Download som PDF - BASF A/S

Ude af orkanen 

med meningerne 

i behold... 

16-17 

Vinder af DM 

i vinterraps 

2010... 

3 

Møde med 

fremtiden 

anno 2010... 

18-19 

Ny formuleringsteknologi 

for 

svampemidler 

til korn... 11

Indhold 

Fødevareproduktion 

har høj prioritet i Europa 2 

Vinder af DM i vinterraps 2010 3 

Hvedesorterne mister 

resistens mod meldug 4 

Terpal sikrer udbytte 

og høstkapacitet i byg 5 

Det mener planteavlskonsulenterne 

om indsatsen i foråret 2011 6/7 

Gulrust i hvede 8 

EuroWheat.org 

en platform på nettet 9 

Pesticiderne og grundvandet 10 


for svampemidler til korn 11 

AgCelence ® i majs 

- højere udbytte, forbedret kvalitet 12 

Svamp i majs 

koster kvægbruget millioner 13 

Gode værktøjer til bedre sprøjtning 14 

Raps på 

kontrakt til specialolier 15 

Ude af orkanen med 

meningerne i behold 16 /17 

Møde med 

fremtiden anno 2010 18 / 19 

Driver 1.650 hektar i Slovakiet 20 

Herbicider redder liv på marken 21 

Fokus på dansk madkultur 22 

Peter Gæmelke’s menuforslag 23 

Ny Eco Emballage 24 

BASF magasinet / Vinter 2010. 

Redaktionen er afsluttet 10. november. 

Oplag: 20.000 eksemplarer. 

Udgiver: BASF A/S 

Ved Stadsgraven 15, 2300 København S 

Tlf. 32 66 07 00, cropprotection@basf.com 

www.agro.basf.dk 

Redaktion: Per Hedegaard / Tine Gerson. 

Artiklerne er redigeret / skrevet 

af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. 

Layout: Torben Pedersen. 

Tryk: Rosendahls. 

Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto 

BASF tilstræber, at oplysningerne i dette 

magasin er korrekte og retvisende, men 

påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige 

og fyldestgørende. BASF påtager sig intet 

ansvar for eventuelle beslutninger der 

foretages på baggrund af oplysningerne 

i dette magasin. 

BASF ønsker ligeledes at takke de mange 

medvirkende for deres deltagelse i dette 

magasin. 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

2 

BASF magasinet • Vinter 2010 

Fødevareproduktion har 

høj prioritet i Europa 

Af Jonathan Tann 

jonathan.tann@basf.com 

En hård vinter og en vanskelig kernefyldningsperiode 

har påvirket høstudbyttet i 

mange områder. I Danmark fik vi endda 

en våd høst, mens det i Rusland var 

varmt og tørt. Det udløste et forbud 

mod eksport af hvede fra Rusland, hvilket 

gav en øget råvarepris. Europa har 

behov for at producere fødevarer af høj 

kvalitet på et bæredygtigt niveau. Bæredygtigt 

landbrug betyder pålidelig produktion 

af sikre kvalitetsfødevarer med 

en minimal påvirkning af miljøet uden at 

sætte den økonomiske rentabilitet over 

styr. 

Innovation 

BASF hjælper danske landmænd til at 

opnå disse mål med innovative produkter 

og en optimal anvendelse. Med den 

nye Eco emballage gør vi livet lettere og 

mere sikkert for sprøjteføreren og reducerer 

mængden af emballage. 

Den 10. december i år modtager forskerne 

Ei-ichi Negishi, Akira Suzuki og 

Richard Hec Nobelprisen i kemi for 

deres banebrydende forskning med 

Palladium-katalyse krydskoblingen. 

BASF har nu i flere år benyttet forskernes 

revolutionære opdagelser til at 

producere aktivstoffet boscalid, der er 

den største industrielle anvendelse af 

Suzuki koblingen. Boscalid anvendes i 

Danmark i svampemidlerne Bell, Signum 

og Cantus. 

Økonomisk rentabilitet 

I denne udgave af BASF magasinet kan 

du læse, hvordan landmænd konkurrerer 

om at skabe det bedste udbytte i 

raps med innovation og erfaringer. I 

samme mark ses, hvordan forskellige tilgange, 

produktkendskab og timing kan 

optimere resultatet. Du kan også læse 

om nye muligheder i majs til ensilering, 

kernemajs eller biogas, hvor Opera, - 

det vi kalder AgCelence, der nu er godkendt 

i majs, har givet højere udbytter 

og andre effekter. Vi tager et første kig 

på de lovende resultater fra 2010. 

Integrerede dyrkningsmetoder 

På gårdene lever vi i et stort menneskeskabt 

miljø. Der er en stigende fokus på, 

hvordan vi forvalter miljøet, og lovgivningen 

har på intet tidspunkt tidligere været 

så massiv. 

BASF tror på synlige målbare mål eller 

indikationer for hvad, vi vil med vores 

miljø og arbejder videnskabeligt for at nå 

disse mål. 

Igennem et samarbejde med landmænd 

og rådgivende vildteksperter er der opnået 

indlysende fordele, hvor enkle 

ændringer på en til to procent af landbrugsarealet 

har medført en positiv indvirkning 

på dyrelivet og biodiversiteten. 

Integrerede dyrkningsmetoder er ikke et 

nyt begreb, og de fleste landmænd kender 

allerede til, hvordan man kombinerer 

sædskifte, sådatoer, plantebeskyttelse, 

gødning, sortsvalg og andre faktorer 

til en økonomisk succes og en 

minimal indvirkning på miljøet. 

Den gode nyhed er, at det økonomisk 

rentable landbrug og miljøet fungerer 

succesfuldt sammen, og det skal vi fortælle 

offentligheden som ikke så ofte 

besøger et landbrug. 

Jeg ser frem til feedback fra jer læsere 

af dette magasin, og har du forslag til 

fremtidige emner, så send en mail til 

cropprotection@basf.com 

God læselyst!

Vinder af DM i vinterraps 2010 

Martin Sortkilde Knudsen tog både 

1. og 2. pladsen ved DM i vinterraps 

2010 – hans opskrift på højt udbytte 

uden store omkostninger er rettidig 

pasning i rigelig mængde 

Af Niels Damsgaard Hansen, 

ndh@ndhtxtfoto.dk 

Vinterrapsen skal behandles ordentligt. 

Så enkel lyder opskriften og overskriften, 

når man spørger Martin Sortkilde 

Knudsen, Sortkildegaard Maskinservice 

i Kr. Såby. 

Han blev i 2010 vinder af DM i vinterraps 

på et højt udbytte uden at bruge for 

mange penge på udsæd, gødning og 

planteværn – det vil sige, at udbyttet var 

højt og omkostningerne holdt i ave i forhold 

til udbyttet. 

Men for at lære af hans succes er det 

nødvendigt at vide, hvordan han bærer 

sig ad. 

- En god rapsafgrøde kræver en god 

etablering med 50-60 planter pr. kvadratmeter, 

og de skal have noget at leve 

af hele tiden og ikke generes af ukrudt 

og svamp, fortæller han om sine erfaringer. 

Noget at leve af i starten 

Samtidig med såningen placerede Martin 

Sortkilde Knudsen 60 kg N som 

startgødning – det var en NS 27-4. 

- Vinterraps skal have noget at leve af 

om efteråret, så den er ordentligt etableret 

inden vinteren, påpeger han. 

Umiddelbart efter såningen brugte han 

0,3 l Command plus 0,5 l Stomp pr. 

hektar til at holde ukrudtet væk. 

- Hjemme bruger jeg normalt 0,28 til 0,3 

liter Command pr. hektar i mit pløjefri 

system, erkender han. 

Såtidspunktet må hverken være for tidligt 

eller for sent. 

- Hvis jeg sår for tidligt, kan vinterrapsen 

ikke tage så meget gødning uden at 

blive for stor til vinteren. 

- Så jeg vil hellere trække såningen til 

20.-25. august, fortæller han. 

En alt for sen såning koster imidlertid 

udbytte – og jo senere såningen bliver, 

desto vigtigere er det at vælge en hybridsort 

frem for en linjesort. 

- Sår man rettidigt, er der ikke stor forskel 

i udbyttet. Men da udsæd af hybridsorterne 

er noget dyrere, giver det 

ved rettidig såning en økonomisk fordel 

at holde sig til linjesorterne, konstaterer 

Martin Sortkilde Knudsen, der valgte 

liniesorten Cabernet. Mod rapsjordlopper 

brugte han 0,2 l Fastac pr. hektar. 

Vækstregulerer rapsen 

En rettidig sået vinterraps, der har nok 

at leve af, skal efter hans mening vækstreguleres. 

- Det gør jeg hjemme med 0,5-0,7 l 

Juventus pr. hektar, når rapsen har 

seks-otte blade, fortæller han. I konkurrencen 

brugte han dog 0,8 l pr. hektar. 

Med den behandling er vinterrapsen klar 

til at modstå det, den kan blive budt i 

løbet af vinteren. 

Næste skridt er at være tidligt ude med 

gødningen, så vinterrapsen ikke står og 

mangler næringsstoffer, har Martin Sortkilde 

Knudsen erfaret. 

Han vil gerne give den omkring 210 kg 

N i alt pr. hektar, og det kan han også 

ved at flytte kvælstof fra andre afgrøder 

i hans markplan. 

- Jeg gødede med en 21-3-10 NPK 

med 5 Mg og 2 S samt bor i konkurrencen. 

Men hjemme, hvor jeg kører gylle 

ud om foråret, bruger jeg rene kvælstofgødninger, 

forklarer han. 

Uanset hvilken gødning, der bruges, så 

skal den ud i februar eller starten af 

marts, når der kan køres på marken. 

- Udkørsel af gødning i april er alt for 

sent, fastslår han. 

Hverken ukrudt, 

skadedyr eller svamp 

må pille toppen 

af udbyttet, mener 

vinderen af DM 

i vinterraps 2010. 

Biscaya er registreret varemærke 

for Bayer CropScience. 

Mavrik er registreret varemærke 

for Bayer Makhteshim Agan. 

Martin Sortkilde Knudsen brugte 

næsten samme opskrift til at vinde DM 

i vinterraps, som han bruger hjemme 

hos sig selv. Foto LandbrugsMedierne. 

Glimmerbøsser i kort snor 

Forekommer der glimmerbøsser tidligt, 

er skadetærsklen efter Martin Sortkilde 

Knudsens mening meget lav. 

- Meget mere end en enkelt skal der 

ikke være, før jeg sætter ind, siger han. 

Glimmerbøsser kan hurtigt æde toppen 

af udbyttet, så dem bliver der holdt godt 

øje med hele tiden. I konkurrencen blev 

der brugt 0,3 l Biscaya pr. hektar og 

senere 0,2 l Mavrik pr. hektar mod både 

glimmerbøsser og snudebiller. 

Svamp må heller ikke forekomme i vinterrapsen, 

så her er han også på dupperne. 

- Jeg brugte 0,35 l Cantus pr. hektar i 

250 l vand pr. hektar. 

- For at få en god dækning skal det 

være en lowdrift dyse, der giver forholdsvis 

store dråber, som kan trænge 

ned i afgrøden, fortæller han. 

Sprøjtningen sker, når de første kronblade 

falder af de første blomster. Så er der 

godt dækket ind mod svamp. 

Med denne fremgangsmåde blev han 

danmarksmester i vinterraps 2010. 


3

Hvedesorterne mister 

resistens mod meldug 

Forædlerne af blandt andet vinterhvede 

ved, at den genetiske 

resistens mod meldug kun virker 

i en begrænset periode, og jo 

større arealer med samme sort, 

jo hurtigere går det 

4 



I 2010 var der i nogle områder af Danmark 

og i en del marker ret tidlige og forholdsvis 

kraftige angreb af meldug i vinterhveden. 

Nogle er af den opfattelse, at 

der er tale om mere aggressive typer af 

meldug – men måske er det slet ikke 

sådan, det hænger sammen? 

Som du kan læse på side 6-7 i BASF 

magasinet, har planteavlskonsulenterne 

rundt i landet også observeret, at meldug 

spiller med musklerne i vinterhveden. 

Det er især de meget dyrkede sorter 

som Ambition, Oakley, Mariboss og 

Hereford, der er ved at være modtagelige 

for angreb af meldug. Selvom meldug 

ikke giver helt så store tab i vinterhvede 

som i vårbyg, koster angreb udbytte. 

- Over tid mister sorterne deres resistens, 

og når der er store arealer med 

samme sort, går det endnu hurtigere, 

end hvis sorten var mere spredt, siger 

Erik Tybirk, hvedeforædler hos Nordic 

Seed A/S. 

Han fortæller, at hurtigt tab af resisten- 

Erik Tybirk fra Nordic Seed i gang med 

at smitte hvede med gul- eller brunrust. 


sen kan modvirkes ved at dyrke sortsblandinger, 

som udmærket kan bruges 

til foderhvede. På den baggrund afkræfter 

han, at der er tale om mere aggressive 

racer af meldug end tidligere. Det er 

blot melduggen, der løbende ændrer 

genetik, så den ikke bliver forhindret i at 

angribe planterne med den nuværende 

resistens. 

- Men nye sorter af vinterhvede skal 

have resistens mod de racer af meldug, 

der i dag angriber de sorter, vi har i dyrkning, 


Den genetiske resistens 

Når et forædlingsfirma skal fremavle en 

ny sort af vinterhvede, ser de på mange 

egenskaber – en af disse er sortens resistens 

overfor meldug. 

- Som forædlere modtager vi hele tiden 

nye racer af meldug, som vi kan bruge til 

at smitte de nye sorter, vi arbejder med, 

fortæller han. 

Det er Forskningscenter Flakkebjerg, 

Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet 

(DJF) under Aarhus Universitet, der indsamler 

de nye smitteracer af meldug. 

- De leverer dem herefter til os, hvorefter 

vi opformerer dem, så vi har materiale 

nok til at smitte vores nye sorter for at 

se, om de har resistens mod disse racer 

af meldug, siger Erik Tybirk. 

På samme måde bliver det også undersøgt, 

om de nye sorter under den meget 

tidlige afprøvning har resistens overfor 

septoria og rust. 

- Det er noget, vi lægger meget stor 

vægt på, fastslår han. 

