Haveudvalget protesterede mod beskæringen af Forsthaven, især mod fjernelse af læbæltet ivestsiden, og det lykkedes at opnå væsentlige forbedringer i forhold til det oprindeligeekspropriationsforslag.Den vestlige ekspropriationslinie gennemskar den gamle opsynsmandsbolig, fig. 4, der lå ca.25 m inde på det nuværende baneterræn vest for det sted, hvor den nordlige sti drejer brat modsyd langs banen. En ny gartnerbolig blev opført omtrent midt i det forsøgsareal, der i 1872 varoverladt skovbrugslæreren til akklimationsforsøg. Og her kunne Georg Syrach Larsen flytteind i 1895, og her blev hans søn, den senere gartner i Forsthaven og arboretforstander CarlSyrach-Larsen, født i 1898. Boligen var dengang noget mindre. I 1940 blev der foretaget entilbygning mod syd.Men udvidelsen af stationsområdet ved Charlottenlund var ikke til ende. Befolkningstalletog trafikken voksede, og fra statsbanerne blev det allerede kort efter 1895 tilkendegivet, at mankunne forvente yderligere indgreb. I Forsthaven forberedte man sig herpå, idet man plantedeet nyt læbælte et stykke inde i haven. Det var bl.a. Amelanchier spicata, plantefortegnelse 5.51,man valgte som modertræ, og som endnu eksisterer. Den danner en tæt, mangestammet hæk,der bryder vinden. Desuden blev der samlet frø af mange træer, som man vidste ville falde vedbanens udvidelse, og der blev tiltrukket planter heraf, således at man kunne bevare arten ihaven, tilmed i »hjemmeavlet udgave«.Krigen 1914-18 forsinkede jernbanens udvidelsesplaner, og først i 1924 fandt ekspropriationensted. Det tabte areal havde ved havens sydkant en bredde på 9V2 m, ved nordkanten 40 m, ialt 7.240 m 2 . Den unge forstkandidat Carl Syrach-Larsen fik til opgave at forestå fotografering,opmåling og hugst af træerne på det eksproprierede område, hvor der blev ryddet i alt 98træer og buske omfattende 70 arter og varieteter. I tilslutning til dette praktiske arbejdesamlede han stof til afhandlingen: »Den forstbotaniske Have i Charlottenlund - et Bidrag tildens Historie«, 1925, hvor der også findes detaillerede oplysninger om de fældede træer.Endnu engang måtte der ofres areal af Forsthaven på udviklingens alter. Det skete i 1934,året efter at C. Syrach-Larsen var tiltrådt som gartner, og det drejede sig om en smal bræmmelangs Bregnegårdsvej, der skulle udvides. (En tegning, der giver en oversigt over samtligeekspropriationer, er gengivet i den afhandling, som C. Syrach-Larsen skrev i anledning afForsthavens 100-års fødselsdag og oprettelse af Arboretet i Hørsholm: »Arboretet ogForstbotanisk Have«, 1938).Efter at godstrafikken på Charlottenlund station i nyere tid er blevet reduceret, har DSB ca.1970 plantet et busket langs Forsthavens vestgrænse.Siden ekspropriationen i 1895 var det gang på gang påpeget, at derburde anlægges et større arboret, ja, i 1918 blev der afgivet »Betænkningom oprettelse af et Statsarboret«, der skulle ligge ved Hørsholm.Men først i 1936 lykkedes det at få bevilget penge til anlæg ogfra 1937 til drift af den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Arboret.Til embedet som arboretforstander var C. Syrach-Larsen så godt somselvskrevet. Han var født i Forsthaven og havde gennem sin barndomog ungdom fulgt haven på nærmeste hold, han havde hjulpet til medindsamling af undervisningsmateriale til Højskolen og af studiematerialetil professorerne. Han valgte at studere skovbrug, og eftereksamen som forstkandidat havde han ansættelse dels ved Landbohøjskolenog dels ved Statens forstlige Forsøgsvæsen, samtidig medat han havde lejlighed til at foretage studierejser. For <strong>Dansk</strong> Skov-
