Download som PDF - BASF A/S

Svampebekæmpelse 

i hvede... 

6 

Klokkeklare 

resultater 

i majs... 

13 

Vinterraps 

har potentiale 

til højt 

udbytte... 9 

Flere 

foderenheder 

i majs... 

14 -15

Indhold 

Heldigvis er priserne på vej op 2 

Beskyt kornet til 

maksimal produktion 3 

Det mener planteavlskonsulenterne 

om indsatsen 

mod svamp i hvede og vårbyg 4/5 

Svampebekæmpelse i hvede 6/7 

Cantus + Roller 

sikrer topudbytte i raps 8 

Vinterraps har 

potentiale til højt udbytte 9 

Det betaler sig 

at forebygge svampe i sukkerroer 10 

AgCelence 

fordele der er til at få øje på 11 

Der er betaling for Opera i majs 12 

Klokkeklare resultater 

af svampebekæmpelse i majs 13 

Majs giver flere og bedre 

foderenheder med Opera 14 /15 

Brug Bell 

til rajgræs lige før blomstring 16 

Vækstregulering giver 

ofte merudbytte i frøgræs 17 

Alternaria slår hårdt i kartofler 18 

Høstede du lejesæd i byg i 2011 19 

Indsatsen er sat 

efter højt udbytte 20/21 

Fremtiden ligger i Letland 22/23 

Hvor farlige er pesticer? 24 

BASF magasinet / Vinter 2012. 

Redaktionen er afsluttet 3. februar. 

Oplag: 19.000 eksemplarer. 

Udgiver: BASF A/S 

Ved Stadsgraven 15, 2300 København S 

Tlf. 32 66 07 00, cropprotection@basf.com 

www.agro.basf.dk 

Redaktion: Per Hedegaard. 

Artiklerne er redigeret / skrevet 

af Niels Damsgaard Hansen, ndhtxtfoto. 

Layout: Torben Pedersen. 

Tryk: Kailow Graphic. 

Foto: BASFs arkiv, Agrofoto og ndhtxtfoto. 

BASF tilstræber, at oplysningerne i dette 

magasin er korrekte og retvisende, men 

påtager sig ikke ansvar for, at de er nøjagtige 

og fyldestgørende. BASF påtager sig intet 

ansvar for eventuelle beslutninger, der 

foretages på baggrund af oplysningerne 

i dette magasin. 

BASF ønsker ligeledes at takke de mange 

medvirkende for deres deltagelse i dette 

magasin. 

Læs altid etiketten før brug. 

BASF er medlem af Dansk Planteværn. 

2 

BASF magasinet • Vinter 2012 

Heldigvis 

er priserne 

på vej op 

Af Anders Fjendbo, 

anders.fjendbo@basf.com 

Hvornår runder kornprisen 300 kroner 

pr. hkg og svinekødet 30 kroner 

pr. kg? 

Det var perspektivet, Jens Schjerning fra 

Acura præsenterede for en gruppe 

landmænd og BASF for på et møde i 

december. ”Vi nåede bunden i 2007, og 

de næste 15 år får vi fremgang”, sagde 

han. 

Tillad mig at citere Palle Jakobsen, 

AgroCom, for ”Gammel top er ny bund”. 

Det betyder, at vi fortsat vil se udsving i 

afgrødepriserne, bare på et højere niveau 

end vi levede med indtil 2008. 

Heldigvis ser det ud til, at prisen på svinekød 

fortsætter op i 2012, så både 

planteavlere og svineproducenter kan 

opnå positive dækningsbidrag af primærdriften. 

For mælkeproducenterne 

ser det ud til, at det nuværende prisniveau 

fortsætter et stykke ind i 2012, 

men det er usikkert om deres økonomi 

får et tiltrængt løft. 

Bagsiden er de ellers positive tendenser 

er, at der er en række stramninger og 

danske forringelser under opsejling. Det 

gælder således en ændret vurdering af 

pesticiderne, som skal danne basis for 

en ny måde til at belægge dem med 

afgift. Den forrige regering varslede 

dette skifte, og den nuværende regering 

er nu ved at gøre alvor af den. Og det 

ser ud til at blive fastholdt, at der skal 

hentes yderligere 150 millioner kroner i 

provenu af pesticidafgifterne. Vandmiljøplanerne, 

der blev fremsat af den nuværende 

regering kort før julen 2011, ligner 

dem, den forrige regering havde varslet. 

Alle andre end netop landbruget ser 

således ud til at være enige om, at 

erhvervet skal have forringede rammebetingelser 

i forhold til vores nabolande. 

Men selv i dårligt vejr gør dygtige landmænd 

deres bedste for at høste mest 

muligt – og tilsyneladende er det på 

disse områder med politik som med vejret: 

mulighederne for at påvirke er ret 

begrænsede. 

Nyt til sæsonen 

Planteværn er med til at stabilisere og 

øge udbytterne af afgrøderne. Dermed 

sikres en bedre udnyttelse af lys, luft, 

vand, såsæd, gødning og markarbejdet. 

Inde i bladet kan du læse mere om, 

hvordan Bell også øger udbyttet i frøgræs 

og om de helt nye muligheder, 

Opera giver i majs. 

AgCelence er et nyt begreb, som gælder 

for planteværnsmidler, der leverer 

noget ekstra. I forbindelse med EU-registreringen 

af aktivstoffet blev der tilføjet, 

at en behandling i nogle tilfælde kan 

have en positiv indflydelse på udbyttet 

og/eller kvaliteten af den høstede afgrøde, 

selvom der ikke er synlige angreb af 

svampesygdomme. I Danmark er Opera 

det eneste middel, som har den egenskab 

på etiketten: ”Det betyder så også, 

at det fra officiel side er accepteret, at 

der er en ekstra virkning udover den, vi 

normalt forventer af et svampemiddel, 

og det kalder vi hos BASF for AgCelence”. 

Inde i dette magasin kan du læse meget 

mere om de muligheder, der er for at få 

mere ud af planteavlen i den vækstsæson, 

der startede i efteråret 2011. Den er 

lidt anderledes end de foregående år, 

fordi det var så svært at få etableret vinterafgrøderne 

i det meget våde efterår 

2011. Især arealet med vinterraps blev 

endda noget mindre end forventet. I stedet 

vil der blive sået mere vårbyg til foråret. 

For nogle vil det være en oplagt 

mulighed at dyrke maltbyg, mens andre 

med fordel kan satse på de højtydende 

fodersorter. Nogle aktører i markedet 

hævder, at byg vil blive mere efterspurgt 

til foder og dermed give en højere pris 

end hvede. Sandheden af det udsagn 

må vise sig, når avlen sælges. Med disse 

ord ønsker vi: God læselyst!

Beskyt kornet til maksimal produktion 

Kornet kan kun producere maksimalt 

udbytte, hvis det opretholder 

den maksimale fotosyntese helt 

frem til det tidspunkt, hvor kerneindlejringen 

er slut – og svampe er 

oftest årsagen til, at fotosyntesen 

nedsættes eller helt ophører. Derfor 

kan der være grund til at anvende 

en pæn dosering i den afsluttende 

beskyttelse 

Af Niels Damsgaard Hansen, 

ndhtxtfoto 

En lang og sikker indlejring i kornets kerner 

er den bedste vej til et højt udbytte. 

Der er en del faktorer, som kan påvirke 

fotosyntesen, der skaber kerneindlejringen 

– tre af de vigtigste faktorer er: 

• vejret 

• gødskningen 

• angribende svampe 

Vejret kan der ikke gøres meget ved, 

mens såvel gødskning samt beskyttelse 

mod svampeangreb er en del af et godt 

management. 

I en tør og meget varm sommer modner 

korn meget hurtigt. Omvendt tager det 

længere tid for kornet at blive mejetærsker 

modent, når vejret er køligt – hvilket 

ofte betyder, at det også er vådt. Køligt 

og vådt vejr giver ofte kraftige angreb af 

svampe. 

Med stramme gødningsnormer er det 

ikke nemt at rokke ved N-tildelingen i 

positiv retning. Men der er ikke på samme 

måde restriktioner på brugen af 

svampemidlerne til korn og andre afgrøder. 

- Derfor bør man også gøre sig en 

række overvejelser om, hvordan strate- 

Merudbytte (hkg/ha) 

10 

9 

8 

7 

6 

5 

4 

3 

2 

1 

0 

0,375 Bell 

Brutto 

Hvedemark fra Sydsjælland hvor farveforskellen i marken indikerer, at marken i baggrunden 

ikke har er aksbeskyttet i samme omfang som marken i forgrunden. 

gien for beskyttelsen mod angreb af 

skadevoldende svampe bør være, siger 

Klaus Nielsen fra BASF. 

Han peger på, at det dels drejer sig om 

at sikre et højt udbytte og dels en høj 

kvalitet af den høstede afgrøde. 

,, 

Bladsvampe i hvede 

Vejret kan der ikke gøres 

meget ved, mens såvel 

gødskning som beskyttelse 

mod svampeangreb er en del 

af et godt management 

Jo større dosis jo længere 

beskyttelse 

Det er kendt viden, at der er en direkte 

sammenhæng mellem den valgte dosis 

og den tid, en kornafgrøde er beskyttet 

mod angreb af skadevoldende svampeangreb. 

- Jo lavere dosis, jo kortere tid er kornet 

beskyttet mod angreb af de svampe, 

som det anvendte middel beskytter 

mod, siger Stefan Ellinger fra BASF. 

Han fremhæver derfor, at i en kølig og 

0,75 Bell 1,125 Bell 1,5 Bell 

Netto LSD mellem behandlinger (merudbytte) = 1,7 hkg/ha 

Landsforsøg 2011 (n=8). Udbytte i ubehandlet 75,9 hkg/ha. Forsøgsserie 0908111. Alle led sprøjtet i st. 32 med 0,3 Ceando og i st. 45-51. 

våd sommer er der brug for at beskytte 

kornet i længere tid end i en varm og tør 

sommer, hvor kornet kan have tendens 

til at tvangsmodne. 

- Vi ved selvfølgelig ikke, hvordan vejret 

bliver, fastslår han. 

- Men det kan være økonomisk optimalt 

at sikre sig en god beskyttelse ved at 

anvende en passende høj dosering til 

den afsluttende aksbeskyttelse i korn. 

Det kan også i nogle tilfælde give et 

mere fleksibelt høsttidspunkt. 

Forsøgene taler for beskyttelse 

I Landsforsøgene, serie 0908111, i hvede 

er der målt store merudbytter efter 

svampebeskyttelse med Bell. 

- Disse forsøg viste, at der var et merudbytte 

på 6,6 hkg pr. hektar ved at bruge 

halv dosis, mens fuld dosis gav 8,6 hkg 

pr. hektar, forklarer Klaus Nielsen. 

Der var således 2,0 hkg mere pr. hektar 

ved at øge doseringen – og det var nok 

til at gøre indsatsen omkostnings-neutral. 

Eller med andre ord viste forsøget, 

at der ikke var en meromkostning ved at 

øge doseringen fra halv til hel dosis. 

- Men forsøgene fortæller ikke så meget 

om, hvorvidt der er opnået en bedre 

kvalitet. Vi får kun at vide, at mængden 

var større. Som jeg ser det, får vi en 

større sikkerhed for både et højt udbytte 

og en bedre kvalitet ved at bruge den 

større dosering uden, at det koster noget, 

påpeger Klaus Nielsen. 

Han vil derfor ikke tøve med at anbefale, 

at der til den afsluttende aksbeskyttelse 

af korn bruges en dosis, der kan sikre 

fuld produktion helt frem til, at kerneindlejringen 

er afsluttet. 


3

Det mener planteavlskonsulenterne ...om 

Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk 

Meldug er en trussel 

mod hveden på let jord 

Niels Andreasen, selvstændig planteavlsrådgiver 

i NA Plant ApS., mener, at 

erfaringerne fra 2011 og de foregående 

år har vist, at meldug smittetrykket er 

højt i vinterhveden på de lettere jorde. 

Han anbefaler derfor at sørge for at forebygge 

betydende angreb tidligt 

Ingen ved selvfølgelig, hvad prisen på vinterhvede 

og de øvrige salgsafgrøder bliver til 

høst 2012. Men et bud fra Niels Andreasen er, 

at prisen havner omkring 125 kroner pr. hkg – 

og det er ud fra det niveau, han baserer sin 

rådgivning omkring svampebeskyttelsen i vinterhvede 

og vårbyg. 

- Min anbefaling på nuværende tidspunkt er 

løbende at tjekke markerne gennem sæsonen. 

Afhængig af vejret til foråret vil jeg sætte 

ind med en bekæmpelse af meldug i vinterhvede 

på de lettere jorder i slutningen af april 

eller starten af maj, forklarer han. 

Ved at køre tidligt mod meldug kan der ved 

rette valg af middel også opnås en bekæmpelse 

af eventuelt forekomst af septoria. 

- Det er nemlig sådan, at de mest dyrkede 

sorter vinterhvede også er temmelig modtagelige 

for den sygdom, påpeger han. 

Bortset fra den tidlige meldug, som kan blive 

kraftig, hvis der ikke gøres noget, er det septoria, 

som er hovedudfordringen. 

- Det gælder om ikke at komme bagud og 

blive fanget på det forkerte ben, fordi der 

Det 

spurgte 

vi om: 

4 


kommer en periode med dårligt sprøjtevejr, tilråder 

han. 

Men pludselige angreb af hvedebladplet skal 

der også holdes øje med – de kom bag på 

mange i 2011. 

Juster dosis efter flere forhold 

Niels Andreasen mener, at der skal ske en 

passende forebyggelse mod angreb af septoria 

i alle sorter af vinterhvede. 

- Ingen af dem har en resistens, så de kan 

klare sig uden beskyttelse, pointerer han. 

Men doseringen og intervallerne mellem 

sprøjtningerne bør justeres i forhold til vejret 

og sorternes egenskaber. 

- Jo dårligere vejr og jo ringere resistens, 

desto større dosering vil jeg anbefale. 

- Desuden skal intervallerne være så korte, at 

der hele tiden er beskyttet mod angreb af 

septoria, siger Niels Andreasen. 

Ved de normalt anvendte lave doseringer skal 

man ikke regne med at være dækket i mere 

end to eller to en halv uge pr. sprøjtning. 