Resistens hos lidt ældre planter 

- Typisk bygger resistensen mod meldug 

hos en hvedesort på et enkelt gen i 

sorten. Derfor holder resistensen ikke så 

længe, når presset bliver stort, fortæller 

Erik Tybirk. 

Forædlerne af hvede skal således enten 

være meget hurtige til at udvikle nye sorter, 

eller de skal arbejde med andre former 

for resistens. 

I Tyskland har man i flere sorter udnyttet 

den såkaldte voksenplante-resistens, 

som hvedesorter med meldug-resistensgenerne 

Pm5 og Pm 6 besidder. 

Planter, som i drivhuset er smittet med 

en meldugrace for opformering. 

- Pm er en forkortelse for Powdery mildew, 

som oversat til dansk betyder pulver 

meldug, uddyber forædleren. 

Denne resistens virker ikke i de unge 

planter, men først i senere stadier. 

- Graden af resistens er heller ikke 100 

procent, siger Erik Tybirk. 

Men erfaringerne er alligevel gode i 

Tyskland, mens der i Danmark slet ikke 

dyrkes sorter af vinterhvede med denne 

form for resistens. Der er heller ikke 

sådanne sorter på vej, men Nordic Seed 

A/S har andre spændende sorter. 

- Sorten Tabasco har hidtil haft en meget 

god meldugresistens. En endnu nyere 

sort, der hedder Eriksminde, har også 

fin resistens mod meldug, fortæller 

han. 

Men indtil den bliver frigivet til dyrkning, 

er der ikke andet for end at holde godt 

øje med sine hvedemarker fra det tidlige 

forår. 

- Det er angrebsgraden og tidligheden 

af angrebet, der afgør tabets størrelse, 

men det kan nemt blive betydeligt, forklarer 

Erik Tybirk. 

Der er derfor god grund til at komme på 

regelmæssige inspektioner i hvedemarkerne. 

 

Her ses et lille “isolationshus”, hvori der 

opformeres en race af bygmeldug sammen 

med en race af hvedemeldug.

Terpal sikrer udbytte og 

høstkapacitet i byg 

Lejesæd og nedknækning nedsætter 

høstkapaciteten, og hele 

aks klippes af, så de falder ned 

på jorden 

Af Jakob Skodborg Jensen, 

jakob.skodborg-jensen@basf.com 

En kortere sprøjtefrist på Terpal giver 

store muligheder i vårbyg. 

Da sprøjtefristen på Terpal i 2007 blev 

ændret fra to til tre måneder, blev mulighederne 

for at anvende Terpal i vårbyg 

meget begrænsede. 

Men fra 2010 blev sprøjtefristen igen 

ændret til to måneder med mulighed for 

igen at reducere både lejesæd, aks- og 

strånedknækning. 

Sådan virker Terpal 

Terpal indeholder to vækstregulerende 

stoffer, ethephon og mepiquatchlorid, 

der optages gennem planternes blade. 

Ethephon hæmmer transporten af 

væksthormonet auxin i planten, og dermed 

reduceres hastigheden af celledelingerne. 

Det giver nedsat strækningsvækst, 

men en kraftigere tykkelse 

af stænglerne. 

Mepiquatchlorid hæmmer syntesen af 

væksthormonet gibberellin, der har indflydelse 

på celledeling og strækningsvækst. 

Derved reduceres internodierne 

- strådelen imellem to knæ, som dannes 

omkring behandlingstidspunktet. 

Strået bliver kortere og kraftigere, hvilket 

giver afgrøden bedre stråstyrke. 

Uheldig lejesæd i byg 

I nogle bygmarker ser man en kraftig 

vækst tidlig i foråret, og her vil risikoen 

for lejesæd være stor. Lejesæd reducerer 

udbytte og kvalitet, og høstkapaciteten 

nedsættes markant. 

Der er store forskelle mellem vårbygsorternes 

tendens til lejesæd. 

Vækstregulering med Terpal reducerer 

risikoen for lejesæd. Ønsker man at målrette 

vækstreguleringen til bunden af 

afgrøden, skal behandlingen foretages 

tidligt, det vil sige i stadie 32-35. 

Nedknækning af aks koster 

Strå, der knækker lige før akset og derved 

reducerer eller lukker for safttransport 

til akset og kernerne koster udbytte. 

Flere bygsorter, i specielt vinterbyg, har 

stor tilbøjelighed til aksnedknækning. I 

nogle sorter kan akset knække helt af. 

Aksnedknækningen betyder, at kerneindlejringen, 

udbyttet og kvaliteten forringes. 

En lidt senere behandling med Terpal i 

stadie 37 styrker strået i den øvre del af 

afgrøden. 

Nedknækning af strå 

giver spild 

Strånedknækning kendetegnes ved, at 

afgrøden knækker midt på strået, og 

aksene kommer til at hænge nedad. Det 

sker ofte, hvis bygafgrøden står for 

længe på marken efter, den er moden, 

og hvor den er udsat for en del nedbør. 

Her er resultatet af aks- og strånedknækning 

– spildet er meget stort, og det er 

meget vanskeligt at høste. Terpal kan i 

mange tilfælde være med til at mindske 

disse to uheldige tendenser i byg. 

Behandlingsforslag 

En bygmark godt på vej til at gå i leje. 

Aksene hænger ofte så langt nede i 

afgrøden, at det ikke er muligt at få kniven 

under, og spildet kan være så voldsomt, 

at der ligger et helt tæppe af 

afklippede aks i stubben under skærebordet 

efter høst. 

Høsten 2010 voldte mange steder store 

problemer med nedknækning af strå, 

afklippede aks og meget nedbør. Det 

reducerede både udbyttet og tærskekapaciteten 

og resulterede i mange spirede 

kerner i aksene, og gener for den 

efterfølgende afgrøde. 

Tidspunktet for behandling mod strånedknækning 

er også stadie 37 (når 

stakken begynder at stikke frem). 

Lejesæd, aks- og strånedknækning kan 

i vid udstrækning undgås ved en behandling 

med Terpal, der sikrer, at afgrøden 

bliver stående og ikke knækker 

sammen – det sikrer udbyttet og giver 

en nem høst. 

I afgrøder, der er stressede af for eksempel 

tørke, bør vækstregulering dog 

undlades. Terpal er også godkendt i rug 

og frøgræs. 

Afgrøde Behandling Dosering Bemærkninger 

❴ 

Vårbyg Vækststadium 32-37 0,5 - 1,0 ltr./ha 

Vinterbyg 

Sprøjtefrist 

2-radede sorter Vækststadium 32-37 1,0 ltr./ha 

60 dage 

6-radede sorter Vækststadium 32-37 1,5 - 2,0 ltr./ha 


5

Det mener planteavlskonsulenterne 

Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk 

Lidt højere dosering 

ved højere afgrødepris 

Erik Skov Nielsen, planteavlskonsulent 

hos DLS, Dansk Landbrug 

Sydhavsøerne, mener, at det er minimalt, 

hvad doseringen skal øges 

med, selvom prisen på korn bliver 

højere. Men han råder til at holde øje 

med afgrøderne i forhold til de valgte 

sorter, så tab på grund af svampeangreb 

undgås eller minimeres 

En udsigt til stigende pris på korn får ikke 

Erik Skov Nielsen fra DLS til at anbefale en 

meget højere dosering af midler til svampebeskyttelse. 

- Måske højst 10 procent mere for at være 

sikker på at få lidt højere udbytte, mener 

han. 

Han baserer sin opfattelse på de resultater, 

der er opnået i forsøgene – og den økonomi, 

der er i at dosere højere. 

Han anbefaler generelt, at man er opmærksom 

på sorternes forskellige modtagelighed 

for svampesygdomme. 

- Følg med i varslingerne, og se efter i 

egne marker, om der er angreb på vej, tilråder 

Erik Skov Nielsen. 

Han ved af erfaring, at bliver der fundet 

angreb i en sort på en egn, vil der typisk 

være angreb i de fleste marker med denne 

sort. 

Men det er stadig nødvendigt at inspicere 

egne marker – både for at komme ud ret- 

Det spurgte vi om: 

Hvilken indflydelse har udsigten til en 

fortsat høj kornpris på strategien for 

brug af svampebekæmpelse i korn? 

Meldug var en større udfordring i 

2010 end i de tidligere år. 

Hvilken betydning har det for valg 

af strategi og middel til foråret? 

Dine forslag til indsats mod svamp 

i 2011 på baggrund af de to tidligere 

spørgsmål? 

6 


tidigt og for at undlade at sprøjte, hvis der 

intet tegn er på angreb. 

Populær sort med faldende resistens 

Hvedesorten Hereford er meget dyrket, og 

den vil også komme til at beslaglægge 

store arealer i 2011. 

- Den har en stigende modtagelighed for 

meldug, men det er forskelligt, hvordan 

markerne angribes, forklarer Erik Skov 

Nielsen. 

Han foreslår derfor, at man holder godt øje 

med sine marker fra et tidligt tidspunkt og 

følger med i varslingerne, der kan bruges 

som rettesnor. 

- Men det er ikke så meget meldug, som 

rust og septoria, der for alvor kan give 

store tab af udbytte, påpeger han. 

Såfremt der er tidlige angreb af meldug, er 

hans forslag at køre ud med 0,1 liter Flexity 

pr. hektar. 

- Hvis det er før stadie 32, vil jeg ikke blande 

med noget andet, siger han. 

På et senere tidspunkt vil han også rette 

opmærksomheden mod de øvrige svampesygdomme, 

der kan angribe hveden. 

Den generelle strategi i hvede 

Erik Skov Nielsen anbefaler generelt en 

strategi med to sprøjtninger mod svamp i 

hvede, hvis der ikke er tidligt angreb af 

meldug. 

Første sprøjtning skal ske i stadie 33-39 

med 0,3 l Bell eller 0,2 l Rubric pr. hektar. 

Anden sprøjtning skal ske tre-fire uger 

senere med 0,4 l Bell iblandet 0,1 l Comet 

pr. hektar. 

- Hvis det ser ud til at blive en lang sæson, 

kan den afsluttende sprøjtning deles i to, 

idet mængden af Bell halveres, mens de 

0,1 l Comet pr. hektar kun anvendes i den 

første af de to afsluttende sprøjtninger, forklarer 

han. 

Erik Skov Nielsen gør opmærksom på, at 

det tit er mere tørt og varmt på Sydhavsøerne 

end i det øvrige Danmark – og det 

har indflydelse på hans valg af doseringer. 

Vårbyg og vinterbyg skal beskyttes 

På Lolland og Falster er der mange, der 

dyrker vårbygsorten Quench til malt – og 

denne sort er modtagelig for bygrust. 

- Den har et godt udbytte, hvis man 

beskytter den mod ødelæggende angreb, 

siger Erik Skov Nielsen. 

Han anbefaler 0,15 l Folicur pr. hektar udbragt 

15.-20. maj og en afsluttende sprøjtning 

med 0,1 l Comet blandet med 0,15 l 

Folicur pr. hektar ved skridning. 

Vinterbyg kan med fordel behandles med 

samme løsning – eventuelt kun en sprøjtning 

ved skridning. 

- På de mindre og mellemstore brug tilråder 

jeg få midler, da det giver færre slatter. 

På de store brug er det nemmere at få 

brugt op, så her kan andre midler end de 

nævnte måske bruges med fordel. 

Fokus på at hente 

mest muligt i marken 

Henrik Skovgård Larsen, planteavlskonsulent 

hos Centrovice på Fyn, 

påpeger, at det er prisen på afgrøderne 

og svampesituationen på ens 

egen lokalitet, der skal afgøre størrelsen 

af indsatsen med svampemidlerne 

i 2011 

Tallene viser, at der er fornuft i at øge intensiteten 

af svampesprøjtningerne, når prisen 

på vinterhvede stiger. 

- Tal for de seneste fem år viser, at set i 

relation til det smittetryk, der var i den periode, 

kunne det betale sig at anvende 

mere svampemiddel i vinterhvede ved en 

stigende kornpris. Men udfordringen er 

selvfølgelig at kende prisen, man får for sin 

vinterhvede lige netop på det tidspunkt, 

hvor man sprøjter, når den først sælges 

senere, siger Henrik Skovgård Larsen. 

Han forklarer, at for sæson 2010-2011 har 

Centrovice lagt sin aktuelle strategi fast ud 

fra en afregningspris på omkring 100 kroner 

pr. hkg vinterhvede. 

Viser det sig, at prisen på korn stiger, eller 

at den forventes at stige frem til høst 2011, 

eller at smittetrykket forværres, skal indsatsen 

derfor justeres i henhold til de oprindelige 

forudsætninger. 

Sådan påvirker prisen indsatsen 

Såfremt prisen er 70 kroner pr. hkg vinterhvede, 

skal der bruges fra 0 til 0,25 procent 

af normaldoseringen af eksempelvis 

Bell til aksbeskyttelsen – dog justeret efter 

det aktuelle smittetryk. Det vil sige op til 

0,375 l Bell pr. hektar under normale forhold. 

Ved et lavt smittetryk mindskes doseringen, 

mens den tilsvarende øges ved 

et højt smittetryk. 

Ligger prisen for vinterhvede på 100 kroner 

pr. hkg, skal der bruges 25 til 50 procent 

af normaldoseringen af Bell. Det vil 

sige fra 0,375 til 0,75 liter pr. hektar til aksbeskyttelsen 

– igen med blik for det aktuelle 

smittetryk. 

Kommer prisen op på 130 kroner pr. hkg, 

kan det svare sig at bruge omkring 50 procent 

af normaldoseringen af Bell til aksbe- 

Rubric er registreret varemærke for Cheminova. 

Folicur er registreret varemærke for Bayer CropScience. 

Bumper er registreret varemærke for Makhteshim Agan. 

Tern er registreret varemærke for Makhteshim Agan.

...om indsatsen i foråret 

skyttelsen. Det vil sige omkring 0,75 liter 

pr. hektar – som justeres efter det aktuelle 

smittetryk. 

Husk at se efter meldug 

Henrik Skovgård Larsen anbefaler tre 

sprøjtninger i vinterhvede, såfremt man dyrker 

en sort, der er modtagelig for meldug. 

- Det er afhængig af lokalitet og sort, hvor 

nødvendigt det bliver at gå efter melduggen. 

