12.07.2015 Views

Funktion af flere variable

Funktion af flere variable

Funktion af flere variable

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Funktion</strong> <strong>af</strong> <strong>flere</strong> <strong>variable</strong>Preben Alsholm24. april 20081 <strong>Funktion</strong> <strong>af</strong> <strong>flere</strong> <strong>variable</strong>1.1 Differentiabilitet for funktion <strong>af</strong> én variabelDifferentiabilitet for funktion <strong>af</strong> én variabel f kaldes differentiabel i a, hvis grænseværdienlimh!0f (a + h)hf (a)eksisterer. I bekræftende fald kaldes grænseværdien for differentialkvotienten,og den betegnes med f 0 (a). Lineariseringen i punktet a for funktion <strong>af</strong> én variabel: L (x) = f (a) +f 0 (a) (x a). Ligningen for tangenten til gr<strong>af</strong>en for f i punktet (a, f (a)) er y = L (x) =f (a) + f 0 (a) (x a). Hvis f er differentiabel i a såf (a + h) L (a + h)h! 0 for h ! 0 Dette følger <strong>af</strong> atf (a + h) L (a + h)h=f (a + h) f (a)hf 0 (a)1.2 Differentiabilitet for funktion <strong>af</strong> 2 <strong>variable</strong>Differentiabilitet for funktion <strong>af</strong> 2 <strong>variable</strong> Eksistens <strong>af</strong> partielle <strong>af</strong>ledede i et punkt (a, b) er ikke engang nok til atsikre, at en funktion er kontinuert. Tangentplanens ligning er z = f (a, b) + f 1 (a, b) (x a) + f 2 (a, b) (y b) Højresiden kaldes lineariseringen <strong>af</strong> f (x, y) i (a, b).1


Definition: f er differentiabel i (a, b) hvis f har partielle <strong>af</strong>ledede i (a, b)og der gælderf (a + h, b + k) f (a, b) f 1 (a, b) h f 2 (a, b) kph 2 + k 2 ! 0for (h, k) ! (0, 0). Hermed sikres det, at lineariseringen bliver en god approksimation tilfunktionen i omegnen <strong>af</strong> (a, b). Sætning 4 (p.674). Hvis f har partielle <strong>af</strong>ledede f 1 og f 2 i en omegn <strong>af</strong>(a, b), og hvis disse er kontinuerte i (a, b), så er f differentiabel i (a, b). Approksimation ved linearisering: Eksempel 1 p. 673: Maple.1.3 GradientenGradienten Gradienten <strong>af</strong> en funktion f <strong>af</strong> 2 <strong>variable</strong> er vektorengrad f (x, y) =f1 (x, y)f 2 (x, y)=" ∂ f∂x∂ f∂y# Betegnelsen r f (x, y) bruges også. r kaldes nabla. For en funktion f <strong>af</strong> 3 <strong>variable</strong> er definitionen tilsvarende2grad f (x, y, z) = 4 f 31 (x, y, z)f 2 (x, y, z) 5f 3 (x, y, z) Sætning 6 (p.681): For en differentiabel funktion gælder, at gradienteni et punkt (a, b) er vinkelret på niveaukurven for f gennem punktet,f (x (t) , y (t)) = f (a, b). Maple-illustration1.4 Ekstremum for funktion <strong>af</strong> én variabel: DefinitionerEkstremum for funktion <strong>af</strong> én variabel: Definitioner Punktet a kaldes et egentligt lokalt minimumspunkt for f , hvis f (x) >f (a) for alle x i et interval omkring a og med x 6= a. Punktet a kaldes et egentligt lokalt maksimumspunkt for f , hvis f (x)


Punktet a kaldes et globalt maksimumspunkt for f , hvis f (x) f (a) foralle x. Mindsteværdien for f er værdien <strong>af</strong> f i et globalt minimumspunkt. Størsteværdien for f er værdien <strong>af</strong> f i et globalt maksimumspunkt.1.5 Ekstremum for funktion <strong>af</strong> én variabel: Sætninger IEkstremum for funktion <strong>af</strong> én variabel: Sætninger I En kontinuert funktion antager på et lukket og begrænset interval enstørste- og en mindsteværdi. Hvis f er differentiabel i det indre punkt c og hvis f har lokalt ekstremumi c, så gælder, at f 0 (c) = 0. Definition: Hvis f 0 (c) = 0 vil c blive kaldt et stationært punkt for f . Sætning 2 side 218: Ekstremumspunkterne for f på intervallet I = [a, b]findes blandt1. Stationære punkter for f . (Critical points)2. Punkter hvor f ikke er differentiabel. (Singular points)3. Endepunkterne for intervallet I.1.6 Ekstremum for funktion <strong>af</strong> én variabel: Sætninger IIEkstremum for funktion <strong>af</strong> én variabel: Sætninger II Sætning 6 side 226. Lad x 0 være et stationært punkt for f . Antag, atf 00 (x 0 ) eksisterer. Så gælder:1. Hvis f 00 (x 0 ) < 0 så er x 0 et egentligt lokalt maksimumspunkt for f .2. Hvis f 00 (x 0 ) > 0 så er x 0 et egentligt lokalt minimumspunkt for f . Bevis:f 00 f(x 0 ) = 0 (x 0 + h) f 0 (x 0 ) flim= 0 (x 0 + h)limh!0 hh!0 h Så f 00 (x 0 ) < 0 betyder, at for jhj lille nok gælderf 0 (x 0 + h)h< 1 2 f 00 (x 0 ) < 0 For h > 0 betyder dette, at f 0 (x 0 + h) < 0 og for h < 0 betyder det, at f 0 (x 0 + h) > 0. Men så må x 0 være et maksimumspunkt.3


Definition: Hvis r f (a, b) = (0, 0) vil (a, b) blive kaldt et stationært punktfor f . Sætning 1 side 708: Ekstremumspunkterne for f på mængden S findesblandt1. Stationære punkter for f . (Critical points)2. Punkter hvor f ikke har partielle <strong>af</strong>ledede. (Singular points)3. Randpunkterne for S. (Boundary points)5

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!