npwft - DSV

moves
�����
Nye kontorer i Østeuropa
Merværdi på lageret
Skakspiller i verdensklasse
nr. 3 2006

Velkommen
til DSV!
I forbindelse med opkøbet af
hollandske Frans Maas stod det
klart, at navnesituationen ville blive
yderligere kompliceret. Det er derfor
– efter grundige overvejelser –
besluttet, at selskabet fremover skal
hedde DSV. Navnet DSV stammer
fra 1976, da 10 vognmænd og Leif
Tullberg i fællesskab besluttede sig
for at starte et kontor, der kunne
organisere transport for de små
selvstændige vognmænd indenfor
jord, sten og grus på Sjælland: De
Sammensluttede Vognmænd af 13-
7 1976 A/S. DSV er også det navn,
som selskabet godt 10 år senere
besluttede sig for at introducere på
Københavns Fondsbørs.
Med opkøb af forskellige store
transportselskaber har DSV
imidlertid gennem årene ændret
navn – for på den måde at lukrere
på kendskabsgraden til de opkøbte
virksomheder. Således var det
naturligt med overtagelsen af
det væsentligt større DFDS Dan
moves
Transport Group, at DSV valgte
fremover at operere under navnet
DFDS Transport.
Med opkøbet af Frans Maas har
der imidlertid været behov for atter
at revurdere navnesituationen
og skabe klarhed omkring
selskabernes tilhørsforhold og
ejerskab. Det er derfor med bred
enighed i ledelsen af selskaberne
besluttet, at DSV skal være det
navn, der binder virksomheden
med repræsentation i 49 lande
sammen. Der vil således stadig
være opdelingen i tre divisioner,
som vi kender det fra i dag. De vil
fremover hedde DSV Road, DSV Air
& Sea samt DSV Solutions.
Det har været kraftigt overvejet
at bibeholde Frans Maas navnet
som en tilføjelse til DSV i de lande,
hvor virksomheden med 116
års hollandsk historie er særligt
velkendt og markedsførende. Det
gør sig især gældende i Holland
og Belgien samt Østeuropa. Der
har imidlertid i flere lande været
en overvældende tilslutning til at
starte på en frisk og på lige fod
med andre lande i koncernen slet
og ret at hedde DSV. Tilslutningen
kommer ikke blot fra ledelsesniveau
men fra hele organisationen i
eksempelvis Holland og Belgien,
hvor mange medarbejdere er
spurgt til råds om deres holdning
til det fremtidige navn. Vi var
både overraskede og glade for
beslutningen om, at medarbejderne
gerne ville have samme navn og
samme identitet som resten af
verden.
Det er nemlig et følsomt emne, det
med navneskift. Især med en lang
historie bag sig kan det være svært
at vænne sig til, at det der var i går
pludselig er noget helt andet i dag.
Men holdningen blandt de tidligere
Frans Maas medarbejdere viser, at
de er indstillet på at starte på en
ny fremtid sammen med de øvrige
medarbejdere i DSV-koncernen –
og det er utroligt glædeligt for såvel
ledelsen som bestyrelsen i DSV, at
vi oplever denne opbakning til vores
fælles selskab.
Også for de ”gamle” DFDS
Transport medarbejdere i hele
verden kommer navneskiftet som
en glædelig nyhed. For ikke at
nævne aktionærer, leverandører og
medierne. Det har været kilde til
både forvirring og unødig undren, at
virksomheden på børsen er noteret
som DSV, mens lastbilerne bærer
navnet DFDS Transport. Således
fremgik det af en nylig imagemåling
blandt større, danske virksomheder,
at netop de forvirrende forhold
omkring navnet var med til at
nedbringe kendskabet til vores
virksomhed – og det er jo ikke
hensigtsmæssigt.
Derfor markerer vi med opkøbet af
Frans Maas en ny start med klarhed
omkring virksomhedens fremtidige
navn: DSV – og håber at dette
navn vil være en værdig arvtager
til de mange virksomheder, som
gennem de sidste 30 år har dannet
koncernen.
Vi ser frem til at fejre navneskiftet,
når de nødvendige praktiske tiltag
er på plads.
Med venlig hilsen
Kurt K. Larsen

Merværdi
Væsker kontrolleres i
laboratorium, guitarer
afprøves og Volvo’er
udrustes. Det hedder
added value – og de
er verdensmestre
til det på lagrene i
Holland og Belgien.
Side 8, 9 og 10.
