T om m y K ra bb e A n d e rse n F orla ge t F la m m e n ... - Ildsjæle

Forlaget Flammen
Tommy Krabbe Andersen
ildsjælenes bog

“The most powerful weapon on
earth is the human soul on fire.”
Ferdinand Foch
Øverstkommanderende for de allierede styrker
på Vestfronten under 1. Verdenskrig.

Kære læser af gratisversionen
Det er meget forståeligt, hvis du tænker: ”Hvad i alverden står der i en bog om ildsjæle?
Hvis man kunne sige noget klogt og inspirerende om det, var det vel skrevet
for mange år siden?” Men af en eller anden grund, er der aldrig skrevet en bog om
dette fantastiske begreb. Før nu.
Jeg ved, at der ikke er skrevet sådan en bog, for jeg har ledt meget efter den. Men da
den ikke var skrevet, besluttede jeg mig selv for at skrive den, og jeg er stolt af, at jeg
nu kan dele den med verden. Det kan selvfølgelig være noget af en overtalelse af ens
egen pengepung at skulle spendere penge på en ny bog. Derfor har jeg lavet denne
gratisversion med mange uddrag fra bogen.
Det var svært at vælge bestemte kapitler og passager, men jeg har gjort mit bedste
for, at du kan opleve, hvad du får ud af det, hvis du vælger at købe bogen. Så du
kommer vidt omkring, og det er forhåbentligt til at forstå, selvom det naturligvis er
taget ud af en sammenhæng.
Siden jeg udgav den, har jeg blandt andet fået følgende kommentarer:
Det er også mig, du har analyseret gennem din bog – og mere eller mindre givet mig en
forståelse af mig selv, som vil ændre mit liv for altid!
Jeg nyder et lille stykke af din bog hver dag og synes den er fantastisk god. Har anbefalet
den til MANGE.
Jeg finder den både inspirerende og udfordrende!
Den giver nye kræfter!
Jeg håber, at jeg med gratisversionen kan give dig en indledende inspiration til at
tænde og holde gang i din ildsjæl. Hvis du har appetit på mere, kan du se i indholdsfortegnelsen
og læsevejledningen, hvad du går glip af, indtil du læser resten af
bogen. I selve gratisversionen har jeg også indskudt nogle sætninger med rødt, hvor
jeg forklare, hvad den fulde version af bogen byder på.
Du kan selvfølgelig også få mere inspiration ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev eller
læse min blog. Det hele kan gøres på www.ildsjael.dk
Rigtig god fornøjelse
Tommy Krabbe Andersen

4
Indhold
Forord – Man er, hvad man gør 7
Forfatterens forord 13
Indledning 17
Læsevejledning 19
Kapitel 1: Tid til ildsjæl 23
Kapitel 2: Hvad er ildsjæl? 33
At give – ildsjæleformlens første del 34
Entusiasme – ildsjæleformlens anden del 43
Kald – Ildsjæleformlens tredje del 52
Kapitel 3: De fire typer ildsjæle 61
Hverdagens helt 64
Ildsjælomanen 80
Vintersolen 89
Den opdagelsesrejsende 107
Kapitel 4: De syv faser 119
Indse 120
Lede 124
Dedikere 126
Satse 129
Juble 131
Ændre 133
Lære 136
Kapitel 5: Sådan tænder du ilden i andre 139
Push og Pull-faktor 147
Den karismatiske leder 156
Leader vs. manager 158
At respektere andres grænser 163
Kapitel 6: Englen og de fire djævle 167
Afrunding 175
Litteratur 181
Bonuskapitel: Om stress 187
Hvad er stress? 189
Om afstresning – fokus på kroppen 195
Stresshåndteringsværktøjer – fokus på psyken 205
5

Forfatterens forord
Jeg kunne ikke sove. Alt var ellers på plads. Jeg lå ved siden af min drømmekvinde
i vores dejlige hjem. Det var så heldigt, at jeg havde ramt rigtigt og taget den helt
rigtige uddannelse for mig. Min familie og venner var guld værd, og jeg havde et
job med en god løn og fantastiske kolleger. Der var ingen bekymringer, der nagede
mig. Men jeg kunne ikke sove.
Der manglede noget, og en nat begyndte jeg tilfældigvis at tænke tilbage på ildsjælene
i mit liv. Der var mange. Tidligere blev jeg selv kaldt en ildsjæl i forbindelse
med et andet job, men jeg forlod det for at flytte til København og leve med kvinden
i mit liv. Jeg havde på fornemmelsen, at ilden i mig på en eller anden måde var på
meget lavt blus. Sommerferien nærmede sig, og vi lejede et lille sommerhus i Sverige.
Jeg besluttede mig for at låne en stak bøger på biblioteket og blive klogere på begrebet
ildsjæl, så jeg kunne finde flammen igen.
Men der var ingen bøger. Der er masser af litteratur om at nå til tops, og om at vække
arbejdsglæden, men de ramte ikke det, jeg havde brug for. For jeg havde ofte oplevet
ildsjæle i foreningslivet og andre steder, men hvad var det, der fik dem til at gøre
det, de gør? Jeg kunne heldigvis finde et par bøger, som var biografier om bestemte
ildsjæle, men det var heller ikke det, jeg søgte. Det var dog der, jeg startede. Efter
ferien begyndte jeg at opsøge disse og andre ildsjæle. Jeg fortalte dem, at jeg ikke
anede, hvad mit ærinde var, men jeg havde brug for at tale med dem.
Det udviklede sig til flere og flere møder med spændende mennesker, og jeg fandt
bøger, der kastede mere lys over de ting, vi talte om. Efterhånden kunne jeg også
give ildsjælene noget, når jeg talte med dem, og til middagsselskaber gav flere og flere
udtryk for, at der var noget spændende i det, jeg gik og foretog mig. Jeg begyndte
derfor at skrive og fortælle mere. Det blev til artikler og foredrag. Jobbet blev også
skiftet ud. Der var som nævnt ikke noget umiddelbart galt med det gamle job, men
13

14
nu vidste jeg, hvorfor jeg ikke brændte for det.
Nu kan jeg sove. Det hænder da, at jeg ligger i sengen med bøger, som bliver overtegnet
af modeller, notater og nye idéer. Men det skyldes netop, at jeg brænder – og
ikke at jeg er ved at brænde ud. Det har allerede nu været en fantastisk rejse for mig
at dykke ned i min egen og ikke mindst andres ildsjæl. Jeg er sikker på, at jeg har
fat i noget, som kan få en stor betydning for mange mennesker og dermed for vores
samfund. Derfor satte jeg mig for, at jeg vil skrive denne bog. Mit ønske er, at endnu
flere mennesker kan vågne op til mindst lige så dejlige dage, som jeg gør nu. Jeg ved,
hvilken forskel jeg vil gøre, og jeg ved, hvordan og hvorfor jeg gør det.
Jeg kunne skrive på denne bog, til jeg dør. Heldigvis. Der er nemlig hele tiden nye
ildsjæle at finde og mere at blive klogere på. Men jeg er nået til et stadie, hvor det
er tid til at stoppe op og formidle det, jeg har fundet ud af. Derefter fortsætter det
igen. Der er forfattere og foredragsholdere, der rejser jorden rundt for at finde nye
erkendelser i fjerne afkroge. Det har jeg slet ikke behov for. Jeg er sikker på, at inspirationen
også kan findes i den nærmeste sportshal, i køen i Netto, blandt tilhørerne
til mine foredrag og hos min nærmeste kollega.
Bogen er også skrevet med den mistanke om, at man i 2010 godt kan inspirere
danskerne uden at man er kendis, skriver om smoothies, kriser eller om død og
ødelæggelse. Jeg tror inderligt på, at vi gerne vil inspireres af noget positivt og meningsfuldt,
selvom medierne oftest er præget af det modsatte. I udarbejdelsen af
denne bog er jeg kun blevet bekræftet i den nævnte tro. Alle har uden undtagelse
været positive vedrørende interviews, idéer, sparring, hjælp og en frygtelig masse
praktiske opgaver.
Jeg vil ikke foregive, at jeg har fundet de endelige svar på livets gåder. Mine resultater
vil jeg ikke kalde revolutionerende, og det er ikke engang videnskabeligt arbejde.
Men det er drevet frem i et oprigtigt ønske om at få flammen i de danske ildsjæle til
at vokse endnu mere. Samtidig er det en hyldest og håndsrækning til alle de fantastiske
mennesker rundt omkring i landet, der gør en forskel og brænder for det. Men
hvis bogen kan inspirere andre til videnskabeligt arbejde, til en positiv revolution
og til et svar på nogle af livets gåder, så vil jeg da bare sove endnu bedre. Og hvis
medierne en dag oven i købet vil foretrække at berette om ildsjæle og positive forskelle
frem for vold og ligegyldigheder, er jeg sikker på, at endnu flere vil sove bedre.
Mest af alt ønsker jeg at vise alle, at man sagtens kan gøre en stor forskel for andre
mennesker – uden at være på toppen af karrierestigen eller andre former for stiger.
Det er et hårdt arbejde at udgive en bog selv, men det kan lade sig gøre, hvis ens
netværk består af ildsjæle, og det gør mit. Jeg skylder derfor en stor tak til en række
mennesker. Det gælder først og fremmest de personer, der har givet et langt interview
til en forvirret mand, der bare ønskede at blive klogere på begrebet ildsjæle. Tak
til Signe Møller, Louise Adrian, Inge Genefke og Bent Sørensen, Jesper Langhorn,
Elisabeth Broberg Rasmussen, Jørgen Poulsen, Tina Pearson, Mogens Nørgaard og
Henning Bøtcher Jensen.
For udfærdigelse af bogen vil jeg sige tak til ”mit evigt kritiske blik”, forsidekunstner
og sparringspartner, Steffen Melsen Braüner (www.steffenbrauner.dk). Til min mor
Irene Krabbe for at kaste sit kyndige korrekturblik over de nogle gange forvrøvlede
sætninger, der blev skrevet i en usammenhængende begejstringsrus. Til min fantastiske
grafiker, Kathrine Lysgaard Larsen (www.klysgaard.dk), der hele tiden tænker
en kilometer foran mig, så der ikke fremkommer overraskelser, men kun fede layouts.
Og tak til Henrik Rygaard Jensen (www.jobfisk.dk) for at have hjulpet med at
gøre mine mange idéer til fast form.
Tak til alle iværksætterne på Amino (www.amino.dk) for den konstante bekræftelse
i, at vi kun ønsker hinanden det bedste. Uden jer havde jeg nok bare fortsat med at
15