Så man er nødt til at inspicere markerne, 


Hans anbefaling mod meldug er en tidlig 

behandling med 0,1- 0,125 l Flexity pr. hektar 

– og hvis marken drives pløjefrit, foreslår 

han at iblande 0,1 l Bumper pr. hektar 

for at bekæmpe hvedens bladplet. Når det 

gælder aksbeskyttelsen, foreslår han at 

tælle nedbørsdage som en rettesnor for 

hvornår og hvordan, aksene skal beskyttes. 

- Men generelt gælder, at man skal trække 

det så længe som muligt, konstaterer han. 

To gange beskyttelse af aksene 

Første gang, der skal beskyttes aks, er, 

når fanebladet er helt foldet ud. 

- Her kan man køre med en blanding af 

0,3 l Bell og 0,1 l Comet pr. hektar, siger 

Henrik Skovgård Larsen. 

Efter hans opfattelse virker de to midler 

godt sammen – de forstærker hinanden. 

Anden og sidste sprøjtning vil han udføre, 

når akset er helt fremme. Til denne sprøjtning 

foreslår han at bruge 0,3 l Bell pr. hektar. 

- Kommer vi ind i en periode med meget 

nedbør, vil jeg øge doseringen i den sidste 

behandling op til 0,5-0,6 l pr. hektar, konstaterer 

han. Viser det sig derimod, at 

smittetrykket bliver lavt, nedsættes doseringen 

i forhold til planlagt. Han ser det 

som en fordel ved en to-delt aksbeskyttelse, 

at doseringen bedre kan tilpasses vejrforholdene 

over en længere periode. 

Byggen beskyttes afhængig af sort 

Henrik Skovgård Larsen vil indrette sin 

strategi i byg efter sorternes resistens 

overfor meldug. 

- Sorter med god resistens kan nøjes med 

en enkelt sen sprøjtning, mens sorter med 

lav resistens bør sprøjtes to gange i sæsonen, 


Hvis sorten har en lav modtagelighed for 

meldug, foreslår han at bruge 0,15 l Folicur 

blandet med 0,15 l Comet pr. hektar til den 

ene, nødvendige sprøjtning. 

Hvis der derimod er tale om en modtagelig 

sort, foreslår han at bruge 0,2 l Folicur 

pr. hektar i en tidlig sprøjtning og afslutte 

med en blanding af 0,15 l Folicur og 0,15 l 

Comet pr. hektar. 

I vinterbyg anbefaler han samme fremgangsmåde 

som i vårbyg. Dog anvendes 

en blanding af 0,2 l Folicur og 0,2 l Comet 

i den afsluttende behandling. 

Dosering med lille 

pil opad i 2011 

Anders Musse, planteavlskonsulent 

i Kolding Herreds Landboforening, 

tror, at afgrøderne kommer til at koste 

mere i 2011 og vil derfor anbefale, 

at doseringerne øges op til 50-60 

procent af en normaldosering. 

I 2010 anbefalede Anders Musse sine 

landmænd at bruge 35-50 procent af en 

normal dosering i forbindelse med svampebeskyttelsen. 

Det niveau var lagt ud fra 

en forventet pris på 90-130 kr. pr. hkg. 

- Niveauet vil jeg som udgangspunkt hæve 

til 50-60 procent i 2011, siger han. 

Årsagen er den forventede høje pris på 

korn i det kommende år. 

Men han vil også være langt mere opmærksom 

på meldug i vinterhvede. 

- Vi kom mange steder bagud i bekæmpelsen 

af meldug i vinterhvede her i 2010, 

blandt andet fordi vi regnede med, at Hereford 

havde en god resistens imod meldug. 

Men det viste sig, at det havde den 

bestemt ikke, fastslår han. 

Sammen med Mariboss dækker Hereford 

cirka 75 procent af arealet med vinterhvede 

på hans egn i den kommende sæson, 

og i begge sorter foreslår han at holde 

godt øje med, om der på et tidligt tidspunkt 

viser sig meldug. 

- Vi lærte af de fejl, vi begik her i 2010, 

erkender han. 

Lavere skadetærskel for meldug 

Allerede tidligt gælder det således om at 

komme i marken for at se, om der er begyndt 

at være meldug i vinterhveden. 

- Skadetærsklen for meldug vil i min rådgivning 

være lavere i 2011. En sprøjtning 

mod meldug bør derfor sættes ind forholdsvis 

tidligt, så den ikke falder meget 

tæt på de efterfølgende aksbeskyttelser, 

forklarer Anders Musse. 

Hvis der er tidligt tegn på angreb af meldug, 

vil han sætte ind med enten Flexity 

eller Tern afhængig af den aktuelle pris på 

de to produkter. 

- Flexity er nummer et, men prisen kan 

afgøre valget, fastslår han. 

Doseringen bør være 0,1-0,15 l Flexity pr. 

hektar eller 0,15-0,2 l Tern pr. hektar afhængig 

af afgrødens udviklingsstadie og 

angrebets styrke. Normalt vil jeg sige, at 

denne sprøjtning skal ske i stadie 29-31. 

Det vil sige, når hveden begynder at 

strække sig, forklarer Anders Musse. 

På det tidspunkt er der god afstand til de 

efterfølgende aksbeskyttelser. 

Fanebladene beskyttes mod septoria 

I 2010 var angreb af septoria betydende, 

fordi der var meget nedbør omkring tidspunktet 

for hvedens skridning. 

- Det førte til en forøget dosis i den afsluttende 

sprøjtning, forklarer Anders Musse. 

Men han påpeger, at der kan gås for hårdt 

til værks, så der ikke bliver en ordentlig 

betaling for indsatsen. 

- Indsatsen skal være præcis så stor, at vi 

får det størst mulige nettomerudbytte til 

landmanden. Det er det, vi er kendt for at 

være gode til i Danmark, fastslår han. 

Efter eventuelt beskyttelse mod meldug er 

næste trin i strategien en beskyttelse af 

fanebladet mod septoria, og den indsats 

bør ske i to trin. 

- Første sprøjtning kan ske i stadie 39, når 

fanebladet er fuldt udfoldet, forklarer Anders 

Musse. Her anbefaler han at bruge 

0,15 l Comet blandet med 0,3 l Bell pr. 

hektar eller at køre rent med Rubric eller 

Opus i en dosering på 0,25 l pr. hektar. 

- Den afsluttende sprøjtning bør ske i stadie 

55-59 med 0,3-0,35 l Bell pr. hektar 

eller 0,25-0,3 l Rubric eller Opus pr. hektar, 

siger han. Valget af middel vil jeg lade 

afgøre af den prisrelation, der er mellem 

midlerne på handelstidspunktet, mener 

han. 

Gulrust – en farlig outsider 

Rust var ikke et problem i 2010, men hvordan 

det kommer til at se ud i 2011, vides 

ikke. 

- Men vi ved, at rust kan give meget store 

tab af udbytte, påpeger han. 

- Et tidligt angreb modvirkes ved at tilsætte 

et triazol til den første sprøjtning i st. 31- 

32, tilråder han. 

Maltbyg bør sprøjtes to gange 

- Med udsigt til en fornuftig pris på maltbyg 

vil jeg anbefale, at man bekæmper svamp 

to gange i sæsonen, siger Anders Musse. 

Han mener, at en god beskyttelse giver en 

sundere vare og en bedre sortering. 

I almindelig foderbyg vil han normalt køre 

med en sprøjtning. Men er det en sort, 

som er modtagelig for bygrust, anbefaler 

han en splitsprøjtning som for maltbyggen. 

- I første sprøjtning i stadie 33-37 kan man 

bruge 0,2 l Folicur pr. hektar til sorter af 

såvel maltbyg som foderbyg, som er modtagelige 

over for rust, forklarer han. 

Anden sprøjtning i stadie 55 kan udføres 

med 0,15 Comet plus 0,2 l Folicur pr. hektar. 

I sorter af foderbyg, der ikke er modtagelige 

over for rust, anbefaler han at bruge 

0,15 l Comet blandet med 0,2 l Folicur i 

stadie 49-51. 

I vinterbyg bør strategien lægges op ad 

den, der gælder for vårbyg til foder. 


7

,, 

Gulrust 

i hvede 

- Gulrust kender ingen grænser 

og er en trussel, der bliver taget 

alvorligt overalt 

...de aggressive racer af gulrust 

bekæmpes lige så effektivt 

som de “gamle” racer 

med egnede svampemidler. 

8 

Af Stefan Ellinger, 

stefan.ellinger@basf.com 

Hvede er arealmæssigt den største afgrøde 

i verden. 

På årets internationale hvedekonference 

i St.Petersborg mødtes næsten 600 forskere 

fra flere end 80 lande. Et vigtigt 

tema var blandt andet nye virulente og 

mere aggressive racer af hvedegulrust, 

som siden år 2000 har spredt sig fra 

USA og Australien til Kina samt dele af 

Afrika, Asien og Mellemøsten med store 

udbyttetab til følge. 

Der er tale om den hurtigste geografiske 

spredning af en betydende svampesygdom 

nogensinde. 

Gulrusten ser ud til at have tilpasset sig 

et varmere klima, have en kortere generationstid 

og kan producere flere sporer 

i hver generation. 

I Europa findes den aggressive type også. 

Men her har den ikke haft den samme 

epidemiske udvikling. Da svampen 

løbende er i stand til at ændre sig, er det 

dog en trussel, som bør tages alvorligt. 

De seneste år har vi herhjemme stiftet 

bekendtskab med en mere aggressiv 

type af gulrust på triticale. 

Vi har ekspertisen ved hånden 

En artikel i Science vol. 329 resulterede 

i store overskrifter i vores hjemlige presse. 

Artiklen var skrevet af blandt andre 

Mogens Støvring Hovmøller fra Flakkebjerg 

(DJF, Århus Universitet) - en internationalt 

anerkendt forsker, der i 2009 

tog initiativ til at etablere et internationalt 

referencecenter for hvedegulrust i Danmark. 

Ifølge Landskonsulent Ghita Cordsen 

Nielsen er der i 2011 størst risiko for 


angreb af gulrust i sorterne Oakley, 

Asano, Expert, Tuareg og Cardos. Dette 

er konklusionen fra markforsøg ved 

Flakkebjerg, hvor forskellige hvedesorter 

i 2010 blev smittet med smitteracer, 

som tidligere er fundet i Danmark. Nye 

smitteracer næste år kan selvfølgelig 

ændre billedet. 

De aggressive racer af gulrust bekæmpes 

lige så effektivt som de ”gamle” 

racer med egnede svampemidler. Men 

risikoen for udbyttetab er større i modtagelige 

sorter, hvis der sprøjtes for sent, 

med for lav dosering eller med et for 

langt interval. 

Rustvagt i Sverige og Danmark 

BASF etablerede allerede i 2008 en 

Rustvagt i Sverige i samarbejde med 

Flakkebjerg og JordbruksVerket. Rustvagt 

består af observationsparceller 

med såvel ”fangplanter” som almindeligt 

dyrkede sorter. 

Rustvagt er i år placeret ni steder i Sydog 

Mellemsverige, hvor formålet er at 

overvåge og varsle for angreb af gulrust 

i hvede. Resultaterne offentliggøres løbende 

af JordbruksVerket og BASF på 

www.rostvakt.se 

Baggrunden for Rustvagt i Sverige er, at 

gulrust i den sydlige del af landet har 

været den økonomisk vigtigste svampesygdom 

i vinterhvede med udbyttetab 

på over fem ton pr. hektar i modtagelige 

og ubeskyttede sorter. 

Stærkt angreb 

af gulrust. 

I Sverige er Comet det mest effektive 

middel på markedet til bekæmpelse af 

gulrust. I Danmark blev der her i 2010 

etableret en Rustvagt i samarbejde med 

Flakkebjerg og Videncentret for Landbrug. 

Denne aktivitet fortsætter i 2011 

med observationsparceller udlagt ved 

lokale landboforeninger. 

I Danmark har vi heldigvis flere effektive 

midler til rådighed som: Bell, Ceando og 

Comet. 

Resultaterne bliver offentliggjort på 

www.rustvagt.dk 

Svampemidler testes grundigt 

Nye svampemidler bliver alle testet 

grundigt for effekten mod gulrust under 

worst-case forhold på Flakkebjerg, hvor 

der anvendes kunstig smitte, forskellige 

smitteracer og modtagelige sorter. 

I 2009 blev blandt andet Osiris afprøvet 

i forskellige doseringer, sprøjtetidspunkter 

og i den meget modtagelige sort 

Cardos (se tabel). 

Ved det første sprøjtetidspunkt (stadie 

37) var der ingen synlige angreb. Ved de 

senere sprøjtninger var der henholdsvis 

5 og 25 procent angreb. De bedste resultater 

blev ikke overraskende opnået 

ved en tidlig forebyggende delt sprøjtning, 

men selv de senere kurative sprøjtninger 

gav store merudbytter. 

Dette beviser igen, hvor vigtigt det er, at 

være på forkant med gulrusten! 

Procent effekt af Osiris mod gulrust på fanebladet med 1/4 normaldosering, 

bedømt i st. 75 (74 pct. angreb i ubehandlet) 

Pct. effekt Udbytte og merudbytte 

Ubehandlet + 75,3 hkg/ha 

St. 37 (ingen angreb) 99 + 29,8 hkg/ha 

St. 39 (5% angreb) 97 + 27,4 hkg/ha 

St. 51 (25% angreb) 59 + 20,8 hkg/ha 

St. 37 og 51 100 + 31,9 hkg/ha

EuroWheat.org - en platform på nettet 

med information om sygdomme i hvede 

EuroWheat.org samler og udveksler 

information om sygdomsbekæmpelse 

i hvede på tværs af 

landegrænser med relevante 

informationer, som kan underbygges 

ud fra en IPM-vinkel. Platformen 

er frit tilgængelig for alle 

Af Lise Nistrup Jørgensen, 

Mogens Støvring Hovmøller og 

Jens Grønbæk Hansen 

Vinterhvede er den mest udbredte kornafgrøde 

i Europa med et dyrket areal på 

mere end 25 millioner hektar. 

Hvedesygdomme har en stor effekt på 

både udbytte og kvalitet. Jordbrugerne 

har derfor et stort ønske om at minimere 

tabene, der typisk svinger omkring 5- 

25 procent med store variationer mellem 

lande, år og sorter. 

