Slotte og landsteder på Nordegnen - K?benhavns Amt

Kulturhistorie
Foto: John Jedbo
Slotte og landsteder på Nordegnen
Guide til landskab og historie
Naturen i Københavns nordegn,
med de store søer og skove, har
gennem tiden været genstand for
kongemagtens jagtinteresser.
Jægersborg Dyrehave og skovenes
stjerneformede vejkryds er i
dag vidnesbyrd om enevældens
storslåede parforcejagter. Et andet
synligt spor fra dengang er de
kongelige og adelige jagtslotte.
Nordegnens landskab
Nordegnens landskab er et istidslandskab
med tunneldale, israndsbakker og
moser. Efter istiden udviklede den åbne
tundra sig til en sammenhængende urskov.
På de sandede jorde var skoven
forholdsvis åben. Her stortrivedes kronhjort
og rådyr, mens vildsvin huserede i
den tætte urskov. Gennem årtusinder
satte menneskers virke mange spor i
landskabet i form af gravhøje, hulveje,
vejanlæg, voldsteder, kirker og landsbyer.
Samtidig fi k de vidtstrakte skove
stor betydning som jagtområder for
konge og adel.
Frieboeshvile fra 1755 set fra havesiden.
Kongernes jagt- og lystslotte
Gennem middelalderen var jagtretten
som privilegium knyttet til godser og
kongelige slotte.
Under Frederik II og Christian IV blev
jagtområdet i Ibstrup (nu Jægersborg)
udbygget med et jagtslot som støttepunkt
for jagten i de nærliggende skove.
Jagterne og skovenes smukke beliggenhed
i bekvem afstand til hovedstaden,
inspirerede kongemagten til at opføre
jagt- og lystslotte. Således anlagde
dronning Sofi e Amalie kort efter 1660
Dronninggaard på den tidligere landsby
Tanges jorde. Derved fi k også Harreskovene
kongelig bevågenhed, idet
Frederik III i 1668 begyndte anlægget
af en ny Dyrehave i Frederiksdal og en
ny kongevej – Nybrovej med Nybro.
Sønnen Christian V standsede anlægget,
men man kan stadig se de lige linier
på kortet fra 1767. I mindre grad ses
det også i Geel Skov. Der er tale om de
jagtlinier, der blev brugt til parforcejagt,
som efter fransk forbillede blev
De smukke aristokratiske omgivelser
inspirerede gennem 1700-tallet
det velstående borgerskab til
at bygge prægtige landsteder ved
søer, skove og langs kysten.
Denne guide til nordegnens karakteristiske
slotte og landsteder viser
kun et lille udsnit. Der er ikke
anvist ruter eller en bestemt rækkefølge
af besøgssteder, der skal
indført i 1670 i ”Den Kongelige Dyrehave”
af Christian V. Fra stjerneformede
jagtkryds kunne de kongelige jagtselskaber
følge hjortens fl ugt fra hundekoblerne,
når den krydsede en vej. Den
sidste parforcejagt blev genneført i
1770.
Landsteder
I kongernes fodspor fulgte hurtigt adel
og embedsmænd, som blev tiltrukket af
det lette selskabelige liv i smukke landlige
omgivelser. I de følgende 100-150
år blev der opført mange fi ne enkeltstående
landsteder og hele landstedskolonier.
Søllerød landsby udviklede sig
omkring 1700 til en landstedsby; ligesom
der ved Vedbæk blev bygget fl ere
landsteder, hvor Enrum er et af dem.
Fra midten af 1700-tallet byggede en
række storkøbmænd og embedsmænd
strålende landsteder, ikke mindst ved
søerne. Ved Bagsværd Sø: Aldershvile,
Sophienholm, Christianslyst og Marienborg.
Ved Furesø, det prægtigste af
dem alle: Næsseslottet omgivet af en
stor park.
Både i Lyngby, Taarbæk og Søllerød opførtes
i 1800-tallet en række lyststeder.
Langs Strandvejen og Øresund lå landstederne
Hellerup, Øregård, Taffelbay,
Blidah, Marienlyst, Bonne Esperence
og Constantia. Udover navnene fi ndes i
dag kun Øregård og nogle af parkerne i
de bebyggelser, der afl øste landstederne
Blidah og Taffelbay. Ved Strandvejen
opstod endnu et landstedsområde med
Foto: Ole Malling
følges. Forhåbentlig vil de valgte
eksempler give lyst og inspiration
til selv at gå på opdagelse. For
den historisk interesserede vil der
være fl ere muligheder for at uddybe
det sete og de vigtigste seværdigheder
ved et besøg på de gode
lokalhistoriske museer og arkiver.