Ingen ved, hvornår tidspunktet for høst indtræffer. 

I 2011 så det ud til at blive en tidlig 

høst, men med massiv regn fra starten af 

august blev høsten en sen og meget træls 

affære på mange brug. 

- Det er svært at planlægge ud fra, men er 

man meget nervøs for en sen høst, kan det 

være en idé at justere beskyttelsen ud fra det, 

mener han. 

Pas godt på vårbyggen 

Desværre var der mange, som ikke fik etableret 

al den vintersæd, de ønskede i 2011. Det 

betyder, at der i flere områder af Danmark bliver 

sået mere vårbyg i 2012 end de tidligere 

år. 

- En del vil nok forsøge sig med maltbyg, som 

jeg forventer når op på omkring 150 kroner pr. 

hkg. 

- Så skal man passe godt på den, og foderbyggen 

skal selvfølgelig også beskyttes fornuftigt, 

mener Niels Andreasen. 

Overordnet anbefaler han en to-delt indsats. 

Første sprøjtning bør ske ved begyndende 

strækning, mens anden sprøjtning skal ske 

ved begyndende skridning. 

- Det er især sortens modtagelighed for rust 

samt det aktuelle smittetryk, der skal afgøre 

indsatsens intensitet, forklarer han. 

Hvordan vil du tilrettelægge og begrunde 

svampebeskyttelsen i vinterhvede 

og vårbyg (til malt og foder) i 

den kommende sæson? 

Herunder tidspunkter for sprøjtninger 

og doseringer i relation til den 

forventede afgrødepris og høsttidspunkt 

- set i lyset af de erfaringer, der 

blev hentet i 2011? 

Hvordan skal der tages hensyn til 

den dyrkede sort? 

Er det vigtigt at gennemføre sprøjtningerne 

med bestemte intervaller? 

Han påpeger, at flere af de mest dyrkede sorter 

er meget modtagelige for rust, som er 

nem at bekæmpe ved en rettidig indsats med 

en passende dosering af et effektivt middel. 

Skoldplet og bladplet kan også være et problem, 

mens de fleste af de mest dyrkede sorter 

har god resistens mod meldug. 

- Lejesæd bør man helt undgå. Det samme 

gælder nedknækning og afknækning af aks, 

mener han. 

- Så ofte vil det være en god forsikring at 

vækstregulere, konkluderer han. 

Slå de forskellige 

sprøjtninger sammen 

Rune Munch-Andersen, planteavlskonsulent 

hos Patriotisk Selskab, vil starte 

med at beskytte vinterhveden mod 

svampesygdomme fra begyndelsen af 

maj. Her er det også aktuelt at lave en 

opfølgende bekæmpelse af eventuelt 

ukrudt 

Antageligvis vil der være ukrudt at bekæmpe 

i vinterhveden fra 5.-10. maj. Samtidig kan det 

også være en god idé at gøre noget ved de 

svampeangreb, der eventuelt er. For det er 

bedre at forebygge end at bekæmpe svamp 

– herunder også tidlig meldug. 

- Burresnerre spirer ved den tid. Så kan man 

køre med en tankblanding af et middel mod 

burresnerre og bruge 0,1-0,2 liter Ceando pr. 

hektar mod svamp, forklarer Rune Munch- 

Andersen. 

Har sen såning (af vinterhvede) 

indflydelse på eventuelle angreb 

af meldug - og i givet fald, hvad 

betyder det så for den forventede 

indsats? 

Hvis der forventes en sen og besværlig 

høst, kan det så give anledning 

til ændring af strategien? 

Hvor der forventes lejesæd (i vårbyg), 

vil det da være en fordel at 

anvende Terpal?

indsatsen mod svamp i hvede og vårbyg 

Hvis det er på en lettere jord efter sen såning 

og en modtagelig sort, kan det komme på 

tale at skifte over til 0,1 liter Ceando plus 0,05 

liter Flexity pr. hektar. - Den næste indsats bør 

ligge senest tre uger senere. Det vil sige 

omkring 25. maj, mener han. 

Her foreslår han at bruge 0,2-0,25 liter Bell 

blandet med 0,05 liter Comet pr. hektar tankblandet 

med MCPA, hvis tidsler og padderokker 

forekommer. Hvis pileurter forekommer, 

skal der bruges Starane mod dem. 

Den sidste sprøjtning midt i juni 

Ikke senere end tre uger efter sprøjtningen i 

slutningen af maj skal den afsluttende sprøjtning 

foretages. 

- Det bliver cirka 15. juni, og til 2012 har vi 

valgt en anden strategi end i 2011, siger Rune 

Munch-Andersen. 

Her anbefaler han at bruge 0,2 liter Proline 

plus 0,1 liter Comet pr. hektar eller 0,3 liter 

Prosaro plus 0,1 liter Comet pr. hektar. 

- Vores strategi er sådan, fordi vi ønsker at 

skifte mellem midler for at forebygge resistens 

hos svampene, forklarer han. 

Hvis det ikke skal være en blanding, kan der 

bruges 0,4 liter Prosaro pr. hektar. 

Sørg for ikke at komme for sent 

Vejret er en modspiller til den planlagte strategi 

– og kan derfor gribe ret forstyrrende ind. 

- Vi kører med lave doseringer, og det betyder, 

at der højst må være tre uger mellem 

sprøjtningerne, pointerer Rune Munch- 

Andersen. 

Varmt og fugtigt vejr kan betyde, at der bør 

være mindre end tre uger mellem indsatserne. 

- Bliver det sådan, at der er kortere tid mellem 

sprøjtningerne, kan der eventuelt lægges en 

senere sprøjtning ind, foreslår han. 

Han peger også på, at Proline klarede sig 

godt i 2011, og er der angreb af hvedens 

bladplet, klarer den sig bedre end en blanding 

af Bell og Comet. 

- Selvfølgelig skal man tage hensyn til sorternes 

forskellige resistens, men det flytter ikke 

så meget i vores anbefalinger. 

- Det er mere vejret, som er afgørende, og en 

eventuel sen høst er svær at tage højde for, 

fastslår han. 

Forebyg mod rust i vårbyg 

For Rune Munch-Andersen og hans kollegaer 

i Patriotisk Selskab er vårbyg ikke en afgrøde, 

de ser så meget. 

- De fleste af vores medlemmer har langt 

mere hvede. Men det betyder ikke, at vårbyggen 

skal lades i stikken, forklarer han. 

Flere fik dog ikke sået den hvede, de gerne 

ville, så der bliver mere vårbyg i 2012. 

- Her vil vi se mest maltbyg, og mange sorter 

er meget modtagelige overfor rust, påpeger 

han. 

Derfor skal man i sin plan være på vagt overfor 

de udfordringer, det giver. 

En strategi kan være at iblande 0,1 liter Folicur 

pr. hektar sammen med den første indsats 

mod ukrudt – eller 0,1 liter Ceando, hvis sorten 

er modtagelig for meldug. 

- Så undgår man eventuelt at skulle køre særskilt 

med et svampemiddel en uge senere, 

mener han. 

Den første egentlige sprøjtning mod svamp i 

vårbyg bør ske i slutningen af maj med 0,1 

liter Bell og 0,03 liter Comet pr. hektar. Her 

kan eventuelle tidsler og padderokker med 

flere også tages. Samtidig kan der også 

sprøjtes med et insekticid mod eventuelle larver 

af kornbladbillen. 

Til den afsluttende indsats midt i juni foreslår 

Rune Munch-Andersen at bruge 0,15 liter Bell 

og 0.05 liter Comet pr. hektar i tankblanding 

med et lusemiddel. 

Det gør ikke noget, hvis der kun er omkring to 

uger mellem de to sprøjtninger. 

I den sidste sprøjtning kan der også bruges 

Terpal, men her skal man passe på, at sprøjtefristen 

kan overholdes. Desuden skal man 

være opmærksom på, at eksempelvis MCPA 

ikke må blandes sammen med Terpal. 

Hvedebladplet 

kan blive jokeren i 2012 

Ditte Clausen, planteavlskonsulent hos 

Kolding Herreds Landboforening, påpeger, 

at det kom bag på alle, at der også 

var angreb af hvedens bladplet på pløjede 

arealer i 2011. Derfor anbefaler hun en 

strategi, der tager højde for den situation, 

hvis den gentager sig i 2012 

Normalt har det de senere år været septoria, 

som har været i fokus i forbindelse med aksbeskyttelsen 

af vinterhveden. Det var også 

den tabsvoldende sygdom, som var i fokus i 

2011, indtil det blev opdaget, at hvedens 

bladplet havde fat i mange pløjede marker. 

- Normalt har der kun været betydende 

angreb af den sygdom i marker med pløjefri 

dyrkning, hvor hvede er fulgt efter hvede, forklarer 

hun. Hvordan det vil gå i 2012, ved 

ingen – men erfaringerne fra 2011 dikterer 

nogle ændringer i den strategi, som hun vil 

anbefale til den kommende sæson. 

Men først skal hveden i gang med sin vækst 

efter vinteren, og så er det tiden at komme i 

marken for at se, hvordan den har det. En 

anden joker i 2012 kan blive gulrust. I efteråret 

er der set gulrust i flere marker, og det er 

noget, man skal være opmærksom på, så 

snart der kommer vækst i afgrøden i foråret. 

I starten af maj kan det blive aktuelt at bekæmpe 

meldug i modtagelige sorter, og det 

gælder især efter sen såning på de lettere 

jorde. 

- Nogle sorter er modtagelige, og her vil jeg 

anbefale 0,1-0,125 liter Flexity eller en nedsat 

dosis af Ceando blandet sammen med en 

nedsat dosis af Flexity, lyder Ditte Clausens 

råd. Til beskyttelse af faneblad og aks anbefaler 

hun to sprøjtninger. 

Bell og Comet stadig på toppen 

Hvor der er pløjet, foreslår Ditte Clausen at 

bruge en blanding af Bell og Comet til beskyttelsen 

af såvel faneblad som aks. 

- Set over en 3-årig periode udgør Bell og 

Comet i en tankblanding stadig en bedre løsning 

end de øvrige produkter til hvede i et pløjet 

system, siger hun. Alternativt køres med 

ren Bell. Hvor der køres pløjefrit, er anbefalingen 

at tilsætte Bumper 25 EC til Bell og 

Comet i den første sprøjtning, og i den sidste 

sprøjtning skifte Bell ud med et middel, der 

har en større effekt på hvedens bladplet. Her 

anbefales Proline. 

- Men det bør komme an på en konkret vurdering 

ud fra truslen om hvedens bladplet, 

fastslår hun. 

Dosis efter kornpris og smittetryk 

Den første sprøjtning skal ske, når fanebladet 

er fuldt udviklet – det vil sige omkring 25. maj. 

Anden sprøjtning skal ske to til tre uger senere, 

når akset er skredet igennem – det er 

omkring 15. juni. Det er vigtigt ikke at overskride 

de to-tre uger mellem sprøjtningerne, 

for hveden skal være beskyttet mod angreb af 

svamp i denne periode. 

- Hellere være for tidligt end for sent ude, og 

pas på vejret, som kan ødelægge timingen, 

pointerer Ditte Clausen. 

Dosis bør justeres ud fra kornprisen og det 

aktuelle smittetryk, og Ditte Clausen forventer 

en pris på 100-160 kroner pr. hkg. 

- Det betyder, at ud fra forsøgene er det mest 

lønsomt at bruge halvdelen af en normaldosis 

til de to afsluttende sprøjtninger. 

- Hvis man forventer meget regn efter den 

sidste og afsluttende sprøjtning kan doseringen 

øges, forklarer hun. Til den første sprøjtning 

mod eventuel meldug anbefaler hun at 

bruge 20-25 procent af en normaldosis. 

Strategi efter vårbyggens anvendelse 

Ifølge Ditte Clausen er de fleste sorter af vårbyg 

resistente overfor meldug, så indsatsen 

skal have fokus på rust. 

- Foderbyg vil jeg kun svampebeskytte en 

gang, mens jeg vil dele indsatsen på to sprøjtninger 

i maltbyg, siger hun. 

Det betyder, at foderbyg sprøjtes ved skridning 

med en kvart dosis af en tankblanding af 

Comet og Folicur eller alternativt Bell. 

- Når der ingen risiko er for meldug i vårbyggen, 

kan Bell være en løsning, siger hun. Hun 

påpeger også, at der kan være grund til at 

køre med samme midler i hvede og byg for at 

få et enklere system at håndtere. 

Maltbyg sprøjtes med en kvart dosis Folicur i 

første sprøjtning, når den er under strækning. 

Anden sprøjtning gennemføres ved gennemskridning 

med en tankblanding af kvart dosis 

Comet og Folicur. 

Normalt vil første sprøjtning ligge omkring 15. 

maj og sidste sprøjtning omkring 5. juni. 

- I 2011 anbefalede jeg ikke vækstregulering, 

men det er en god forsikring i kraftige marker. 

Så i 2012 vil jeg foreslå, at der bruges Terpal 

til dem, tilråder Ditte Clausen. 


5

Svampebekæmpelse i hvede 

Det gælder om at minimere risikoen 

for udbyttetab og anvende sin 

sunde fornuft, når årets strategi 

skal fastlægges og gennemføres 

6 

Af Stefan Ellinger, 

stefan.ellinger@basf.com 

I den rationelle hvededyrkning er planlægning 

en afgørende faktor for succes, 

og det er altid vigtigt at have den nødvendige 

information til rådighed. 

Opdateret information om sorternes 

modtagelighed kan for eksempel findes 

på SortInfo, og det er vigtigt at bemærke, 

at modtageligheden overfor eksempelvis 

meldug kan ændre sig over tid. 

,, 

Har man først valgt de rigtige 

produkter, så består 

opgaven »kun« i at beslutte 

dosering, antal sprøjtninger 

og sprøjtetidspunktet 

Herudover skal der selvfølgelig tages 

hensyn til de lokale faktorer omkring 

såtidspunkt, jordtype, sædskifte og 

jordbearbejdning på markniveau. Det er 

som altid også nyttigt at inddrage såvel 

egne som naboers erfaringer fra den 

seneste vækstsæson. 