De fleste lande har haft aktiviteter i gang 

for at forebygge og dæmpe angreb - 

typisk ved at dyrke helt eller delvist resistente 

sorter samt i udbredt grad ved 

brug af fungicider. 

Foregår i et EU-samarbejde 

Forskere og rådgivere har samarbejdet i 

et stort EU-projekt ”ENDURE” for at udarbejde 

en fælles platform med relevante 

informationer omkring sygdomsbekæmpelse 

i hvede. 

Det overordnede formål med ENDURE 

var at opbygge et netværk for forskning 

og rådgivning imellem de deltagende 

lande med udveksling af erfaringer til 

støtte for IPM-aktiviteter samt til at understøtte 

mulighederne for at reducere / 

optimere anvendelsen af pesticiderne. 

Arbejdsgruppen startede med at udveksle 

erfaringer om betydningen af sygdomme 

i de forskellige lande samt viden 

om, hvordan de bliver håndteret. Gode 

erfaringer og eksempler på IPM-relaterede 

aktiviteter blev udvekslet. 

Da sygdomsbekæmpelse, fungicider og 

sorter er under stadig forandring, besluttede 

man at opbygge EuroWheat.org 

for at sikre, at man også fremadrettet 

har en effektiv udveksling af informationer. 

Tidligere er der opnået gode erfaringer 

med en tilsvarende web-basseret platform 

inden for kartoffelskimmel. 

Platformene er teknisk set ens og er i 

begge tilfælde udviklet af forskere fra 

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 

Århus Universitet, i et nært samarbejde 

med Storbritannien, Frankrig, Tyskland, 

Sverige, Polen, Ungarn og Holland - 

men også med bidrag fra andre lande. 

Det rummer EuroWheat.org 

Fungicider 

• Informationer og rangordning af 

fungicidernes effektivitet overfor 

specifikke sygdomme. Data fra fem 

lande er sammenstillet og giver et 

overblik over godkendte fungicider 

i hvede, og landenes vurdering af 

midlernes effektivitet overfor otte 

forskellige hvedesygdomme. 

• Information om fungicidresistens 

blandt de anvendte midler. 

• Handelsnavne for fungiciderne 

i de forskellige lande. 

Information om svampesygdomme 

• Under gulrust er der informationer 

om hvilke racer, der dominerer i de 

forskellige lande. 

• For aksfusarium er der en gennemgang 

af problemerne med sygdommen 

og en liste over hvilke toksiner, 

de producerer og grænseværdierne 

for indhold af mykotoksiner. 

Siden indeholder også flere eksempler 

Hjemmesiden 

giver eksempelvis 

informationer 

om forekomst 

af gulrust racer 

indsamlet fra 

6 lande. 

Hver farve 

repræsenterer 

en race og 

forklaringen til 

højre viser de 

forskellige 

racers virulens 

samt de sorter, 

hvor de først 

blev detekteret. 

på, hvordan flere lande giver anvisninger 

til landmænd, således at de 

kan mindske risikoen for angreb. 

• Specifikt for aksfusarium er der lavet 

en sammenstilling af forskellige landes 

undersøgelser af sorternes modtagelighed. 

IPM-elementer 

• En liste over otte landes bud på 

skadetærskler for svampesygdomme 

i hvede. 

• For alle relevante sygdomme er 

sammenstillet informationer og 

angivet litteratur om, hvordan ikke 

kemiske metoder kan påvirke 

sygdomsrisikoen. 

• Relevant links til nationale beslutningsstøttesystemer 

inden for 

sygdomsområdet. 

• Generelle informationer om EU’s otte 

bud på IPM er indbygget 

Sorter og udbytter 

• Hvedeudbytter fra mange EU-lande. 

• Informationer om merudbytter for 

sprøjtning med fungicider. 

• Links til sortsdatabaser i forskellige 

lande. 

Generelle informationer 

om sygdomshåndtering 

• Desuden er der links til informative 

brochurer om specifikke sygdomsproblemer 

i England, Frankrig og 

Tyskland. 


9

Pesticiderne og grundvandet 

Landbruget mødes ofte med overskrifter, 

der fortæller, at det danske 

overflade- og grundvand er truet af 

erhvervets brug af planteværn 

– men hvad er fakta? 



Der svirrer mange ”sandheder” omkring 

pesticider og grundvand. For menigmand 

er det svært at forholde sig til de 

mange modstridende informationer, 

som medierne bringer i mere eller mindre 

faktuel form. 

Men uanset hvad, der er ”sandt” eller 

”falskt”, så kan et pres på politikerne 

føre til, at de vælger at indføre restriktioner 

på brugen af pesticider, hvilket kan 

blive meget kostbart for landbruget. 

Vi har talt med Walter Brüsch, geolog og 

seniorrådgiver ved Geokemisk afdeling, 

De Nationale Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland (GEUS) for at 

få kendsgerninger lagt frem. 

- Vi beskæftiger os ikke med politik, 

men med data, som vi indsamler og 

offentliggør, forklarer han. 

Dermed klargør han, at hans kompetence 

kun er det faktuelle. 

Men hvad er fakta? 

VAP 

- 2009 rapportens 

sammendrag 

I takt med den løbende godkendelse af 

pesticider bliver det undersøgt, om de 

er til fare for vores drikkeog grundvand 

på lang sigt. Tendensen er, at kun 

få af de godkendte sprøjtemidler overskrider 

grænseværdien for grundvand. 

Hovedparten af de undersøgte sprøjtemidler 

udgør ingen trussel mod drikkeog 

grundvand. 70 pct. af de undersøgte 

stoffer (28 ud af 40) blev enten ikke 

fundet eller kun i årlige koncentrationer 

under 0,1 mikrogram pr. liter (grænseværdien). 

30 pct. af de undersøgte pesticider (12 

ud af 40) blev fundet i koncentrationer 

over grænseværdien for drikkevand. 

10 BASF magasinet • Vinter 2010 

Rent vand til nye generationer 

Walter Brüsch påpeger, at hele øvelsen 

med dels at overvåge grundvandet og 

dels et varslingssystem er at sikre rent 

grundvand til de kommende generationer. 

- Vi kan se, at nogle nu forbudte pesticider 

er blevet udvasket til grundvandet, 

og at glyphosat samt dets nedbrydningsprodukt, 

AMPA, under uheldige 

forhold kan udvaskes, forklarer han. 

Ellers er det efter hans opfattelse ikke 

landbrugets almindelige brug af pesticider, 

der forurener grundvandet, hvis 

stofferne anvendes korrekt. 

- Brugen af pesticider på befæstede 

arealer har i stort omfang givet anledning 

til forurening, konstaterer han. 

,, 

...øvelsen med overvågning 

og varsling går 

på, at sikre rent grundvand 

til de kommende 

generationer. 

Problemet med de befæstede arealer er, 

at der ikke er levende biologisk aktiv jord 

under dem og dermed heller ikke de 

mikroorganismer, der nedbryder de anvendte 

midler. 

- Især kan det være bekymrende, at de 

private brugere af pesticider ved så lidt 

Alle stoffer er gentagne gange fundet i en 

meters dybde og i mindre omfang tillige i 

det dybereliggende grundvand, her dog i 

langt lavere koncentrationer. To af stofferne 

har klart overskredet grænseværdien i 

det dybereliggende grundvand og må ikke 

længere anvendes i Danmark (se nedenfor). 

Udvaskningen af ukrudtsmidlet rimsulfuron, 

som alene bruges i dyrkning af kartofler, 

er dog problematisk. Selv flere år efter 

udsprøjtning, bliver midlets nedbrydningsprodukt 

udvasket i koncentrationer, der 

ligger over grænseværdien for drikkevand. 

Grundvandet i områder med intensiv kartoffelavl 

er således potentielt truet af dette 

stof, der endnu ikke indgår i vandværkernes 

analyseprogram. Miljøstyrelsen er ved 

at afslutte en detaljeret vurdering af rimsulfurons 

udvaskning. 

Gennem årene er glyphosat på forsøgsmarker 

blevet udsprøjtet både tidligt og 

om, hvad de har med at gøre, fremhæver 

han. 

Modsat er dagens sprøjteførere i landbruget 

uddannet til at køre ud og sprøjte, 

så de har en professionel tilgang til 

deres indsats. 

Klimaet er en joker i fremtiden 

Varslingssystemet kaldet VAP, som blev 

sat i gang i 1999, bruges til at give data 

på basis af fem marker, der dyrkes i en 

normal landbrugsmæssig omdrift. Herfra 

udtages prøver af det vand, der 

trænger ned under disse marker for at få 

viden om pesticidernes nedvaskning. 

Et sammendrag fra den seneste årsrapport 

er vist nederst på denne side. Som 

det fremgår af sammendraget, er det 

kun glyphosat, som nedvaskes af de nu 

godkendte og anvendte pesticider. 

- Vi har oplevet meget kraftigere regnskyl 

de senere år, og sammen med koldt 

vejr om efteråret kan det føre til nedvaskninger 

i efteråret og om vinteren, 

påpeger Walter Brüsch. 

Omvendt peger han på, at generelt varmere 

klima giver en varmere jord, så 

mikroorganismerne hurtigere nedbryder 

pesticiderne. 

- Det bliver Miljøstyrelsen nødt til at inddrage 

i deres vurderinger, når de godkender 

midlerne, og det ved de allerede, 

fastslår han. 

sent om efteråret. På drænet lerjord er 

der fundet udvaskning over grænseværdien 

for drikkevand ned til en meters 

dybde. Fundene af glyphosat og 

nedbrydningsproduktet AMPA i det 

dybereliggende grundvand har i Varslingssystemet 

været få og små. 

‘Varslingssystemet for udvaskning af 

pesticider til grundvandet’ (VAP) har 

indtil nu undersøgt 40 godkendte sprøjtemidler 

og resultaterne indgår løbende, 

sammen med anden tilgængelig 

viden, i Miljøstyrelsens samlede vurdering 

af udvaskningsrisiko. 

VAP har tidligere vist, at nedbrydningsprodukter 

af ukrudtsmidlerne terbuthylazin 

og metribuzin blev udvasket i koncentrationer 

over grænseværdien. For 

at beskytte grundvandet, har Miljøstyrelsen 

forbudt metribuzin, ligesom terbuthylazin 

ikke anvendes mere i Danmark.


for svampemidler til korn 

For at få en god virkning af et 

aktivstof eller flere aktivstoffer 

i et produkt, skal formuleringen 

være designet til den aktuelle 

sammensætning 

Af Stefan Ellinger, 

stefan.ellinger@basf.com 

Hvad er en formulering? 

Når det drejer sig om sprøjtemidler, er 

formuleringen betegnelsen for den måde, 

det aktive stof er blandet med en 

række hjælpestoffer. Det aktive stof er 

den del af midlet, som har den direkte 

effekt mod sygdomme, ukrudt eller skadedyr. 

Hjælpestofferne har til formål at optimere 

den biologiske virkning af det aktive 

stof, og sikre at midlet er stabilt under 

lagring. 

De flydende formuleringer findes i en 

række forskellige typer, der har forskelligt 

udseende og viskositet. De mest 

almindelige er: 

SC suspensions-koncentrat 

SE suspo-emulsion 

EC emulgerbart koncentrat 

Nye udfordringer 

for eksperterne 

Det er vigtigt, at formuleringen er 

”skræddersyet” til det aktive stof - eller 

de aktive stoffer, hvis der er tale om et 

blandingsprodukt. Der kan være en 

meget stor forskel i den biologiske effekt 

af to midler, som indeholder nøjagtig det 

samme aktive stof i den samme mængde 

– især under mindre gunstige forhold. 

Fordeling af Osiris sprøjtevæske 

Optimeringen af en formulering foregår 

både i laboratoriet, i væksthuse og i 

egentlige markforsøg. 

Der kan være en lang vej frem til at identificere 

den endelige kandidat, og der 

skal selvfølgelig også tages hensyn til 

miljø og bruger undervejs; f.eks. ved 

valg af opløsningsmidler. 

Sprøjteteknikken har ændret sig de 

seneste år med henblik på at øge kapaciteten 

og effektiviteten. Det betyder i 

grove træk, at der oftere anvendes større 

dråber, mindre vandmængde pr. hektar 

og højere hastighed end tidligere. 

Denne ændring har givet en ny udfordring 

for eksperterne i formulering: 

Hvordan øges vedhæftningen og fordelingen 

af sprøjtevæsken under disse forhold? 

Osiris er et godt eksempel 

Osiris er på alle måder udviklet og designet 

til det moderne landbrug. 

For det første indeholder Osiris to forskellige 

aktivstoffer, der supplerer og 

kompletterer hinanden. 

For det andet er formuleringen helt enestående 

med hensyn til at få mest mulig 

biologiske effekt ud af hvert gram aktivt 

stof. 

Osiris er tydeligt mere effektiv end en 

tankblanding af hvert af de aktive stoffer 

i deres oprindelige formulering. 

Hvorved adskiller formuleringen af Osiris 

sig så fra de ældre midler? 

I Osiris er de aktive stoffer helt opløst, og 

der er tilsat en række højeffektive hjælpestoffer, 

der sikrer, at sprøjtevæsken 

spredes hurtigere og mere effektivt på 

planteoverfladen. 

Umiddelbart efter udsprøjtning kan det 

nærmest se ud som om, at bladene er 

lakeret med en beskyttende ”film” af 

sprøjtevæske. 

Denne særlige egenskab giver en række 

fordele under praktiske forhold: 

• Sprøjtevæsken nærmest ”klistrer” 

til bladet (dråberne springer ikke 

op igen) 

• Hurtig indtørring og regnfasthed 

• Ensartet og jævn fordelig af de 

aktive stoffer på overfladen 

• Hurtig indtrængning gennem vokslag 

og spalteåbninger 

Disse egenskaber optimerer såvel den 

kurative som den forebyggende effekt 

og øger samlet væsentligt sikkerheden 

af virkningen under markforhold. 

Osiris forventes markedsført til sæson 

2011. 

Hvedeblade efter sprøjtning med Osiris 

i væksthus. 

Nederst: Laboratorietest med indtørring 

af dråber på blade: Dråbe med Osiris 

sprøjtevæske er indtørret og optaget i 

planten efter ca. 2 minutter. Dråbe med 

standardformulering er først indtørret 

og optaget efter mere end 20 minutter. 

Et produkt er normalt regnfast efter indtørring. 