Nye lande
Med opkøbet af Frans
Maas fik DSV kontorer
i en række nye
lande, bl.a. i Syd- og
Østeuropa. Vi zoomer
ind på Rumænien,
Bulgarien, Ukraine og
Ungarn.
Side 4-5.
Brikkerne i orden
Keld Thomsen fra
Horsens-kontoret er
mest kendt som ham,
der holder med AGF
i fodbold. Flere af
hans kolleger ved ikke
engang, at han lige nu
deltager i OL – i skak.
Side 16 og 17.
Grønt
Det er DSV, som
flyver ferskvarer
– og ugeblade – ind
til de 60 procent af
grønlænderne, som
handler i Pisiffik – en
kæde af supermarkeder
på verdens største og
koldeste ø.
Side 20 og 21.
Toppræstation
De 320 USAmedarbejdere
bliver
målt på deres
præstationer.
Og det giver
resultater
i topklasse.
Siderne 12-15.
moves

I Østen stiger solen op
Med opkøbet af Frans Maas har
DSV fået egen repræsentation i
yderligere fire østeuropæiske lande:
Ukraine, Rumænien, Bulgarien og
Ungarn. Dermed har DSV fået del
i et område af Europa, som siden
Berlin-murens fald i 1989 har oplevet
stor vækst og fortsat er Europas
hurtigst eskalerende økonomi.
Til næste år, når Rumænien og
Bulgarien forventes optaget i
EU, vil lettere adgang til handel
med omverdenen og ikke mindst
forbedrede vejnet, betyde yderligere
kvantespring for transportbranchen i
de syd- og østeuropæiske lande.
”Det har meget stor betydning for
DSV, at vi nu er repræsenteret med
egne kontorer i de pågældende
lande. Der venter en betydelig
udvikling i områderne, og det er
en naturlig konsekvens af vores
strategi om at have eget roadnetværk
i hele Europa. Det skaber
synergi for den samlede forretning”,
siger administrerende direktør Kurt
K. Larsen, DSV, som for nylig har
besøgt Rumænien og Bulgarien og
her fået et meget positivt indtryk
af såvel medarbejdere som den
organisation, de har været i stand
til at skabe under meget vanskelige
forhold.
Bulgarien – til lands og til
vands…
Selskabet i Bulgarien, Vectra Ltd.,
som i dag tæller 90 medarbejdere,
ekspederede oprindeligt varevogne
og entreprenørmaskiner fra Europa
til Nær- og Mellemøsten. Nærmere
bestemt ad søvejen, floder og på
skinner fra Østrig, Frankrig, Tyskland,
Sverige og UK til Bulgarien – og
derfra videre ad vej til Iran. Senere
tegnede selskabet kontrakt med
UN World Food Programme om
levering af fødevarer til flygtningelejre
i det tidligere Jugoslavien. Mere end
75.000 tons fødevarer passerede
gennem Vectra’s voksende
organisation.
I 1994-2000 håndterede
Vectra logistikken af udstyr
til opbygning af det digitale
moves
telekommunikationssystem i
Bulgarien på vegne af Ericsson og
Alcatel. I 1999 etablerede selskabet
sit første logistik lagerhotel og
håndterede al supply chain logistik
for Unilever Bulgarien og senere
også for Knorr, Alsa og Hellman,
Best Foods Bulgaria.
… og i luften
Sideløbende med Vectra Ltd.
etableredes i 1993 Corsa Logistics
Ltd., som var et af Bulgariens første
private luftfragt-selskaber. Og det var
special-transporter, der var i pipeline:
halvkonserves, UNICEF vacciner,
lægemidler, frisk fisk, levende
dyretransporter, koncertudstyr,
tøj på bøjler og udstillingsvarer.
Sideløbende med luftfragt udviklede
selskabet multimodal vej-luft
transport specielt rettet mod den
bulgarske tøjindustri.
I 2001 indgik Corsa og Vectra i
Frans Maas. Tre år senere startede
opførelsen af en ny luftkonditioneret
og rumopdelt terminal bygget efter
EU-normer i Sofias lufthavn. I 2005
samledes de to virksomheder i
tilknytning til de nye bygninger
– og nåede dermed op på 90
medarbejdere.
