Download som PDF - BASF A/S

More documents

Recommendations

Info

Ude af orkanen med meningerne i behold Mariann Fischer Boel fortæller om forskellen mellem dansk politik og EU-politik – og påpeger, at en vidtrækkende lovgivning som Grøn Vækst aldrig ville være fremsat i EU uden forudgående konsekvensberegninger Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk Østergaard tur-retur helt frivilligt. Det er den mega korte version af den kometagtige karriere, som Mariann Fischer Boel har haft i sine 20 år som folketingsmedlem, minister og EU-kommissær. Den blev startet med et folkevognsrugbrød og hende selv som kampagneleder og udfarende kraft med karrieremålene i kikkerten. - Men jeg havde ikke planlagt, at jeg skulle være EU-kommissær, fastslår hun, mens vi sidder i stuen hjemme på Østergaard ved Munkebo på Nordfyn til en snak om fremtiden for det danske landbrug. - Det var mit held, at kommissionsformand Baroso havde besluttet, at en stor andel af de nye kommissærer skulle være kvinder, forklarer hun om hvorfor, hun blev ringet op af statsministeren i sommeren 2004. De fem bedste år Men tro ikke, at den daværende fødevareminister bare stod ret i den anden ende af telefonlinjen og sagde ja tak. - Jeg ville gerne arbejde med landbrug, fødevarer eller sundhed. Transport har eksempelvis ikke min interesse og mit hjerte, så det ville jeg have takket nej til, fortæller hun. Hun fik det, som hun ville have det – og var landbrugskommissær i fem år. - Det var ubetinget de bedste fem år i mit politiske liv, fastslår hun uden et sekunds tøven. Hårdt var det også. - Derfor valgte jeg at sige stop, og den beslutning har jeg det rigtig godt med, siger hun. Hun røg derfor heller ikke ud gennem forruden med et ordentlig brag, men 16 BASF magasinet • Vinter 2010 havde forberedt sig på en ny virkelighed uden en kalender med minuttæller. - Nu har jeg tid til mine børnebørn, til at rejse med min mand, til at spille golf og deltage i nogle bestyrelser med videre, siger en afslappet Mariann Fischer Boel. Jo, der er forskel på at være i orkanen og uden for – men alle de erfaringer og den indsigt, der blev høstet, har den nu forhenværende politiker stadig, og hun siger gerne, hvad hun mener. Politik, som flytter noget Da Mariann Fischer Boel blev EU-kommissær for landbrug og udvikling af landdistrikterne, fik hun en oplevelse af, at der er andre måder at drive politik på end den danske. - Hvis jeg må være en lille smule provokerende, så er det nok fordi, at jeg som kommissær havde mulighed for at være vejviser frem for vejrhane, forklarer hun. - Jeg synes, at politik, og det er nok ikke dansk politik alene, har udviklet sig til, at politikerne siger det, de tror, vælgerne vil høre for, at de kan blive genvalgt, uddyber Mariann Fischer Boel sit synspunkt. Hun mener dermed, at de undlader at sige det nødvendige. - Vejrhanen drejer sig efter vinden, mens vejviseren påpeger det nødvendige. - Det bliver man ikke nødvendigvis populær af, men det er det, der flytter noget, konstaterer hun. Selv mener hun, at det er lykkedes at reformere på en række områder, der dermed er blevet tilpasset til en endnu mere global fremtid. - Verden bliver stadig mere konkurrencepræget, forudser Mariann Fischer Boel. Støtten bliver mindre I oktober blev der lækket dokumenter, som fortæller noget om, hvordan den fælles EU-landbrugspolitik vil blive efter 1. januar 2014. - Det er et forhandlingsudspil, som rummer pejlemærker, som medlemslandene og EU-parlamentet skal diskutere, inden de juridiske tekster kommer, forklarer Mariann Fischer Boel. Disse tekster skal være klar i sommeren 2011 – og bliver udgangspunkt for de afsluttende forhandlinger om EU-landbrugspolitikken i perioden