00:06 min. 00:07 min. 00:10 min. 00:15 min. 01:23 min. 02:13 min. 

Fordeling af standard sprøjtevæske 

00:13 min. 00:15 min. 03:02 min. 06:21 min. 08:20 min. 12:08 min. 


11

i majs - højere udbytte, 

forbedret kvalitet 

Opera viser positiv indflydelse på 

udbyttet og kvaliteten af den 

høstede afgrøde, selvom der ikke 

er synlige angreb af svampesygdomme. 

For landmanden er 

dette AgCelence ® ! 

Af Jakob Willas Jensen, 

jakob-willas.jensen@basf.com 

Arealet med majs er på knap 10 år mere 

end fordoblet, primært drevet af ensilage-majsens 

fremmarch i alle landsdele. 

Væksten i arealet skyldes naturligvis 

majsens ideelle egenskaber til at sikre 

mælkeproducenterne en højere mælkeydelse. 

Fra at majs udelukkende handlede 

om ensilage, vokser nu også arealerne 

med både kernemajs og majs til biogas. 

Store udsving i pris på hvede til foder 

samt muligheden for høje udbytter og 

billige foderenheder i kernemajs har banet 

vejen for stadig mere majs i sædskiftet 

i de landsdele, hvor majsen tidligere 

var en ukendt gæst. 

Samtidig har den tyske satsning på biogas 

gjort det muligt for mange landmænd 

syd for Kongeåen at tegne kontrakt 

på eksport af majs til biogasproduktion 

i Tyskland. Dette giver majsavle- 


ren, der først og fremmest skal sikre sin 

egen foderforsyning, en enestående 

mulighed for i fremtiden også at have en 

alternativ afsætningskanal. 

AgCelence 

,, Opera er et svampemiddel med en 

særdeles god effekt mod en lang række 

sygdomme i flere forskellige afgrøder, 

desuden kan en behandling med Opera 

i nogle tilfælde have en positiv indflydelse 

på udbyttet og/eller kvaliteten af 

den høstede afgrøde, selv om der ikke 

er synlige angreb af svampesygdomme. 

- uddrag af Opera etiketten 

® - Opera er F500-familie 

BASF arbejder intensivt med udviklingen 

af nye, forbedrede midler af plantebeskyttelse, 

der skal hjælpe landbruget til 

en højere indtjening. 

Men der er også sund fornuft i at anvende 

allerede kendte midler i nye afgrøder, 

hvor det er en mulighed. 

Et eksempel er Opera med aktivstoffet 

pyraclostrobin, der tilhører ”F500-familien”, 

som nu også kan bruges i sukkerroer. 

Det var tidligere det mest anvendte 

svampemiddel i korn og er på kort tid af 

sukkerroeavlerne blevet anerkendt som 

en standardbehandling. 

EU udvider Opera's 

anvendelsesområde 

Efter indstilling fra Tyskland godkendte 

EU-kommisionen i april 2009, en udvidet 

anvendelse af aktivstoffet F500/pyraclostrobin. 

EU har dermed officielt åbnet op for at 

pyraclostrobin nu også kan anvendes til 

andre formål end svampebekæmpelse. 

Majssorten Patrick uden Opera. Det ses 

tydeligt, hvordan kolberne uden Opera 

knækker ned ved (over)modenhed. 

Majssorten Patrick med Opera. Det ses 

tydeligt, at kolberne ikke er knækket ned 

ved (over)modenhed. Begge foto er fra 

Hellevad 15. oktober 2010. 

I 2010 blev Opera godkendt til anvendelse 

i majs i Danmark. I den forbindelse 

har Opera endelig officielt høstet 

anerkendelse for både at forbedre udbytte 

og kvalitet - også selvom der ikke 

kan ses svampeangreb. BASF kalder 

dette AgCelence ® – forvent mere! 

Praktiske erfaringer 

med AgCelence ® 

Det er oplagt at gå nye veje med innovative 

teknologier, der kan drive udbytter 

og ikke mindst kvalitet i vejret i ensilagestakken. 

Reduceret tørkestress, mindre 

tilbøjelighed til leje og højere klorofylindhold 

er blot nogle eksempler på 

AgCelence ® , der i sidste ende skaber 

basis for forøget indlejring i kolber og 

forbedret foderkvalitet. 

BASF har gennem 2009 haft kontakt til 

en del af de mange landmænd, der har 

anvendt Opera i majs. Tilbagemeldingerne 

er meget positive og viser tydeligt, 

at der er basis for innovativt samarbejde 

mellem BASF, konsulenter og landmænd 

i den kommende sæson. 

Øget udbytte med Opera 

– også uden sygdomme 

Opera blev i 2009 afprøvet i Landsforsøgene, 

hvor behandlingen med Opera i 

to forsøg med kernemajs gav 48 procent 

merudbytte. Tyske landsforsøg ved 

Landwirtschaftskammer i Nordrhein- 

Westfalen har vist meget positive resultater 

i 2009 med store merudbytter i 

majsforsøg uden sygdomme. 

Konklusionen i Tyskland er klar - højere 

udbytter i forsøgene må tilskrives de 

fysiologiske effekter fra Opera. 

For landmanden betyder dette 

AgCelence ® – forvent mere!

Svamp i majs koster 

kvægbruget millioner 

Opera kan effektivt bekæmpe de 

tabsvoldende svampe i majs, og for 

kvægbrugerne betyder det højere 

udbytte i marken og mindre tab i 

stakkene samt et meget sundere 

foder, forklarer kvægrådgiver 

Per-Ejvind Gram 



Tallene er svimlende – intet mindre. 

I 2009 blev der dyrket 168.917 hektar 

med fodermajs i Danmark. Med et gennemsnitligt 

udbytte på 10.000 foderenheder 

pr. hektar bliver det til 1,7 milliarder 

foderenheder i alt, der under optimale 

forhold skal havne på foderbordene i de 

danske kvægstalde. 

Men gør de det – og bliver potentialet i 

majsen overhovedet udnyttet optimalt? 

- Udbredelsen af svampeangreb i de 

danske majsmarker bliver værre og 

værre. 

- Min vurdering er, at i 90 procent af de 

danske majsmarker er svampeangrebene 

så store, at det kan betale sig at 

sprøjte med Opera, konstaterer Per- 

Ejvind Gram, FarmSupplier hos Unitron 

A/S. Han har i mange år arbejdet med 

fodringsrådgivning i kvægbruget og 

kommer nu over hele Danmark. 

Et storstilet forsøg 

En af hans kunder er Henrik Mikkelsen, 

Rødby, der har 150 årskøer og majs 

som grovfoder. På en af hans marker 

har der været et storstilet markforsøg 

med blandt andet Opera til svampebekæmpelse 

i majs til såvel ensilage som 

modenhed. 

Forsøgene i kernemajs var anlagt af 

Videncentret for Landbrug, Plantepro- 

Henrik Mikkelsen, Rødby, har i år 

sprøjtet sin majs med Opera for at få et 

højere udbytte, et mindre tab ved 

opbevaringen og en bedre ensilage, 

der giver højere ydelse, sundere køer 

samt en bedre reproduktion. 

duktion, mens forsøgene i fodermajs var 

anlagt af Nordic Seed. I alt var der 600 

parceller på cirka 1,5 hektar. 

- Jeg valgte selv at sprøjte 22,5 hektar 

af mine 40 hektar med majs, fordi jeg 

tror på, at bekæmpelse af svamp både 

kan give højere udbytte og en bedre 

kvalitet af ensilagen. 

- Og mod slutningen af vækstsæsonen 

kunne jeg se, at de behandlede majs 

holdt sig grønnere, fortæller han. 

Analyser bekræfter forventningerne 

I forbindelse med høsten af Henrik 

Mikkelsens egne 40 hektar med majs 

blev der udtaget prøver af grønmassen 

fra de fem forskellige sorter til analyser. 

- Ud fra forsøgene vil jeg vurdere, at en 

behandling med Opera vil kunne give et 

20 procent højere udbytte, når majsen 

er normalt gødet og har gode vækstbetingelser, 

siger Per-Ejvind Gram. 

Han forklarer den store forskel med, at 

majsplanter, som ikke bliver angrebet af 

svamp, får en længere vækstperiode og 

dermed kan opbygge betydeligt mere 

stivelse. 

Her er en forsøgsparcel med majs 

behandlet med Opera i Landsforsøgene, 

der er placeret hos 

Henrik Mikkelsen. 

Den fulde udnyttelse af dette store 

potentiale, som på landsplan er op til 

300 millioner foderenheder, kræver dog, 

at sortsvalget er optimalt. 

- Det gælder om at høste, når tørstofprocenten 

er over 35, for ellers bliver 

ensilagen for våd. Den kan også danne 

alkohol, som ikke i sig selv er negativ. 

Men dannelsen af alkohol giver et 

gæringstab, og de såkaldte estere er 

usunde for køerne, påpeger han. 

- Så man skal vælge en sort, der er 

høstmoden, inden markerne bliver alt for 

våde, og vejret bliver for koldt. 

- Bedste tidspunkt for høst af silomajs er 

midten af oktober, mener han. 

Per-Ejvind Gram bygger sit synspunkt 

på de analyser, han har fået af Henrik 

Mikkelsens majs. 

Tab i siloerne som følge af svamp 

Udover at give højere udbytte har majs, 

der er behandlet med Opera mod 

svamp, også den helt klare fordel, at der 

ikke kommer uønsket svamp med i siloerne. 

- Når der er meget svamp i grønmassen 

ved høst, bliver der uvægerligt store 

åndingstab ved opbevaringen, og det 

gælder især i sommerperioden, forklarer 

Per-Ejvind Gram. 

- Vi taler om udbyttetab på op til 20 procent, 

fastslår han. 

Set på den samlede mængde er der 

således tale om op til nogle hundrede 

millioner foderenheder, der går tabt. 

- Desuden påvirker dårligt foder køernes 

ydelse, sundhed og reproduktion i 

negativ retning, og det koster også 

meget, fastslår han. 

Med andre ord er der meget store perspektiver 

i at holde majsen fri for svamp 

i vækstsæsonen. 

Kolben til venstre er ubehandlet, mens 

kolben til højre er sprøjtet med Opera. 


13

Gode værktøjer til 

bedre marksprøjtning 

IPM – integreret plantebeskyttelse – 

er et nyt begreb, der kan føre til 

bedre sprøjtepraksis, og som kan 

være med til at give bedre økonomi 

i marken, forklarer landskonsulent 

Poul Henning Petersen 



Her er der ikke tale om tvang, men om 

frivillighed. 

Det fastslår Poul Henning Petersen, 

landskonsulent ved Videncentret for 

Landbrug, Planteproduktion i Skejby. 

Han taler om IPM - et nyt begreb i EU 

lovgivningen, som på dansk er en forkortelse 

af Integreret Plantebeskyttelse. 

Der er tale om et Grøn Vækst finansieret 

projekt, der i de kommende seks år skal 

bruges til at øge bevidstheden hos danske 

landmænd om, at forebyggelse af 

problemer med ukrudt, sygdomme og 

skadedyr betaler sig bedre end ensidig 

kemisk bekæmpelse. 

- Men lad mig lige understrege igen, at 

der i IPM ikke er indbygget krav om, at 

man skal gøre bestemte ting på bestemte 

måder. 

- Jeg vil kalde IPM en værkstøjskasse 


med fagligt velbegrundede metoder, 

som kan give inspiration til at sænke 

omkostningerne uden at mindske udbytterne, 

hvis man griber det fornuftigt 

an, forklarer han. 

Bygger på otte principper 

Planteproduktion har allerede opbygget 

en hjemmeside på adressen 

www.dansk-ipm.dk, hvor man kan hente 

yderligere viden om det nye koncept. 

Her kan man blandt andet læse, at de 

otte principper for integreret plantebeskyttelse 

i EU’s rammedirektiv er: 

• Sædskifte og forebyggende tiltag 

• Monitering i marken og anvendelse 

af varsling 

• Beslutningsstøtte og rådgivning 

• Biologiske, fysiske og andre ikkekemiske 

metoder, når de er effektive 

• Anvendelse af specifikke/selektive 

bekæmpelsesmidler 

• Behovsbestemte doser 

• Strategier som forhindrer resistens 

hos ukrudt og skadevoldere 

• Vurdere om sprøjtningerne har virket 

Der er i virkeligheden tale om adfærd og 

dermed måder at udføre plantebeskyttelse 

på, som allerede er velkendte – og 

anerkendte. 

Bygger på sundt fornuft 

- Mange landmænd følger allerede de 

otte principper, uden de har fået problemer 

med mere ukrudt, svamp eller flere 

skadedyr i deres afgrøder, mener Poul 

Henning Petersen. Han minder om, at 

danske landmænd hører til blandt de 

mindst sprøjtende landmænd i EU. 

- Mange af landmændene, som bruger 

principperne, har desuden erfaret, at de 

høster fordele i form af mindre udgifter til 

planteværn, forklarer han. 

Som led i Grøn Vækst bliver pesticidafgiften 

omlagt og forøget – så også på 

den baggrund er der god grund til at 

overveje, hvordan omkostningerne kan 

holdes i ave uden at give afkald på udbytterne. 

Demolandbrug og værktøjer 

For at demonstrere og afprøve, hvordan 

forskellige metoder virker i praksis er der 

udpeget fem demonstrationslandbrug 

og to gartnerier, hvor principperne tages 

i brug. 

- På hvert af demobrugene vil vi i løbet 

af den 6-årige projektperiode sætte fokus 

på forskellige temaer, fortæller Poul 

Henning Petersen. 

I landbrugsbladene vil der også løbende 

blive orienteret om resultaterne i IPMdemonstrationen. 

 

Poul Henning Petersen viser, at blandt 

andet kort over forekomsten af ukrudt 

fordelt på arter i de enkelte marker er en 

del af IPM.

Raps på kontrakt til specialolier 

DLG Food Oil med hjemsted 

i Dronninglund har i samarbejde 

med lokale landmænd indledt en 

produktion af rapsolie på basis 

af Monsanto’s Vistive program 



Hvad har palmeolie og rapsolie med hinanden 

at gøre? 

I Nordjylland og Storbritannien en hel 

del. De konkurrerer nemlig med hinanden 

om at havne i frituregryderne, hvor 

der steges alt fra pommes frites til fiskefileter 

og andet godt. 

