Modul G1.9 Klinisk Fytoterapi - Asclepius.dk

Introduktion
Klinisk fytoterapi er læren om anvendelsen af urter i behandlingssammenhæng. Udvælgelsen af urter til
behandling er 'en kunst', hvor lægeurternes helbredende virkning relateres til det enkelte menneske og
ikke kun til symptomerne eller sygdomsdiagnosen alene. Det er denne 'kunst', som adskiller Medicinsk
Urteterapi fra det, jeg kalder almindelig 'urtemedicin', hvor behandlingen går ud på at slå op i et sygdomsregister,
hvilke urter passer til hvilke diagnoser.
Det er meget vigtigt, at man er helt klar over de forskellige betydninger af de udtryk, som anvendes til
beskrivelser af lidelser; sygdom, symptomer og diagnose. Sygdom fortolkes bedst som den subjektive
oplevelse af lidelsen. Man har en sygdom - og ikke en diagnose. Sygdommen beskrives af patienten og
udgør patientens personlige opfattelse af, hvordan det er at have lidelsen. Symptomerne, som kan være
både subjektive og objektive, udgør manifestationen af lidelsen hos den enkelte patient. I lægevidenskabelig
praksis stiller man en diagnose, dvs. lidelsen navngives ved at sammenligne patientens symptomer med en
forudbestemt reference. Denne metode er meget præcis, når man arbejder indenfor den lægevidenskabelige
forståelsesramme, og er i sig selv en nyttigt redskab. Men, det er den subjektive opfattelse af lidelsen,
som er den nøgle, der åbner mulighed for medicinsk urteterapeutisk behandling. Selvom en lidelse kan
forklares fuldt ud, ud fra et patofysiologisk synspunkt, er patientens personlige oplevelse unik, og det er
i denne oplevelse, at Medicinsk Urteterapi tager sit udgangspunkt.
Indenfor den lægevidenskabelige (reduktionistiske) forståelsesramme, er dette udgangspunkt uforståeligt,
men det forklarer, hvorfor forskellige urter anvendes i behandlingen af den samme lidelse (læs:
diagnose) hos forskellige patienter.
Den næste gåde i behandlingen er at forstå patientens tilstand i den unikke sammenhæng, hvori den
optræder, og ikke udelukkende på baggrund af en diagnose eller en patofysiologisk forklaringsmodel.
F.eks.; selvom det er herpes simplex virus, som er 'årsagen' til forkølelsessår, skal man som behandler
stille sig selv (og patienten) følgende spørgsmål: i hvilken sammenhæng opstod infektionen oprindeligt?,
og hvorfor og/eller hvornår kommer den i udbrud?
I Medicinsk Urteterapi søger man således at klargøre mulige årsager til patientens tilstand, tilgrundliggende
'ubalancer' identificeres, ligesom patientens øvrige kropsfunktioner og personlighed tages i betragtning.
På baggrund af dette helhedsindtryk af den enkelte patient, sammensættes netop de urter, som
udviser den kombination af egenskaber, der er behov for i hvert enkelt tilfælde.
Det er ikke muligt i en bog at beskrive fuldstændige behandlingsplaner, netop fordi man som Medicinsk
Urteterapeut behandler mennesker med lidelser og ikke diagnoser. Med dette forbehold for øje, kan man
imidlertid nævne de urteegenskaber, man som oftest har brug for i behandlingen af bestemte lidelser.
Teksten er således ikke ment som et opslagsværk, men som en arbejdsbog, som danner rammen for,
hvordan man kan strukturere en behandlingsstrategi.
Teksten er opdelt i kropssystemer, og jeg omtaler de mest almindelige lidelser indenfor hvert system.
Efter hver lidelse følger en liste over mulige nyttige egenskaber, efterfulgt af en liste over urter, som bl.a.
har disse egenskaber. Urter, som er specifikke (dvs. hyppigt anvendte) for den pågældende lidelse, er
markeret med en stjerne. Listerne er ikke fuldstændige, og det er vigtigt at huske begrænsningerne ved en
tekst, som tager udgangspunkt i diagnosen - fremfor det enkelte menneske.
Ken Lunn, København 1999
Bemærk.
Lægeplanter, som omtales i dette bind, kan være omfattet af Lægemiddellovens § 12.
Side 2
w
Klinisk fytoterapi