fra 2014 til og med 2019. - Jeg er overbevist om, at de to søjler, den direkte støtte og landdistriktspolitikken, fortsætter med at være rygraden i systemet. - Fordelingen af den direkte støtte kommer ud for et enormt pres fra de nye medlemslande, som vil have en større del af kagen. Hun mener, at der vil ske en revurdering af forudsætningerne, så der ske en mere ligelig fordeling af den direkte støtte. - Men jeg tror ikke på en flat-rate, så alle landmænd får det samme i direkte støtte. Det er der slet ikke politisk vilje til eksempelvis i Tyskland, mener hun. Mariann Fischer Boel finder også, at den nuværende nøgle til fordeling er uholdbar, idet nogle lande som eksempelvis Grækenland får meget store beløb, mens andre som Letland får meget lidt. - Jeg er ikke i tvivl om, at der må ske en større tilnærmelse, fastslår hun. Hun peger på, at faktorer som jordpriser og produktionsomkostninger i de enkelte medlemslande også kan få indflydelse på den fremtidige fordeling af den direkte støtte. Miljøkrav kobles til støtten Mariann Fischer Boel mener også, at miljøkrav kan blive koblet sammen med den direkte støtte. - Det kan være frivillig brak eller efterafgrøder, som er kontroversielle i Danmark, fordi vi ikke støtter efterafgrøder via landdistriktspuljen. Det gør man eksempelvis i Tyskland, forklarer hun. Hun mener også, at reduceret jordbearbejdning med videre, kan komme på tale som en del af kommende miljøordninger. Den nye, fælles landbrugspolitik får efter hendes opfattelse en indfasningsperiode, sådan at den først er fuldt iværksat frem mod 2020. Koblet støtte til mælk Ved den seneste reform af den fælles landbrugspolitik blev stort set al direkte støtte afkoblet fra produktionen – bortset fra til får og geder. - Det kan være, at en del af støtten til mælk og handyr igen bliver koblet. - Men jeg ved det selvfølgelig ikke, men ser tegn på det, siger Mariann Fischer Boel.
Mælkekvoterne stopper dog stadig fra 31. marts 2015, som det blev besluttet i 2003. - Jeg tror ikke, at de fortsætter, og i 2006 valgte vi at øge kvoterne langsomt, så deres pris skulle blive faldende. - Det var ikke en af de letteste beslutninger at tage, erkender hun. Men samtidig påpeger hun, at det er helt skævt, at de unge skal belemres med ekstra gæld og tilhørende rentebyrde for at komme i gang som mælkeproducenter, fordi de skal købe dyr kvote. Mariann Fischer Boel undrer sig desuden over, at kvoteprisen ikke udviser en faldende tendens i Danmark. Høje jordpriser er selvskabte Danske landmænd har en meget stor gældsbyrde og er derfor i høj grad afhængige af EU-støtten. - Tal viser, at Danmark er det EU-land, som er mest afhængigt af landbrugsstøtten. Det er paradoksalt nok, at havde man ikke støtten, så ville der være et tordnende underskud på driften, konstaterer Mariann Fischer Boel. Hun påpeger, at store omkostninger til produktionen, høje arbejdslønninger og høje jordpriser er en medvirkende årsag til den klemme, landbruget er i. - Men de høje jordpriser kan landbruget takke sig selv for. - Jord er godt nok en knap ressource, men der er betalt priser for jord, som er helt uden sammenhæng med det afkast, den kan give. - Og landmændene kan ikke laste banker eller andre for jordprisernes himmelflugt. - For de sidder selv med den sidste og afgørende beslutning om hvor meget, de vil betale for jord, fastslår hun. Men samtidig påpeger hun, at danske landmænd skal have rammevilkår, så de kan konkurrere med landmændene i de øvrige EU-lande. Naiv holdning til landbruget Det kommer til at gå den vej, hønsene skraber, hvis det danske landbrug ikke får bedre rammebetingelser, mener Mariann Fischer Boel. - Jeg tror, der er en politisk naivitet med hensyn til landbruget, hvis man tror, at man kan gøre lige som med tekstilindustrien. - Det vil sige outsource primærproduktionen, importere råvarerne og dermed undgå, at der bliver svinet og er lugt af landbrug herhjemme. - Men det vil ikke gå med landbruget som med tekstilbranchen. For forsvinder den primære landbrugsproduktion, forsvinder alt det andet også. - Forskning, forædling og udvikling ryger, påpeger den tidligere kommissær. Hun fastslår, at politikerne bliver nødt til at handle, inden det er for sent. - Vil man ikke gøre sig afhængig af import fra blandt andre labile lande, hvor regimerne ikke er langtidsholdbare, bliver de danske politikere nødt til at vurdere på rammevilkårene for det danske landbrug, lyder den kontante opfordring. Grøn Vækst mangler økonomisk konsekvens Med til rammevilkårene for det danske landbrug hører også loven om Grøn Vækst. - Jeg må indrømme, at i Kommissionen ville vi aldrig være sluppet af sted med at fremsætte et forslag af så vidtrækkende karakter uden, at der var lavet en økonomisk konsekvensberegning. Mariann Fischer Boel ser en tendens til, at de danske politikere tror, at primærproduktionen kan outsources samtidig med, at den øvrige landbrugsindustri bliver fastholdt. Den tese tror hun ikke på – det er et enten eller. - Det er der ingen, som har lavet, konstaterer Mariann Fischer Boel. Hun peger på, at de 19.000 ton kvælstof er vedtaget af politikerne uden et fagligt belæg og uden, at de har beregnet, hvad det kommer til at koste. - Man kan have politiske ønsker, men de bliver nødt til at blive fulgt til dørs med en redegørelse for, hvad de kommer til at koste. - Sådan arbejdede vi i EU-kommissionen, fastslår hun. Selvforsyning er vigtig For Mariann Fischer Boel står det klart, at EU-landene har brug for selv at kunne producere en høj andel af fødevarerne til sin befolkning. - Sommetider har jeg tænkt på, at der i EU bliver brugt mange kræfter på, at vi får en høj grad af selvforsyning med energi. - Men med fødevarer er det som om, man tror, at de bare kan hentes andre steder. Det er jo ikke sikkert, at man kan det, påpeger hun. Omvendt er Mariann Fischer Boel ikke tilhænger af en protektionistisk politik med høje toldmure og andre handelshindringer på landbrugsområdet. - Konsekvensen af at lukke os inde bliver, at vi ikke selv kan komme af med vores produkter til eksport. - Det vil have voldsomme negative konsekvenser, fordi vi producerer mere, end vi forbruger. Så jeg argumenterer ikke for et fort Europa, uddyber hun. Et andet område, hvor den tidligere kommissær undrer sig, er Danmarks succeskriterium for det danske EU-formandskab i 1. halvår af 2012. - Det er politisk naivt at tro, at man kan afskaffe landbrugsstøtten i 2025, fordi det ikke er dagsordenen rundt omkring i EU. En anden fordeling er nødvendig, men det er tonedøvt og ærgerligt, hvis vi sætter os fuldstændigt uden for indflydelse. - Hvis vi vil have indflydelse, nytter det ikke, at de øvrige lande mener, at vi er uden for pædagogisk rækkevidde, konstaterer hun med sin politiske erfaring. BASF magasinet • Vinter 2010 17
Page 1 and 2: Ude af orkanen med meningerne i beh
Page 3 and 4: Vinder af DM i vinterraps 2010 Mart
Page 5 and 6: Terpal sikrer udbytte og høstkapac
Page 7 and 8: ...om indsatsen i foråret skyttels
Page 9 and 10: EuroWheat.org - en platform på net
Page 11 and 12: Ny formuleringsteknologi for svampe
Page 13 and 14: Svamp i majs koster kvægbruget mil
Page 15: Raps på kontrakt til specialolier
Page 19 and 20: offentlige udgifter og miljøregule
Page 21 and 22: Herbicider redder liv på marken -
Page 23 and 24: ...Peter’s menuforslag Melon med

Download som PDF - BASF A/S

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?