f RIL AMDS - THÆVÆXTIHKW8ESBAVN.X H. LIS »8 rORLAQ.1864,Fig. 2. Titelblad til 1. hæfte af A.S. Ørsteds dendrologi,1864. På bagsiden af titelbladet oplyses, at »denmidterste del af billedet fremstiller en del af nåletrægruppeni den Forstbotaniske Have i Charlottenlund«,d.v.s. bjergfyrren og de fire sortgraner. Mendesuden har man skuet ind i fremtiden, og til venstreser man bl.a. mammuttræ, palmelilje og araucaria,og til højre den slanke, kaliforniske Abies venusta,der ikke er hårdfør.Frontspice of a dendrology from 1864. The centerof the picture with Pinus mugo and Picea mariana isdrawn from a motive in the Forest Garden.forenings studieudvalg foretog han indgående studier af »SjældneNåletræer i danske Haver« (1928 og 1933).Ved faderens afgang i 1933 søgte og fik han stillingen som gartner iForsthaven. Han havde allerede tidligere påbegyndt sine forsøg medkrydsning af skovtræer, og en del af disse forsøg blev foretaget i
- Page 1 and 2: FORSTHAVEN I CHARLOTTENLUNDafP. CHR
- Page 3 and 4: Fig. 1. Lågen ind til Forsthaven o
- Page 5 and 6: været langt fugtigere. Vandafledni
- Page 7: skolen i 1869, men på baggrund af
- Page 11 and 12: 3. Plantefortegnelser og kortNår m
- Page 13 and 14: Fig. 3. Professor Carl Hansen, lær
- Page 15 and 16: 4. Plantefortegnelse 1981, tilblive
- Page 17 and 18: uFig. 4. Opsynsmandens hus blev opf
- Page 19 and 20: 1.17 Deutzia gracilis JapanLille st
- Page 21 and 22: 3.02 X Rosa ruga, R. arvensis X chi
- Page 23 and 24: 4.35 Cotoneaster divaricataKinaArt
- Page 25 and 26: wWiiiffiSFig. 6. Titelblad til hån
- Page 27 and 28: 5.77 Art af bærmispel, 566/62, stj
- Page 29 and 30: 6.52 Pinus resinosa Østl. Nordamer
- Page 31 and 32: Fig. 8. Forsthaven 1967 efter tegni
- Page 33 and 34: 8.38*8.398.41*8.428.438.448.458.46b
- Page 35 and 36: .84i.85;.90Betula luteaØst. Nordam
- Page 37 and 38: Fig. 10. Den nordlige sti i Forstha
- Page 39 and 40: 10.53* Pinus paruiflora JapanPensel
- Page 41 and 42: 10.102 X Cupressocyparis leylandii
- Page 43 and 44: Fig. 12. Hestekastanie, Aesculus hi
- Page 45 and 46: 11.28* Hamamelis X intermedia — H
- Page 47 and 48: 11. 162 Kaimia latifolia Østl. Nor
- Page 49 and 50: Fig. 14. Fra Carl Hansens gruppe af
- Page 51 and 52: 13.10 Skimmia japonica Japan1954, A
- Page 53 and 54: 13.60* Diospyros virginiana Østl.
- Page 55 and 56: 14.32 Ulmus carpinifolia 'Sarniensi
- Page 57 and 58: 14.59 Cedrus libani Lilleasien, Mel
- Page 59 and 60:
Fig. 17. Sneklædt kuglefyr og pyre
- Page 61 and 62:
15.38 Nothof agns procera Argentina
- Page 63 and 64:
16.13* Ilex aquifolium, hun Europa,
- Page 65 and 66:
Fig. 19. Abies concolor lowiana X g
- Page 67 and 68:
16.119* Chamaecyparis pisifera 'Plu
- Page 69 and 70:
18.09 Rhododendron luteum Østeurop
- Page 71 and 72:
Fig. 21. Den vandrende lind med de
- Page 73 and 74:
19.48* X Crataegomespilus grandiflo
- Page 75 and 76:
21.06 Acer japonicum JapanJapansk l
- Page 77 and 78:
Fig. 23. Ahorngruppen ved arbejdssk
- Page 79 and 80:
Fig. 24. Fra Forsthavens indre. Til
- Page 81 and 82:
Hamamelis intermedia 'Nina' 1934 13
- Page 83 and 84:
7. Blomsterenge, urteagtige planter
- Page 85 and 86:
8.1. Højde vækstSom eksempel på
- Page 87 and 88:
Fig. 27. Fra Carl Hansens »Nordame
- Page 89 and 90:
Hf'"*ur.1) y)-W 7 /' x fasr* // ^Fi
- Page 91 and 92:
Ved disputatsen, der var den først
- Page 93 and 94:
14.106 Larix decidua, V.44/ ca. 197
- Page 95 and 96:
lev Metasequoia hurtigt et almindel
- Page 97 and 98:
Fig. 31. Plænen mod sydvest med de
- Page 99 and 100:
Fig. 32. Den sydlige del af Stenhø
- Page 101 and 102:
9. English summaryTHE FOREST GARDEN
- Page 103 and 104:
kept an eye at the plant collection
- Page 105 and 106:
10. Litteratur og arkivalierLittera
- Page 107 and 108:
FORST HAVEN I CHARLOTTENLUND -1981F
Change language