Spurveskjul, opført 1805 ved Nicolai
Abildgaard, hovedbygningen.
Sølyst (ca. 1760) og Christiansholm
(ca. 1746), som begge eksisterer. Ligeledes
var der Søholm (ca. 1807), der
lå alene ved Emdrup Sø frem til dette
århundrede. Med Jægersborg som fi xpunkt,
opstod i 1700-tallet et landstedsmiljø
langs Jægersborg Alle: Jægersborg
Hotel, Schäffergården og
Bernstorffs Slot. Her etablerede Frederik
V’s udenrigsminister Johann Hartvig
Ernst Bernstorff sig i 1765 med det
sidste store adelslandsted i form af
Bernstorff Slot, omgivet af en stor park.
I 1800- og 1900-tallet er fl ere bygninger
kommet til.
Landstederne langs Øresund banede vej
for to udviklingsforløb. Det ene bestod
i, at velstillede folk i 1800- og 1900-tallet
efterfulgte konge og adel og opførte
den ene pragtvilla efter den anden.
Det andet bestod i, at den mere jævne
befolkning i den tæt befolkede hovedstad
også fulgte med.
Landstedslandskabet ved Bagsværd Sø
fra slutningen af 1700-tallet med
Christianslyst og Søro.
Foto: John Jedbo
Foto: Sten Moeslund

Historie
1 Næsseslottet blev opført som landsted
for storkøbmanden Frederick de
Coninck i 1783, og til slottet blev der
anlagt et storslået parkanlæg. Parken
var dels et barokpræget anlæg med lindeallér,
dels og især – et romantisk, engelsk
parkanlæg med importerede eksotiske
træer og maleriske udsigter. I parken
fandt man desuden ”ruiner”, ”grotter”,
lysthuse, obelisker, søjler og monumenter.
Bygningerne er fredede. Næsseslottet
er i dag privatejet, men der er offentlig
adgang til parken.
2 Frederiksdal Slot blev opført i
1744-45 efter hofbygmester Nicolai
Eigtveds tegninger til gehejmeråd Johannes
Sigismund Schulin. Hovedbygningen
blev opført i én etage med fremtrukne
sidepartier og indgang i midten.
I 1752 blev taget forhøjet og efter fransk
forbilled forsynet med kviste og belagt
med sortglaseret tegl af arkitekt Gottfried
Rosenberg. Fine detaljer i pus og natursten
pryder den imponerende bygning.
Slottet er fredet og stadig i familiens eje.
3 Spurveskjul blev opført i 1805 af
kunstmaleren og arkitekten Nicolai
Abildgaard til eget brug. Huset blev opkaldt
efter den omliggende skov. Det 2etagers
landhus er udført i bindingsværk
med frontkvist og stråtag. Villa
Spurveskjul var til inspiration for nyklassicistiske
og funktionalistiske haveboliger
langt ind i 1900-tallet. Ved siden
af villaen ligger et lille bindingsværkshus,
som skulle have inspireret
H.C. Andersen til at skrive sangen
”Hist hvor vejen slår en bugt”. Villaen
er fredet og privatejet.
4 Sophienholm blev opført i år 1800
ved at forhøje en ældre lystgård. Den
franske arkitekt J.J. Ramée tegnede
bygningen i sin helt personlige stil; en
klar opdeling med to lave sidepartier og
et to-tre etagers midterparti. Landstedet
benyttes i dag til skiftende kunstudstillinger,
ligesom parken er et yndet
udfl ugtsmål.
5 Sorgenfri Slot blev opført i 1705-06
som landsted for greve Carl Ahlefeld. I
1743-44, efter den senere Kong Frederik V
2 km
havde overtaget Sorgenfri, blev kavaler-
og staldbygningen opført efter tegninger
af arkitekt Laurids de Thurah. I
1756 forestod de Thurah også en fuldstændig
ombygning af hovedbygningen.
I 1789 lod arveprins Frederik slottet
ombygge til dets nuværende udseende.