Rumænien
Forretningen i Rumænien er med
450 medarbejdere og en årlig
omsætning i 2005 på 16,2 millioner
euro den største forretning i de
fire nye DSV-lande. Og det hele
er bygget på Kamino Transport,
som i 1995 blev General Handling
Agent og General Sales Agent for
British Airways. Det hårde arbejde
blev i 2000 belønnet med prisen
Outstanding Cargo Performance
Award. Inden da havde andre store
flyselskaber fundet vej til Kamino
Transport: KLM-Air France, AL Italia,
Malev, Turkish og Air Moldova.
Med stor organisk vækst ønskede
Kamino at udvide forretningsområdet
og byggede derfor i 1997 4000
m2 logistik terminal – uden en
gnist af kendskab til begreber som
warehousing, added value og supply
chain, fortæller administrende
direktør Dragos Geletu, som i en
alder af 33 år står i spidsen for DSV i
Rumænien.
Den nye lagerterminal var bygget
efter vesteuropæisk standard
og allerede to måneder efter
opførelsen var hver kvadratmeter
pakket med varer. Hvert år
byggedes nye terminaler, så der
i dag er opført mere end 25 000
m 2 i Bucharest Logistic Centre. I
slutningen af 1999 blev Kamino
Transport opkøbt af Frans Maas.
”Selvom forholdene i Rumænien
bliver bedre dag for dag, har vi
stadig problemer at slås med:
dårlig infrastruktur, politiske
trakasserier, korruption, bureaukrati
– og ikke mindst toldproblemer”,
siger Dragos Geletu, som ser frem
til den forventede optagelse i EU i
2007.
”Vi glæder os til at få del i den
viden og de erfaringer, som de
nyligt optagne medlemmer har
gjort sig. Og til de muligheder, som
fraværet af toldproblemer vil skabe
for konsolidering af fragt – det vil
have stor betydning for pris og
leveringstid”, siger Dragos Geletu,
som også ser frem til, at der vil
blive kastet EU-midler i Rumæniens
infrastruktur. ”Det er måske her, at
den største fordel ligger – også for
vores forretning”, siger han.
Ukraine
30 medarbejdere er beskæftiget i
den hurtigt voksende organisation
i Ukraine, som ledes af Elena
Gorodetskaya. Aktiviteterne
spænder over national og
international vejtransport, air & sea,
terminalaktiviteter, toldklarering
og togtransport. DSV i Ukraine er
lokaliseret i Kiev Terminalen ved
Kiev Borispol lufthavnen.
”Ukraine er et voksende marked.
Den store befolkning, dets væld
af naturrigdomme og effekterne af
den Orange revolution medfører
en hastig vækst af økonomien

– den har vi nu del i med vores
egen repræsentation”, siger
områdedirektør Gerald Meyrwöger.
Med DSV’s overtagelse af selskabet
forventer Gerald Meyrwöger
yderligere import volumener.
”Vi imødeser såvel udvidelser som
forbedringer og styrkelse af det
nationale distributions netværk
– os så vil vi etablere flere logistikanlæg”,
siger Gerald Meyrwöger,
som fremhæver, at Ukraine fortsat
orienteres mod vest uden, at der er
noget EU-medlemskab i sigte.
”Det besværliggør til en vis grad
ekspansion, da det for eksempel er
næsten umuligt for et udenlandsk
selskab at opkøbe jord”, siger
Gerald Meyrwöger.
Ungarn
Gerald Meyrwöger er også
overordnet ansvarlig for den hurtigt
voksende ungarske virksomhed,
som p.t. tæller 70 medarbejdere.
Area Manager er Tamas Pechy
og forretningsområderne er
ligesom i Ukraine national og
international vejtransport, air
& sea, terminalvirksomhed og
toldklarering. Virksomheden holder
til i Terminal Budaörs.
”Ungarns geografiske placering
og forbindelserne til store vest- og
sydgående motorveje gør landet
ideelt for logistiske platforme til
forsyning af syd- og østeuropæiske
lande”, siger Gerald Meyrwöger,
som fremhæver, at Ungarn via sit
EU-medlemskab på alle områder er
sammenligneligt med et hvilket som
helst europæisk land.
Dette er dog samtidig årsag til, at
produktionsvirksomheder oftere
og oftere vælger at etablere
fabrikker i Bulgarien, Rumænien
og Ukraine, frem for i Ungarn, hvor
arbejdslønnen efterhånden afspejler
lønningerne i Vesteuropa.
”Omvendt fører den større rigdom til
et stigende forbrug, som medfører
en hastig vækst i økonomien”,
siger Meyrwöger, som for Ungarns
vedkommende forventer øget
import volumener og vækst på
logistik.