Septoria viser sig på bladene som små 

brune pletter, der efterhånden afbleges 

i midten. Pletterne vokser og flyder ved 

kraftige angreb sammen til større områder. 


De fleste tager vel udgangspunkt i sidste 

års sprøjteplan og de svampemidler, 

man er fortrolig med at anvende - og 

allerede har gode erfaringer med. 

Der er til sæson 2012 ikke udsigt til nye 

svampemidler på markedet. Har man 

først valgt de rigtige produkter, så består 

resten af opgaven ”kun” i at beslutte 

dosering, antal sprøjtninger og sprøjtetidspunkt. 

Det er selvfølgelig ikke praktisk muligt at 

sprøjte alle arealer på en gang. Så her er 

der også behov for prioritering og korrektion; 

for eksempel med hensyn til 

doseringen. Husk i den forbindelse også 

på, at de forsøg, som hele rådgivningen 

hviler på, er udført i småparceller, er 

sprøjtet på det optimale tidspunkt og 

med en sprøjteteknik, der ofte ligger 

langt fra praksis med hensyn til dyser og 

væskemængder. 

Den forventede kornpris har selvfølgelig 

også indflydelse på sprøjteplanen, da 

der er en nøje sammenhæng mellem 

indsats og risiko. Alt andet lige bør en 

høj kornpris medføre en lavere risikovillighed 

- også når det gælder svampesygdomme. 

Pluk de lavthængende frugter 

I planlægningsfasen er det en god ide at 

tænke over, om der eventuelt skulle 

være et par lavthængende frugter, som 

man endnu ikke har høstet. 

Det kunne måske være omkring sprøjteteknik 

og vandmængde. Forsøg har vist, 

at der kan høstes 1,5 hkg pr. hektar i 

merudbytte ved at øge vandmængden 

fra 100 til 200 liter vand pr. hektar ved 

aksbeskyttelsen. Det kan være let tjente 

penge, hvis det er praktisk muligt. 

Der kunne måske også ligge en rationaliseringsgevinst 

ved at reducere antallet 

af svampemidler i sprøjteplanen, på 

lageret og på indkøbssedlen. Det kan 

for eksempel ske ved at anvende de 

samme midler i alt korn og blot tilpasse 

dosering og antal sprøjtninger efter 

behov. 

Ved opfodring af høsten på bedriften 

kan det også være en ide at regne ikke 

bare på udbytte som hkg kerne pr. hektar, 

men også på kvalitetsparametre 

som foderværdi (FEsv). Her kan der 

ligge en ekstra gevinst på flere hundrede 

kroner pr. hektar. 

Som udgangspunkt bør der planlægges 

to-tre svampesprøjtninger med mulighed 

for at korrigere for vejrlig og sygdomstryk. 

Med tre sprøjtninger opnår man en 

systematisk og effektiv dækning af de 

øvre bladetager og akset med sprøjtevæske 

– netop de dele af planten som 

skal levere kernefyldning og derfor holdes 

fri for svampesygdomme længst 

muligt. 

Det er altid vigtigt at 

komme godt fra start 

En sprøjtning i det tidlige forår - når 

væksten for alvor er ved at komme i 

gang - sigter primært på at få kontrol 

over de svampesygdomme, som kan 

sprede sig meget hurtigt i modtagelige 

sorter; nemlig meldug og gulrust. 

Er der set angreb allerede om efteråret, 

er der særlig grund til at være på vagt. 

Også hvedebladplet (DTR) kan spredes 

hurtigt i ensidige sædskifter uden pløjning, 

hvor smitten sker fra stub- og 

halmrester på jordoverfladen. 

Det anbefales altid at vælge en såkaldt 

bredspektret løsning – det vil sige en 

løsning som samtidig giver en god forebyggende 

effekt mod septoria. Septoria 

spreder sig relativt langsomt fra de 

nedre til øvre plantedele. En tidlig sprøjtning 

giver mere ro og sikkerhed omkring 

Blad med septoria angreb hvori de sorte, 

knappenålstore frugtlegemer (pyknidier) 

kan ses med det blotte øje.

Forslag til fordeling 

af doseringerne 

Den vejledende dosering af svampemiddel 

i en modtagelig sort bør 

med en forventet kornpris på 135 

kroner pr. hkg eller mere være pr. 

behandling (i procent af normaldoseringen): 

st. 30-32 st. 39 st. 59-61 

20-25 % 40-50 % 30-35 % 

Ovenstående vejledende doseringer 

skal selvfølgelig tilpasses den 

aktuelle situation, men kan anvendes 

som udgangspunkt i sprøjteplanen. 

denne vigtige svampesygdom, som kan 

udvikle sig i alle sorter, hvis vejret er til 

det. 

Især på store bedrifter, hvor sprøjtekapaciteten 

kan være en begrænsende 

faktor, og planlægningen af de forskellige 

opgaver i marken er vigtig, kan en 

tidlig sprøjtning betragtes som risikostyring 

– selv om der ikke er synlige angreb 

på sprøjtetidspunktet. 

Ceando indeholder to aktive stoffer og 

giver en effektiv og bred bekæmpelse af 

alle aktuelle svampesygdomme inklusiv 

gulrust. Kun hvor der er risiko for angreb 

af hvedens bladplet (DTR), er det nødvendigt 

at tankblande Ceando med et 

andet svampemiddel. 

Den vigtigste sprøjtning 

Fanebladet skal levere det meste af 

fotosyntesen i de seks-syv uger hvor 

kerneindlejringen finder sted. Man bør 

derfor naturligvis være særlig opmærksom 

på at få beskyttet dette blad effektivt 

og langvarigt. 

Der går cirka tre uger fra infektion med 

septoria til de første symptomer viser 

sig. Selv 8 -10 dage efter infektion kan 

man stadig stoppe latente angreb med 

de mest effektive midler. Hveden bør 

sprøjtes lige så snart, fanebladet er foldet 

ud, og der bør anvendes 200 liter 

sprøjtevæske pr. hektar. 

En god dækning og nedtrængning sikrer, 

at også det andet blad bliver dækket 

med sprøjtevæske. På denne måde holdes 

også dette blad sundt i længere tid, 

og man forsinker spredningen af septoria 

til fanebladet og akset. 

I efteråret 2011 blev der på mange lokaliteter og i flere forskellige hvedesorter observeret 

kraftige angreb af rust. På billedet er det angreb i efteråret af gulrust i sorten 

Taureg. Det bliver interessant at se om der efter den milde vinter, som det indtil nu i 

skrivende stund har været, vil være angreb af gulrust i hveden til foråret. 

Har man udført en tidlig sprøjtning som 

beskrevet ovenfor og fået beskyttet det 

første og andet blad effektivt, så er man 

rigtig godt på vej til et højt udbytte og en 

god kvalitet. 

Bell giver cirka en uges ekstra virkningstid 

i forhold til Opus, og tilsætningen af 

Comet løfter netto-merudbyttet. Denne 

løsning har været den foretrukne de 

seneste par år på tusindvis af hektar. 

Kombinationen af tre aktive stoffer, der 

arbejder sammen, leverer et godt resultat 

under alle forhold – også når forholdene 

er mindre gunstige. 

Sidste sprøjtning - kronen på værket 

10 -14 dage efter sprøjtningen af fanebladet 

– når akset er kommet helt frem 

– er det tid til den afsluttende sprøjtning. 

Igen bør der vælges en sprøjeteknik, så 

også fanebladet og det andet blad dækkes. 

Forslag til sprøjteplan 2012 

Der tilsættes et insektmiddel mod bladlus 

og/eller hvedegalmyg, hvis sprøjtetærsklen 

er overskredet på sprøjtetidspunktet. 

Selv sene angreb af bladlus 

kan koste dyrt. I 2009 blev der således i 

Landsforsøgene høstet op til 1,6 ton 

merudbytte pr. hektar for en behandling 

mod bladlus. 

Der vil altid være nogen usikkerhed 

omkring den nødvendige dosering til 

sidste sprøjtning, da ingen jo kender vejret 

frem til høst og den endelige dato for 

tærskning. Der er en ret lineær sammenhæng 

mellem dosering og virkningstid 

på dette tidspunkt, hvor der 

ikke længere er nogen fortyndingseffekt 

fra nyvækst. 

Hvor der er risiko for infektion af aksfusarium, 

kan den sidste sprøjtning eventuelt 

trækkes til st. 63-65, og Bell udskiftes 

med Osiris. 

Pløjning, vekslende sædskifte st. 30-32 0,3-0,4 Ceando 

(inkl. sorter modtagelige for meldug og rust) 

Ingen pløjning, ensidigt sædskifte (hvede) 0,3 Ceando + 

Den første sprøjtning kan i mange tilfælde propiconazol 

fint kombineres med vækstregulering 

(CCC) og/eller ukrudtsbekæmpelsen. 

Til beskyttelse af fanbladet st. 39 0,5 Bell + 0,15 Comet 

10 - 14 dage senere når akset er st. 59-61 0,4 Bell + 0,1 Comet 

kommet helt frem eller 0,5 Bell 


7

Cantus + Roller sikrer 

topudbytte i raps 

Tilsætning af 0,1 liter Roller pr. 

hektar til Cantus øger effekten af 

svampesprøjtningen i vinterrapsen 

8 

Af Jakob Skodborg Jensen, 

jakob.skodborg-jensen@basf.com 

Behovet for svampesprøjtning i raps har 

man gennem nogle år forsøgt at forudsige, 

men erfaringerne er meget dårlige. 

Modellerne, som man har forsøgt anvendt 

som guideline for behovet, virker 

ikke. Det har ikke været muligt at give 

noget fornuftigt bud på, hvornår man 

bør behandle - eller eventuelt undlade 

en indsats. 

Eller jo – har man en god rapsmark, så 

bør den svampesprøjtes for at sikre et 

højt udbytte. 

Raps uden stress og sygdomme 

Med priser omkring tre kroner pr. kg 

raps er det en rigtig god forretning at 

avle raps – hvis man kan producere et 

godt udbytte. 

Mange landmænd avler fire-seks ton 

raps pr. hektar, og her er man ikke i tvivl 

om, at rapsen skal svampesprøjtes. 

Rapsen skal have gode vækstbetingelser 

til at producere skulper og til at fylde 

frøene så godt som muligt. 

Angreb af sygdomme og insekter med 

videre kan ødelægge rapsens mulighed 

Efilor - nyt svampemiddel til raps 

BASF arbejder pt. på at få godkendt 

et nyt svampemiddel til raps. Efilor 

hedder produktet, og det indeholder 

to aktivstoffer – Boscalid (Cantus) og 

Metconazol (Juventus). Efilor forventes 

godkendt i løbet af 2012, og markedsføringen 

starter i 2013. Efilor er et 

flydende produkt og er afprøvet i en 

række europæiske forsøg – hvor det 

er endnu mere effektivt mod svampesygdomme 

end Cantus. 

Fordelen ved to aktivstoffer er, at 

svampene bekæmpes med flere forskellige 

virkemekanismer, hvorved der 

opnås større effekt og mindre risiko 

for udvikling af resistens. 


for at vokse optimalt. Sker det, mistes 

både udbytte, kvalitet og ensartetheden 

i marken. 

Målet er en ensartet afgrøde, der er i 

god produktion så længe som muligt. 

Høst kun raps når den er moden 

Hos mange landmænd ligger det på 

rygmarven, at vinterraps skal høstes før 

hvede. Og det resulterer nogen gange i, 

at rapsen høstes, inden de nederste 

skulper er modne, og de ryger derfor 

bagud af mejetærskeren. 

Her skal man altså have tålmodighed til 

at vente og eventuelt høste noget hvede 

først. 

Alternativt kan rapsen nedvisnes med 

glyphosat 14 -16 dage før høst. 

,, 

Har man en god rapsmark, 

så bør den svampesprøjtes 

for at sikre et højt udbytte 

Cantus + Roller 

har fået anerkendelse 

Svampemidlet Cantus er det mest effektive 

middel i raps. Det kan bl.a. ses i den 

»rating«, Videncenter For Landbrug giver 

midlet. 

Cantus har samlet højeste effekt mod 

alle tre ”betydelige” sygdomme i raps, 

nemlig knoldbægersvamp, skulpesvamp 

og gråskimmel. 

Det er primært sygdommen storknoldet 

knoldbægersvamp, der er varslet imod, 

da denne sygdom er meget udbyttekrævende. 

Men på grund af hyppigheden 

af skulpesvamp og gråskimmel bør 

disse tages lige så alvorligt. 

Flere års forsøg har vist, at man kan forbedre 

effekten og udbytterne med 

Cantus ved at tilsætte 0,1 liter pr. hektar 

af additivet Roller. Det er vist i figur 1. 

Derfor er det vores anbefaling at behandle 

rapsen i fuld blomst med 0,35- 

0,5 kg Cantus pr. hektar tilsat 0,1 liter 

Roller pr. hektar. 

Hertil skal det nævnes at forsøg og 

praksis ofte kan være langt fra hinanden. 

Forsøg udføres i små parceller, og 

praksis helt anderledes. I parcellerne 

har man normalt en ensartet afgrøde, 

Cantus er særdeles effektiv mod knoldbægersvamp, 

skulpesvamp og gråskimmel, 

som er de mest udbyttekrævende 

svampesygdomme i rapsen om foråret. 

på en god lokalitet. I praksis skal man 

opnå en ensartet og god afgrøde over 

et stort areal, og her er Cantus et rigtig 

godt værktøj. Landmænd med udbyttemåler 

på mejetærskeren refererer ofte til 

400-800 kg i merudbytte med Cantus. 

Anbefaling til optimal anvendelse 

Cantus + Roller anvendes fleksibelt i 

blomstringsperioden med optimal anvendelse 

i fuld blomst (st. 65). 

Ved sprøjtning ved begyndende blomstring 

(st. 59) anbefales 0,5 kg pr. hektar 

for at opnå langtidseffekt på skulpesvamp. 

I fuld blomst (st. 65) bør doseringen 

være 0,35-0,50 kg pr. hektar. 

Cantus kan blandes med 0,15 liter 

Fastac 50 pr. hektar mod skulpesnudebiller 

og galmyg. 