Når rapsolie er ved at blive en konkurrent 

til palmeolie, er årsagen den, at 

Monsanto har forædlet sorter af vinterraps 

til at have et andet indhold af fedtsyrer 

end de gængse sorter. 

- I vores verden hedder det Vistive, og 

udover sorter af vinterraps har vi også 

sorter af sojabønner, som dyrkes i USA, 

siger Lars Ipsen fra Monsanto i Danmark. 

En rapsolie velegnet til friture 

En madolie eller en spiseolie kan fuldstændig 

ændre karakter, når den varmes 

op til høje temperaturer i længere 

tid – sådan som det eksempelvis er tilfældet 

i en frituregryde. 

Desuden er olierne ikke ens i deres 

sammensætning af de såkaldte fedtsyrer. 

De har derfor også forskellige egenskaber, 

som har betydning for deres 

ernæringsværdi og deres sundhedsegenskaber. 

Det er derfor heller ikke ligegyldigt, hvilke 

planteolier vi bruger til forskellige formål. 

Disse kendsgerninger er baggrunden 

for, at Monsanto har arbejdet med at 

frembringe sorter af såvel vinterraps 

som sojabønner, der i højere grad kan 

levere olier, som lever op til specifikke 

krav. 

- Den nye vinterraps i Monsanto’s Vistive 

program har et højere indhold af oliesyre 

og et lavere indhold af linolensyre. 

- Det betyder, at den ikke så nemt danner 

de meget uønskede transfedtsyrer 

ved langtidsbrug i for eksempel en frituregryde, 

fortæller Ingolf Nielsen, afdelingsdirektør 

for DLG Food Oil i Dronninglund 

i Nordjylland. 

Vistive er registreret varemærke for Monsanto. 

Forædling af raps kræver afprøvning af 

mange planter, før der er fundet frem til 

nye sorter. Fotoet viser forædling hos 

Monsanto i Boissay i Frankrig. 

Sundere en palmeolie 

Udover, at de nye Vistive sorter fra 

Monsanto’s ikke danner transfedtsyrer, 

fordi de er stabile ved brug i en frituregryde, 

er de også karakteriseret ved et 

højt indhold af monoumættede fedtsyrer. 

- Palmeolie indeholder mange mættede 

fedtsyrer, og dem skal man helst have 

færrest mulige af, siger Ingolf Nielsen. 

Derfor har den danske regering også 

planer om at beskatte netop mættede 

fedtsyrer – og det kommer til at ramme 

blandt andet palmeolie hårdt. 

- Hvis det sker, så bliver Vistive rapsolien 

endnu mere konkurrencedygtig, konstaterer 

Ingolf Nielsen. 

Den nye lovgivning kan betyde, at den 

sundere rapsolie bliver billigere end palmeolien 

med de ringere egenskaber. 

Begrænset areal sået i 2010 

DLG Food Oil havde planer om at tegne 

kontrakter med landmænd, så der i 

august 2010 kunne sås cirka 1.000 hektar 

med Vistive vinterraps. 

- Men på grund af de våde forhold og 

den besværlige høst blev det desværre 

kun til cirka 400 hektar, som ser ud til at 

komme ind i vinteren. 

I alle typer avlsarbejde kan man stort set 

få det, man avler efter, når man blot 

arbejder målrettet. Her er det nye sorter 

under udvikling i Boissay. 

- Vi havde nemlig også nogle snegleangreb, 

som ødelagde nogle hektarer, 

siger Ingolf Nielsen. 

Han har derfor indset, at 2011 kun kan 

blive et forsøgsår for den nye type vinterraps. 

Afregnes til højere pris 

De nuværende Vistive sorter har et lavere 

udbytte end de konventionelle vinterrapssorter, 

og derfor har DLG Food Oil 

tegnet kontrakter med en merpris på 

frøene. 

- Vi forsøger at skrue pakken sammen til 

landmændene, så der er en gulerod at 

gå efter, siger Ingolf Nielsen. 

Han forventer derfor også, at arealet bliver 

endda noget større i 2012 – efter tilsåning 

i august 2011. 


15

Ude af orkanen med 

meningerne i behold 

Mariann Fischer Boel fortæller 

om forskellen mellem dansk politik 

og EU-politik – og påpeger, at en 

vidtrækkende lovgivning som 

Grøn Vækst aldrig ville være 

fremsat i EU uden forudgående 

konsekvensberegninger 



Østergaard tur-retur helt frivilligt. 

Det er den mega korte version af den 

kometagtige karriere, som Mariann 

Fischer Boel har haft i sine 20 år som 

folketingsmedlem, minister og EU-kommissær. 

Den blev startet med et folkevognsrugbrød 

og hende selv som kampagneleder 

og udfarende kraft med karrieremålene 

i kikkerten. 

- Men jeg havde ikke planlagt, at jeg 

skulle være EU-kommissær, fastslår 

hun, mens vi sidder i stuen hjemme på 

Østergaard ved Munkebo på Nordfyn til 

en snak om fremtiden for det danske 

landbrug. 

- Det var mit held, at kommissionsformand 

Baroso havde besluttet, at en stor 

andel af de nye kommissærer skulle 

være kvinder, forklarer hun om hvorfor, 

hun blev ringet op af statsministeren i 

sommeren 2004. 

De fem bedste år 

Men tro ikke, at den daværende fødevareminister 

bare stod ret i den anden 

ende af telefonlinjen og sagde ja tak. 

- Jeg ville gerne arbejde med landbrug, 

fødevarer eller sundhed. Transport har 

eksempelvis ikke min interesse og mit 

hjerte, så det ville jeg have takket nej til, 

fortæller hun. 

Hun fik det, som hun ville have det – og 

var landbrugskommissær i fem år. 

- Det var ubetinget de bedste fem år i 

mit politiske liv, fastslår hun uden et 

sekunds tøven. 

Hårdt var det også. 

- Derfor valgte jeg at sige stop, og den 

beslutning har jeg det rigtig godt med, 

siger hun. 

Hun røg derfor heller ikke ud gennem 

forruden med et ordentlig brag, men 


havde forberedt sig på en ny virkelighed 

uden en kalender med minuttæller. 

- Nu har jeg tid til mine børnebørn, til at 

rejse med min mand, til at spille golf og 

deltage i nogle bestyrelser med videre, 

siger en afslappet Mariann Fischer Boel. 

Jo, der er forskel på at være i orkanen 

og uden for – men alle de erfaringer og 

den indsigt, der blev høstet, har den nu 

forhenværende politiker stadig, og hun 

siger gerne, hvad hun mener. 

Politik, som flytter noget 

Da Mariann Fischer Boel blev EU-kommissær 

for landbrug og udvikling af 

landdistrikterne, fik hun en oplevelse af, 

at der er andre måder at drive politik på 

end den danske. 

- Hvis jeg må være en lille smule provokerende, 

så er det nok fordi, at jeg som 

kommissær havde mulighed for at være 

vejviser frem for vejrhane, forklarer hun. 

- Jeg synes, at politik, og det er nok ikke 

dansk politik alene, har udviklet sig til, at 

politikerne siger det, de tror, vælgerne vil 

høre for, at de kan blive genvalgt, uddyber 

Mariann Fischer Boel sit synspunkt. 

Hun mener dermed, at de undlader at 

sige det nødvendige. 

- Vejrhanen drejer sig efter vinden, mens 

vejviseren påpeger det nødvendige. 

- Det bliver man ikke nødvendigvis 

populær af, men det er det, der flytter 

noget, konstaterer hun. 

Selv mener hun, at det er lykkedes at 

reformere på en række områder, der 

dermed er blevet tilpasset til en endnu 

mere global fremtid. 

- Verden bliver stadig mere konkurrencepræget, 

forudser Mariann Fischer 

Boel. 

Støtten bliver mindre 

I oktober blev der lækket dokumenter, 

som fortæller noget om, hvordan den 

fælles EU-landbrugspolitik vil blive efter 

1. januar 2014. 

- Det er et forhandlingsudspil, som rummer 

pejlemærker, som medlemslandene 

og EU-parlamentet skal diskutere, inden 

de juridiske tekster kommer, forklarer 

Mariann Fischer Boel. 

Disse tekster skal være klar i sommeren 

2011 – og bliver udgangspunkt for de 

afsluttende forhandlinger om EU-landbrugspolitikken 

i perioden fra 2014 til og 

med 2019. 

- Jeg er overbevist om, at de to søjler, 

den direkte støtte og landdistriktspolitikken, 

fortsætter med at være rygraden i 

systemet. 

- Fordelingen af den direkte støtte kommer 

ud for et enormt pres fra de nye 

medlemslande, som vil have en større 

del af kagen. 

Hun mener, at der vil ske en revurdering 

af forudsætningerne, så der ske en mere 

ligelig fordeling af den direkte støtte. 

- Men jeg tror ikke på en flat-rate, så alle 

landmænd får det samme i direkte støtte. 

Det er der slet ikke politisk vilje til 

eksempelvis i Tyskland, mener hun. 

Mariann Fischer Boel finder også, at den 

nuværende nøgle til fordeling er uholdbar, 

idet nogle lande som eksempelvis 

Grækenland får meget store beløb, 

mens andre som Letland får meget lidt. 

- Jeg er ikke i tvivl om, at der må ske en 

større tilnærmelse, fastslår hun. 

Hun peger på, at faktorer som jordpriser 

og produktionsomkostninger i de enkelte 

medlemslande også kan få indflydelse 

på den fremtidige fordeling af den 

direkte støtte. 

Miljøkrav kobles til støtten 

Mariann Fischer Boel mener også, at 

miljøkrav kan blive koblet sammen med 

den direkte støtte. 

- Det kan være frivillig brak eller efterafgrøder, 

som er kontroversielle i Danmark, 

fordi vi ikke støtter efterafgrøder 

via landdistriktspuljen. Det gør man 

eksempelvis i Tyskland, forklarer hun. 

Hun mener også, at reduceret jordbearbejdning 

med videre, kan komme på 

tale som en del af kommende miljøordninger. 

Den nye, fælles landbrugspolitik får efter 

hendes opfattelse en indfasningsperiode, 

sådan at den først er fuldt iværksat 

frem mod 2020. 

Koblet støtte til mælk 

Ved den seneste reform af den fælles 

landbrugspolitik blev stort set al direkte 

støtte afkoblet fra produktionen – bortset 

fra til får og geder. 

- Det kan være, at en del af støtten til 

mælk og handyr igen bliver koblet. 

- Men jeg ved det selvfølgelig ikke, men 

ser tegn på det, siger Mariann Fischer 

Boel.

Mælkekvoterne stopper dog stadig fra 

31. marts 2015, som det blev besluttet i 

2003. 

- Jeg tror ikke, at de fortsætter, og i 

2006 valgte vi at øge kvoterne langsomt, 

så deres pris skulle blive faldende. 

- Det var ikke en af de letteste beslutninger 

at tage, erkender hun. 

Men samtidig påpeger hun, at det er 

helt skævt, at de unge skal belemres 

med ekstra gæld og tilhørende rentebyrde 

for at komme i gang som mælkeproducenter, 

fordi de skal købe dyr kvote. 

Mariann Fischer Boel undrer sig desuden 

over, at kvoteprisen ikke udviser 

en faldende tendens i Danmark. 

Høje jordpriser er selvskabte 

Danske landmænd har en meget stor 

gældsbyrde og er derfor i høj grad afhængige 

af EU-støtten. 

- Tal viser, at Danmark er det EU-land, 

som er mest afhængigt af landbrugsstøtten. 

Det er paradoksalt nok, at havde 

man ikke støtten, så ville der være et 

tordnende underskud på driften, konstaterer 


Hun påpeger, at store omkostninger til 

produktionen, høje arbejdslønninger og 

høje jordpriser er en medvirkende årsag 

til den klemme, landbruget er i. 

- Men de høje jordpriser kan landbruget 

takke sig selv for. 

- Jord er godt nok en knap ressource, 

men der er betalt priser for jord, som er 

helt uden sammenhæng med det 

afkast, den kan give. 

- Og landmændene kan ikke laste banker 

eller andre for jordprisernes himmelflugt. 

- For de sidder selv med den sidste og 

afgørende beslutning om hvor meget, 

de vil betale for jord, fastslår hun. 

Men samtidig påpeger hun, at danske 

landmænd skal have rammevilkår, så de 

kan konkurrere med landmændene i de 

øvrige EU-lande. 

Naiv holdning til landbruget 

Det kommer til at gå den vej, hønsene 

skraber, hvis det danske landbrug ikke 

får bedre rammebetingelser, mener 


- Jeg tror, der er en politisk naivitet med 

hensyn til landbruget, hvis man tror, at 

man kan gøre lige som med tekstilindustrien. 

- Det vil sige outsource primærproduktionen, 

importere råvarerne og dermed 

undgå, at der bliver svinet og er lugt af 

landbrug herhjemme. 

- Men det vil ikke gå med landbruget 

som med tekstilbranchen. For forsvinder 

den primære landbrugsproduktion, forsvinder 

alt det andet også. 

- Forskning, forædling og udvikling 

ryger, påpeger den tidligere kommissær. 

Hun fastslår, at politikerne bliver nødt til 

at handle, inden det er for sent. 

- Vil man ikke gøre sig afhængig af 

import fra blandt andre labile lande, hvor 

regimerne ikke er langtidsholdbare, bliver 

de danske politikere nødt til at vurdere 

på rammevilkårene for det danske 

landbrug, lyder den kontante opfordring. 

Grøn Vækst mangler 

økonomisk konsekvens 

Med til rammevilkårene for det danske 

landbrug hører også loven om Grøn 

Vækst. 

- Jeg må indrømme, at i Kommissionen 

ville vi aldrig være sluppet af sted med at 

fremsætte et forslag af så vidtrækkende 

karakter uden, at der var lavet en økonomisk 

konsekvensberegning. 

Mariann Fischer Boel ser en tendens til, 

at de danske politikere tror, at primærproduktionen 

kan outsources samtidig 

med, at den øvrige landbrugsindustri bliver 

fastholdt. Den tese tror hun ikke på – 

det er et enten eller. 

- Det er der ingen, som har lavet, konstaterer 


Hun peger på, at de 19.000 ton kvælstof 

er vedtaget af politikerne uden et 

fagligt belæg og uden, at de har beregnet, 

hvad det kommer til at koste. 