16
få gode idéer, men aldrig få gjort noget ved dem. I samme ombæring vil jeg gerne
takke Martin Thorborg for at give os Amino og masser af tips, tricks og inspiration
i Thorborgs Talkshow (www.thorborg.tv).
Tak til Liselotte Vejborg (www.carpevitam.dk), fordi vi løbende kan inspirere hinanden
til at gøre vores medmennesker mere lykkelige. Selvom vi aldrig har mødt
hinanden in real life, er jeg ikke i tvivl om, at din ildsjæl brænder på fuldt blus.
Tak til mine kolleger og min chef i ”Nivå Nu” (www.nivaa-nu.dk), der konstant
giver mig opbakning og dermed motivation til at dykke ned i ildsjælenes univers.
Uden den udprægede arbejdsglæde, vi skaber sammen på jobbet, ville jeg slet ikke
have overskud til at have denne dobbeltkarriere.
Tak til mine suveræne venner og øvrige familie. Det er så rart at opleve, at I har
respekt for mit ildsjæleri, selvom det ofte kan være svært at finde ud af, hvad det
egentligt er, jeg har gang i.
Til sidst og allermest skal der lyde en tak til mit livs kærlighed, min flammes lys,
det konstante kosmos i mit kaos: Helle, som i øvrigt har forfattet bonuskapitlet om
stress (www.hellealsted.dk). Jeg kan slet ikke forestille mig, hvordan det må være at
leve sammen med en mand, hvis tanker altid er på farten, når man selv har det bedst
med ro. Vi er hver især hinandens modsætninger, men tilsammen er vi alt.
Til læseren: Tak til dig, fordi du har valgt at kaste dit blik på ”Ildsjælenes bog”. Jeg
håber, at den kan give dig brænde til dit bål, og at du efterfølgende vil skrive til mig,
hvad du synes om den (tommy@ildsjael.dk). Forhåbentligt kan vi sammen gøre
Danmark til et endnu bedste sted at være en ildsjæl, og det skal jeg bruge meget
hjælp til.
Indledning
Livet er et åndedræt.
Det handler om en konstant vekslen mellem at indånde verden og udånde sig selv.
Når du indånder verden får du inspiration, energi, oplevelser og kontakt fra andre
mennesker. Når du udånder dig selv, sætter du dit helt eget unikke præg og gør en
forskel. Denne konstante vejrtrækning gælder på jobbet, i ægteskabet, i forældreskabet,
blandt venner og fjender, i foreningen, i leg – over alt.
Når der blokeres for vejrtrækningen, begynder du langsomt at dø. Hvis du ikke kan
indånde verden, bliver du alene, deprimeret, hjælpeløs og energiforladt. Hindres du
i at udånde dig selv, går du gennem tilværelsen som en tom skal, der højst er til for
andres skyld, og du vil blive frustreret over hele din eksistens.
Alt for mange mennesker tager til takke med at ligge i respirator. Nogle indlægger
sig frivilligt til at lade andre styre deres liv, mens andre af forskellige årsager forhindres
i deres naturlige åndedræt. De går gennem tilværelsen som hylstre uden nogen
gnist eller glød. Det mest kendetegnende for dem alle er, at de er ligeglade. Kender
du nogen i din arbejdsmæssige eller sociale omgangskreds, der står op om morgenen,
fordi de skal, og går i seng, så snart de kan? Har du selv tidspunkter, hvor du gør det?
Er det en specielt lykkelig tid? Nej, vel?
Den gode nyhed er, at vi alle har en ildsjæl i os. Vi har alle potentialet til både at
brænde, men også til at give. Og når vi gør det, udstråler vi en entusiasme, som
tænder gløden i andre. Alle kan gøre en forskel, men ofte opgiver vi på forhånd,
fordi vi ikke tror, at det er i vores magt at gøre en forskel. Men magt er ikke en
17

18
forudsætning for at ændre noget. Tænk bare på Gandhi eller Mandela.
Den mindre gode nyhed er, at man som ildsjæl balancerer på en evig snor mellem
velsignelse og forbandelse. Vi har ganske vist potentialet til at brænde, men det
betyder også, at der altid er mulighed for, at vi brænder ud. Jeg har valgt at lade et
maleri af Ikaros pryde forsiden, da billedet rummer hele bogens hovedbudskab. I
den græske mytologi flygtede Ikaros sammen med sin far Daidalos fra kong Minos.
De fløj væk ved hjælp af vinger, som de byggede af bivoks og fjer. Men Ikaros endte
med at flyve så højt, at han nærmede sig solen, hvilket fik voksen til at smelte. Det
fik den konsekvens, at han styrtede i havet (deraf navnet Det Ikariske Hav). Jeg
bruger ofte billedet til at illustrere ildsjælenes grundlæggende problem. For når man
virkeligt brænder for det, man laver, får man lyst til mere. Det føles som om, man
kan gøre det umulige, og man flyver blandt skyerne i tæt kontakt med livets mening.
Men det kan være farligt, for det indebærer også risikoen for at brænde ud.
Men belønningen gør det hele værd, og ildsjælens belønning er lykke. Der er sagt,
sunget og skrevet meget om lykke, men noget af det bedste er i filmen ”Into The
Wild”, som bygger på en sand historie, der handler om den unge Christopher
McCandless, der beslutter sig for at jage lykken som vagabond. Han ender sine dage
alene i Alaskas vildmark, hvor han alt for tidligt slutter sit liv med at konkludere, at
lykken kun er ægte, når den deles med andre.
Vi er i høj grad opvokset med, at livet skal være en tur mod den samme top. Vi skal
kun skifte job, når det betyder mere på bankkontoen og i det hele taget kun gøre
noget, hvis vi får mere ud af det, end vi har investeret. Når vi har klatret højt nok
mod toppen, er det meget belejligt, for så slutter livet, og det er jo meget smart, når vi
allerede næsten er i himlen. Turen mod toppen er dog en illusion. Vi har en tendens
til at tro, at hver gang vi skifter til et mere indbringende job, har taget en længere
uddannelse eller solgt et større hus, at vi får en ny og større kiste med lykke. Den
må bare først åbnes og nydes, når vi går på pension. Problemet er bare, at intet tyder
på, at det forholder sig sådan.
Som Christopher søger alle mennesker lykken. Alle er (med)ansvarlige for deres egen
lykke, men ingen kan finde den uden andre. Hvis lykken lå i en kiste, er det andre
mennesker, der har nøglen til den. At være en ildsjæl er at søge aktivt efter den nøgle.
Der findes mange andre bøger og foredrag, der kan hjælpe dig med at blive en
vinder, millionær eller bestyrelsesformand. Hvis det er målene for dit liv, så læs de
andre bøger og gå til forfatternes foredrag. Det vil du sikkert få meget ud af, for
menneskets vilje til magt og lyst er stor. Men som den tidligere KZ-fange, Viktor
Frankl skriver, er menneskets vilje til at finde mening mindst lige så stor.
Denne bog kan hjælpe dig med at:
• Tænde din ildsjæl og finde fokus
• Brænde igennem uden at brænde ud
• Gøre en forskel
• Inspirere andre til at gøre det samme
• Finde meningen med dit liv og dets åndedræt
Læsevejledning
I Kapitel 1 vil jeg beskrive, hvordan tiden for alvor er moden til at være ildsjæl.
Herefter vil jeg gå i dybden med min beskrivelse af ordet ildsjæl, da jeg mener, at
begrebet rækker langt videre end ordbøgernes forklaring. I kapitel tre karakteriserer
jeg de fire arketyper ildsjæle, der findes. Vi har tidligere troet, at ildsjælene kun
findes i det frivillige sociale arbejde, men sådan forholder det sig slet ikke. Kapitel
fire handler om de syv faser, man som ildsjæl skal igennem, hvis man skal få succes
19

20
med det, man brænder for. Herefter er det blevet tid til at kaste os over den evige
udfordring, det er at tænde ilden i andre, herunder at arbejde i en omverden med
optimister og pessimister. Til allersidst i bogen handler det om stress, da jeg ganske
enkelt ikke finder det forsvarligt at lave en bog om at komme til at brænde mere,
uden at jeg samtidig giver dig muligheden for at læse om redskaber til at undgå at
brænde ud.
Andre kilder til bogens materiale er - udover de personlige erfaringer – angivet efter
litteraturlisten. Det er meget få steder, jeg angiver, hvor jeg præcist er dykket ned
i en bestemt bog, selvom jeg akademisk er opdraget til at gøre det sådan. Men jeg
har valgt ikke at være nidkær med kildeangivelserne for at fremme læsevenligheden.
Derudover handler dette ikke om videnskab – men om lidenskab. Jeg vil løbende
gøre brug af eksempler fra fiktionens verden såsom skønlitteratur, tv-serier og film.
Det gøres for at illustrere mine pointer med forhåbentligt velkendte eksempler.
Bogens formål er at give dig fokus. Mantraet er: Det, du er bevidst om, kan du gøre
noget ved. Det, du ikke er bevidst om, gør noget ved dig. Jeg hørte de to geniale
sætninger første gang af én af Danmarks bedste konsulenter og foredragsholdere,
Karin Jessen fra PS4 A/S, og jeg har brugt dem stort set hver dag lige siden.
Men da jeg ikke kender dig, kan jeg desværre ikke anbefale dig, hvilke kapitler, du
SKAL læse og hvilke, du kan springe over. Denne bog egner sig bedst til at læse fra
start til slut, for ofte bruger jeg eksempler, som jeg vender tilbage til senere. Dog
er bonuskapitlet om stress mere valgfrit. Det behøver du ikke læse, hvis du ingen
interesse har i det eller ikke har oplevet stress. Men har du den mindste antydning
af stress i dit ildsjæleri, er det nærmest din pligt at læse kapitlet. Én af de vigtigste
kilder til denne bog er en lang række interviews med danske ildsjæle, og alle har
uden undtagelse haft stress inde på livet på et eller andet tidspunkt. Men glem stress
og udbrændthed i første omgang. Nu handler det om at brænde!
Jeg er helt sikker på, at du vil opleve, at det er blevet lettere og sjovere at være en
ildsjæl, når du har pløjet gennem siderne. Livet er for kort til ikke at brænde igennem
og for langt til, at vi skal brænde ud før tid.
Vi har brug for dig og det, du kan give til verden.
I den fulde udgave af bogen kommer jeg her med nogle bud på,
hvorfor det lige netop nu er så aktuelt med ildsjæle. Den kan
købes på www.butik.ildsjael.dk
21

