Gad vide hvor mange der egentlig er?” eller ”Skal tallene
nødvendigvis stå i et pænt geometrisk mønster”, så udviser man matematisk
tankegangskompetence. Endelig kunne man også benytte lejligheden til at bruge nogle symboler fra
mængdelære og udsagnslogikken og så er symbol og formalisme kompetencen med også.

Hvis du vil wwwide mere
www.sudoku.com rummer en begynder-introduktion til hvordan man løser soduko’er. Fra
hjemmesiden sælges også et lille program som automatisk genererer Sudoku’er, som man enten kan
printe eller løse på computeren.
Den engelske wikipedia har på en.wikipedia.org/wiki/Sudoku en grundig artikel, som bl.a. fortæller
om matematikken i sudoku-løsning. Herunder nævnes, at der kan laves
6.670.903.752.021.072.936.960 forskellige Sudoku’er. Hvilket svarer til afstanden til den nærmeste
stjerne målt i mikrometer!
www.nikoli.co.jp/puzzles/1/lets_make_sudoku00-e.htm giver en grundig introduktion til hvordan
man laver Sudoku’er i hånden.
www.websudoku.com giver mulighed for at printe eller løse Sudoku’er online på skærmen.
Og i forhold til logik har jeg jo skrevet en lille begynder-bog: Læs selv om Logik.
Pernille Pind