- Man kan have politiske ønsker, men de 

bliver nødt til at blive fulgt til dørs med en 

redegørelse for, hvad de kommer til at 

koste. 

- Sådan arbejdede vi i EU-kommissionen, 

fastslår hun. 

Selvforsyning er vigtig 

For Mariann Fischer Boel står det klart, 

at EU-landene har brug for selv at kunne 

producere en høj andel af fødevarerne til 

sin befolkning. 

- Sommetider har jeg tænkt på, at der i 

EU bliver brugt mange kræfter på, at vi 

får en høj grad af selvforsyning med 

energi. 

- Men med fødevarer er det som om, 

man tror, at de bare kan hentes andre 

steder. Det er jo ikke sikkert, at man kan 

det, påpeger hun. 

Omvendt er Mariann Fischer Boel ikke 

tilhænger af en protektionistisk politik 

med høje toldmure og andre handelshindringer 

på landbrugsområdet. 

- Konsekvensen af at lukke os inde bliver, 

at vi ikke selv kan komme af med 

vores produkter til eksport. 

- Det vil have voldsomme negative konsekvenser, 

fordi vi producerer mere, end 

vi forbruger. Så jeg argumenterer ikke 

for et fort Europa, uddyber hun. 

Et andet område, hvor den tidligere 

kommissær undrer sig, er Danmarks 

succeskriterium for det danske EU-formandskab 

i 1. halvår af 2012. 

- Det er politisk naivt at tro, at man kan 

afskaffe landbrugsstøtten i 2025, fordi 

det ikke er dagsordenen rundt omkring i 

EU. En anden fordeling er nødvendig, 

men det er tonedøvt og ærgerligt, hvis vi 

sætter os fuldstændigt uden for indflydelse. 

- Hvis vi vil have indflydelse, nytter det 

ikke, at de øvrige lande mener, at vi er 

uden for pædagogisk rækkevidde, konstaterer 

hun med sin politiske erfaring. 


17

Møde med fremtiden anno 2010 

Mange flere munde at mætte og 

skrappere miljøkrav parret med 

behovet for landbrugsafgrøder til 

såvel fødevarer som energi – klarer 

landbruget den stigende efterspørgsel 

og hvordan? 



Fremtiden banker på døren – hver eneste 

dag året rundt. 

Det er altid usikkert, hvad fremtiden 

rummer – det er nemt at føle sig utryg 

ved de forandringer, der usvigeligt sikkert 

indtræffer. Men hverken solskin eller 

regn fortsætter i det uendelige. 

Som landmænd er vi vant til at tage bestik 

af den kommende tid – og et klogt 

ordsprog lyder, at den, som forbereder 

sig på fremtiden, er bedst udrustet til at 

være en del af den. 

Måske derfor havde flere hundrede 

landmænd valgt at deltage i de tre møder, 

som BASF holdt i begyndelsen af 

november med den fælles titel: ”Landbrug 

i fremtiden 2010”. 

På møderne, der blev holdt på Fyn, i 

Jylland og på Sjælland, var der spændende 

oplæg om de udfordringer, som 

landbruget møder inden for de kommende 

årtier – og bud på værktøjer, der 

kan være med til at imødekomme det 

stærkt stigende behov for landbrugsprodukter 

i perioden. 

Massive udfordringer 

Efter Klaus Nielsen og Jakob Skodborg 

Jensen fra BASF Crop Protection havde 

trukket linjerne op til fremtidens udfordringer, 

var ingen i salen i tvivl om, at ærmerne 

skal smøges op. 

For eksempel er det sådan, at udvikling 

af et nyt pesticid tager omkring 10 år og 


Klaus Nielsen fra BASF bad deltagerne om at udfylde et skema – og han talte om 

nødvendigheden af en effektiv plantebeskyttelse for at øge produktionen i takt 

med den stigende efterspørgsel. 

koster 1,5 milliard kroner – og alene 

BASF bruger 2,5 milliarder kroner årligt 

på forskning og forsøg. 

Frem til 2050 bliver der en halv gang 

flere mennesker på kloden – vi når op på 

cirka 9 milliarder munde, der skal mættes, 

transporteres og så videre. 

Samtidig bliver der mindre landbrugsareal 

pr. indbygger, større behov for kød 

og biomasse til energiproduktion. 

Klimaet ændrer sig også, så nogle områder 

bliver mere ramt af tørke, mens 

andre får langt voldsommere nedbør, 

der kan borterodere kostbar landbrugsjord 

på øjeblikke – hvis landmændene 

ikke er på dupperne. 

Til at imødegå disse udfordringer fordres 

nye teknologier i form af planteværn, 

bioteknologi, gødninger, jordbearbejdning 

og bedre udnyttelse af kostbart 

vand. 

Vi er under pres 

Torben Hansen, formand for Dansk 

Planteproduktion, slog fast, at Danmark 

på bare et år er rykket otte pladser ned 

i international konkurrenceevne – fra en 

5. plads til en 13. plads. Samtidig er vores 

landbrugsproduktion under stærkt 

pres på den hjemlige front. 

- Sektorens krise er en trussel mod hele 

Danmarks erhvervsliv, konstaterede 

han. 

På den baggrund opfordrede han politikerne 

til at tænke nyt og gennemføre 

reformer i det danske samfund, der 

giver landbruget mulighed for at være 

med til at løfte hele samfundet ind i 

fremtiden. 

- Vi ser selv mulighederne, nu skal andre 

også se dem, mente han. 

Blandt udfordringerne pegede han på 

høje lønomkostninger, høje skatter, høje 

De syv indlægsholdere deltog i et afsluttende panel, hvor der var mulighed for at 

komme i dialog med de mange hundrede landmænd, der var mødt frem. Fra venstre 

ses Klaus Nielsen, Jens Streibig, Torben Hansen, Martin Sortkilde Knudsen, Jakob 

Skodborg Jensen, Graham Hartwell og Stefan Ellinger.

offentlige udgifter og miljøreguleringer 

som eksempelvis Grøn Vækst. 

- Indtil nu er der brugt fortidens instrumenter 

til fremtidens udfordringer, og vi 

er sat uden for indflydelse, betonede 

han – og slog fast, at fagligheden har 

været sat ud af spil. Vores fremtid er 

produkter, som har en ekstra værdi. Vi 

kan ikke konkurrere på bulk med lande, 

der har marker på flere hundrede hektarer, 

fastslog Torben Hansen. 

Nye formuleringer 

Stefan Ellinger fra BASF gennemgik, 

hvordan et pesticid ikke kun består af 

det eller de aktivstoffer, der har den 

direkte virkning på eksempelvis ukrudt, 

svampe eller insekter. 

- Den formulering, det vil sige den ”indpakning”, 

de leveres i, har meget stor 

indflydelse på deres effekt i praksis, fortalte 

han. 

Anders Søgaard fra Landbrug & Fødevarer, 

billedet til højre, var igangsætter 

og ordstyrer på mødet – og han formåede 

at få skabt noget debat om 

de store udfordringer. 

Graham Hartwell fra BASF billedet til 

venstre, viste, at i England kan det godt 

lade sig gøre at drive traditionelt landbrug 

samtidig med, at der er en høj 

biodiversitet – når blot landmanden 

tager hensyn til, at der skal skabes plads 

til det ”hele”. 

Martin Sortkilde Knudsen, billedet herunder, 

fortalte, hvordan han ved at 

passe vinterraps meget omhyggeligt 

både kunne hente et højt udbytte og 

have en god økonomi – det gjorde ham 

til danmarksmester i vinterraps 2010. 

Som et eksempel fremdrog han det nye 

middel Osiris, som optages på få minutter 

på grund af sin effektive formulering. 

Det betyder bedre virkning og hurtigere 

regnfasthed efter sprøjtningen. 

Graham Hartwell fra BASF i Storbritannien 

viste, at i England er effektivt landbrug 

kombineret med en høj biodiversitet 

mulig i form af blandt andet mange 

fuglearter og bier på farmen Rawcliffe 

Bridge. 

- Med omtanke og en forholdsvis beskeden 

indsats kan det lade sig gøre, 

viste han. 

Landbruget kan 

følge med 

- Homo metropolis udgør de fleste af os 

i dag, kundgjorde Jens Streibig, professor 

i afgrødevidenskab ved Københavns 

Universitet. 

Med de fine ord sagde han, at langt de 

fleste mennesker bor i byer, og de fleste 

vil bo i byer fremover. 

- Lad os også slå fast, at enhver form for 

landbrug ødelægger oprindelig natur. 

Men det har altid været sådan, at produktionen 

af fødevarer er gået forud for 

naturbevarelse, sagde han. 

Med en hastigt stigende befolkning har 

landbruget verden over haft den udfordring 

at skulle producere stadig større 

mængder fødevarer, hvilket i høj grad er 

lykkedes med moderne hjælpemidler 

som kunstgødning og planteværn. 

- Intet kommer af sig selv udover lommeuld, 

konstaterede han. 

Med et behov for at fordoble den globa- 

le landbrugsproduktion over de næste 

30-40 år skal der tænkes i værktøjer til 

at nå målet. 

- Vi skal udvikle treenigheden, der består 

af nye sorter, gødskning og plantebeskyttelse 

i kombination med kunstvanding, 

hvor det er påkrævet, fremhævede 

Jens Streibig. 

Han påpegede også, at de mest frugtbare 

jorder i verden ofte mangler nedbør, 

og at mange jorder er blevet borteroderet 

af store mængder regn, fordi vi 

har dyrket dem uden tanke for at beskytte 

dem mod kraftig regn. 

- Andre jorder er forvandlet til strandsand, 

fordi kulstoffet er brændt af, efter 

man er begyndt at dyrke dem. 

- Så udfordringerne er enorme. 

- Men jeg mener, at landbruget vil kunne 

følge med efterspørgslen og nå 

produktionsmålene, der skal 

til for at opfylde fremtidens 

behov, fastslog han. 

Jens Streibig, professor 

ved Det Biovidenskabelige 

Fakultet, Københavns 

Universitet, konstaterede, 

at landbruget på 

verdensplan skal 

fordoble sit udbytte 

pr. hektar over de 

kommende 30-40 

år – og det kan 

efter hans opfattelse 

lade sig 

gøre. 


19

Driver 1.650 hektar 

i Slovakiet 

Henning Larsen er flyttet fra Lolland 

til Slovakiet, hvor han på femte år 

driver Agrospol 5.TM ved byen 

Tesárske Mlyňany – det har givet 

ham en del erfaringer som planteavler 

uden for Danmark 



Hvis drømmen er at køre store mængder 

kvælstof ud, har Henning Larsen 

ikke fået opfyldt sine drømme. 

Men det er heller ikke det, han drømmer 

om i dag, hvor han driver 1.650 hektar i 

landbrugsvirksomheden Agrospol 5.TM 

s.r.o., der har hjemme i byen Tesárske 

Mlyňany i det nordlige Slovakiet. 

- Vi kom i marts 2006 og har således 

haft fem sæsoner hernede. 

- Det har været fem spændende år med 

masser af anderledes udfordringer, fortæller 

han. 

Han har ikke købt jord op, men forpagter 

den på kontrakter, som løber i fem, 

10 eller 15 år ad gangen. 

Helst vil han forpagte så lang tid som 

muligt, for der er 3.500 jordejere på de 

1.650 hektar, han driver. 


Henning Larsen 

som fortæller om sit landbrug 

i Slovakiet til en gruppe landmænd 

fra Lolland-Falster. 

En stor administration 

Henning Larsen kommer fra Lolland, og 

han har drevet landbrug dér, før han rykkede 

ud. 

Noget af det meget anderledes ved at 

komme til Slovakiet er, at der mere 

bureaukrati end i Danmark. 

- Der er en del arbejde med at forpagte 

jorden. Men vi har ikke haft problemer 

med at fastholde forpagtningerne, idet vi 

kun har mistet 50 hektar, siden vi startede. 

Man skal blot betale til tiden og 

overholde aftalerne, så kører det fint, 


Men til at holde forpagtningerne ved lige 

sammen med alt det andet administrative 

har han en ansat en direktør, en 

agronom og fire kontorassistenter. 

- Min direktør er slovak, og han sørger 

for kommunikation med myndighederne, 

som kræver underskrifter på alt papir, 

fortæller han. 

Otte vagter passer på 

Udover de seks på kontoret er der otte 

traktorførere og otte vagter til at udføre 

arbejde i virksomheden. 

Det siger sig selv, at traktorførerne tager 

sig af at køre med maskinerne. 

- Vagterne er vi nødt til at have, fordi kulturen 

er, at alt anses for at være fælles 

eje, hvis det ikke er naglet eller svejst 

fast. 

Her står en mark med solsikker, som 

endnu ikke var høstet i slutningen af 

september, hvor fotoet er taget. 

- Så på to af vores tre ejendomme har vi 

vagt på i døgndrift, og ved kontoret, 

hvor der er medarbejdere i dagtimerne, 

er der kun vagt på om natten, siger 

Henning Larsen. 

Gode udbytter på god jord 

Jorden i det nordlige Slovakiet, hvor 

Henning Larsen driver sit landbrug, er 

god, stiv lerjord. Det er ikke dyb muldjord, 

men passer vi godt på og passer 

den rettidigt, kan den give gode udbytter, 

konstaterer han. 

I gennemsnit af fem år er der pr. hektar 

hentet knap syv ton vinterhvede, 10 ton 

kernemajs, 5,5 ton vårbyg og knap 3,5 

ton solsikker – alt sammen renvare. 

Gødningsniveauet er 170 kg N pr. hektar 

til vinterhvede med et proteinindhold på 

12,5 til 14 procent. De 170 kg N pr. hektar 

er lovens maksimum – og der er 

restriktioner blandt andet langs vandløb. 

- I vårbyg giver vi kun 60 kg N pr. hektar, 

mens majs får 120-150 kg N pr. hektar, 

siger han. 

Behandlingerne mod ukrudt, svamp og 

skadedyr ligner meget de danske, selvom 

der normalt er temmelig tørt og 

varmt fra slut maj til starten af august. 

- Vi pløjer cirka halvdelen af arealet forud 

for vårsåede afgrøder. Resten, hvor vi 

sår vinterafgrøder, harver vi forud for 

såningen, fortæller Henning Larsen. 