Merudbytte (kg/ha) 

200 

180 

160 

140 

120 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

0,35 Amistar 

+ 0,35 Folicur 

0,35 Cantus 0,35 Cantus 

+ 0,1 Roller 

LSD ns 

Figur 1. Landsforsøgene 2010-2011 

(n=14) Udbytte i ubehandlet 3.927 kg 

pr. ha (standardkvalitet). Uddrag. Uden 

efterårsbehandling. Behandlet i st. 65.

Vinterraps har potentiale 

til højt udbytte 

Hele 10 spændende rapssorter 

afprøves i storskala på sydfynske 

Egeskov Landbrug – og der afprøves 

forskellige strategier med 

hensyn til gødskning og plantebeskyttelse 


ndh@ndhtxtfoto.dk 

I samarbejde med Egeskov Landbrug 

har BASF, Monsanto, Nordic Seed og 

Yara etableret en cirka 10 hektar stor 

mark med vinterraps på Egeskov Landbrug 

på Sydfyn. 

Marken skal bruges til at screene de 

kommende rapssorter til det danske 

marked med forskellige strategier for tildeling 

af gødning og anvendelse af 

planteværn. 

- Vi vil også bruge arealet til at vise landmænd, 

at vinterraps er en meget spændende 

afgrøde med potentiale til at give 

et højt udbytte, fortæller Klaus Nielsen 

fra BASF. 

,, 

Vinterraps er en højværdiafgrøde. 

I de bedste år er 

der høstet over fem ton pr. 

hektar i gennemsnit 

Derfor er vinterraps en god afgrøde 

Han påpeger, at dyrkning af raps er særdeles 

interessant på grund af: 

• stabilt høje afregningspriser 

• at det er en af de bedste vekselafgrøder 

• muligheden for højt udbytte 

• og ikke mindst et højt dækningsbidrag 

Den opfattelse er driftsleder Bo Jensen 

på Egeskov Landbrug enig i. 

- Vi har i mange år dyrket mest muligt 

raps, og vi har vores egen rapsmølle, 

hvor vi laver rapsolie til fødevarebrug, 

forklarer han. 

Dermed siger han også, at for Egeskov 

Landbrug er vinterraps en højværdiafgrøde, 

der passes godt på lige fra 

etablering til høst. I de bedste år er der 

derfor høstet over fem ton pr. hektar i 

gennemsnit. 

Og med et skarpt fokus i marken er det 

således også muligt at høst endnu højere 

udbytter på fem-seks ton pr. hektar 

eller endda mere. 

Raps er ikke bare raps 

Vinterraps skal sås rettidigt i de første 

to-tre uger af august måned - dog er 

nogle sorter mere tolerante overfor en 

sen såning end andre. 

Få sorter kan anvendes til mere specifikke 

formål - eksempelvis har Monsanto 

indgået samarbejde med DLG om dyrkning 

af Vistive raps. Det er en ny serie af 

vinterrapssorter, med et højt indhold af 

oliesyre og et lavt indhold af linolensyre. 

Rapsolien er unik,den kan tåle høje temperaturer 

og er velegnet fritering, holde 

længe og smager rigtig godt. 

Også på andre områder sker der en 

udvikling inden for dyrkning og anvendelse 

af raps, og demonstrationsmarken 

på Egeskov skal være med til at fortælle 

den historie. 

Klaus Nielsen viser fra demonstrationsmarken 

en rapsplante (til venstre) der er vækstreguleret 

og (til højre) en rapsplante der 

ikke er behandlet. Den behandlede plante 

er tydeligt mere kraftig og tæt i væksten. 

Vejret gav sen såning 

For at opnå topudbytte skal fundamentet 

for raps lægges allerede i 

august måned. Målet på Egeskov 

var at så rapsen først i august. Men 

regn og atter regn betød, at der ikke 

blev sået før 26. august i et ikke helt 

optimalt såbed. 

Strategien blev næsten fulgt til 

punkt og prikke herefter - dog lykkes 

det ikke at få udført ukrudtbehandling 

med Command CS og 

Stomp. I stedet blev anvendt en 

kombination af Focus Ultra + Dash 

til bekæmpelse af spildkorn, fulgt 

op af Kerb 400 til bekæmpelse af 

specielt rajgræsser. 

Der blev tilstræbt etableret cirka 40 

planter pr. kvadratmeter. Samtidig 

med såningen blev tilført 60 kg 

kvælstof pr. hektar i en speciel Yara 

NPKS gødning, som er tilpasset 

rapsens behov for alle næringsstoffer 

fra vækststart. 

Fremspiringen var meget fin, hurtig 

og ensartet. For at styre og holde 

vækstpunktet tæt ved jordoverfladen 

blev der udført en vækstregulerende 

sprøjtning med Juventus 90, 

da rapsen havde udviklet fem 

blade. 

På hjemmesiden www.agro.basf.dk 

kan du se video fra marken på Egeskov 

- med fokus på sprøjtningerne 

af spildkorn og græsukrudt samt 

vækstregulering. 


9

Det betaler sig at forebygge 

svampe i sukkerroer 

Et ordsprog siger ”Det er bedre at 

forebygge end at helbrede”, og det 

gælder også mod de svampesygdomme, 

der angriber bladene på 

roerne i hele vækstsæsonen 

Af Klaus Nielsen 

klaus.nielsen@basf.com 

Året 2011 vil af mange landmænd blive 

husket for et meget vanskeligt år med 

hensyn til at få udført svampesprøjtningerne 

i sukkerroer på grund af regn og 

atter regn. 

Det kunne være gjort anderledes 

Set i et helikopter-perspektiv skulle den 

første svampesprøjtning have været 

udført ultimo juli måned som en forebyggende 

sprøjtning - og den skulle være 

fulgt op cirka tre-fire uger senere. 

Anbefalingen i dag er, at første svampesprøjtning 

udføres ved begyndende 

angreb og senest, når 10 procent af 

planterne er angrebet - eller når der 

udsendes en varsling fra planteavlskonsulenterne. 

Det var i 2011 først i august 

måned samtidig med, at regnen satte 

ind, hvilket efterfølgende gjorde det særdeles 

vanskeligt at færdes i marken. 

Etableret angreb kræver 

højere dosering 

Der kan både være for og imod strategiplanlægning 

mod svampesygdomme. 

Det er et faktum, at såfremt der er et 

etableret svampeangreb på planterne, 

skal doseringen af svampemidlerne 

øges med op til det dobbelte for både at 

bekæmpe angrebet og efterfølgende 

holde planterne sunde i op til fire uger. 

Ud fra et perspektiv om dosering er det 

altid bedst at forebygge, hvor der samtidig 

kan anvendes tilpassede doseringer. 

Indsatsen er særdeles lønsom 

BASF gennemførte i samarbejde med 

Nordic Beet Research i 2011 forsøg 

med forskellige strategier, der med al 

tydelighed viste, at svampesprøjtninger 

er særdeles lønsomme. 

Ved en behandling med to gange 0,5 

liter Opera pr. hektar er der opnået et 

10 BASF magasinet • Vinter 2012 

merudbytte på 1,65 ton sukker pr. hektar 

og et nettomerudbytte på 1.700 kroner 

pr. hektar i DB kvoteroer. 

I forsøget var der også indlagt en strategi 

med to gange 0,25 liter Opera pr. 

hektar (landmandspraksis), hvor sidste 

sprøjtning er udført to uger for sent. Her 

blev der et tab af sukker på 0,63 ton pr. 

hektar i forhold til den førnævnte strategi. 

Der er angreb af svamp hvert år 

Alle svampesygdomme (meldug, bederust, 

ramularia og cercospora) optræder 

mere eller mindre hvert år. 

Kombinationen af vejret gennem sæsonen 

- tørt/varmt, fugt/regn, høj luftfugtighed/høj 

temperatur - med udsving fra 10 

til 30 grader C gør, at alle typer svampe 

Strategi i sukkerroer 2012 

Medarbejdere 

fra BASF besigtigersprøjteforsøget 

hos 

Nordic Beet 

Research 

13. oktober 

2010. 

opnår ideelle betingelser for udvikling af 

deres sporer, som kan angribe bladene 

på sukkerroerne i hele vækstperioden. 

Derfor anbefales en strategi baseret på 

to til tre sprøjtninger med Opera afhængig 

af forventet tidspunkt for at tage 

sukkerroerne op. På den måde bliver 

mest mulig rod, sukker og dermed udbytte 

for roedyrkeren. 

Strategi for svampebekæmpelse 

i 2012 

BASF strategiforsøgene (2010 - 2011) 

har i begge år vist, at de bedste udbytter 

opnås ved anvendelse af to gange 

0,5 liter Opera pr. hektar. 

Doseringen afhænger af optagelsestidspunktet 

og det aktuelle sygdomstryk. 

Opera har en sprøjtefrist på fire uger. 

4 ugers 

behandlingsfrist 

Max. 1,0 liter 

pr. hektar 

Juli 

August September 

15 20 25 31 5 10 15 20 25 31 5 10 15 20 25 30 

Optagning sept. Opera 0,50 l/ha 

Optagning okt./nov. 

Optagning nov./dec. 

Opera 0,50 l/ha 



Opera 0,25 l/ha Opera 0,25 l/ha 

Anvend min. 200 liter vand pr. hektar. Ved mildt vejr og sen optagelse, kan der være 

behov for en tredje sprøjtning for at sikre optimale vækstbetingelser for sukkerroerne.

AgCelence ® ...fordele 

der er til at få øje på 

Udover et forventeligt højere udbytte 

fra svampebekæmpelse kommer 

også fordele i form af bedre 

kvalitet, opbevaring og fodring. 

AgCelence effekt opnået i forbindelse 

med behandling med Opera 

i henholdsvis majs til kvægfoder 

og sukkerroer til fabrik. 

Af Jakob Willas Jensen, 

jakob-willas.jensen@basf.com 

Svampemidlet Opera har gennem mange 

år været det mest effektive middel 

overfor svampesygdomme i sukkerroer, 

og er i flere års forsøg det middel, som 

har givet sukkerroeavleren det højeste 

udbytte samt netto dækningsbidrag pr. 

hektar. 

Opera har nu også været afprøvet i 

Landsforsøg med majs i tre år og er det 

første og eneste godkendte middel, der 

kan anvendes i majs. 

Udover højere udbytter viser årets resultater 

i Landsforsøgene også, at der er 

mere grønt bladareal i ensilage- og kernemajs 

efter behandling med Opera. 

Ved Aarhus Universitet har man i forsøg 

med kernemajs blandt andet påvist 

større kolber efter behandling med 

Opera. 

,, 

Hvor der var anvendt 

Opera, havde planterne helt 

frem til høst fordelen af de 

grønne blade og dermed 

den optimale kolbeudvikling 

Derfor virker AgCelence 

Opera indeholder to velkendte aktivstoffer 

(epoxiconazol og pyraclostrobin), der 

begge er kendt fra Opus og Comet. 

Pyraclostrobin hører til gruppen af strobiluriner, 

der bekæmper svampen ved at 

hæmme dens ånding og energiopbygning. 

Men Opera kan mere end det, for Opera 

kan også have en positiv indflydelse på 

udbytte og kvalitet, selvom der ikke er 

synlige angreb af svampesygdomme. 

Det skyldes dels, at fotosyntesen og 

produktionsevnen forbliver intakt i plan- 

ten under vækstsæsonen og dels, at 

dannelsen af ethylen i planterne reduceres, 

hvorved man ser de såkaldte ”forgrønnende 

effekter”. 

Derfor sikrer man sig fordelene af maksimalt 

udbytte og sunde planter frem 

mod høst. 

AgCelence - øger både udbytte 

og kvalitet 

Hos Herman Nielsen (se side 14 -15 i 

dette magasin) var effekterne af Opera 

to uger før forventet høst af ensilagemajs 

helt tydelige i marken. 

I den halvdel af marken, hvor der var 

anvendt Opera, havde planterne helt 

frem til høst fordelen af de grønne blade 

og dermed den optimale kolbeudvikling. 

I den ubehandlede del af marken var 

majsen tydeligt nedvisnet, og væksten 

stoppet. Resultatet var mere energi 

(Nel20) og højere fordøjelighed (mindre 

tørstof til en FE) i de analyserede prøver 

fra den behandlede del af marken. 

Lignende erfaring er opnået i to forsøg 

(se side 13 i dette magasin) gennemført 

af Institut for Agroøkologi - Pesticidforskning 

og Miljøkemi, Aarhus Universitet. 

Her startede sygdomsangrebene i 

kernemajs tidligt. I september måned 

var den ubehandlede majs visnet helt 

ned, mens de behandlede stadig stod 

med grønne blade. 

Udover merudbytter på over 50 procent 

i disse forsøg undersøgte man også 

hvilke udbytteparametre, der bidrager til 

Fakta om Opera 

• Opera er et svampemiddel med 

en særdeles god effekt mod en 

lang række sygdomme i flere 

forskellige afgrøder. 

• Opera kan have en positiv indflydelse 

på udbyttet og/eller 

kvaliteten af den høstede afgrøde, 

selv om der ikke er synlige angreb 

af svampesygdomme. 

• Opera er godkendt til majs 

i stadie 32-51 med 0,75-1,5 liter 

pr. hektar. 

• Opera er godkendt til sukkerroer 

med 0,5-1,0 liter pr. hektar. 

merudbytterne. Kolbelængde, kolbediameter, 

kolbevægt og kernevægt og kolbefyldning 

var signifikant forbedrede, 

hvor der var anvendt Opera. 

Mere for pengene 

med AgCelence 

Men fordelene med Opera begrænser 

sig ikke kun til effekterne i marken. Der 

er nemlig større indtjening når man fodrer 

med den optimale kvalitet. Dertil 

kommer muligheden for at hæve foderoptagelsen, 

når foderet har den ønskede 

struktur, optimal pakning i siloen, og 

derfor bedre mælkesyregæring - blandt 

andet når man opnår den ønskede 

struktur/snitlængde i majsensilagen, 

fordi majsen er mere frisk ved høst. 

En behandling med Opera har altså ikke 

bare givet grønnere blade og større kolber 

i majs - også i stalden kan man sige, 

at der er fordele, der er til at få øje på. 

