11.07.2015 Views

FORSTHAVEN I CHARLOTTENLUND - Dansk Dendrologisk Forening

FORSTHAVEN I CHARLOTTENLUND - Dansk Dendrologisk Forening

FORSTHAVEN I CHARLOTTENLUND - Dansk Dendrologisk Forening

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Den østlige del af Forsthaven er gammel mose- eller engbund.Jordbunden hæver sig svagt mod vest. De øverste jordlag bestårfortrinsvis af sandet skørler, der er en fortrinlig grobund for de flestetræer og buske. Den nuværende plantevækst skaber et lunt skovklima,der sammen med den sandblandede muld, som er dækket af løvog kviste, gør det muligt at dyrke enkelte frostfølsomme arter, derikke kan klare sig i Arboretet i Hørsholm.Med sin grundlæggelse i 1838 må Forsthaven anses for landetsældste, endnu virksomme arboret, hvor hugst og nyplantning stadigfinder sted, og hvor der udføres dendrologiske iagttagelser, herunderaf studerende fra Landbohøjskolen og andre læreanstalter. MenForsthaven opretholdes ikke alene af hensyn til undervisning ogforskning. Haven har mange besøgende, en del faste, som næstendaglig kommer i haven, andre der blot lejlighedsvis aflægger besøg.Formålet med Arboretet i Hørsholm og Forsthaven i Charlottenlunder at dyrke flest muligt af de træ- og buskarter, der kan trives påfriland hos os eller en rimelig repræsentation deraf, således at mankan få et indtryk af vækst, udvikling og hårdførhed. Desuden skalder skaffes materiale til undervisningen på Landbohøjskolen ogandre steder, hvor der er behov for at demonstrere et stort udvalg aftræagtige planter. Antallet af arter og varieteter i Forsthaven er fortiden ca. 750. Ved driften af Forsthaven søges de nævnte formålfremmet, samtidig med at man søger at skabe et smukt anlæg.I en gammel have som Forsthaven må man sørge for, at der ernogenlunde balance mellem tilvækst og afgang. Væksten foregårnaturligvis overalt, medens hugst og beskæring rammer enkelte træerog buske, og det kan her være særdeles vanskeligt at træffe et valg,navnlig m.h.t. hugst af store træer. Af og til hjælper storm og angrebaf plantesygdomme til at tage beslutninger. Efter hugsten fjernes kunstammer og store grene, medens de mindre grene med kviste, bladeog nåle får lov til at blive liggende på skovbunden. Det er også enufravigelig regel, at nedfladne blade og nåle samt den visne bundvegetationaf hensyn til jordbunden ikke må fjernes.Jorden i Forsthaven er så godt som overalt dækket af en overvejendenaturlig bundflora. Man søger at holde brombær og nælder i ave,men betragter de øvrige bundplanter, selv skvalderkål, der er megetudbredt, som et gavnligt bunddække. Forsthavens vigtigste skovbundsplanterer foruden skvalderkål, hvid og gul anemone, vorterod,skovsyre, skovmærke, lærkespore, kodriver, ranunkel, vild kørvel,bingelurt, dagpragtstjerne, steffensurt, skovgaltetand, storkenæb,storkonval, gederams, gærdesnerle og kåltidsel. Mange steder erbunden dækket af bregner: mangeløv, egebregne og strudsvinge,

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!