Samtidig blev ”Damefl øjen” opført
og forbundet med hovedbygningen
med en buet gang. I slutningen af
1800-tallet blev slottet restaureret af
Ferdinand Meldahl, der også opførte en
glas-veranda for gårdfacaden. Sorgenfri
Slotshave er en skovklædt naturhave i
engelsk stil fra 1790’erne. Mølleåen fl yder
gennem haven, og en tur langs åen
byder på mange oplevelser. Slottet hører
stadig under kongehuset. Parken er
åben for offentligheden.
6 Frieboeshvile blev opført ved Prinsessestien
i midten af 1700-tallet som
bolig for general Frieboe. I landstedets
have er et gravsted for general Frieboe
og hustru. De fredede bygninger er i
dag Lyngby-Taarbæk Kommunes Stadsarkiv.
7 Øregård blev opført i 1806 med J.J.
Ramée som arkitekt. Øregård er i dag
museum og huser blandt andet Gentofte
Kommunes historisk-topografi ske
samling. I Øregårdsparken står fl ere
skulpturer af blandt andre Kai Nielsen.
På tværs af Strandvejen forbinder Hambroes
Allé Øregårdsparken med Øresund.
8 Charlottenlund Slot er opført i
1730-33 med J.C. Kriger som arkitekt.
Senere ombygget af Ferdinand Meldahl.
Slottet og Kavalerbygningen er
fredet. Danmarks Fiskeri og Havundersøgelser
bruger i dag slottet.
9 Eremitageslottet er placeret på
Eremitageslettens højeste punkt og tager
hele det pragtfulde landskab i besiddelse
(se forsidebilledet). Jagtslottet
blev opført for Christian VI 1734-36
med Lauritz de Thurah som arkitekt.
10 Skodsborg. I Kurbyen ”Den hvide
by” ligger Palæet, der blev købt til grevinde
Danner, og Villa Rex, som blev
Udarbejdet af Københavns Amt, 2004 — Yderligere eksemplarer rekvireres på Tlf: 4322 2222 eller e-mail: tekniskforvaltning@kbhamt.dk
Websted: www.kbhamt.dk — Grafi sk produktion: Prinfo Paritas
1
2
3
4
A
5
6
C
13
opført i 1850’erne af kong Frederik VII
til sommerresidens. Bygningerne er fredede
og resterne af haveanlægget indeholder
en romantisk grotte. Kongen interesserede
sig meget for egnen og i en
periode blev der afholdt statsråd i Villa
Rex. I dag er bygningen restaureret og
indrettet som restaurant. Parken er offentlig
tilgængelig.
11 Aggershvile. Ved anlæg af Kystbanen
i 1898 blev landstedet Aggershviles
jorde delt, og arealet mellem banen og
Strandvejen blev hurtigt udstykket. På
hver side af Aggershvile Allé ligger stadig
hovedbygningen og stuehuset fra
gården, der er fra midten af 1700-tallet.
Hovedbygningen blev ombygget i 1893
og er i dag børnehjem: ”Jacob Michaelsens
Minde”.
12 Enrum er oprindeligt et af egnens
største og ældste landsteder. Ejendommen
blev opført i 1731, senere nedrevet
og i 1864 nyopført i engelsk herregårdsstil.
Bygningsanlægget er højt placeret
på en bakke i et idyllisk skov- og parkanlæg.
Enrum Sø, eller Enrumdammen
som den kaldes i dag, er den største sø
langs hele Strandvejen. Omkranset af
skov har den noget tilbage af den naturpragt,
som også gæster i gamle dage satte
pris på. Parken er åben for offentligheden.
13
Gl. Holtegård. Den største og eneste
selvejergård i Gl. Holte landsby blev
i 1755 købt af Laurids de Thurah. I
1756 rev han gården ned og opførte sit
landsted Holtegård. Gl. Holtegård er
restaureret og tildelt Europa Nostras
diplom for den vellykkede istandsættelse.
Den gamle barokhave er genskabt, så
hovedbygning og park fremstår som en
smuk ramme om Gl. Holtegård Museet.
A Søllerød Museum, Mothsgaarden
Søllerødvej 25, 2840 Holte
Tlf: 4580 2046 – www.sollerod.dk/musark
B Øregårds Museum
Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup
Tlf: 3961 1107
C Byhistorisk Samling, Frieboeshvile,
Lyngby Hovedgade 2, 2800 Kgs. Lyngby
Tlf: 4528 1508
12
11
10
9
7
B
8
V
N
S
Ø
© Kort og Matrikelstyrelsen