Komprimeringen af stakken er vigtig for at opretholde kvalitet og mindske tabet 

ved opbevaring af majsensilagen. Der skal være fokus på kvaliteten i majs hele 

vejen gennem værdikæden frem til foderbordet. 


11

Der er betaling for Opera i majs 

Udover betydelige merudbytter, 

viser friskanalyser af ensilagemajs, 

at svampebehandlede majs har 

mere energi (Nel20) og bedre fordøjelighed 

(kg ts/ FE) end ubehandlet 

majs. Der kan komme endnu mere 

fokus på de effekter man får når 

man anvender Opera i majs 

Af Jakob Willas Jensen, 

jakob-willas.jensen@basf.com 

Årets erfaringer fra majsmarkerne viser 

igen, at der er behov for øget fokus på 

bekæmpelse af svampesygdommene i 

majs. For der er mange fordele at hente 

ved de effekter, Opera har på svampesygdommene, 

der nedsætter såvel kvaliteten 

som kvantiteten af udbytterne. 

De senere års erfaringer har nemlig tydeligt 

dokumenteret, at bladsygdommene 

majs-øjeplet (Kabatiella) og majsbladplet 

(Helminthosporium) forekommer 

stadig mere udbredt. Intet tyder på, 

at problemet er blevet mindre de senere 

år – tværtimod. 

Allerede i begyndelsen af juli rapporterede 

BASF om de første sygdomsangreb i 

markerne i Sønderjylland. Det skulle vise 

sig kun at være startskuddet til uhørt tidlige 

og kraftige angreb af øjeplet over 


hele landet i såvel ensilagemajs som 

kernemajs. 

Høst op til 900 FE mere pr. hektar 

I årets forsøg med både kerne- og ensilage-majs, 

er der opnået statistisk sikre 

merudbytter på svampebehandlingerne 

- også efter omkostningerne er betalt. 

I majssædskifter uden pløjning er der 

høstet helt op til 900 FE i netto-merudbytte 

til majshelsæd. Praktisk erfaring 

gennem flere år viser, at behandlingen 

når majsen har omkring 8 blade og er 

110 -120 cm, fungerer optimalt for langt 

de fleste. Anbefalingen er derfor at man 

skal i majsen for at se udvikling fra begyndelsen 

af juli måned og frem. 

Forsøgene danner baggrund for en 

anbefaling af 1 l Opera i 250-300 l vand. 

Anvender man 1,0 l Opera i første behandling, 

er der altså mulighed for en 

opfølgning med 0,5 l Opera, da der må 

anvendes i alt 1,5 l Opera i majs. 

Mange erfaringer i hele landet 

I årets forsøg har det været bemærkelsesværdigt 

at se, hvordan Opera giver 

30-40% mere grønt bladareal i majsen, 

helt frem til høst i oktober. Forsøgene 

bekræfter en række erfaringer BASF har 

høstet i samarbejde med landmænd og 

Der er gode erfaringer med at behandle med Opera,når majsen har cirka otte blade og er 110 -120 cm høj. 

konsulenter rundt i landet. Udover resultater 

fra forsøgene, er der analyseret 

ensilage-kvalitet fra 30 behandlede og 

ubehandlede marker i hele landet. Konklusionerne 

herfra er, at Opera kunne 

påvirke kvaliteten af den høstede majs. 

Friskanalyserne viser, at de svampebehandlede 

majs har mere energi (Nel20) 

og højere fordøjelighed (lavere kg ts/ 

FE). Resultaterne var 1,16 kg tørstof/ FE 

i ubehandlet og 1,13 kg tørstof/FE hvor 

der var anvendt Opera. Tilsvarende var 

energiindholdet henholdsvis 6.52 MJ/kg 

tørstof i ubehandlet og 6.64 MJ/kg tørstof 

når der var anvendt Opera. 

Når udbytte og kvalitet er afgørende 

Ser man på betydningen for den enkelte 

landmand, er de to første ting mange 

nævner forsyningssikkerhed (foderenheder 

pr. ha) og ikke mindst fokus på kvalitet 

for at optimere ydelsen. Oveni 

kunne man så lægge at højere udbytte 

og bedre kvalitet i majs også giver mulighed 

for at tilpasse sammensætningen 

i sædskifte. Det kunne f.eks være en fordel 

hvor man ønsker at tilpasse sammensætning 

af foderrationen, eller have 

en større andel af salgsafgrøder i sit 

sædskifte.

Klokkeklare resultater af 

svampebekæmpelse i majs 

Kolberne blev markant større, og 

tusindkornsvægten steg ligeledes 

markant i de forsøg, som Institut 

for Agroøkologi ved Aarhus Universitet 

gennemførte i 2011 med 

svampebeskyttelse af kernemajs 

med Opera 



- Det er sjældent, at vi gennemfører forsøg, 

hvor der er så store udslag for en 

indsats, siger Lise Nistrup Jørgensen. 

Hun er seniorforsker ved Institut for 

Agroøkologi - Pesticidforskning og Miljøkemi, 

Aarhus Universitet og har gennem 

mange år arbejdet med markforsøg. 

Forsøgene, hun taler om, var designet til 

at måle effekten af at beskytte majs mod 

svampesygdomme med forskellige 

svampemidler. Disse var blandt andet 

Opera, som i 2010 blev godkendt til formålet 

i Danmark. 

Resultatet af behandlingerne med Opera 

i forsøgene var, at tusindkornsvægt, 

kolbelængde, kolbediameter, kolbevægt 

og kolbefyldning var signifikant forbedret 

efter sprøjtning. 

- Derfor høstede vi også betragtelige 

merudbytter i 2011 i disse forsøg, fastslår 

hun. 

I det ubehandlede led var der et udbytte 

på 56,8 hkg pr. hektar, mens der i leddet 

med to sprøjtninger med hver 0,75 

liter Opera pr. hektar i henholdsvis stadie 

39 og stadie 60 var et merudbytte på 

37,1 hkg pr. hektar. Det svarer til en forøgelse 

på hele 65 procent. 

16 

15,8 

15,6 

15,4 

15,2 

15 

14,8 

14,6 

14,4 

Kolbelængde (cm) 

Ubehandlet 1,5 (39-51) 0,75 + 0,75 

(39-60) 

40 

35 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Merudbytte (hkg/ha) i majs 

Opera 1,5 Opera 0,75 

Forskningen mangler mere viden 

Forsøgene er gennemført i majs efter 

majs uden pløjning, men med overfladisk 

jordbearbejdning. 

- Man kan sige, at forsøgene var placeret 

i et worst case scenarie, da der kun 

blev set mindre kraftige angreb i pløjede 

marker, og hvor man ikke havde majs 

efter majs, forklarer Lise Nistrup Jørgensen. 

Forskningen har endnu ikke afdækket, 

hvordan risikoen og smittespredningen 

sker for de forskellige svampe, der kan 

angribe majs. 

- Vi ved at vejr og vind, jordbearbejdning 

og sædskifte har betydning for angrebene, 

men vil gerne blive bedre til at kunne 

forudsige, hvornår der er behov for at 

sprøjte, konstaterer hun. 

Navnene på svampene er der også 

uklarhed om, men der er flere svampe, 

som angriber majs i Danmark. 

Meget tidlige angreb i 2011 

I 2011 var der allerede i juli gang i angrebene 

af majs-øjeplet, og angrebene ud- 

200 

175 

150 

125 

100 

vs 39 vs 51-60 split 

Kolbevægt (g) 

Ubehandlet 1,5 (39-51) 0,75 + 0,75 

(39-60) 

Signifikant forskel mellem ubehandlet majs og majs med Opera (0,75 l/ha). Eskebjerg og Flakkebjerg 2011 (n=2) 

Figur 1 

Merudbytte (hkg/ha) for sprøjtning 

med Opera i to forsøg 2011 med 

kraftige angreb af majs-øjeplet. 

Der er sprøjtet på to tidspunkter 

og med to doseringer af hvert 

produkt. 

LSD værdien=8,9 hkg/ha. 

viklede sig kraftigt især i marker med 

majs efter majs uden pløjning. Tidlige behandlinger 

mellem stadie 33 og 51 (fra 

majsen er cirka en meter høj) klarede sig 

visuelt godt i forsøgene,mens senere behandlinger 

generelt gav dårligere effekt. 

Splitbehandling med to gange halv dosering 

gav generelt de bedste effekter. I 

september måned var de ubehandlede 

parceller visnet helt ned, mens de behandlede 

stadig stod grønne. 

Ved høsten i oktober 2011 blev der høstet 

store merudbytter for alle behandlinger. 

Bedste resultat blev opnået efter en 

splitbehandling. 

Doseringsresponsen ved sygdomsbekæmpelsen 

var forholdsvis begrænset, 

men merudbytterne var i 2011 klart 

bedst for de høje doseringer. 

Tidlig indsats giver mest 

Danske forsøg i majs udført de seneste 

tre år har vist, at der kan forekomme 

udbyttereducerende angreb af bladsygdomme 

i majs, og kemisk bekæmpelses 

har været lønsom i flere forsøg. 

Tidlige angreb har vist sig at have stor 

betydning for kolbestørrelsen og kerneindlejringen. 

Opera har vist gode effekter 

og merudbytter. 

- Vi så også, at tidlig indsats gav de sikreste 

effekter og merudbytter, men både 

tidlige og sene sprøjtninger har givet 

store merudbytter i 2011, siger Lise Nistrup 

Jørgensen. 

Her er vist de effekter, der blev opnået 

i forsøgene med hensyn til egenskaber 

ved majskolberne og kernevægten. 


13

Majs giver flere og bedre foder 

Herman Nielsen, Vellevgaard, har 

850 køer i staldene og 200 hektar 

majs i markerne, og han har 

erfaret, at der er mange fordele 

at hente ved at beskytte majsen 

mod svamp 



Alt skal optimeres for at få en sund økonomi. 

- Vi skal have mest muligt ud af vores 

indsats, og i år har jeg blandt andet erfaret, 

at svampebeskyttelse af majsen er 

et punkt, hvor vi kan hente en del fordele, 

konstaterer Herman Nielsen. 

Med udgangspunkt fra Vellevgaard ved 

Ulstrup driver han sammen med 13 

medarbejdere fem bedrifter, hvor der er i 

alt 850 køer og 550 hektar plus pasning 

af 370 hektar. 

Han er næsten lige kommet hjem fra en 

rejse til USA med halvdelen af hans 

medarbejdere, der gennem året har 

ydet en stor indsats for at nå det bedst 

tænkelige driftsresultat. 

- De er mine daglige sparringspartnere, 

og de bidrager alle til vores gode resultater, 

forklarer han. 

Hele øvelsen handler om at optimere og 

ad den vej forbedre resultaterne samtidig 

med, at omkostningerne sænkes. 

,, 

Hos BASF hedder det 

AgCelence ® , når der på 

den måde kan hentes en 

række fordele udover et 

øget udbytte 

Mindre tab og større udbytte 

Derfor har Herman Nielsen heller ikke 

brugt Opera i blinde til svampebeskyttelse 

af hans majs. 

- Mine erfaringer og de analyser, der er 

foretaget, viser, at der er god økonomi i 

at foretage svampesprøjtningerne, fastslår 

han. 

Hos BASF hedder det AgCelence, når 

der på den måde kan hentes en række 

fordele udover et øget udbytte. 

- Vi har fået flere foderenheder i stakken, 

som er pakket bedre, og det giver et 

mindre tab. 


Herman Nielsen i hans majs, der er sprøjtet med Opera. Billedet er taget 3. oktober 

- Samtidig giver det nok færre toksiner i 

majsensilagen, og det er også en stor 

fordel, siger Hermann Nielsen. 

Hans konklusion er: 

1. Større udbytte 

2. Bedre kvalitet af ensilagen 

3. Mere mælk 

4. Ekstra indtægt på bundlinjen 

Større fleksibilitet ved ensileringen 

Med et majsareal på 200 hektar tager 

det mange dage at gennemføre ensileringen. 

- Vi kan ikke påregne at komme til at 

snitte det hele på den optimale dag, så 

vi både får størst muligt udbytte og 

bedst mulig kvalitet, konstaterer Herman 

Nielsen. 

Med stadig større udbredelse af bladsvampe 

i de danske majsmarker er det 

dermed en god forsikring at kunne 

beskytte den. 

- Vi får større fleksibilitet med hensyn til 

høsttidspunktet, når angrebene af 

svamp er slået tilbage, påpeger han. 

I 2011 erfarede han også, at det ikke er 

noget problem at lade noget af majsen 

stå og høste den som kolbemajs – når 

den er beskyttet med Opera mod 

svamp. 

I stalden med en del af jerseykøerne, 

som kvitterer med højere mælkeydelse 

og bedre sundhed, når de får et koncentreret 

foder uden svampe. 

Nemmere at pakke i stakken 

Det synlige resultat af at sprøjte mod 

svamp er, at majsplanterne forbliver 

grønnere, når bladene ikke ødelægges 

og dermed visner som følge af svampeangreb. 

- Det er sværere at snitte den visne 

majs, og hjemme i stakken er det sværere 

at få den kørt ordentligt sammen, 

forklarer Herman Nielsen. 

Når stakken ikke er komprimeret godt 

nok, bliver kvaliteten af ensilagen ringere, 

og der er større risiko for gæringstab 

ved udtagningen. 

- Jeg har også en idé om, at svampesporer 

i stakken er med til at danne toksiner, 

som er negative for vores køers 

sundhed, uddyber han. 

Alle mælkeproducenter ved, at syge 

køer koster en masse – både tid til pleje 

og i form af en mindre ydelse.

nheder med Opera 

Forsøgene viser 

nettomerudbytter 

Tilbage i 2009 viste Landsforsøgene, 

at der var store merudbytter ved 

at beskytte majs til ensilering og 

modenhed med Opera. I 2010 var 

resultaterne ikke så overbevisende. 

I 2011 blev der hentet særdeles 

pæne merudbytter ved at bekæmpe 

svamp i majs – og desuden blev 

der hentet en hel del andre fordele 

ved indsatsen såsom en bedre 

foderværdi. 

Det er alle disse indlysende fordele, 

Herman Nielsen ønsker at hente til 

sin bedrift. 

Derfor var han også interesseret i at 

være med i en afprøvning af Opera i 

en del af hans 200 hektar majs i 

2011 sammen med BASF. 