Her i 2010 har det været svært at bearbejde 

jorden, fordi efteråret har været 

meget vådt – og især optagningen af 

roer har givet alt for store spor. 

Markplan 2010 

Vinterhvede 300 ha 

Kernemajs 450 ha 

Sukkerroer 400 ha 

Vinterraps 220 ha 

Vårbyg 150 ha 

Solsikker 130 ha

Herbicider redder liv på marken 

- Ukrudtsstriglen er et uhyrligt redskab, 

da den dræber fugleyngel og 

harekillinger, mens skånsomme 

herbicider ikke slår ihjel 

Af Jørgen Lundsgaard, 

jorgen.lundsgaard@basf.com 

Herbicider i Danmark 

Til kontrol af ukrudt på deres landbrugsarealer 

anvender danske planteavlere en 

lang række produkter, som er omhyggeligt 

godkendte af de danske myndigheder. 

Produkterne er ikke alene afprøvet 

for deres effekt på ukrudt, men også for 

en eventuel effekt overfor markens dyr 

og fugle. Produkter, der har negativ effekt 

overfor dyre- og fuglelivet, vil ikke 

blive tilladt til brug i dette land. 

Kommer der ny viden frem om allerede 

godkendte produkter, vil det kunne 

medføre et brugsforbud. Det er dermed 

velafprøvede og sikre produkter for dyr 

og fugle, den danske planteavler anvender 

på sine marker. 

Mekanisk ukrudtskontrol 

I løbet af kort tid indføres IPM i planteavlen, 

og dermed skal der gøres et valg, 

hver gang en skadevolder skal kontrolleres. 

Meget afhængig af hvilken afgrøde, 

der er tale om, kan der være tilfælde, 

hvor den mekaniske kontrol af ukrudt 

kan være en mulighed. 

Det vil generelt udsætte dyr og fugle for 

en stor fare i yngletiden, da både fuglenes 

reder og yngel kan skades eller 

destrueres af de totalt dækkende og 

ofte hurtigt kørende, jordbearbejdende 

redskaber. 

Ukrudtsstriglen, der benyttes i relativt 

veludviklede kornmarker, og hvor der er 

en lang periode fra såtidspunktet og 

frem til ukrudtsbehandlingen, er et af de 

farligste redskaber. 

Den lange ”rolige” periode giver viber, 

lærker og andre fugle med rede på jorden 

god mulighed for at etablere sig – 

hvorefter striglen kommer med stor fart 

og destruerer rede, æg og unger. 

Det samme er tilfældet for haren. Den 

bliver ligeledes lokket til at sætte killinger 

i verden i den veludviklede kornmark 

med god dækning, og her er det også 

striglen, der kommer med stor fart - og 

gør det af med harekillingerne. 

Tidspunktet for anvendelsen af ukrudtsstriglen 

i kornmarkerne er desværre ofte 

det samme som det tidspunkt, hvor 

haren sætter sit andet kuld. Dermed går 

rigtig mange harekillinger tabt i det danske 

agerland. 

Den store hastighed, hvormed disse 

ukrudtsharver/strigler arbejder, er med 

til at gøre dem mere effektive overfor 

ukrudtet, men øger samtidig skadesomfanget 

på den yngel, der findes i marken. 

Pas på med marktromlen 

Et andet redskab, som kan have mange 

liv på samvittigheden, er marktromlen. 

Det kan være et rullende uhyre, hvis 

Den ”rolige” periode giver viber, lærker og 

andre fugle med rede på jorden god 

mulighed for at etablere sig med rede, 

æg og unger. 

Det samme er tilfældet for haren. 

Den sætter killinger i verden i den 

veludviklede kornmark med god dækning. 

tromlen bliver brugt uden omtanke. Der 

er heller intet liv tilbage i marken efter en 

tromling undtagen af voksne dyr og 

fugle, der kan flygte fra stedet. 

Desværre er der her intet skånsomt 

alternativ. Så vil landmanden anvende 

tromlen på grund af mange sten i marken, 

bør han foretage tromlingen så hurtigt 

efter etableringen af afgrøden som 

muligt således, at ”stille”-perioden bliver 

kort - og så dyr og fugle ikke når at 

etablere sig. 

Det har gennem tiderne været en almindelig 

opfattelse, at brugen af redskaber 

til jordbearbejdning i landbruget ikke 

slog ihjel, men at det gjorde ukrudtsmidlerne! 

Det er der vendt om på med skånsomme 

herbicider og hurtigkørende 

redskaber. 


21

Fokus på dansk madkultur 

Peter Gæmelke var formand for en 

udredningsgruppe, der for nylig 

barslede med et forslag til MadX – 

et nyskabende center for mad og 

måltider. Det kan være med til at 

give yderligere vind i sejlene til 

danske landbrugsprodukter 



Han er fit for fight. Han har cyklet flere 

end 4.000 km i år. 

Han har fundet ud af, at der er en sammenhæng 

mellem vores velbefindende 

og det, vi spiser. 

Han er kendt som landbrugets førstemand 

i Danmark – men ikke særlig 

kendt for sin tid som formand for udredningsgruppen, 

der 22. august i år fremlagde 

sin rapport ”Udvalget for Mad- 

Experimentariets forslag og anbefalinger 

til etablering af et MadX” på vegne af 

Fødevareministeriet. 

Navnet er Peter Gæmelke, og han er sat 

i stævne for at snakke om sine livretter 

(se næste side) og landbruget som leverandør 

af de råvarer, der altid er basis for 

vores måltider – gode som dårlige. 

Stor uvidenhed om mad 

Der er ingen tvivl om, at Peter Gæmelke 

er tilfreds med det arbejde, som gruppen 

er barslet med i sin rapport. Men 

han ærgrer sig alligevel over et punkt. 


- Der er gået politik i, hvor MadX skal 

placeres henne, og dermed er processen 

gået politisk i stå, forklarer han. 

Han signalerer dermed, at han er mere 

optaget af indholdet end i den geografiske 

placering af det nye MadExperimentariet. 

Men måske er der alligevel en løsning på 

vej i skrivende stund – og den kan være 

på plads efter deadline på dette magasin. 

- Meningen med det nye initiativ er at 

skabe øget fokus på vores danske madkultur 

og dens stærke kvaliteter, fortæller 

Peter Gæmelke. 

Han er ikke bleg for at mene, at der i den 

danske befolkning er behov for en øget 

viden om den mad, vi spiser – og måden, 

vi spiser den på. 

- Vi har stadig en stor uvidenhed om 

mad, og der er derfor brug for at øge 

befolkningens bevidsthed om hvad, der 

er god og dårlig mad, påpeger han. 

Råvarerne kan ødelægges 

Overordnet mener Peter Gæmelke, at 

de danske landmænd leverer gode råvarer. 

- Men vi ved jo alle, at gode råvarer kan 

ødelægges på deres vej fra køkkenbord 

til spisebord, konstaterer han. 

Derfor skal MadExperimentariet efter 

hans opfattelse spille på en række 

strenge. En af disse er uddannelse af 

alle dem, der har med hele fødevare- 

Anbefalingen er et 

MadX i fire spor: 

1. Internationalt fyrtårn 

2. Videnbank 

3. Koblingsboks 

4. Oplevelsesgenerator 

kæden at gøre lige fra slagterier og 

mejerier med flere frem til butikkerne, 

restauranterne og lignende virksomheder. 

En anden streng er sundhedsaspekterne 

af at spise en afbalanceret, behovsbestemt 

kost baseret på de gode råvarer. 

En tredje streng er at gøre danske råvarer, 

dansk mad og dansk madkultur 

kendt viden om – og dermed bidrage til 

større efterspørgsel efter danske landmænds 

råvarer. 

En forudsætning for at overleve 

Som landmand tænker Peter Gæmelke 

også over, hvordan fremtidsperspektiverne 

er for hans bedrift – og alle øvrige 

danske bedrifter. 

- Hvis vi skal beholde en primærproduktion 

og en følgeindustri på det nuværende 

niveau, er vi nødt til at understøtte 

den med øget viden om måderne, vi 

spiser os mætte på, forklarer han. 

MadX kan således være med til at højne 

bevidstheden om god madkultur. 

- For der er stor forskel mellem at spise 

fastfood eller måltider tilberedt af gode 

råvarer. 

- Kan vi via maden gøre noget for at få 

sundere kroppe, får vi også bedre liv, 

som belaster sundhedssektoren mindre, 

mener han. 

Der er således en masse interesser 

bundet op på, at MadX bliver til virkelighed. 

 

Peter Gæmelke foran stuehuset 

på Røjgård, som han driver med 

svineproduktion og markbrug. 

Det vil han gerne blive ved med, 

og derfor ser han perspektiv i, 

at danske råvarer markedsføres 

via en stærk dansk madkultur.

...Peter’s menuforslag 

Melon med 

spegeskinke 

½ melon (gerne honningmelon eller 

cantaloup melon) 

4-8 skiver spegeskinke 

(afhængig af skivernes størrelse) 

Kernerne skrabes ud af melonen, 

og den skæres i 4 både. 

Melonen skrælles, og spegeskinken 

vikles om. 

Stilles køligt ¼-½ time, inden det 

serveres. 

Mørbrad på 

spinatbund 

(4 personer) 

1 svinemørbrad (200-400 g) 

15 g smør 

Salt og peber 

375 g hakket, frosset spinat 

1 fed presset hvidløg 

½ dl créme fraiche 

Slat peber 

2 æg 

1 dl fløde 

50 g reven ost (evt. Dansk Grana) 

Tilbehør: 

Flutes eller små pillekartofler 

Mørbraden skæres i ca. 1½ cm 

tykke skiver, som trykkes lidt flade. 

Skiverne brunes hurtigt i smør på 

panden og drysses med salt og 

peber. 

Spianten dampes i en gryde, til den 

er optøet. 

Hvidløg og créme fraiche tilsættes. 

Spinaten smages til med salt og peber. 

Spinaten hældes i bunden af et 

ildfast fad. 

Mørbraden lægges på spinaten. 

Æg, fløde og ost piskes 

sammen og hældes over. 

Stilles i ovnen ved 225º C i 

10 -12 minutter, til æggemassen 

er lysebrun og sprød. 

Citronfromage 

(4 personer) 

4 blade husblas 

4 æg 

¾ dl sukker 

1 tsk reven citronskal 

saft af 2-3 citroner (¾dl) 

1 dl piskefløde. 

Pynt: 1 dl piskefløde 

Sæt husblasen i blød i koldt vand. 

Rør æggeblommer og sukker godt, 

tilsæt reven citronskal og det halve 

af citronsaften. 

Pisk æggehvider og fløde. 

Tag husblasen op med det vand, 

der hænger ved og smelt den i 

vandbad. Afkøl den med resten af 

citronsaften og hæld den i en tynd 

stråle i æggemassen. Stil den køligt. 

Når den er ved at stivne, vendes 

æggehvideskum og flødeskum 

forsigtigt i. Hæld fromagen i en skål 

og pynt med flødeskum. 


23

Per Andreasen, der 

udfører sprøjtearbejdet 

hos planteavler 

Hans Møller Olsen 

på Almegård i Højby, 

var en af de første til 

at anvende Flight Xtra 

og har derfor afprøvet 

den nye emballage. 

Ny emballage - 

med mange fordele 

Bæredygtighed kræver nye tiltag. Det 

nye emballagesystem Eco Emballage er 

et af flere eksempler på, hvordan landmændene 

kan optimere arbejdsprocesserne. 

Eco Emballage er med til at gøre 

det mere sikkert og bekvemt at arbejde 

med plantebeskyttelsesmidler og samtidig 

reducere de miljømæssige påvirkninger. 

Udviklingen af den nye emballage er 

sket som et internationalt projekt i tæt 

samarbejde med landmænd for at optimere 

brugervenligheden af håndteringen 

af emballagen. Der er primært lagt 

vægt på sikkerhed, let håndtering, god 

tømning, nem rengøring og bortskaffelse 

af emballagen. Men også reduceret 

forbrug til produktion og bortskaffelse af 

emballagen er af stor betydning. 

Eco Emballagen er en letvægts emballa- 

ge, hvor der benyttes 25 procent mindre 

plastik. Det betyder, at der udledes 

2.000 ton mindre CO 2 til omgivelserne, 

når emballagen er fuld implementeret. 

Skønsmæssigt svarer det til den mængde 

CO 2, som 80.000 træer kan omdanne 

til O 2 i den samme periode. 

Eco Emballagen halverer risikoen for at 

komme i kontakt med produktet og 

sparer på samme tid sprøjteføreren op til 

25 procent arbejdstid på åbning, tømning 

og rengøring af den nye emballage. 

De største ændringer ved 

Eco Emballagen er: 

• Nubret overflade giver et sikkert greb. 

• Rillet overflade giver stænkfri 

anvendelse. 

• Ergonomisk håndtag giver et godt 

greb, og det kan drejes 360° 

• Membran i låget mindsker tidsforbrug 

og risikoen for kontakt med produktet. 

• Stort centralplaceret skruelåg letter 

tømning og rengøring. 

• Rillet overflade muliggør sammenpresning 

efter tømning. 

• Lettere dunk mindsker miljøpåvirkningen. 

De kommende år implementeres den 

nye emballage, og alle plantebeskyttelsesmidler 

fra BASF vil fremover blive leveret 

som Eco Emballage. Det første 

produkt i den nye Eco Emballage er det 

nye herbicid Flight Xtra, som blev anvendt 

i dette efterår til ukrudtsbekæmpelse 

i vintersæd. 

Per Andreasen (på billedet) var en af de 

første til at anvende Flight Xtra og har 

derfor afprøvet den nye emballage. 

Han synes godt om emballagen, som er 

nem at håndtere. ”Den rillede overflade 

giver et godt og sikkert greb om dunken. 

Noget af det første, der springer i 

øjnene, er det store låg, som er med til 

at give en let tømning af dunken. 

Forseglingen sidder 

nu i låget, hvilket 

nok er den 

største nyskabelse 

i denne nye emballage. 

Dunken er 

nem at tømme og 

rengøre, så det er 

en emballage, vi bliver glade for, og hvor 

der virkelig er gjort noget for brugeren,” 

siger Per Andreasen. 

Du kan læse mere om den nye Eco 

Emballage fra BASF på vores hjemmeside 

www.agro.basf.dk

Download som PDF - BASF A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?