Kapitel 2: Hvad er ildsjæl?
Én af grundene til, at jeg begyndte at beskæftige mig med ildsjæl var, da det gik op
for mig, at jeg har været omgivet af ildsjæle hele mit liv, men jeg har egentligt aldrig
forstået, hvad det betød. Jeg finder det vigtigt at forstå begrebet, for hvis vi gerne vil
finde inspiration og lærdom af ildsjæle, må vi også kunne finde en måde at afgøre,
hvornår vi er ildsjæle, og hvornår vi ikke er det. Vi er ofte enige om, hvem der er en
ildsjæl, men vi kan sjældent forklare, hvorfor vi kalder vedkommende en ildsjæl. Jeg
har hørt forklaringer, såsom:
“Min søns badmintontræner er en ildsjæl - han træner dem hver torsdag”.
“Warren Buffet og Bill Gates er ildsjæle - de giver jo milliarder til velgørenhed”.
“Min venindes datter rejser over hele verden, så hun er en ildsjæl”.
”Martin Thorborg er en ildsjæl, for han har startet mange virksomheder”.
”Min moster er en ildsjæl, for hun arbejder frivilligt i genbrugsbutik”.
”Min nabo er en ildsjæl, for han samlede ind til Kræftens Bekæmpelse”.
Jeg vil ikke konkludere her om disse personer er ildsjæle eller ej. Men jeg vil konkludere
ud fra det, at vi ikke har noget redskab til at afgøre det ud fra. Det betyder også,
at det er meget svært at få ildsjæle til at indse, at de netop er ildsjæle – noget som de
ofte har svært ved. Det kan også være en stor udfordring for ildsjælenes omgivelser,
at de ikke forstår, hvad en ildsjæl er. Det kan fx være svært for chefen, veninden eller
ægtefællen. Jeg har hele tiden været drevet af, at hvis jeg kunne finde en formel for
ildsjæl, så vil det blive meget lettere at forstå, hvad der skaber en ildsjæl, så vi alle kan
lære noget af dem og evt. selv blive ildsjæle.
Det eneste, der er klart i forhold til begrebet ildsjæl, er, at det kun findes i de nordiske
sprog, og at det findes på dansk for første gang i 1890. Man kan på engelsk tale
33

34
om ”the fire within” eller på tysk om ”inneres feuer”, men nogen egentlig oversættelse
af ordet findes ikke. Ordbogen definerer ildsjæl, som ”en person med ildhu”, og
”ildhu” kan på engelsk oversættes til ”enthusiasm”, altså entusiasme. Men for mig
at se, ligger der langt mere i begrebet end det. Der er også andre definitioner, men
da jeg går ud fra, at det er lige så kedeligt at læse om som at skrive om, vil jeg helt
ydmygt tillade mig at opdatere begrebet, så det kommer mere til sin ret.
For det første vil jeg gerne ændre på det, at ordet ildsjæl automatisk betegner en
person. Jeg ser i litteraturen og i interviews tydelige tegn på, at vi alle har ildsjæl
i os, og når den brænder, er vi ildsjæle. Det er ligesom ”at gå med en iværksætter i
maven”, og når man så starter en virksomhed, så er man iværksætter. Der tales i den
forbindelse om iværksætteri og iværksætterkultur, og jeg vil på samme måde tale om
ildsjæleri og ildsjælekultur. Så hvad er ildsjæl? Jeg præsenter formlen her og forklarer
den uddybende efterfølgende:
Ildsjæl = at give + entusiasme + kald
At give – ildsjæleformlens første del
Det er et helt gennemgående kendetegn for ildsjæle, at de giver noget til andre. Man
kan fx give:
• Tid: Nogle giver 10 minutter af deres fritid andre giver 60 år af deres liv for
en sag. Fordelen ved at give tid er, at alle kan få tid, såfremt man tager den.
• Penge: Penge er selvfølgelig en let måde at give på, hvis man har dem, men
det er også vigtigt at huske på, at penge er en endnu lettere måde at modtage
på. For penge er jo geniale i forhold til, at de kan omsættes til det, der giver

52
Derfor vil jeg helt kort slutte dette afsnit af med at skrive, at entusiasme handler om
I den fulde udgave af bogen, kan du læse om de to første dele
at elske. Træn derfor din evne til at elske at leve, at elske andre mennesker, at elske
himlen af begrebet over dig, ildsjæl. at elske skønhed Her i gratisudgaven og det, du brænder præsenterer for. Så vil du også jeg blive dig elsket. for
Eller den som tredje der synges del, nemlig i sangen Kald.
”Nature Boy” af Eden Ahbez:
”The greatest thing you’ll ever learn
Is just to love and be loved in return”.
Jeg håber, at jeg hermed har fået gjort klart, hvorfor det ikke holder at være ”cool”.
Kald – Ildsjæleformlens tredje del
Ildsjæl = at give + entusiasme + kald
Vi kender det “at få et kald” fra fx munke og nonner, der efter en oplevelse af at være
kaldt fra Gud, beslutter sig for at dedikere resten af deres liv til at tjene ”Ham”. Det
bliver deres mission i livet. Et kald er i denne forståelse noget, der kommer udefra
og kalder os nærmere, så vi bruger resten af vores liv på at komme nærmere den eller
det, der har kaldet os.
I forhold til ildsjæle, så oplever alle på et tidspunkt et kald. Vi møder et eller andet
udefra og oplever, at noget i os rykker sig. Der opstår et ”magic touch”, og vi er ikke
længere helt den samme.
Det skete fx for John Wood. Han havde en fremragende og meget indbringende
karriere hos Microsoft, hvor han var ansvarlig for salget til hele Asien og Australien.
Han knoklede mildest talt røven ud af bukserne og var godt på vej op ad virksomhedens
rangliste. Men det havde også haft en pris. Han kunne ikke få sit privatliv
til at fungere og følte en indre uro. En dag foreslog en kammerat ham, at de tog til
et lysbilledshow om Nepal. Det gav ham en lyst til at bruge lidt af al sin opsparede
ferie, så han tog til Nepal for at vandre rundt i bjergene.
Han fik en guide til at vise sig rundt på en af de fattige skoler i en fjern bjerglandsby.
Skolen havde et par bøger i alt til flere hundrede elever. Da man var bange for
bøgernes ve og vel, låste de dem inde i et pengeskab, så de blev ikke brugt. John
syntes, at det var forfærdeligt, for som barn var han selv helt vild med at læse. Faktisk
fandt hans forældre ud af, at det var billigere at købe en cykel til ham, så han selv
kunne køre på biblioteket – i stedet for at de skulle blive ved med at købe bøger til
ham. Da John sagde farvel og tak for synet til skoleinspektøren, ændrede ordene,
der kom ud af inspektørens mund, Johns liv for evigt. Han spurgte: “Perhaps, sir,
you will some day come back with books?” (Måske vil du en dag vende tilbage med
bøger, hr.?)
Nu var der skabt en uro i John, som han ikke kunne finde afløb for. Kort tid efter
sagde han op i Microsoft og dedikerede al sin tid til at skaffe bøger til skolen. Og en
dag kom han tilbage til skolen med mange yak-okser, der bar på bøgerne. Han fandt
efterfølgende ud af, at han kunne bruge sine evner indenfor virksomhedsledelse og
sit netværk inden for velgørenhed i stedet. Det er blevet til organisationen Room
To Read, der nu har bygget skoler og biblioteker, givet legater til piger og indsamlet
bøger og it-udstyr, så de i alt har ændret livet for mere end tre millioner børn i den
tredje verden. Det er altså 3.000.000 børn! Og det startede med én sætning og én
tændt ildsjæl.
Heldigvis kan mindre også gøre det. Pointen med at nævne John Wood er ikke at
opfordre alle til at opsige deres arbejde og arbejde med at skaffe bøger til fattige
53

54
skoler. Jeg skriver om det for at give et helt klassisk eksempel på, hvordan et kald
eller en oplevelse udefra kan puste til vores indre glød, så ildsjælen kan blusse op.
Det er meget vigtigt for historien, at John netop var en læsehest som barn, og da
han møder uretfærdigheden i, at andre ikke kan det, sker der et magisk øjeblik,
der gør hans kald tydeligt for ham. Når jeg taler med ildsjæle, så kan vi i samtalen
altid spore deres entusiasme tilbage til oplevelsen af et kald. Nogle gange er det en
bestemt periode i deres liv, andre gange en række af oplevelser eller måske en enkelt
sætning, der pludseligt gør en forskel.
Et kald kan være alt fra at ville ændre hele verden til at sprede lidt ekstra glæde i sine
omgivelser. Det afhænger af, hvilken type ildsjæl man er. Oftest vil ildsjæle enten
sprede en glæde, de oplevede som barn, eller forhindre at andre skal udsættes for
den uretfærdighed, de selv oplevede / var vidne til som barn. Det kommer jeg ind
på senere, når jeg beskriver de fire ildsjæle-arketyper.
Kaldet bliver det rum, hvorfra man henter de følelser, der giver én motivation og
entusiasme. Det kan være vrede over tortur, glæde over idræt, sangglæde, arbejdsglæde,
retfærdighedsfølelse ved at alle har lige muligheder og meget mere. Med andre
ord har man fundet kaldet, når man ved, hvilken forskel man vil gøre - hvordan man
vil efterlade verden som et bedre sted.
Det fantastiske ved mennesker, der har fundet deres kald, er, at de tilsyneladende er
ustoppelige i forhold til at forfølge deres drøm om at gøre en forskel. Og det med at
forfølge sin drøm nu, ser ud til at være en god idé. Prøv bare at læse videre.
I 1962 begyndte den amerikanske forsker, Scrully Blotnick, en undersøgelse der
skulle vise sig at have et banebrydende resultat.
1500 studerende blev delt ind i to grupper. Gruppe A var de personer, der ville tjene
en masse penge og senere i livet udleve deres drømme. Gruppe B var personer, der
ville udleve deres drømme med det samme. Der var 1245 personer i gruppe A og
255 i gruppe B.
20 år senere var der i alt 101 millionærer ud af de 1500 studerende. Én af dem var
fra gruppe A og ikke mindre en 100 var fra gruppe B!
Jeg mener ikke, at det at være millionær er et mål i sig selv. Men det er vigtigt at
tænke på, at begge grupper gerne ville udleve deres drømme - det var målet. Så det
tyder på, at når man udlever sine drømme, så opnår man mere succes - og ikke
mindst: Så kan man starte med at udleve drømmene, og altså ikke slutte med at gøre
det. Jeg har ikke fundet en undersøgelse, der er baseret på ildsjæle, der følger deres
kald, men jeg vover den påstand, at de godt kan hamle op med Scrully Blotnicks
millionærer.
Jeg har et par gange tidligere nævnt den stigende kompleksitet i alting. Senest skrev
jeg, at entusiasmen er en god guide i forhold til at mærke på sig selv, om man er på
rette vej i det, man gør. Hvis man skal opleve den optimale grad af entusiasme, så
skal man gøre noget, der harmonerer med kaldet. Det kan tage lang tid at finde sit
kald, og hvor nogle aldrig finder et, så skifter andre det flere gange om året. Man
kan selvfølgelig også have flere kald, men jo mere bevidst, man er om dem / det, jo
lettere gør man det for sig selv. Jeg vil garantere dig for, at hvis du finder dit kald og
udfører givende handlinger, der har med det at gøre, så vil du opleve entusiasme,
hvilket igen vil føre til en tilstand af lykke.
Når ildsjæle brænder ud, så skyldes det ofte, at de er kommet for langt væk fra deres
kald. Det kan være, at de tog et job for at have en daglig kontakt med andre mennesker,
men ender med at sidde på et lukket kontor og svare på telefoner. Det kan
også være, at de er engagerede i en forening, fordi deres kald er at hjælpe udsatte
55