- Vi bruger tid på at hente inspiration 

til forbedring af vores driftsresultater, 

og her var en oplagt mulighed 

for at blive bedre, siger Herman 

Nielsen om baggrunden for at være 

med. 

Mindre tørstof pr. foderenhed 

Med en høj ydelse i besætningerne er 

det også påkrævet, at foderet har en så 

høj kvalitet, så køerne kan få tilstrækkelig 

energi. 

- Hvis vi kan opnå, at der skal mindre 

tørstof til en foderenhed ved at beskytte 

vores majs mod svamp, er det en meget 

stor fordel, fastslår Herman Nielsen. 

En hjemmeavlet foderenhed er billigere 

end en indkøbt i kraftfoder – og her er 

der rigtig mange penge at hente. 

- Desuden kan vi uden problemer gå 

tættere på grænsen for køernes maksimale 

ydelse, når vi har det bedst tænkelige 

foder til dem, påpeger han. 

Bruger traktor og trailersprøjte 

Kort fortalt bliver majsen på Vellevgaard 

tildelt gylle før såningen. Efter såning er 

der de tidligere år sprøjtet to gange mod 

ukrudt. 

- Men i 2012 overvejer vi at radrense for 

at spare den ene ukrudtssprøjtning. 

- I stedet vil vi så bruge Opera på 

omkring to tredjedele af arealet med 

majs, fortæller Herman Nielsen. 

Baggrunden for denne fremgangsmåde 

er, at hans konsulent ønsker at holde 

behandlingsindekset lavt. 

- Men det kan godt være, at jeg sprøjter 

hele arealet mod svamp, siger han. 

Til den ene sprøjtning med Opera omkring 

10. juli kører han med sin traktor 

og trailersprøjte. Bommen kan hæves 

langt nok op til at få en dækkende 

sprøjtning – og majsplanterne i køresporene 

tager ikke skade af at blive bøjet 

ned af traktoren og sprøjten. 

- Det var ikke til at se, at vi havde kørt i 

dem så sent, forklarer Herman Nielsen. 

Dermed er de fleste i stand til at udføre 

sprøjtningen med egne marksprøjter. 

En sund plante med en stor kolbe, 

som danner udgangspunkt for en 

super ensilage. 

Sådan ser usprøjtet majs ud – billedet er 

taget 3. oktober 2011. 

Fakta om Vellevgaard 

• Fem ejendomme 

• 850 køer 

• 550 jerseykøer 

yder 8.900 kg EKM 

• 300 krydsningskøer 

yder 10.500 kg EKM 

• Ca. 1.700 dyr i alt 

• 900 hektar inklusiv pasningsaftaler 

•13 medarbejdere 

Majsen bliver ensileret udenfor i store 

stakke, og der er store værdier her, 

som danner basis for en effektiv 

produktion af mælk. 


15

Brug Bell til rajgræs 

lige før blomstring 

Der er pænt store, signifikante merudbytter 

at hente ved at bekæmpe 

svamp i alle typer af rajgræs, viser 

FrøavlsFORSØG 2011 udført af DLF 



- Et lidt højere N-niveau, vækstregulering, 

svampebekæmpelse og eventuel 

skårlægning af afgrøder, som ikke er 

gået i leje ved modenhed. Det er indsatsområderne, 

frøavlerne bør se nærmere 

på for at få høstet hele udbyttet i alm. 

rajgræs. 

Det påpegede Birte Boelt, forskningsleder 

ved Institut for Genetik og Bioteknologi, 

Forskningscenter Flakkebjerg i 

BASF magasinet fra maj 2011. 

,, 

Det er bemærkelsesværdigt 

så store udbytter, 

der er opnået med 

svampemidlet Bell 

i rajgræs 

At der blandt andet er en del at hente 

ved at bekæmpe svamp i rajgræs understreges 

nu af de markforsøg, som 

DLF har gennemført i 2011. 

- Vi fandt, at der er bemærkelsesværdigt 

store merudbytter ved at bruge svampemidlet 

Bell i rajgræs, fastslår Erling 

Christoffersen, avlschef i Vestdanmark 

hos DLF. 

Han henviser til de resultater, der er 

opnået i FrøavlsFORSØG 2011, som 

DLF står bag. 

Behandling skal ske i juni 

DLF har udført forsøg med svampebekæmpelse 

i rajgræs de seneste par år, 

og det er i disse forsøg, der er fundet 

store merudbytter. 

- I gennemsnit af tre forsøg i 2010 var 

der mellem 234 og 582 kg pr. hektar i 

merudbytte for forskellige svampestrategier, 

forklarer Erling Christoffersen. 

I 2011 er der ligeledes udført tre forsøg. 

- Her er det også bemærkelsesværdigt 

så store merudbytter, der er opnået med 

Bell, konstaterer han. 


I forsøgene er der for en enkelt behandling 

med 0,75 liter Bell opnået sikre 

merudbytter på mellem 249 og 543 kg 

pr. hektar. Det svarer til et nettomerudbytte 

på 3.400 kroner pr. hektar for det 

højeste udbytte. I alle tre forsøg var 

merudbytterne signifikante. 

Der er en tendens til, at jo senere sorten 

er, jo senere skal der behandles. 

- På den baggrund kan vi kun anbefale 

en strategi, hvor der som minimum 

sprøjtes med Bell i juni, siger Erling 

Christoffersen. 

Merudbytte selvom svamp 

ikke ses 

I forsøgene i 2011 blev der observeret 

angreb af svampe i rajgræsset i to ud af 

de tre forsøg. Alle tre forsøg blev 

behandlet ens, og sorterne var Mathilde, 

Turandot og Navarra, hvor Navarra er 

den sildige sort. 

I forsøget med Turandot blev der ikke 

fundet angreb af svampe – men alligevel 

blev der fundet signifikant merudbytte 

ved at bruge Bell. 

I forsøget med Mathilde blev der observeret 

både kronrust og bladpletsvampe. 

I det ubehandlede led var der 5,0 procent 

dækning med bladplet og 22,5 

procent dækning med kronrust. 

I Navarra var angrebsgraden noget mindre 

med 4,0 procent bladplet og 2,5 

procent kronrust. 

I de tre led, hvor Bell enten er anvendt 

alene eller sammen med et andet produkt, 

er der opnået en god bekæmpelse. 

Det viser den lave dækning, der var 

i disse parceller – og det er også i disse 

parceller, at merudbytterne var størst. 

Følg afgrøden tæt 

i maj og juni 

Ud fra forsøgsresultaterne har DLF følgende 

anbefalinger til avlerne i 2012: 

Følg afgrøden tæt i maj og juni måned 

Er der angreb af kronrust i maj, kan 

Folicur anvendes sammen med eventuel 

vækstregulering ved begyndende 

skridning. 

Uanset hvad, der er behandlet med i 

maj, skal afgrøden behandles i første 

halvdel af juni, og her anvendes Bell. 

1 

1A 

2 

Foto 1 og foto 1A (1A udlånt af 

DLF) Her ses kronrust i rajgræs. 

Foto 2 - Her er det sortrust, 

som har angrebet ubehandlet 

rajgræs. Foto udlånt af DLF. 

Foto 3 - Her er det en sund 

mark med rajgræs. Men selvom 

der ikke ses svamp lige før 

blomstring, er der alligevel 

merudbytte for en behandling 

med Bell. 

Foto 4 - Et par af de mange 

parceller, der blev anvendt i 

2011 til forsøg med bekæmpelse 

af svamp i rajgræs. 

Foto udlånt af DLF. 

3 

4

Vækstregulering giver ofte 

merudbytte i frøgræs 

Ved god forsyning med kvælstof 

og vand bør der vækstreguleres i 

frøgræs, som kvitterer med et 

pænt økonomisk merudbytte. 

Medax Top er et nyt og effektivt 

middel til vækstregulering i frøgræs 



Danmark er førende i produktion og 

eksport af græsfrø i høj kvalitet. Både 

anvendelsen af effektive svampemidler 

som eksempelvis Bell og vækstregulering 

indgår som vigtige driftsmidler til 

optimering af udbytte og kvalitet. 

Erfaringerne fra forsøgene med frøavl 

dokumenterer således, at der er god 

økonomi i at kombinere tildelingen af 

mere kvælstof med en efterfølgende 

vækstregulering. 

Det er specielt vigtigt at undgå tidlig lejesæd 

i frøgræsmarken. I marker, der er 

velforsynede med kvælstof og med god 

vandforsyning, kan vækstregulering derfor 

anbefales. 

,, 

Medax Top forventes i 

første omgang godkendt 

i rød- og strandsvingel 

samt hundegræs 

Der er mange fordele 

Ifølge Miljøstyrelsens Bekæmpelsesmiddelstatistik 

2010 kunne cirka 35.000 

hektar med frøgræs teoretisk behandles 

med den solgte mængde vækstreguleringsmidler. 

Det er i dag primært rødsvingel, 

som vækstreguleres. Men forsøg 

fra de seneste år viser, at der er et 

stort potentiale i at vækstregulere rajgræs. 

Vækstreguleringen medvirker til en bedre 

bestøvning, til udvikling flere frø pr. 

småaks og til en højere tusindkornvægt. 

Frøstanden bliver eksponeret for mere 

lys, og der opnås dermed bedre kernefyldning 

gennem fotosyntesen. Samtidig 

kan en vækstregulering lette høstarbejdet. 

Især vekselvirkningen mellem kvælstof, 

svampemidlet Bell og vækstregulering 

har givet lovende merudbytter. 

Dermed er Medax Top sammen med 

svampemidlet Bell en vigtig fremtidig 

faktor til at sikre en økonomisk optimering 

af frøgræsproduktionen i Danmark. 

MedaxTop forventes i første omgang 

godkendt i rød- og strandsvingel samt 

hundegræs. Godkendelsen vil efterfølgende 

blive udvidet med blandt andet 

rajgræs. 

Det nye aktivstof prohexadione-Ca 

Prohexadione-Ca virker i planten ved at 

hæmme biosyntesen af plantehormonet 

gibberellin. Gibberellin har en central rolle 

som en slags regulator af andre vigtige 

plantehormoner som eksempelvis 

auxin og cytokininer. 

Dermed har niveauet af gibberellin stor 

betydning for plantens vækst og udvikling. 

Også chlormequat-chlorid og mepiquat-chlorid 

hæmmer dannelsen af 

gibberellin, men på et andet og tidligere 

trin i syntesen. 

Prohexadione-Ca reducerer cellernes 

strækningsvækst og stimulerer samtidig 

udviklingen af rødder og sideskud. I 

nogle planter stimuleres også blomsterdannelsen. 

Kan også anvendes i korn 

Medax Top forventes også godkendt til 

brug i de gængse kornarter vinterhvede, 

vinterbyg, rug, triticale, vårbyg og havre 

i en dosering på 0,75 til 1,5 liter pr. hektar. 

Medax Top anvendes normalt fra begyndende 

strækningsvækst og frem til 

fanebladet er fuldt udviklet. Ved anvendelse 

tidligt i strækningsvæksten opnås 

maksimal stimulering af sideskud og 

roddannelse samt afkortning af de 

nedre internodier (stængelstykker). 

Ved anvendelse senere i strækningsvæksten 

er det hovedsagelig de midterste 

stængelstykker, som forkortes. 

Når Medax Top blandes med moderne 

svampemidler såsom Bell, Comet, 

Ceando og Osiris kan doseringen reduceres 

med cirka 25 procent - men dog 

ikke til mindre end 0,5 liter pr. hektar. 

De højteknologiske formuleringstyper 

booster også optagelsen og virkningen 

af Medax Top. 

Kraftig lejesæd 

i rødsvingel 

reducerer 

frøudbyttet. 

Fakta om Medax Top 

Medax Top indeholder 50 g/l prohexadione-Ca 

i blanding med 300 g/l 

mepiquat-chlorid og er formuleret 

som et suspensionskoncentrat 

(SC). Mepiquat-chlorid kendes allerede 

fra Terpal. 

De to aktivstoffer kompletterer hinanden, 

giver god fleksibilitet med 

hensyn til tidspunkt for anvendelse 

og har en sikker effekt under alle 

forhold. En af fordelene ved Medax 

Top er, at afhængigheden af temperaturen 

er forholdsvis begrænset 

med et optimum fra otte til 20 grader. 

Prohexadione-Ca aktiveres så 

snart, det hældes i sprøjtevæsken 

og kræver ikke nogen anden form 

for omdannelse i planten - effekten 

indtræder derfor meget hurtigt efter 

udsprøjtning. Efter optagelse i bladene 

transporteres det aktive stof 

systemisk. 

Med en forventet godkendelse af 

Medax Top til sæson 2012 bliver 

der nye, fleksible muligheder for effektiv 

vækstregulering af frøgræs og 

korn. 


17

Alternaria 

slår hårdt 

i kartofler 

De senere år har Alternaria slået 

meget hårdt til, så alle blade på 

de angrebne planter bliver smittet. 

Det gør bekæmpelse nødvendig 

på samme måde, som vi i dag 

bekæmper kartoffelskimmel 

Af Søren Pagh, 

soeren.pagh@basf.com 

Hvorfor forekommer Alternaria oftere i 

dag end tidligere? Svaret er, at vi har 

fået nye midler mod kartoffelskimmel, 

som ingen effekt har på Alternaria. De er 

til gengæld mere effektive mod kartoffelskimmel. 

Da vi tidligere stort set kun brugte mancozeb 

til bekæmpelse af kartoffelskimmel, 

havde vi en sideeffekt mod Alternaria. 

Det er dog ikke den eneste forklaring 

på, at vi i dag ser mere Alternaria i kartoffelmarkerne. 

Der anvendes mindre kvælstof nu end 

tidligere, og det betyder, at Alternaria 

oftere ses, hvor kartoflerne lider af Nmangel. 

Således kan man se, hvordan Alternaria 

udvikler sig året efter, at man har spredt 

staldgødning ujævnt på marken. 

Optræder tidligt i sæsonen 

På engelsk hedder Alternaria ”Early 

blight”. Det fortæller, at sygdommen 

forekommer tidligt på sæsonen. 

Nærbillede af alternaria på kartoffelblad. 


I mange år har vi i forsøgene haft svært 

ved at finde det optimale tidspunkt for 

en bekæmpelse. En af årsagerne er, at 

når Alternaria ses i marken, er det for 

sent at foretage en effektiv bekæmpelse. 

I dag arbejder vi med prognose-modeller 

for at finde det bedste tidspunkt til 

bekæmpelse, og i forsøgene har disse 

modeller givet gode resultater og været 

til stor hjælp. 

,, 

Alternaria skal bekæmpes 

tidligt, 35-50 dage efter 

fremspring, afhængigt af 

året, forfrugt og sortens 

modtagelighed 

Eftersom Alternaria er en ”svaghedssvamp”, 

ses forøgede angreb som følge 

af vandmangel, insektangreb, vinderosion, 

skader fra vandingsanlæg og andre 

køreskader i marken. 

Sådan bekæmpes Alternaria 

Erfaringer siger os, at vi skal forsøge at 

få et behandlingsvindue, der strækker 

sig fra slutningen af juni og indtil begyndelsen 

af august. 

Signum har vist sig at være meget effektiv 

til bekæmpelse af Alternaria sammen 

med Acrobat WG. Doseringen kan være 

0,25 kg Signum + 2,0 kg Acrobat WG 

pr. hektar maksimalt fire gange om året. 

Første behandling udføres 40 dage efter 

fremspiring, eller når prognosemodellen 

har varslet første angreb. 

Signum anvendes sammen med et 

skimmelprodukt. De følgende to uger 

anvendes Acrobat WG, overfor både 

kartoffelskimmel og Alternaria. 

Ødelagt kartoffeltop efter angreb 

af alternaria, ubehendlet parcel 

i det sydlige Sverige. 

I midten af juli udføres anden bekæmpelse 

med Signum, efterfulgt af Acrobat 

WG alene ugen derefter – og der afsluttes 

med Signum inden for de kommende 

to uger – antageligvis i slutningen af 

juli/starten af august. 

Efter en periode på seks-syv uger er 

den mest kritiske periode for kartoflerne 

overstået. 

Behandlingerne holder gang 

i væksten 

Ved at udføre en målrettet bekæmpelse 

som skitseret, får man kartofler, der er i 

produktion, indtil de sprøjtes ned. Udbyttet 

af stivelse påvirkes, idet stivelsesprocenten 

stiger. 

Signum består af to aktivstoffer, som 

både har en beskyttende og det, vi i 

BASF kalder en AgCelence virkning. 

Helt konkret betyder det, at kartoflerne 

er mere stresstolerante, udnytter kvælstoffet 

bedre, holder sig længere grønne. 

Alt dette er fordele, som kartoffelavlerne 

drager fordel af, når de anvender Signum. 

 

Kraftige angreb af alternaria i ubehandlet 

parcel i det sydlige Sverige.

Høstede du lejesæd i byg i 2011? 

Læs så her, hvad du skal gøre for at 

undgå tab….. eller tager du chancen 

igen? 

Af Jakob Skodborg Jensen, 


Vi glemmer ikke sådan lige den besværlige 

høst både i 2010 og 2011, hvor afgrøderne 

sejlede rundt i regnen i flere 

uger. Mange steder var bygmarker slået 

helt til jorden eller knækket ned på 

grund af regn. Det gav nogle uoverskuelige 

udfordringer at få høstet disse marker, 

fordi de ikke tørrer, når de ligger 

ned, og høstkapaciteten er meget lav på 

grund af lejesæd. 

Vårbyg med lejesæd er nok en af de 

værste afgrøder at samle op med mejetærskeren 

– langt mere besværlig at 

høste end eksempelvis hvede, der ligger 

ned. Vårbyg er meget blødere i strået og 

sætter sig omkring akshævere, indføringstromle 

og skubbes ofte foran skærebordet. 

Når marken er høstet, kan 

man se de mange aks, der er klippet af 

og ligger tilbage på jorden. 

Lejesæd i byg skal undgås! 

Tør du undvære vækstregulering 

Lejesæd i vårbyg er besværligt - men 

også udbytte og kvalitet reduceres. 

Kvaliteten er en meget vigtig faktor – 

både til malt og foder. Specielt maltbyg 

skal høstes straks, det er modent for at 

undgå sprækkede kerner, spiring med 

videre. Derfor skal der sikres høj tærskerkapacitet 

uden lejesæd. 

Alternativt kan det betyde, at afgrøden 

kasseres – med store tab til følge. 

To aktivstoffer er bedst beskyttelse 

Terpal indeholder to aktivstoffer, ethephon 

og mepiquatchlorid, der optages 

gennem planternes blade. 

Fordelen med et blandingsprodukt med 

to virkemekanismer er, at der opnås en 

bredere virkning på afgrøden. 

Ethephon omdannes i planten til ethylen, 

som bl.a. hæmmer dannelsen af 

auxin. Ethaphon virker bedst når temperaturen 

er over 15 °C. Det reducerer hastigheden 

af celledelingen, hvilket giver 

nedsat strækningsvækst, men en kraftigere 

stængeltykkelse. Ethephon virker i 

den øvre del af planten. Det vil sige, at 

I afgrøder, der er stressede af eksempelvis tørke, bør vækstregulering dog 

undlades.Terpal er også godkendt i rug og frøgræs. 

det sikrer mest mod aks- og strånedknækning. 

Mepiquatchlorid hæmmer syntesen af 

gibberellin, som har indflydelse på celledeling 

og strækningsvækst. Derved 

reduceres de internodier (strådelen imellem 

to knæ), der dannes omkring tidspunktet 

for behandling. Strået bliver så 

kortere og kraftigere, hvilket giver afgrøden 

bedre stråstyrke. Mepiquatchlorid 

virker bedst i den nedre del af planten – 

det vil sige, at det sikrer mest mod lejesæd. 

Mepiquatchlorid virker allerede når 

temperaturen er 5-8 °C. 

Populært sagt: Terpal giver en mere sikker 

effekt mod lejesæd, end hvis der var 

anvendt ren ethephon. 

Hele tre fordele ved Terpal 

For byg kan fordelene deles sådan 

op, idet du undgår: 

• Lejesæd – hvor afgrøden lægger 

sig hen af jorden 

• Strånedknækning – strået knækker 

sammen midt på lige inden høst 

• Aksnedknækning – strået knækker 

som et sugerør lige inden akset 

Behandlingsforslag for Terpal i vår- og vinterbyg 

Lejesæd 

I bygmarker med kraftig vækst tidlig i 

foråret vil risikoen for lejesæd være stor. 

Lejesæd reducerer udbytte og kvalitet,og 

høstkapaciteten nedsættes markant. 

Vækstregulering med Terpal reducerer 

risikoen for lejesæd, og ønsker du 

mest mulig effekt i bunden af planterne, 

skal der behandles tidligt i stadie 32-35. 

Strånedknækning 

Strånedknækning kendetegnes ved, at 

afgrøden knækker midt på strået, og 

aksene hænger nedad. Dette sker, hvis 

bygafgrøden står længe efter, den er 

moden og ofte kombineret med nedbør. 

Det er ikke ualmindeligt, at der ved høst 

af afgrøden klippes en masse aks af 

under skærebordet, og disse lander på 

jorden i stedet for at komme ind i mejetærskeren.Timingen 

for behandling mod 

strånedknækning er også stadie 37. 

Aksnedknækning 

Flere bygsorter, specielt vinterbyg, har 

stor tendens til aksnedknækning. Det vil 

sige, at strået knækker sammen og lukker/reducerer 

for safttransporten ud i 

akset og kernerne. En lidt senere behandling 

med Terpal i stadie 37 styrker 

stråets øverste del lige under akset. 

Afgrøde Behandling Dosering Bemærkninger 

Vinterbyg 

2-radede sorter Vækststadium 32-37 1,0 l/ha Sprøjtefrist 60 dage 

6-radede sorter Vækststadium 32-37 1,5 - 2,0 l/ha Sprøjtefrist 60 dage 

Vårbyg Vækststadium 32-37 0,5 - 1,0 l/ha Sprøjtefrist 60 dage 


19

Indsatsen er sat efter højt udbytte 

Asmus Fromm-Christiansen er 

kendt som en særdeles dygtig 

planteavler, der både prøver nyt 

og stræber efter bedst mulig 

økonomi ved optimal pasning af 

afgrøderne fra etablering til høst 



Der er mange måder at gå efter god 

økonomi i planteavlen. Satse på det sikre, 

satse på nye metoder, satse på lavt 

input, satse på højt input – og mange 

andre fremgangsmåder. 

Fakta er, at de fleste planteavlere har 

hver sin måde at gribe tingene an på. 

Fælles for flertallet af dem er dog, at de 

forsøger at lære af egne og måske andres 

fejl for på den måde at blive bedre 

år for år. 

En af dem, der helt bestemt også har 

sine egne fremgangsmåder, som hele 

tiden bliver raffineret på baggrund af 

erfaringer, er Asmus Fromm-Christiansen, 

Ultang ved Haderslev. Her er der 

271 hektar i marken og forpagtet yderligere 

86 hektar, så det totale areal med 

afgrøder er 357 hektar. 

Han er kendt af mange i det sønderjyske, 

og i hans marker er der anlagt tem- 


melig mange forsøgsparceller med vinterraps, 

vinterhvede, vinterbyg og vårbyg. 

- Dem lærer jeg også noget af, konstaterer 

han. 

,, 

Når vi skal så vinterraps 

efter 20. august 2012, vil 

jeg prøve grubbesåning 

med placering af N-gødning 

som noget nyt 

Med i konkurrence om vinterhvede 

Udefra betragtet er der ingen tvivl om, at 

hans fremgangsmåde er høj indsats 

efter et højt udbytte – som skal kvittere 

med en god bundlinje. 

Derfor er detaljerne vigtige, og nye metoder, 

midler og fremgangsmåder bliver 

afprøvet. 

Men et står dog fast, og det er, at 

Asmus Fromm-Christiansen hører til 

dem, der fortsat holder fast i ploven som 

omdrejningspunkt for jordbearbejdningen. 

- Men når vi skal så vinterraps efter 20. 

august her i 2012, vil jeg prøve grubbesåning 

med placering af N-gødning som 

noget nyt, fortæller han. 

Vinterrapsen er ved at forsvinde 

i sneen i slutningen af januar, 

men der står 40-50 planter 

pr. kvadratmeter og venter på, 

at foråret kommer og væksten 

starter. 

I 2011 blev han bedt om at være den 

ene af de to, som kæmper om at høste 

det største udbytte i vinterhvede i en 

dyst, hvor der er frit slag til at bruge løs 

fra alle hylder. Den konkurrence kører i 

regi af fagbladet Agrologisk. 

Omhyggelighed ned i detaljerne 

Asmus Fromm-Christiansen er vant til at 

høste forholdsvis høje udbytter i sine 

afgrøder – inden for rammerne af de miljøbetingelser, 

der gælder for såvel ham 

som alle andre danske planteavlere. 

- Det er ikke til at forstå, at vi skal have 

så anderledes betingelser end vores 

nordtyske kollegaer, når det gælder brugen 

af især kvælstof til vores afgrøder. 

- Hvorfor skal der være den forskel, 

spørger han. 

For han har svært ved at se den faglige 

baggrund for at have så stor forskel i 

rammebetingelserne for landmænd, der 

har det samme omgivende vandmiljø. 

Men uanset denne forskel i rammebetingelser, 

hvor det er umuligt at gøde tilstrækkeligt, 

stræber han efter at få mest 

muligt ud af de muligheder, der så er. 

Det sker blandt andet ved at være nøje 

med at få tildelt gødningen på de rigtige 

tidspunkter – og ved at bruge de bedst 

tænkelige midler til plantebeskyttelse. 

Ny afgift giver ikke forandring 

- Jeg tror ikke, at den nye pesticidafgift 

vil ændre min adfærd ret meget. 

- Det handler jo om at få bedst mulig 

bundlinje og bestemt også om at undgå 

at skabe resistens hos såvel ukrudt som 

skadedyr, forklarer Asmus Fromm- 

Christiansen. 

I den mark, hvor han nu er i gang med 

at dyste om størst muligt udbytte i vinterhvede, 

har han høstet op til 12 ton pr. 

hektar – i gennemsnit af hele marken vel 

at mærke. 

- Nu er målet 14 ton, når vi kan bruge 

det, vi kun kan drømme om i de øvrige 

marker, fastslår han. N-gødningen til 

dysten tager han fra de øvrige marker, 

for det er den eneste lovlige måde at 

gøre det på. 

I sin svampebeskyttelse af vinterhveden 

i 2012 vil han bruge Ceando, Opus, 

Flexity, Bell og Comet enten alene eller i 

forskellige blandinger i mindst fire svampesprøjtninger.

- Det er bedre at komme to dage for tidligt 

end fire dage for sent. 

- Og med den store mængde nedbør og 

sene høst, vi fik i 2011, rakte den sidste 

sprøjtning ikke langt nok frem, konstaterer 

han. 

Fremgangsmåden med fire sprøjtninger 

betyder, at der vil blive lidt mere middel i 

alt. 

- Men ved at køre oftere og tidligere, kan 

vi nedsætte doseringen pr. sprøjtning, 

mener han. 

Desuden kan han spare noget ved at 

bruge Ceando, der er en færdigformuleret 

blanding af Opus og Flexity. 

Vinterhveden skal også vækstreguleres 

med Cycocel og eventuelt det nye middel 

Medax Top, som BASF forventer at 

få godkendt til sæson 2012. Se en omtale 

af det nye middel til vækstregulering 

på side 17 i dette magasin. 

Markplan 2012 

Areal i alt 

Miljøgræs, 

356,52 ha 

MVJ-ordning, 0 N 

Perm. gr. a, u. kl. 

15,33 ha 4 % 

(oml. 5) 

Pl. e.afg olie- 

3,68 ha 1 % 

ræddike (nedm.) 42,65 ha 12 % 

Rent græs, s (s) 1,25 ha 0 % 

Udyrket mark 1,43 ha 0 % 

Vedv. græs, a+s (s) 1,56 ha 0 % 

Vinterbyg 29,52 ha 8 % 

Vinterhvede 224,34 ha 63 % 

Vinterraps 30,72 ha 9 % 

Vårbyg til malt 48,69 ha 14 % 

Det er inde ved skrivebordet, at planerne 

lægges hos Asmus Fromm-Christiansen. 

Men det er ude i marken, at resultaterne 

skal skabes ved at være rettidig 

med indsatserne. 

Vinterraps mest spændende 

afgrøde 

I 2012 dækker vinterhveden med 224 

hektar hele 63 procent af arealet, og 

normalt er sædskiftet hvede tre år i træk 

efterfulgt at et år med vinterraps. 

- Men vi nåede ikke at så tilstrækkeligt 

med vinterraps i 2011 på grund af vejret, 

fortæller Asmus Fromm-Christiansen. 

Det blev kun til 31 hektar mod de planlagt 

80 hektar. 

Dermed måtte han vinke farvel til at 

arbejde med de udfordringer og den 

økonomi, som er i den afgrøde, han selv 

betegner som den ”mest spændende”. 

- Jeg er med i en rapsgruppe i regi af 

Sønderjysk Landboforening, og vi stræber 

efter at opnå de størst tænkelige 

udbytter med de midler, vi lovligt har til 

rådighed, siger han. 

Det vil sige gødskning ved såning, lavt 

plantetal, rettidig bekæmpelse af ukrudt, 

vækstregulering, gødskning rettidigt om 

foråret, sprøjtning mod skadedyr og 

svampe – og nedvisning før høst med 

glyphosat. På den måde er der i gennemsnit 

af flere år høstet 4,8 ton pr. hektar. 

Man kan sige, at min fremgangsmåde 

er at forsikre mig til et højt udbytte, 

lige som jeg forsikrer mine bygninger 

mod diverse ulykker, forklarer han. 

At metoden lykkes for ham er der dog 

ikke tvivl om. 

En god, sund rapsplante, der er startklar, 

når varmen og lyset kommer. 


21

,, 

Fremtiden ligger i Letland 

Ejvind og Anders Gyldenkærne 

har været landmænd i Letland 

siden sommeren 2003, og de har 

på få år opbygget en bedrift med 

1.500 hektar og en integreret 

svineproduktion med 450 søer 



Kompasset blev snurret rundt, da Ejvind 

Gyldenkærne i 2003 havde solgt familiens 

ejendom på Sydsjælland. 

- Jeg var på jagt efter en ny gård, og i 

den forbindelse blev jeg opmærksom på 

mulighederne i Letland, fortæller han. 

Han havde været derovre på en kort tur 

nogle år forinden, og hvad han så og 

hørte, havde ikke skræmt ham. 

I bagagen havde han kapital til at understøtte 

de første par års aktiviteter og en 

viden om at drive landbrug i Danmark. 

Men forholdene er ikke de samme på 

den østlige side af Østersøen. 

Vi startede med at forpagte 

700 hektar af en håndfuld 

danske landmænd, der ville 

starte en svineproduktion 

uden selv at drive jorden 

- Men det er her, fremtiden ligger for os, 

konstaterer han sammen med sin søn 

Anders, der siden har stiftet familie i 

Letland. 

Hvordan, de er kommet i gang, og hvordan 

de har organiseret sig, vil de gerne 

fortælle mere om. For meget er nået på 

de få år – og de har lært en del om at 

Sådan blev der startet med opdyrkningen 

i 2003, og det lykkedes at så 

160 hektar med vinterhvede. 


drive landbrug med et andet 

klima som med- og ikke 

mindst modspiller. 

Startede med at 

forpagte 700 hektar 

Med murens fald ophørte 

dyrkningen af meget store 

arealer i Letland. Måske blev arealerne 

lagt i græs, og der blev produceret noget 

hø ind i mellem – eller de blev slet 

ikke brugt. 

- Så vi startede med at forpagte 700 

hektar af en håndfuld danske landmænd, 

der ville starte en svineproduktion 

herovre uden selv at drive jorden, 

fortæller Ejvind og Anders Gyldenkærne. 

Alle hektarer havde været ude af dyrkning 

i 12-14 år, og på nogle af markerne 

var der også mindre træer – men ikke 

større, end en Spearhead kunne barbere 

dem ned til jordoverfladen. 

Næste step var at sprøjte med glyphosat 

og herefter køre over arealerne med 

en fire meter Dynadrive sparerulleharve 

og herefter en fire meter tallerkenharve, 

indtil 160 hektar kunne tilsås med vinterhvede. 

- En Dynadrive gør et fantastisk arbejde, 

og vi har aldrig tænkt på at investere i en 

plov, siger Ejvind Gyldenkærne. Såningen 

skete dengang med et fire meter 

Amazone rotorharvesæt, men både det, 

Dynadriven og tallerkenharven er nu fortid. 

For en årlig tilvækst på nogle hundrede 

hektar har ført til, at der i dag drives 

1.500 hektar, hvoraf de 900 hektar er 

ejet af danskere. Resten er forpagtet af 

lokale borgere. 

Tromlen redder hveden om foråret 

Den største udfordring med hensyn til 

vejret er foråreret og høstperioden. 

- Gennem hele vinteren kan vi opleve 

både 20 og 30 graders frost, men den 

skader ikke afgrøderne, når blot der ligger 

et lag sne ovenpå dem, siger Anders 

Gyldenkærne. 

Det er, når solen i foråret begynder at få 

magt, og vinden begynder at komme fra 

havet i vest i stedet for inde fra øst og 

det kolde Rusland. 

- Det kan hurtigt ændre sig fra minusgrader 

til plusgrader og så tilbage igen. 

- Den vekslen mellem tø 

og frost er meget ødelæggende 

for vinterafgrøderne, konstaterer 

far og søn. 

Men er overgangen hurtig uden denne 

store vekslen i temperaturer, klarer såvel 

vinterraps som vinterhvede sig fint. 

- Hvis der er sket opfrysning af hveden, 

skal vi blot sørge for at trykke den ned 

igen med en tromle, ligesom de gør i 

Sverige, siger Ejvind Gyldenkærne. 

Stor høstkapacitet er nødvendig 

I høst er udfordringen at få høstet vinterhveden, 

der fortrinsvis dyrkes i brødkvalitet, 

rettidigt, så faldtallet ikke bliver ødelagt. 

- Vi har i alt 80 fod skærebord på vores 

tre mejetærskere, og det er ikke spor for 

meget, konstaterer Ejvind Gyldenkærne. 

Alligevel er det en kamp med vejret at få 

sikret brødkvaliteten. Der skal ikke mere 

end fire-fem dages nedbør til, før faldtallet 

er nede på et for lavt niveau. Proteinprocenten 

kan derimod nemt holdes 

på over 14 procent. 

Det meste af hveden leveres til eksport 

på skib i nærmeste havn. 

- Der er ingen kære mor, hvis kvaliteten 

ikke er i orden. Så kan lastbilerne køre 

kornet hjem igen, siger de. Derfor har de 

også kapacitet til at tørre og opbevare 

7.000 ton afgrøder. Alene til at tørre 

høsten i 2011 blev der brugt for 200.000 

kroner gas.

Her er det moderne 

grej, som har store 

arealer at boltre sig på. 

I øvrigt er omkostningerne ikke så forskellige 

fra Danmark, og bureaukratiet er 

langt større. 

- Mange ting, der ordnes på telefon i 

Danmark, skal vi ordne på papir med totre 

kopier, siger Anders Gyldenkærne. 

Tø og frost i foråret er ødelæggende 

Udbytterne i marken har siden starten 

været nogenlunde de samme alt afhængig 

af årets vejr. 

I vinterhvede er der høstet omkring 4,0- 

6,0 ton pr. hektar, i vårhvede og i vårbyg 

3,0-5,0 ton pr. hektar, og i vinterraps 

svinger udbyttet fra 1,5 til 3,2 ton pr. 

hektar. 

Et af problemerne med at få udbytterne 

op er den korte vækstsæson og forårets 

ødelæggende vekslen mellem frost og 

tø. Den samlede vækstsæson i Letland 

er cirka tre uger kortere end i Danmark. 

- Vi kører gødning ud på vintersæden så 

tidligt som muligt om foråret, det vil sige 

mellem midten af marts og midten af 

april, fortæller Ejvind Gyldenkærne. 

Vintersæden skal helst være sået inden 

25. september – og der er ikke meget 

tid til at bekæmpe ukrudt, for vinteren 

kommer cirka en måned senere. 

- Især skal vi være forsigtige med at 

bekæmpe græsukrudt i efteråret, hvilket 

kan skade vinterhvedens overvintring, 

siger Anders Gyldenkærne. 

Større grej til pløjefri dyrkning 

Klimaet i Letland dikterer også en anden 

strategi overfor svamp i vinterhveden, 

fordi sæsonen er så meget kortere og 

mere intens. 

- Vi kører kun to gange med svampemidler, 

og vi bruger nedsatte doseringer 

ligesom i Danmark, siger de. På det 

punkt adskiller de sig fra deres lettiske 

kollegaer, som anvender de doser, der 

anbefales på emballagen. Til sprøjtearbejdet 

har de en 18 meter Hardi og en 

36 meter Amazone – begge trailersprøjter. 

Gødningsniveauet er højere end i Danmark 

set i relation til udbytterne, men 

det ekstra kvælstof til vinterhveden går 

til at sikre en høj proteinprocent. 

Ejvind og Anders Gyldenkærne har gennem 

årene i Letland valgt en strategi, 

hvor omkostningerne skal være så lave 

som overhovedet muligt. 

- Vi skal tjene vores penge på stor volumen 

i et enkelt driftssystem, konstaterer 

de. 

De har derfor også investeret i Horsch 

udstyr til harvning og såning – nemlig en 

fem meter Horsch Tiger med DD pakker 

og en Horsch Airseeder på ni meter. 

Til at trække maskinerne er der i alt syv 

traktorer. 

Fakta om Eglat 

• Driftsselskab ejet af Ejvind 

og Anders Gyldenkærne 

• Etableret i 2003 i Letland 

• Et markbrug på 1.500 hektar 

- 700 ha vinterhvede 

- 200 ha vinterraps 

- 300 ha vårhvede 

- 300 ha vårbyg 

• En svineproduktion med 

- 450 søer 

- 13.000 slagtesvin produceret 

Såmaskinen på ni meter, som udnyttes 

til fulde, når de korte sæsoner forår og 

efterår byder på mulighederne for at så. 


23

Hvor farlige er pesticider? 

Moderne pesticider antages ofte 

at være dødbringende giftige med 

en negativ påvirkning af sundheden 

på grund af, at der undertiden 

konstateres mindre restkoncentrationer 

i vores fødevarer 

Den antagelse er dybt indgroet i den 

offentlige bevidsthed, og mange er derfor 

ikke klar over, at mængden af de 

eventuelle pesticidrester, vi udsættes 

for, er for lav til overhovedet at have 

nogen indflydelse på sundheden. 

Pesticidresterne er mindre skadelige og 

findes i langt lavere koncentrationer end 

mange af de pesticidlignende stoffer, 

der naturligt findes i vores fødevarer - og 

som naturen selv skaber, og som kan 

sammenlignes med håndkøbsmedicin 

og salt. Fordelene ved anvendelse af 

pesticider er derfor ikke værdsat i offentligheden, 

som kræver 100 procent sikkerhed 

for, at der ikke findes rester af 

nogen art i vores fødevarer. 

Sikkerhedsafstand 6.000 meter 

Pesticider, der anvendes i landbrug og 

gartnerier, skal være godkendt til formålet, 

og det betyder, at aktivstoffet er 

godkendt i EU og produkterne i de 

enkelte medlemslande. For at få en godkendelse 

kræves der en lang række 

undersøgelser, test og 

analyser, der underbygger 

aktivstoffets og 

produktets samlede egenskaber. 

I forbindelse med registreringen fremkommer 

værdien NOEL (no effect level), 

som er den mængde, hvor der ikke er 

set nogen effekt af produktet. For yder- 

Klaus Nielsen 

Tlf: 40 71 84 32 

klaus.nielsen@basf.co 

Med 120 km/timen skal afstanden 

til den forankørende bil 

være minimum 60 meter. 

Anvendes samme sikkerhed som 

for pesticider skal sikkerhedsafstanden 

ganges med 100. 

Det betyder at afstanden til den 

forankørende bil så skal være 

6000 meter eller 6 km. 

ligere sikkerhed ganges denne NOELværdi 

med en faktor 100. 

Det betyder, at brugte vi den samme 

sikkerhed i trafikken, vil vi med en 

hastighed på 120 km i timen ikke blot 

skulle holde en afstand til den forankørende 

bil på 60 meter, men en afstand 

på nu 6.000 meter for at have sikkerheden 

i orden. 

Én cigaret i 70 år 

I den offentlige debat er der til tider talværdier 

for fund af pesticidrester i forskellige 

fødevarer og grundvandet, men 

det er umuligt for menigmand 

at gennemskue, 

hvor store tallene relativt 

er. 

Beregninger viser, at i et langt liv fra 0 til 

70 år vil man, hvis maden og det vand, 

man drikker, indeholder den maksimale 

tilladte mængde pesticidrester, indtage 

Jakob Skodborg Jensen 

Tlf: 40 16 81 63 


den tilsvarende mængde kemisk produkt, 

man får ved at ryge en enkelt cigaret 

i livet. 

Fødevarer og grundvand indeholder 

yderst sjældent den maksimale tilladte 

restkoncentration – hvis overhovedet 

nogen. 

Der er en risiko og en usikkerhed ved 

alt, vi foretager os på jorden, men nogen 

er større end andre. Eksemplerne kan 

måske være med til at illustrere den sikkerhed 

og de koncentrationer, vi reelt 

taler om i forbindelse med fødevaresikkerheden 

i den moderne landbrugsproduktion. 

Lægger man så til, at alle sprøjteførere 

er uddannet i håndtering af pesticider, 

at der er offentlig kontrol af marksprøjter, 

kontrol af anvendelsen gennem 

sprøjtejournaler, og en udtalelse fra 

GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser 

for Danmark og Grønland) 

om, at ”retmæssig anvendelse af pesticider 

ikke giver problemer for det danske 

grundvand”, må vi nok konkludere, 

at risikoen ved anvendelsen af pesticider 

er minimal. 

www.agro.basf.dk

Download som PDF - BASF A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?