Selskaberne i de
fire nye syd- og
østeuropæiske
DSV-lande vil
fremover hedde DSV.
Udvidelsen sker
som en konsekvens
af DSV’s opkøb af
Frans Maas, som
områdedirektør Gerald
Meyrwöger (Ukraine
og Ungarn) her
demonstrerer.
Den nye Terminal
i Sofia Lufthavn er
fuldt airconditioneret
og bygget efter
EU-normer til
opbevaring af bl.a.
fødevarer. Terminalen
er rumopdelt og
indeholder desuden
medicin, kosmetik
og højteknologiske
produkter.
Seks etager med
farmaceutiske artikler
i den nye terminal i
Sofia Lufthavn.
Dragos Geletu,
administrerende
direktør i DSV,
Rumænien, ser frem til
at landet bliver optaget
i EU. ”Det vil have
kolossal betydning for
vores forretning”, siger
han.
moves

Nyt
Ny finanskalender
DSV har ændret finanskalender,
d.v.s. tidspunkt for aflæggelse
af kvartalsregnskab, for
2006. Ændringen sker som
en konsekvens af opkøbet af
Frans Maas. For regnskabsåret
2006 gælder herefter
følgende finanskalender for
forventet offentliggørelse af
regnskabsmeddelelser: 23.
august 2006: halvårsmeddelelse
2006 (for perioden 1. januar 2006
til 30. juni 2006). 15. november
2006: 3. kvartalsmeddelelse 2006
(for perioden 1. januar 2006 til
30. september 2006).
DSV eneejer i Kina
DSV overtager de sidste 34
procent af aktierne i de kinesiske
selskaber. Siden 1. maj 2001,
hvor DSV i en joint venture med
det kinesiske fragtselskab JHJ
International åbnede sine første
kontorer med 16 medarbejdere
i Shanghai og Guanzhou, har
udviklingen nu medført, at DSV
står som eneejer af de i alt 10
kontorer fordelt over hele landet.
Flere end 300 DSV-medarbejdere
er beskæftiget i Kina.
Oprindeligt delte DSV og JHJ
International ejerskabet i forholdet
49/51. Det var nemlig ikke
tilladt for udenlandske selskaber
at have majoritetsejerskab.
Med Kinas indtræden i
verdenshandelsorganisationen
WTO er der imidlertid gradvist
åbnet op for udenlandsk
majoritetsejerskab, så Kina nu
tillader 100 procent udenlandsk
ejerskab, såkaldt WOFE
– Wholly Owned Foreign Entity.
Dermed kunne DSV i juni 2006
erhverve de sidste 34 procent
af aktierne, siden Kina som en
overgangsordning i begyndelsen
af 2004 tildelte selskabet Alicens
og ret til at erhverve
aktiemajoriteten.
”Dels får vi nu 100 procent
udbytte af vores investeringer,
moves
dels viser det commitment i
forhold til kunderne – at vi ikke
bare har udpeget en agent. Nu er
vi herre over egen skæbne, og vi
kan udvikle os med vores kunder
behov”, siger Regional Director
Peter Minor, DSV Air & Sea (Asia).
Danske medarbejdere lidt
sundere end gennemsnittet
Efter målinger af blodtryk,
kolesteroltal og besvarelse af
utallige spørgsmål ligger det nu
klart: de danske medarbejdere
i DSV er stort set lige så sunde
og usunde som alle andre – dog
med en lille pil opad. De 679
medarbejdere, som deltog i
firma-undersøgelsen, har en lidt
mindre risiko end gennemsnittet
– og lidt større motivation for
justeringer og ændringer af deres
usunde levevis, hedder det i
sammenfatningen fra selskabet
bag undersøgelsen, som peger
på, at der dog bør gøres en
indsats for mere motion. Og så
den gode nyhed: 71 procent
af de adspurgte siger, at deres
arbejde har en positiv indflydelse
på deres privatliv!
Farvel til Arvid Manneke
1. juli 2006 blev sidste
arbejdsdag for tidligere
administrerende direktør i Frans
Maas Gruppen, Arvid Manneke,
som siden opkøbet af den
hollandske transportkoncern har
været en del af DSV’s ledelse.
DSV indledte forhandlinger
med Arvid Manneke om at
træde ud af ledelsen, da der
var divergerende opfattelser
omkring gennemførelsen af den
nye ledelsesstruktur i DSV efter
sammenlægningen af Frans Maas
og DSV. