Download som PDF - BASF A/S

More documents

Recommendations

Info

Hvedesorterne mister resistens mod meldug Forædlerne af blandt andet vinterhvede ved, at den genetiske resistens mod meldug kun virker i en begrænset periode, og jo større arealer med samme sort, jo hurtigere går det 4 Af Niels Damsgaard Hansen, ndh@ndhtxtfoto.dk I 2010 var der i nogle områder af Danmark og i en del marker ret tidlige og forholdsvis kraftige angreb af meldug i vinterhveden. Nogle er af den opfattelse, at der er tale om mere aggressive typer af meldug – men måske er det slet ikke sådan, det hænger sammen? Som du kan læse på side 6-7 i BASF magasinet, har planteavlskonsulenterne rundt i landet også observeret, at meldug spiller med musklerne i vinterhveden. Det er især de meget dyrkede sorter som Ambition, Oakley, Mariboss og Hereford, der er ved at være modtagelige for angreb af meldug. Selvom meldug ikke giver helt så store tab i vinterhvede som i vårbyg, koster angreb udbytte. - Over tid mister sorterne deres resistens, og når der er store arealer med samme sort, går det endnu hurtigere, end hvis sorten var mere spredt, siger Erik Tybirk, hvedeforædler hos Nordic Seed A/S. Han fortæller, at hurtigt tab af resisten- Erik Tybirk fra Nordic Seed i gang med at smitte hvede med gul- eller brunrust. BASF magasinet • Vinter 2010 sen kan modvirkes ved at dyrke sortsblandinger, som udmærket kan bruges til foderhvede. På den baggrund afkræfter han, at der er tale om mere aggressive racer af meldug end tidligere. Det er blot melduggen, der løbende ændrer genetik, så den ikke bliver forhindret i at angribe planterne med den nuværende resistens. - Men nye sorter af vinterhvede skal have resistens mod de racer af meldug, der i dag angriber de sorter, vi har i dyrkning, forklarer han. Den genetiske resistens Når et forædlingsfirma skal fremavle en ny sort af vinterhvede, ser de på mange egenskaber – en af disse er sortens resistens overfor meldug. - Som forædlere modtager vi hele tiden nye racer af meldug, som vi kan bruge til at smitte de nye sorter, vi arbejder med, fortæller han. Det er Forskningscenter Flakkebjerg, Det Jordbrugsvidenskabelig Fakultet (DJF) under Aarhus Universitet, der indsamler de nye smitteracer af meldug. - De leverer dem herefter til os, hvorefter vi opformerer dem, så vi har materiale nok til at smitte vores nye sorter for at se, om de har resistens mod disse racer af meldug, siger Erik Tybirk. På samme måde bliver det også undersøgt, om de nye sorter under den meget tidlige afprøvning har resistens overfor septoria og rust. - Det er noget, vi lægger meget stor vægt på, fastslår han. Resistens hos lidt ældre planter - Typisk bygger resistensen mod meldug hos en hvedesort på et enkelt gen i sorten. Derfor holder resistensen ikke så længe, når presset bliver stort, fortæller Erik Tybirk. Forædlerne af hvede skal således enten være meget hurtige til at udvikle nye sorter, eller de skal arbejde med andre former for resistens. I Tyskland har man i flere sorter udnyttet den såkaldte voksenplante-resistens, som hvedesorter med meldug-resistensgenerne Pm5 og Pm 6 besidder. Planter, som i drivhuset er smittet med en meldugrace for opformering. - Pm er en forkortelse for Powdery mildew, som oversat til dansk betyder pulver meldug, uddyber forædleren. Denne resistens virker ikke i de unge planter, men først i senere stadier. - Graden af resistens er heller ikke 100 procent, siger Erik Tybirk. Men erfaringerne er alligevel gode i Tyskland, mens der i Danmark slet ikke dyrkes sorter af vinterhvede med denne form for resistens. Der er heller ikke sådanne sorter på vej, men Nordic Seed A/S har andre spændende sorter. - Sorten Tabasco har hidtil haft en meget god meldugresistens. En endnu nyere sort, der hedder Eriksminde, har også fin resistens mod meldug, fortæller han. Men indtil den bliver frigivet til dyrkning, er der ikke andet for end at holde godt øje med sine hvedemarker fra det tidlige forår. - Det er angrebsgraden og tidligheden af angrebet, der afgør tabets størrelse, men det kan nemt blive betydeligt, forklarer Erik Tybirk. Der er derfor god grund til at komme på regelmæssige inspektioner i hvedemarkerne. Her ses et lille “isolationshus”, hvori der opformeres en race af bygmeldug sammen med en race af hvedemeldug.
Terpal sikrer udbytte og høstkapacitet i byg Lejesæd og nedknækning nedsætter høstkapaciteten, og hele aks klippes af, så de falder ned på jorden Af Jakob Skodborg Jensen, jakob.skodborg-jensen@basf.com En kortere sprøjtefrist på Terpal giver store muligheder i vårbyg. Da sprøjtefristen på Terpal i 2007 blev ændret fra to til tre måneder, blev mulighederne for at anvende Terpal i vårbyg meget begrænsede. Men fra 2010 blev sprøjtefristen igen ændret til to måneder med mulighed for igen at reducere både lejesæd, aks- og strånedknækning. Sådan virker Terpal Terpal indeholder to vækstregulerende stoffer, ethephon og mepiquatchlorid, der optages gennem planternes blade. Ethephon hæmmer transporten af væksthormonet auxin i planten, og dermed reduceres hastigheden af celledelingerne. Det giver nedsat strækningsvækst, men en kraftigere tykkelse af stænglerne. Mepiquatchlorid hæmmer syntesen af væksthormonet gibberellin, der har indflydelse på celledeling og strækningsvækst. Derved reduceres internodierne - strådelen imellem to knæ, som dannes omkring behandlingstidspunktet. Strået bliver kortere og kraftigere, hvilket giver afgrøden bedre stråstyrke. Uheldig lejesæd i byg I nogle bygmarker ser man en kraftig vækst tidlig i foråret, og her vil risikoen for lejesæd være stor. Lejesæd reducerer udbytte og kvalitet, og høstkapaciteten nedsættes markant. Der er store forskelle mellem vårbygsorternes tendens til lejesæd. Vækstregulering med Terpal reducerer risikoen for lejesæd. Ønsker man at målrette vækstreguleringen til bunden af afgrøden, skal behandlingen foretages tidligt, det vil sige i stadie 32-35. Nedknækning af aks koster Strå, der knækker lige før akset og derved reducerer eller lukker for safttransport til akset og kernerne koster udbytte. Flere bygsorter, i specielt vinterbyg, har stor tilbøjelighed til aksnedknækning. I nogle sorter kan akset knække helt af. Aksnedknækningen betyder, at kerneindlejringen, udbyttet og kvaliteten forringes. En lidt senere behandling med Terpal i stadie 37 styrker strået i den øvre del af afgrøden. Nedknækning af strå giver spild Strånedknækning kendetegnes ved, at afgrøden knækker midt på strået, og aksene kommer til at hænge nedad. Det sker ofte, hvis bygafgrøden står for længe på marken efter, den er moden, og hvor den er udsat for en del nedbør. Her er resultatet af aks- og strånedknækning – spildet er meget stort, og det er meget vanskeligt at høste. Terpal kan i mange tilfælde være med til at mindske disse to uheldige tendenser i byg. Behandlingsforslag En bygmark godt på vej til at gå i leje. Aksene hænger ofte så langt nede i afgrøden, at det ikke er muligt at få kniven under, og spildet kan være så voldsomt, at der ligger et helt tæppe af afklippede aks i stubben under skærebordet efter høst. Høsten 2010 voldte mange steder store problemer med nedknækning af strå, afklippede aks og meget nedbør. Det reducerede både udbyttet og tærskekapaciteten og resulterede i mange spirede kerner i aksene, og gener for den efterfølgende afgrøde. Tidspunktet for behandling mod strånedknækning er også stadie 37 (når stakken begynder at stikke frem). Lejesæd, aks- og strånedknækning kan i vid udstrækning undgås ved en behandling med Terpal, der sikrer, at afgrøden bliver stående og ikke knækker sammen – det sikrer udbyttet og giver en nem høst. I afgrøder, der er stressede af for eksempel tørke, bør vækstregulering dog undlades. Terpal er også godkendt i rug og frøgræs. Afgrøde Behandling Dosering Bemærkninger ❴ Vårbyg Vækststadium 32-37 0,5 - 1,0 ltr./ha Vinterbyg Sprøjtefrist 2-radede sorter Vækststadium 32-37 1,0 ltr./ha 60 dage 6-radede sorter Vækststadium 32-37 1,5 - 2,0 ltr./ha BASF magasinet • Vinter 2010 5
Page 1 and 2: Ude af orkanen med meningerne i beh
Page 3: Vinder af DM i vinterraps 2010 Mart
Page 7 and 8: ...om indsatsen i foråret skyttels
Page 9 and 10: EuroWheat.org - en platform på net
Page 11 and 12: Ny formuleringsteknologi for svampe
Page 13 and 14: Svamp i majs koster kvægbruget mil
Page 15 and 16: Raps på kontrakt til specialolier
Page 17 and 18: Mælkekvoterne stopper dog stadig f
Page 19 and 20: offentlige udgifter og miljøregule
Page 21 and 22: Herbicider redder liv på marken -
Page 23 and 24: ...Peter’s menuforslag Melon med

Download som PDF - BASF A/S

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?