56
børn, men ender med at bruge det meste af deres tid på at diskutere med voksne
brokhoveder.
Men det mest gennemarbejdede materiale om, hvad det betyder at komme væk fra
sit kald, er lavet af amerikaneren Michael Lipsky i bogen ”Street-level bureaucracy
– dilemmas of the individual in public service”.
I bogen beskæftiger han sig med de offentligt ansatte, der har direkte med borgere
at gøre. Det er fx lærere, pædagoger, sygeplejersker, politifolk, social- og sundhedshjælpere
og sagsbehandlere. Det er helt gennemgående, at unge mennesker tager
uddannelsen til disse jobs, fordi de har et indre ønske om at hjælpe andre mennesker.
Når de er færdige med uddannelsen og får deres første jobs, møder de ofte ældre
kolleger, som slet ikke kan se det fede i jobbet og dræber enhver positiv ånd, som
den nye medarbejder forsøger at skabe. Men efterhånden ender det med, at de nye
også bliver bureaukratiets forlængede arm og i stedet for at give noget til mennesker,
skal de tage noget fra dem. Efterhånden som årene går, bliver de til de sure gamle
gnavpotter, der ikke vil ændre på noget og bare glæder sig til pensionen og i sidste
ende døden.
Jeg vil lige tilføje, at bogen er fra 1983, og man kunne driste sig til at spørge, om vi
er kommet meget videre siden? Danske lærere er generelt meget glade for deres job,
fordi de elsker at undervise børn, men de påpeger samtidig, at de har for lidt tid til
undervisning, og at samarbejdet med forældrene er det mest drænende ved jobbet.
Sagsbehandlere bliver i stigende grad sygemeldte og overfaldet af deres klienter, fordi
de skal spare penge og dermed ikke kan hjælpe borgerne, og pædagoger, sosu’er og
sundhedsplejersker føler sig nødsaget til at strejke, fordi de ikke få anerkendelse nok.
Samtidig mangles der arbejdskraft i alle de jobs, jeg har nævnt. Det er hundredtusindvis
af mennesker, hvoraf mange er så heldige at have fundet deres kald tidligt,
men som får det ødelagt, fordi de kommer for langt væk fra det.
Det forholder sig ikke kun sådan for de faggrupper, jeg har nævnt. Det er bare dem,
Michael Lipsky beskæftiger sig med. Mange ildsjæle i alle brancher, organisationer
og foreninger starter med en frisk glød, fordi de er gået i gang med at følge deres
kald, men over årene føler de sig tvunget til dræbende pligter og bureaukrati, og det
er dræbende, medmindre de forstår at revurdere situationen og vende tilbage til,
hvad deres kald egentligt var / er. Måske kan de ændre på situationen, så de igen kan
følge kaldet og dermed føle entusiasmen, men hvis de ikke kan, må de følge deres
kald andre steder. Det kan betyde en opsigelse eller udmeldelse, men det behøver det
ikke. Man kan jo også finde et andet sted at få afløb for sit kald. Det vil jeg lade være
op til den enkelte, for jeg kan ikke føle andres kald. Det må du selv gøre.
Ikigai
Der er desværre ikke lavet større undersøgelser af ildsjæles levevilkår og deres
brændende sjæls betydning for deres sundhedstilstand. Det skyldes sikkert, at ildsjælebegrebet
har været alt for diffust indtil nu. Men der er faktisk et andet sted, hvor
man har fået øjnene op for et begreb, der ligner ildsjæl meget.
Det sted i verden, hvor mennesker bliver ældst, er den japanske ø Okinawa. Da man
begyndte at forske i, hvorfor de blev så gamle, fandt man frem til noget af det, man
kan forvente. De spiste mange grøntsager og fisk og dyrkede meget motion. Men
det gør man også mange andre steder i verden, uden at folk bliver helt så gamle som
på Okinawa. Forskerne fandt udover den sunde kost og motion frem til noget, de
ikke havde ventet som betydningsfuldt for evnen til at blive gammel, og det var
begrebet Ikigai.
Ikigai er som ildsjæl et relativt diffust begreb. Begrebet kommer af ordet iki, som
betyder åndedræt, ånd eller sindstilstand. Ikigai kan man kalde for kilden til det, der
giver ens liv værdi, eller grunden til at man står ud af sengen om morgenen. Ikigai har
mange aspekter til fælles med ildsjælebegrebet:
57

58
Alle mennesker kan finde deres skjulte ikigai, men det kræver stor indsigt og kan
tage lang tid
• Ikigai medfører livsglæde, selvtillid, moral, lykke og mening med livet
• Ikigai kan findes i alle områder af tilværelsen
• Ikigai er noget, man hele tiden skal arbejde for at have
Toshimasa Sone og hans kolleger ved Tohoku Universitetet i Sendai undersøgte
på syv år næsten 50.000 mennesker, og konklusionen var, at mennesker, der havde
fokus på ikigai, blev ældre end de andre. Derudover var de også oftere gift, havde
højere uddannelse og højere arbejdsfrekvens. Ikigai har vist sig at være så vigtigt for
livsglæden og evnen til at føre et aktivt seniorliv, at den japanske regering bruger
det som indsatsområde i forhold til den nationale handlingsplan, der skal tackle
den omstændighed, at en fjerdedel af landets befolkning efterhånden er i vores
pensionistalder.
Det siges, at alle på Okinawa og de fleste japanere kan nævne deres ikigai med
det samme, hvis man stopper dem på gaden. Jeg er sikker på, at hvis man spurgte
danskerne på gaden, om hvad der får deres ildsjæl til at brænde, ville det kun være
de allerfærreste, der kunne komme med et spontant svar. Vi vil selvfølgelig sagtens
kunne sige, at vi brænder for vores børn, vores job eller fritidsbeskæftigelse, men
ikigai (og også ildsjæl) er mere kompliceret, hvilket denne fiktive historie fra en blog
på nettet illustrerer meget godt:
En kvinde lå i koma og var døende. Pludseligt følte hun, at hun blev opløftet til himlen,
og en stemme sagde: ”Hvem er du?” Hun svarede: ”Jeg er borgmesterens kone”. Stemmen
svarede: ”Jeg spurgte ikke om, hvem du var gift med, men hvem du er”. ”Jeg er mor til
fire børn”, svarede hun. ”Jeg spurgte ikke om, hvem du er mor til, men hvem du er”. ”Jeg
er skolelærer”, forsøgte hun igen. Men stemmen svarede: ”Jeg spurgte ikke om, hvad du
arbejder med, men hvem du er?”. Uanset hvad hun svarede, var stemmen ikke tilfreds,
og den spurgte igen: ”Hvem er du?”. ”Jeg er kristen”. ”Jeg spurgte ikke ind til din religion,
men hvem du er”. Til sidst sagde stemmen, at hun åbenbart ikke kunne komme med
et tilfredsstillende svar, og at hun skulle sendes tilbage til jorden for at finde sin ikigai.
Jeg ved ikke, hvem der oprindeligt har skrevet historien, men jeg synes, at den kan
give et meget godt billede af, at der skal være noget, som rækker udover os selv –
noget, som ikke er vores job, familie eller valg af religion. Det er i høj grad kaldet,
der kan vise, hvem vi egentligt er, og hvis de japanske forskere har gjort deres arbejde
godt, og ikigai netop har mange fællestræk med ildsjæl, er der i højeste grad grund
til at finde sit kald og stifte nærmere bekendtskab med sin ildsjæl. Udover lykke,
mening og selvværd får du altså også et længere liv ud af det.
Når man har fået kaldet, skal man svare, og det gør man sjovt nok ved at tage ansvar.
Man gør sig selv ansvarlig for, at forskellen bliver gjort.
Jeg håber, at du nu har en fornemmelse af, hvad der konkret får din indre ildsjæl til
at brænde, og hvad du kan gøre, hvis du synes, at det er svært. Du vil senere blive
præsenteret for det helt simple værktøj, jeg kalder ”De syv faser”, som trin for trin
viser dig vejen til at få din ildsjæl til at brænde og til at få succes med det.
59

Kapitel 3: De fire typer ildsjæle
Jeg vil gerne slå fast, at alle ildsjæle er forskellige. Der er heldigvis ikke to af os, der
har det samme kald, giver det samme og føler entusiasme ved det samme. Derudover
er det noget, der vil udvikle sig løbende hos os alle. Jeg har dog identificeret fire
arketyper af ildsjæle. Når jeg kalder dem arketyper er det fordi, vi alle har lidt af
alle typer i os, men oftest vil vi hælde mest til at være den ene type frem for den
anden. Det er den arketype, der får os til at brænde mest. Det er vigtigt at finde ud
af, hvilken type ildsjæl, man er, fordi man på den måde også lettere kan finde ud af,
hvad man skal fokusere på for at kunne brænde – uden at brænde ud. Det er også
lettere for ildsjælens omgivelser, hvis de ved, hvorfor han gør, som han gør.
Det skal på ingen måde forstås således, at det er bedre at være én type ildsjæl frem
for de andre. Det er bedøvende ligegyldigt, hvilken type man er. Pointen er, at
man skal være bevidst om det, så man kan fokusere og på den måde gøre den størst
mulige forskel.
I beskrivelserne af de fire typer vil du møde nogle relativt omfattende portrætter af
danske ildsjæle, jeg har interviewet. Jeg har inddraget portrætterne i disse afsnit, da
de er med til at give en masse konkrete eksempler på, hvordan den enkelte arketype
er. Derudover er et af mine ønsker for bogen også at øge kendskabet til alt for ukendte
danske ildsjæle. Dette formål tjener de uddybende portrætter også. Hvis dit
ønske specifikt er at kende til de enkelte begreber (og ikke personer), kan du springe
over de afsnit, der starter med ”Om + navn”.
Inden jeg beskriver de enkelte typer, vil jeg først vise en figur over de fire værdier,
der trækker i enhver ildsjæl. Modellen har været mit arbejdsredskab til at kunne
kategorisere fire arketyper, og jeg finder den således nødvendig at kende for at
61

62
forstå beskrivelsen af henholdsvis hverdagens helt, ildsjælomanen, vintersolen og den
opdagelsesrejsende.
Jeg har lavet følgende model, der illustrerer, hvilke overordnede værdier, der trækker
i enhver ildsjæl.
Processen
Ideerne
Det håndgribelige
Missionen
Processen handler om alt det, der løbende sker i ildsjælens aktiviteter. Hvilke nye
kompetencer får man? Hvilke små succes’er er der, der skal fejres? Hvilke udfordringer
giver motivation? Det handler altså ikke så meget om at nå de store resultater, men
lade sig ”go with the flow” og se, hvad der sker. Ildsjæle, der er meget drevet af
selve processen, kunne have mottoet: ”Den der kommer først i mål, har nydt turen
mindst”. De lader sig gerne forstyrre og er kede af at sige nej, hvis det betyder, at de
går glip af noget.
Missionen er det konkrete mål, som ildsjælen har for fremtiden for en bestemt
målgruppe. Her er det kun resultater, der tæller, for det er dem, der gør forskellen.
Det handler mere om en større sag end én selv, og derfor lader ildsjælen sig ikke styre
af egne interesser og udenomssnak. Mottoet kunne være: ”Målet helliger midlet –
hvis midlet altså ikke er i modstrid med målet”.
Det håndgribelige handler om de ressourcer, som ildsjælen allerede kan trække på.
Det kan være, at man fx allerede har et arbejde, hvor man kan give, være entusiastisk
og følge sit kald. Eller at der allerede findes en organisation, som hjælper de
børn i Afrika, man brænder for at hjælpe. Man kan fx også allerede have en bestemt
faglighed, som andre har brug for. Det håndgribeliges motto er: ”Man skal ikke gå
over åen efter vand”.
Idéerne er nye veje, som skal skabes, før ildsjælen kan komme videre. Det kan enten
være, at ildsjælen kan ændre de rammer, han befinder sig i, eller også handler det om
at opfinde helt nye tiltag, der enten gør, at målet kan nås, eller at processen bliver
bedre. Idéernes motto er: ”Hvad nu, hvis?”
63

64
Hverdagens helt
Processen
Ideerne
Det håndgribelige
Missionen
Hverdagens helt befinder sig hovedsageligt i området mellem det håndgribelige og
processen, fordi det for ham handler om at få det allerbedste ud af de vilkår, der er
til rådighed. Det kan godt være, at han får nye idéer til at udføre det, han brænder
for, men idéerne er vejen til at få dagligdagen og det håndgribelige til at fungere
endnu bedre.
Hvis det for eksempel drejer sig om en folkeskolelærer, der er hverdagens helt, vil
det være typen, der er vild med alle de klassiske aspekter af jobbet. Altså en lærer
der elsker den daglige kontakt med eleverne, at opleve dem blive klogere år for år,
lave elevplaner, rette stile, være den, der samarbejder med forældrene om at skabe et
godt menneske, samt at besidde et job, der gør en kæmpe forskel for hele samfundet.
Jeg bliver altid i godt humør, når jeg tænker på, hvor mange helte, der omgiver
os i hverdagen. Hverdagens helt er den ildsjæl, der ikke har gang i et større eller
mindre projekt, men har fundet sit kald i det han eller hun laver i sin hverdag.
Vedkommende synes måske, at hun bare passer sit job, men alle omkring hende,
kalder hende en ildsjæl. Det er fordi, hun er en person, der giver mere, end man
egentligt kunne forvente.
En af heltene mødte jeg, da jeg arbejdede som kasseekspedient i en Kvickly. Alle,
der har arbejdet i Kvickly i Thisted (nu Super Brugsen) kan huske Aase. Det kan
kunderne for så vidt også. Hun er en strålende sol, der på alle dage, sørger for
sine kollegers ve og vel og tager sig tid til at hjælpe, uanset om man er bagerlærling,
flaskedreng, tøjsælger eller butikschef. Jeg kan tydelig huske, at mange kunder
bevidst stillede sig ved hendes kasse, selvom køen til den var længere, og samtlige
tidligere ansatte (og det er mange), skal alle altid forbi Aase, når de er i nærheden.
Sjovt nok også ved kassen, men denne gang i Netto i København, har jeg oplevet
en anden fantastisk medarbejder. Han var vel ikke mere end 20 år, men havde bare
fundet sit kald ved kassen. Helt bagerst fra køen (og de er som regel lange i Netto),
kunne man høre ham konversere højt med kunderne: ”Nå, hej, hvad laver du så til
hverdag? Guuud, er du lærer? Så må du altså bare være klog. Jeg klarede mig ikke så godt
i skolen, men hva’ fa’n, jeg havde jo heller ikke dig som lærer. Kender du i øvrigt ham
der, der pakker sine varer? Han bor vist i nærheden af den skole, du arbejder på”. Da jeg
stod i køen havde jeg meget travlt. Jeg skulle faktisk lave mad til en stor fest og manglede
bare fløde til sovs. Jeg ankom til hans kasse med en sur mine, men den fik han
vendt til ekstra energi med det samme. I min undren kunne jeg ikke lade være med
at spørge, om han var på stoffer, men han grinede og svarede, at han elskede at tale
med andre mennesker, og i dette job, kom folk hen til ham hele dagen. Han skulle
så bare lige føre nogle varer fra det ene bånd til det andet og tage imod nogle penge,
men det var en mindre detalje. Jobbet gik for ham ud på at tale med mennesker,
og han kunne ikke finde et lignende job, hvor så mange forskellige mennesker kom
direkte hen til ham hele dagen. Fantastisk!
65

66
Og de findes alle vegne. Vi skal bare holde øjnene åbne, når vi møder lærere, sundhedsplejersker,
sagsbehandlere, fodboldtrænere, ekspedienter og mange, mange
andre. De er faktisk ikke så svære at få øje på, for det er alle meget hårde jobs, hvilket
kan ses på andre ansattes udstråling. Men den brændende entusiasme, der stråler ud
af hverdagens helte, er ikke til at tage fejl af.
Du kan jo prøve at se på din egen arbejdsplads, klub eller forening. Hvem er det, der
altid siger ”ja”, melder sig til at hjælpe til, er den gode ambassadør og tager sig tid til
andre, når de har behov for det? De findes omkring dig. Og er du selv typen? Hvis
du ikke er typen: Hvad er det så, du venter på, før du kan brænde i din hverdag.
Hvad mangler du, og hvem kan give dig det?
Jeg vil gerne fortælle dig om to af hverdagens helte, som jeg har haft fornøjelsen af
at møde. De har hver især fundet et kald i deres dagligdag og brænder så meget for
det, de laver, at de gør alt i deres magt for at gøre en så stor forskel for så mange som
muligt.
Om Henning Bøtcher Jensen
Henning er ”den cyklende politimand” fra Holstebro. I 2009 vandt han integrationsministeriets
ildsjælepris for sit mangeårige arbejde i det udsatte boligområde
”Trekanten”. Han har opnået en tillid blandt børn, unge og forældre i området, som
er helt unik. Det er et klart resultat af hans helt egen tilgang til andre mennesker –
og til sit arbejde som ildsjæl i uniform.
Da han vandt prisen, læste Kronprinsesse Mary dommerkomiteens begrundelse:
Dommerkomiteen fandt, at Henning Bøtcher Jensens utrættelige, frivillige og professionelle
engagement igennem mange år har medvirket til at styrke den kriminalpræventive
og integrationsmæssige indsats i boligområdet Trekanten i Holstebro. Dommerkomiteen
hæftede sig ved, at Henning bygger sit arbejde på nære relationer, og at han derigennem
67

68
har haft succes med at etablere en SSP-gruppe og flere fædregrupper. Dommerkomiteen
lagde også vægt på, at Hennings positive arbejde mere er en livsholdning end et arbejde,
og at det positive udbytte derfor afspejler en ildsjæls fortjeneste. Samtidig er det med i
vurderingen, at Hennings fremgangsmåde kan virke som en inspirationskilde til det
kriminalpræventive arbejde i andre udsatte boligområder. Stort tillykke!
Hennings historie som politimand starter allerede i barndommen. Som mange andre
børn ville han helst cykle udenom politistationen i Nykøbing Mors, hvor han voksede
op. Tænk nu, hvis politiet kom efter ham. Men hans forældre havde politifolk i
deres omgangskreds, og i de lange sommeraftener om bordet på campingpladsen går
det op for Henning, at politifolk bare er ganske almindelige mennesker. Det er en
indstilling, han har bevaret, og han er succesfuld, for det er også det, han formidler
til de unge og deres forældre i dagligdagen. Derudover søgte han ind på politiskolen
efter aftjent værnepligt i Farum, fordi det var et job, hvor man kunne komme i tæt
kontakt med mange mennesker.
I hans første job som uddannet politiassistent fulgte han en god kollega i hans arbejde
med det hårde rockermiljø omkring Nørrebro i København. Han lagde mærke
til, at hans erfarne kollega sagtens kunne gå ind i rockerborgene og tage en dialog
med dem, fordi han talte til dem i øjenhøjde. I et tidligere job som sælger havde
Henning også erfaret, at det var det med at tale direkte til mennesker, der virkede.
Samme erfaring har han haft i sine fritidsinteresser, der altid har kredset omkring
fodbold og løb. Som han siger: ”Man kan jo ikke blive sur på én, der smiler”.
Efter nogle år i København vælger Henning og hans kone at flytte til Holstebro,
fordi mange i deres omgangskreds er flyttet til egnen. Mange ville måske vælge
at flytte tilbage til deres hjemstavn, men Henning syntes ikke, at det ville være
behageligt at skulle give bøder til gamle venner eller måske se dem i en trafikulykke.
Da Henning har prøvet forskellige dele af politiarbejdet, får han sit drømmejob i
nærpolitiet. Han bliver kaldt den cyklende politimand, fordi han foretrækker at tage
cyklen, når han færdes i byen og ligeledes i det udsatte boligområde, hvor de unge
bor. Det giver ham nemlig en meget større nærhed og mulighed for at gå i dialog.
Henning finder ret hurtigt ud af, at han har et særligt kald i forhold til at være brobygger
mellem tosprogede familier og det øvrige politi / samfundet. Han bliver efterhånden
en kombination af socialarbejder, jobkonsulent, gademedarbejder, mediator,
rådgiver og selvfølgelig politiassistent. Det er ikke noget med, at han overser kriminalitet
– han tager bare længere tid til at forklare den unge, hvorfor han giver dem
en bøde, så de ikke kan forklare sig med: ”Det er bare, fordi det er os indvandrere”.
Henning bliver kort sagt en institution i området og åbner op for samarbejdet med
flere kommunale aktører.
I 2004 blev Henning forflyttet til et andet sted på grund af andres afspadsering, og
med det samme lød der et ramaskrig i området. Omgivelserne reagerede massivt
og ønskede Henning Cykelbetjent tilbage. Da han efter syv måneder bliver tilbudt
at komme tilbage, overvejer han kraftigt, om han helt skal sige op, men den store
opbakning fra lokalsamfundet gør, at han fortsætter. De syv måneder føltes som
flere år, og han vidste, at de unge ville opleve hans fravær som svigt. Men alligevel
kastede han sig ud i det igen. At han ikke havde været der og lærte de 12-13-årige at
kende – og de ham – fik konsekvenser flere år fremad.
Han mener ikke, at der er noget unikt ved hans måde at betragte andre mennesker
på – faktisk er han sikker på, at vi alle fødes med den holdning, at alle er lige og skal
behandles ens, men så sker der bare det, at mange vokser fra det. Selv har han holdt
fast i det, fordi han synes, han har fået de bedste resultater med det.
Når han taler, kommer det ene eksempel efter det andet frem om unge, der har
været i en svær situation. Selvom hans jyske beskedenhed er udpræget, er det meget
69

70
tydeligt, at de kun er kommet videre i livet på grund af ham.
Jeg spørger Henning, hvordan han kan undgå at tage arbejdet med hjem, og der får
jeg et svar, der virkeligt bekræfter mig i, at jeg sidder hjemme hos en af hverdagens
helte: ”Jeg bruger jo også min fritid på det. Jeg tænker hele tiden. Når jeg på min ferie
ligger og daser ved stranden, ligger jeg og analyserer på mine unge i stedet for at læse en
bog. De og deres familie er en del af mit liv, ganske som jeg er en del af deres. Det er jo også
stort for mig at være så accepteret, at familierne synes, at jeg er den, der gør en forskel for
dem – selvom jeg har uniform på. Det er jeg meget ydmyg over for. Jeg elsker det her job!”.
Han kan altså tænke over dem i sin fritid, fordi han holder meget af dem, og derfor
er det ikke hans arbejde, han tager med – det er hans liv. Det, der har været hans
største problem, er, når han ikke har kunnet få lov til at lave det arbejde, han vil.
Han bliver stresset, hvis han ikke har mulighed for at vende tilbage til den unge,
efter at den unge har lavet noget galt.
Han er et levende eksempel på, at kendskab avler venskab. I forhold til ikke at
brænde ud, er det en stor fordel, at han tager hæderen til sig. Det er nemlig ikke
kun Integrationsministeriet, der har lovprist ham. Han efterlod fx konen på ferien
i Kina for at flyve hjem før tid, så han kunne være i Cirkusbygningen og modtage
integrationsprisen, selvom han ikke vidste, om han vandt. Det skal lige for en god
ordens skyld siges, at det i høj grad også var konen og de øvrige familiemedlemmer,
der var med på ferien, der opfordrede ham til det.
Nu er der bud efter ham fra flere steder i landet, så hans tilgang kan blive udbredt,
og det vil han gerne være med til – så længe det ikke går udover hans mulighed for
at være der for de unge. Men det allermest fantastiske er, at han sådan set ikke gør
noget, som alle andre ikke også kan gøre.
Henning fik at vide af en lærer, at der var en stil, han lige skulle læse. En niende
klasse var blevet stillet opgaven at skulle skrive om deres fremtidige liv. En dreng
havde skrevet, at hvis alt andet i hans liv går galt, ”så har han jo altid Henning”. Og
som Henning siger: ”Så kan man jo ikke lade være”. Da han vandt integrationsprisen
og Kronprinsesse Mary havde læst begrundelsen op, sagde Henning:
“Jeg kan ikke noget, andre ikke kan: Nærvær, ærlighed, kærlighed, respekt og tolerance.
Og så har jeg en forstående kone og en forstående chef. Det var 5.000 på
fedterøvskontoen. Så vil jeg gerne lige have lov at sige, at vi skal alle sammen huske,
at en fremmed er blot en ven, du endnu ikke har mødt, og en ven, der ikke lige kan
finde vej, tager man i hånden, og sammen finder vi den rette vej.”
Om Jesper Langhorn
Hvis vi siger, at der starter 10.000 børn til fodbold, er det kun én af dem, der ender
på landsholdet, og langt de fleste dropper nationalsporten, inden de bliver gamle
I den fulde udgave kan du efterfølgende læse om de udfordringer,
nok til at spille i seniorrækken. Alligevel er systemet på mange måder bygget op
omkring som “hverdagens at finde den ene helt” til eliten. har. I Derudover Sundby Boldklub kan du på Amager selvfølgelig er der dog læse en
ildsjæl om de som tre hellere andre vil ildsjæletyper, koncentrere sig om ildsjælomanen, de 9.999 andre. Hans vintersolen midler er og krav den til
forældrene, opdagelsesrejsende. et engagement uden Der lige er flere og ikke portrætter mindst iværksætterånd af danske og kreativitet, ildsjæle
der samt foreløbig beskrivelser har ført til opfindelserne af udfordringer, af træningsudstyret og hvordan Global man Goal løser og FlexGoal. dem.
Køb den på www.butik.ildsjael.dk
Alle landets trænere på børnehold kan skrive under på, at gerningens mest belastende
opgave er at skaffe forældreopbakning. Jeg har tidligere talt med flere trænere,
der har indtrykket af, at forældre betragter klubben som en anden pasningsordning.
De dukker ikke op til træning og det er en konstant diskussion, hvem der skal
køre børnene til kamp, vaske trøjer og hjælpe til i klubben. Det dræner træneren for
motivation og er hovedårsagen til, at de fleste klubber lider af trænermangel. Det
gælder for fodbold, men også for mange andre sportsgrene. Og det var også Jesper
Langhorns problem. Han valgte bare at løse det.
71

Kapitel 4: De syv faser
Jeg vil nu forlade de fire forskellige arketyper for en stund og i stedet fokusere på,
hvad de har til fælles. Uanset hvad man brænder for, og hvordan man vil gøre det,
er der altid noget, man gerne vil opnå – på andres vegne, men også på egne vegne.
Modellen skal være et værktøj, du kan bruge som rettesnor for at skabe resultater.
Modellen ser således ud:
Indse
Ændre
Lære
Juble
Satse
Lede
Dedikere
119

120
Indrømmet: Den kan virke meget ”konsulentagtig”, da det virker meget søgt, at
jeg tager udgangspunkt i forbogstaverne til ordet ildsjæl. Processen har dog været
omvendt, da jeg først har fundet frem til de enkelte faser, og da jeg fandt ud af, at der
var syv, prøvede jeg lidt ordgymnastik og pludseligt stod modellen på et whiteboard
foran mig. Konsulentagtig er for mig også et positivt ord, da dygtige konsulenter og
foredragsholdere formår at forsimple deres budskaber, så de er til at huske, når man
vender tilbage til en travl hverdag.
Nogle vil opleve, at modellen kan følges trin for trin, mens andre bliver nødt til at
springe lidt rundt i det af praktiske omstændigheder. Og det gør ikke så meget. Det
vigtigste er, at du tænker alle momenterne ind, når du sætter fut i din indre ildsjæl.
Indse
At indse handler om at gøre op med ligegyldighed. Man støder på et eller andet eller
får en tanke, som man ikke kan lægge fra sig eller ignorere. Hvis vi vender rundt på
de to ord, som ”indse” består af, får vi i stedet ”se ind”. Det er det, det handler om.
Man skal se ind i sin sjæl og lede efter den glød, der senere vil blusse op, så ilden
brænder. Det behøver ikke at være så hokus-pokus-agtigt, som det lyder. Det er
ikke noget med krystaller, healing og indianske sved-hytter. Ildsjæle brænder oftest
ud, fordi de er kommet for langt væk fra deres behov for at brænde. Når man ikke
længere tilgodeser behovet for at gøre en bestemt forskel, kommer man til at miste
energi i stedet for at få energi. Indsigten kan komme helt spontant til én, men man
kan også søge mere struktureret efter den.
Multikunstneren Remee havde en ret simpel tilværelse, inden han blandt andet
blev dommer i tv-programmet x-faktor. Han levede af at lave musiknumre, som
han lagde ud i et verdensomspændende netværk. Af og til var der nogle, der bed på,
og det betød penge i kassen til Remee, uden at han behøvede at gøre meget mere.
”Easy money” når man har talent for det. Men han kunne mærke, at det ikke var
nok for ham. Han begyndte at se indad og finde ud af, hvilken retning hans liv
skulle gå i. Han fandt ud af, at han brændte for tre ting: Kunstnerudvikling, Livsstil
og Medier. Herefter sørger han for, at de projekter, han involverer sig i, hører under
mindst én af kategorierne. Så længe det gør det, ved han, at han vil brænde for det
og have evner for det. Nu er der ikke mange af os ”almindelige mennesker”, der har
samme muligheder, men vi kan sagtens gøre samme overordnede øvelse, hvor vi
ved at se ind vil indse, hvad vi overordnet gerne vil brænde for. Det kunne fx være:
Malerier, ADHD, basketball, lageroptimering, videooptagelser, kriminelle, humor,
Chile, børnebørn, arbejdsglæde og alt muligt andet – bare for at sige, at man altså
kan brænde for alt mellem himmel og jord og det, der er over og under.
Det handler også om at indse, at man er en ildsjæl, og at man fortjener at brænde
for det, man interesserer sig for – eller gerne vil interessere sig for. Jeg har erfaret, at
helt fantastiske og anerkendte ildsjæle har meget svært ved at se sig selv som ildsjæle,
hvilket ofte skyldes beskedenhed over for sin egen indsats. Selv Inge Genefke kan
med 8 Nobelprisnomineringer ikke kalde sig selv en ildsjæl. Selvfølgelig kan man
sagtens brænde for noget uden at kalde sig selv end ildsjæl. Hvis man er i omgivelser,
hvor Janteloven stadig gælder, kan det være svært at kalde sig selv noget positivt
overhovedet. Så må man jo så gøre op med sig selv, om man vil underlægge sig en
tåbelig, fiktiv lov, eller om man vil springe ud i det. Jeg er dog fast overbevist om, at
alle har en ildsjæl - det er bare ikke alle, der bruger den. Og ingen får for alvor brugt
den, før de INDSER.
Jeg har lavet følgende spørgsmål, der kan hjælpe dig med at indse:
- Hvorfor oplever jeg et behov for at gøre noget?
- Hvilken følelse driver mig? (vrede, glæde, retfærdighed osv.)
- Hvad giver mig energi? (Er det at se andre få det bedre, få ros, etablere samarbejder,
121

122
ændre verden, tjene flere penge?)
- Hvem vil jeg gerne hjælpe?
- Hvad er jeg god til?
- Hvad vil jeg gerne give? (tid, penge, ressourcer, netværk osv.)
- Hvorfor er det lige nu, jeg overvejer at gøre noget? (Er der sket noget bestemt, der
aktiverer et kald hos dig?)
Skriv dine svar ned, så du senere kan undersøge, om svarene stadig holder, eller om
du har ændret dig eller bare er blevet klogere på dig selv.
”I-et” kunne i forlængelse heraf også stå for Interesse og Indflydelse. Jeg vil nu introducere
en model, som er meget let at forstå, men svær at mestre – især for ildsjæle.
Det er værd at bruge nogle minutter på modellen og vende tilbage til dens tankegang
i ny og næ, da den i høj grad kan sikre, at du ikke brænder dit krudt af på det forkerte.
Modellen har jeg hentet fra Stephen Coveys bestseller ”7 gode vaner”.
Interessesfære
Indflydelsessfære
Ingen interesse
Den store cirkel, interessesfæren, rummer alt det, der har interesse for dig. Det kan
være dine børns ve og vel, økonomisk sikkerhed, venlige naboer, en motiverende
leder, et godt ægteskab, sammenhold i bordtennisklubben osv. Uden for cirklen
er alt det, der ikke har din interesse. Det kunne måske være snudebiller i Senegal
eller dagsprisen på linolie – ting som ikke kan bekymre dig. Inde i interessesfæren
er din indflydelsessfære. Det er alt det, som du direkte har en indflydelse på: at
du selv er en god nabo, gør en indsats i bordtennisklubben, passer dit arbejde osv.
Indflydelsessfæren vil altid være mindre end interessesfæren, medmindre man altså
lige er guddommelig. (Hvis du er det, så må du meget gerne lægge bogen fra dig
og lige fikse det der med krig og sult i verden). Pointen med modellen er, at nogle
mennesker bruger meget af deres energi på at gøre sig bekymringer om noget, de
overhovedet ingen indflydelse har på. Kommer der jordskælv? Bliver mine børn ramt
af en bil i dag? Hvis katten klatrer op i træet, kan den så selv klatre ned igen? Er Prins
123

124
Henriks gravhunde for aggressive? Hvorfor beskæftiger politikerne sig ikke med de
RIGTIGE problemer? Jeg har tidligere været inde på det, da jeg forklarede forskellen
på reaktive og proaktive mennesker i afsnittet: ”Handling: Giv regnen et brusebad”.
For modellen beskriver lige præcis forskellen på reaktive og proaktive mennesker.
De proaktive bruger deres energi på de ting, som de har en reel indflydelse på.
At INDSE handler derfor også om at afklare, hvad der er i éns interessesfære og
indflydelsessfære, og det gode ved modellen er, at du selv er herre over den, når du
først er afklaret med den. For du skal jo netop i gang med at finde ud af, hvordan du
skal udvide din indflydelsessfære på de områder, hvor det er i din interesse at gøre
en forskel. Ofte vil du også kunne gøre en stor forskel, hvis du bare fokuserer din
tid og energi på det, du kan påvirke og ikke det, der påvirker dig. Men selvfølgelig
finder mange ildsjæle et kald, der i første omgang ligger uden for deres indflydelse.
Det er sådan set gældende for alle de eksempler, jeg har nævnt. Ildsjæleri går i den
forstand kort og godt ud på at øge sin indflydelse ved at give, og jo mere dit kald
ligger uden for din indflydelsessfære, desto større bliver opgaven. Et godt eksempel
på god brug af indflydelsessfæren er de aktive i ”Læger uden grænser”. De kan ikke
standse krige og naturkatastrofer, men de kan bruge deres uddannelse til at hjælpe
de ofre, der er ramt af krigen.
Lede
Når du har indset i den første fase, er det tid til at LEDE. Det kan være fristende at
kaste sig ud i en masse spændende projekter, lave egne hjemmesider eller virksomheder,
melde sig ind i foreninger og Facebookgrupper eller sige op på jobbet, men
du vil gøre dig selv en stor tjeneste, hvis du først reserverer tid til at lede efter de
muligheder, der allerede er. Det er helt sikkert, at uanset hvad du dykker ned i, vil
der dukke en verden af muligheder op.
Brænder du for basketball, kan du fx træne nogle lokale børn, bygge baner, udvikle et
brætspil, designe dit eget streetwear, få chefen til at bevilge en kurv til kontoret, lave
teambuilding gennem basketball, melde dig ind i en basketballklub, importere billige
basketballs fra Brasilien, lave en streetbasket-liga, arrangere ture til NBA-kampe
i USA, skrive en bog eller lave en hjemmeside om emnet, lave lokale slamdunk
konkurrencer til byfesten og meget, meget mere. Hver enkelt af disse muligheder
kan blive til lige så mange underprojekter, og det betyder, at du inden for et hvilket
som helst område har tusindvis af handlemuligheder, hvor du kan brænde igennem.
Så hvad skal man vælge?
Det vil lede-fasen hjælpe dig med. Hjerneforskeren Peter Lund Madsen siger, at man
får en god idé ved at fylde et badekar med en masse viden, erfaringer og indfald. Så
skal man sætte sig i badekarret og slappe af, og efterhånden begynder tankerne at
arbejde for én. I dette tilfælde behøver det ikke at være en original idé for resten af
verden, men det kan være en idé, der ændrer dig for resten af livet. Tænk på, hvordan
John Wood gik rundt i Nepals bjerge og slappede af og midt i det hele fandt ud af,
at hans liv drejer sig om at skabe ”Room to Read” for verdens fattige børn. Det
kan også være, at du i din lede-fase finder frem til en organisation eller person, der
arbejder for lige netop det, du gerne vil brænde for. Husk, at ledere generelt er interesserede
i, at deres medarbejdere brænder for deres arbejde. Derfor kan det sagtens
være, at dine ønsker kan udvikles i samarbejde med din chef på dit nuværende arbejde
eller lederen i din frivillige forening. Endelig er det jo heller ikke udelukket, at
du finder ud af, at du dybest set brænder allermest for lige præcis de ting, du allerede
beskæftiger dig med.
I forhold til Interessesfæren / Indflydelsessfæren vil lede-fasen handle om, at du laver
et afklarende og opsøgende arbejde, der giver dig et overblik over, hvilke konkrete
veje du kan gå for at få indflydelse på det, der er i din interesse. Nogle vil finde
7-sporede motorveje, hvor man bare skal køre derudad, mens andre skal i gang med
125

126
macheten og fjerne blade og lianer for at komme videre. Formålet med fasen er kort
sagt at lave en ressourceafklaring, hvor du får en nogenlunde realistisk fornemmelse
af, hvad det vil kræve af dig at følge dit kald. Det kan nemlig hjælpe dig i forhold til
at finde ud af, om der er andre sider af dit liv, som du skal skære ned på for at undgå
at brænde ud.
Dedikere
Hvis du springer dedikations-fasen over, er det som at gå til auktion og byde på
Den fulde udgave gennemgår alle syv faser og giver dig relevante
varerne uden at vide, hvor meget du har på kontoen. Det kan være, at du bliver revet
med værktøjer og får købt til at den sikre flotte dig, to meter at du høje får træelg, succes som med passer at perfekt gøre en til forskel. din have,
men du kom godt nok til at byde 25.000 kr., som du ikke har. Du vil efterfølgende
mangle pengene til årets sommerferie, og elgen passer slet ikke i haven, så du ender
med at bruge den til brænde i stedet.
Nu er du kommet til den fase, hvor du skal finde ud af, hvor meget af din tid,
økonomi og energi du vil skyde i projektet. Du har måske prøvet, hvordan de fleste
virksomheder dedikerer ressourcer i projekter. Der handler det i sin enkelthed om at
tjene flere penge på et projekt, end man har brugt af lønkroner og andre udgifter på
det – eller kortere sagt: at få mere, end man har givet. Det kan måles meget præcist,
og det giver selvfølgelig meget mening, for så kan man løbende følge økonomien i
et projekt og tage nye beslutninger, hvis man kan se, at projektet skrider. Oftest vil
ildsjælens projekt dog ikke kunne opgøres i samme cost-benefit analyse. Men det vil
helt sikkert gavne mange ildsjæle at bruge tid på dedikation, så de fra starten er klar
over prioriteringen mellem ildsjæleri og det øvrige liv. Det letter også samarbejdet
med andre parter, at man melder klart ud, hvor stor ens dedikation er.
Du kender det måske fra foreningslivet, hvor man inden den årlige generalforsamling
lover sig selv og den evt. bedre halvdel, at man ikke melder sig til diverse
Kapitel 5: Sådan tænder du ilden i
andre
Uanset hvilken ildsjæl jeg taler med, dukker den største udfordring altid frem i
en eller anden form: Hvordan får jeg andre med? Det kan være, at man som foreningsformand
gerne vil have, at de andre tog en større tørn, eller at medlemmerne vil
stille op til bestyrelsen. Eller en erhvervsleder, der gerne vil have, at medarbejderne
brænder mere for virksomheden. De følgende sider ville være lettere at formilde og
læse, hvis vi havde et bestemt ord for ”at få andre med”, men jeg kan ikke finde et.
Ordet ”rekruttering” er jeg velbekendt med, men det handler i bund og grund om at
få mennesker tilknyttet de opgaver, vi i forvejen har defineret. At få andre med som
ildsjæl er meget bredere.
Som organisation er man som regel også meget interesseret i at skaffe flere medlemmer,
frivillige og sponsorer. Jeg kan huske, da jeg som helt ung var formand for en
lokal ungdomspolitisk forening. Vi prøvede aldrig at diskutere politik, for alt gik ud
på at finde ud af, hvordan medlemstallet skulle øges. Overalt i landet findes også et
ocean af bestyrelser, lokalforeninger, beboerråd, udvalg og andre grupperinger, der
forsøger at finde svaret på, hvordan tænder man ilden i andre mennesker – eller i
hvert fald få dem til at stoppe med at være ligeglade? Det er noget, der altid har fyldt
en stor del af management- og organisationslitteraturen, og derfor er der selvfølgelig
mange gode råd at hente og mange guruer at tilslutte sig.
Men hvis du ikke lige vil ofre din tid på at sondere det terræn, så vil jeg gerne komme
med mine forsimplede bud i det følgende. Mit fokus er at præsentere nogle værktøjer
til at få andre med og ikke lave en generel teori om menneskers motivation. Der vil
jeg hellere henvise til Maslows behovspyramide og alt, der er udviklet i den retning.
Derudover skriver jeg ikke om de personer, der melder sig helt af sig selv, for dem
139

140
har du jo ikke svært ved at få med. Jeg skriver om dem, der endnu ikke har fundet
deres kald eller bare tilhører kategorien ligeglade og tænker: ”Hvorfor skulle jeg rejse
mig fra sofaen?”.
Indtil videre har det drejet sig meget om din egen proces. Det vil det sådan set blive
ved med at gøre, men nu drejer det sig om, hvordan du kan få andre med til at gøre
den forskel, du gerne vil gøre. Ofte vil du jo være afhængig af andres hjælp. Der er de
seneste år blevet udgivet bøger, der får læserne til at tro på, at man bare skal forestille
sig alt det, man ønsker, og så skal det nok komme til én. Den mest kendte af disse
bøger, er nok bogen ”The Secret”. Hvis det sker for dig, vil jeg ønske dig tillykke med
det, men det vil være langt fra virkeligheden for de fleste. Livet som ildsjæl er ikke
let. Det er en balancegang mellem at være en velsignelse og en forbandelse for sig selv
og sine omgivelser, og hvis du ikke styrer den, styrer den dig. Gevinsterne er overskud,
lykke, glæde over at have sat sit aftryk i en bedre verden og måske endda plus
på kontoen. Tabene kan være udbrændthed, stress, forliste forhold, depression og
minus på kontoen. Men den gode nyhed er, at det ikke er tilfældighedernes lotteri.
Din ildsjæl er indenfor din egen indflydelsessfære, og ved at have læst denne bog,
er du kommet langt. Ved at bruge den er du kommet endnu længere. Det handler
meget om at kende dig selv, men også om at kende de andre, hvilket nedenstående
sportsbegivenhed er et godt eksempel på.
Tour de France-inspiration
Selvom jeg ikke er interesseret i cykling, er jeg alligevel stor fan af Tour de France.
Jeg synes, at løbet omhandler mange spændende facetter af livet. Det handler om
Den fulde udgave har mange konkrete redskaber til, hvordan du
holdarbejde, enkeltmandspræstationer, ledelse, heppekor, vindere, tabere, vand-
kan bærere, inspirere sprintere, og forberedelse, motivere afslutning, andre til taktik, at gøre råstyrke, en indsats. kreativitet og det at
skubbe til grænserne. Jeg er helt sikker på, at man vil kunne sige det samme ved en
lang række sportsgrene – hvis ikke alle. Det er også én af grundene til, at så mange
tidligere sportsstjerner bruges som inspirationskilder i både erhvervsliv og privatliv.
Kapitel 6: Englen og de fire djævle
Det er en særlig udfordring for ildsjæle at håndtere pessimister, men det kan også
være en udfordring for omgivelserne at håndtere den optimisme, som ildsjælene ofte
udstråler. Som ildsjæl er man ofte en superoptimist, der ikke viger tilbage for noget.
Vi kan med rette godt lide at være omgivet af optimister, for det giver os energi, men
vi har en tendens til ofte at betegne optimisme som rent positivt og pessimisme som
negativt. Sådan er det ikke. Jeg vil i det følgende beskrive optimisme og pessimisme
og løbende inddrage, hvordan du kan finde en passende balance i forhold til dig selv,
dit kald og andre mennesker.
Jeg vil starte med at konkludere, at:
Optimisme er godt for:
• Samarbejde
• Motivation
• Helbredet
• At nå resultater
• At føle glæde ved det, man gør
• At få selvtillid
Pessimisme fremmer:
• Depression
• Konflikter
• Sygdom
• Jantelov
Dette vidste du sikkert godt, og ellers kan du læse om det i blandt andet de bøger
167

168
af Martin Seligman, som jeg har angivet i litteraturen. Men måske vidste du ikke,
at forholdet mellem pessimisme og optimisme er mere kompliceret end som så.
Optimisme er nemlig ikke det samme som positivitet, og pessimisme er ikke lig
med negativitet.
I mange tegnefilm og enkelte spillefilm møder vi en figur, der står i et dilemma. Vi
kan se dilemmaet blive tydeligt, når der står en lille djævel på den ene skulder, og
en lille engel på den anden skulder. Traditionelt er deres rolle at være hhv. Guds (det
godes) og Djævlens (det ondes) advokat. Jeg bruger det samme billede, men med
den lille forskel, at de repræsenterer hhv. optimisten og pessimisten. Forskellen på
billedet med én på hver skulder og virkeligheden er, at der i virkeligheden står fire
djævle, hver gang der står én engel. De fire djævle er vores pessimistiske tanker, der
hele tiden fortolker verden og os selv i et hjælpeløst lys. Det er den største årsag til,
at flere og flere af os bliver deprimerede, selvom vi lever i verdens lykkeligste land.
Vi bukker under for de pessimistiske tanker. Og hvis det ikke er nok, så møder vi
desuden mindst 4 negative historier / nyheder, hver gang vi hører én positiv. Det er et
verdensomspændende faktum, at dårlige nyheder sælger bedre ”If it bleeds, it leads”.
Nu kunne man tro, at det bare handler om, at skubbe de fire djævle af skulderen og
bare lytte til englen, men det er ikke den rigtige vej. For problemet med englen er,
at den ser verden i et forvrænget lys. Englen fortæller dig, at du kan alt, vil opnå alt,
og at alle andre arbejder for at hjælpe dig, og det kan være en pokkers dejlig stemme
at lytte til. Den giver dig energi og motivation til at gøre noget og være noget for
andre. Mange motivationstalere vil også forsøge at overbevise dig om, at du bare skal
sørge for at have fire engle på hver skulder og så bare buldre af sted. I den optur der
startede efter IT-boblens krak, var det også mantraet, at alt skulle tænkes positivt,
og at toget kørte i succes’ens retning. Men så kom den opbremsning i verdensøkonomien,
som englene ikke kunne se i deres klare, optimistiske lys: nemlig at vi alle
prydede os i lånte fjer. Det blev her i Danmark personificeret meget tydeligt gennem
Stein Bagger. Han har helt sikkert haft ti engle på hver skulder, som gjorde, at andre
også skubbede djævlene væk og lyttede til deres engle. Konsekvenserne heraf er der
skrevet mange bøger, forsider og blogindlæg om, nemlig den lokale og verdensomspændende
finanskrise.
Djævlene har den store fordel, at de kan se verden mere realistisk, end englene kan.
De er bare for dårlige til at kommunikere med os, så vi hører alle deres beskeder i et
overdrevet negativt og hjælpeløst lys. Når vi er sammen med andre mennesker, har
de også en tendens til at råbe så højt mod os, at deres ord bliver vores, og vi får en
negativ adfærd mod andre. Den bliver så igen forstærket af deres egne djævle.
Så lad os se lidt på djævlenes kommunikation og få løst op for de uproduktive, negative
udmeldinger. Det vil jeg gøre ved at bruge det, som Martin Seligman kalder
forklaringsstile. Alt, hvad djævlene og englen på dine skuldre fortæller dig, kan deles
ind i tre kategorier, hvor udtalelserne er enten:
• Bestandige eller midlertidige
• Gennemtrængende eller isolerede
• Personligt interne eller personligt eksterne
Hvis du du for eksempel dumper til en danskeksamen, vil vil djævlene råbe til dig i i kor:
Den fulde udgave forklare med konkrete eksempler, hvordan du
• ”Du ”Du vil altid dumpe dine danskeksamener” (Bestandig)
kan • udjævne ”Du ”Du vil også ubalancen dumpe i alle mellem de de andre andre pessimister fag” (Gennemtrængende) og optimister, så du
får det • ”Det bedste er din egen egen fra begge skyld” (Personligt verdener. intern) Herefter er der en afrunding
samt et bonuskapitel, der handler om stress - et begreb, som alt
I for samme mange situation ildsjæle siger englen stifter til bekendtskab dig: med.
• ”Det ”Det var kun denne ene eksamen; du du består næste gang” (Midlertidig)
(Midlertidig)
Køb • den ”Det ”Det på har www.butik.ildsjael.dk
ikke ikke noget noget at gøre gøre med, hvor god du er er til andre fag” (Isoleret) (Isoleret)
169

Lise Egholm:
Endelig en bog om noget så spændende og så dejligt som
ildsjæle!
Hvad er de egentlig for nogle? Hvordan holder de til det?
Vi kender dem alle steder fra: Fra sportsklubben, grundejerforeningen,
genbrugsbutikken, men også fra stillinger både i
det offentlige og i det private erhvervsliv. Bogen her henvender
sig til os alle.
Ildsjælene er dem, der VIL noget med det, de laver. Det er
dem, der GØR en forskel. De knokler, ikke for egen vinding,
men for den sag, eller de mennesker, de brænder for. De har
noget ”på hjerte”, og de kan ikke lade være. Det at yde en særlig
indsats, er deres benzin, er det, der giver blus på det indre bål!
Det er det, der får ildsjælene op hver eneste morgen!
Desværre kan den, der brænder, også brænde ud. I bogen er der
også råd om stress og om udbrændthed.
Man kan læse om det hele i Tommy Krabbe Andersens dejlige bog, som er til at blive klog af. Og i særdeleshed glad af!
Han skriver let og flydende, og bagefter har man en større forståelse af ildsjælenes natur, og viden om, hvilke typer, der findes.
Hvis man befinder sig i et job med en eller anden ledelsesfunktion, er der også mange gode vinkler at finde her.
Det er en rigtig god bog, skrevet af èn, der både teoretisk og fra egne erfaringer,
ved, hvad han taler om.
Ildsjæle er i høj grad med til at ”kitte” vores samfund sammen.
Læs bogen og styrk din egen ildsjæl!
Lise Egholm (f. 1948) er skoleinspektør på Rådsmandsgades Skole på
Nørrebro. Hun er desuden kendt som en brændende ildsjæl, aktiv foredragsholder
/ debattør og er forfatter til bogen “Min Blå Sofa - om integration
i skolen”.
ISBN 978-87-993655-0-0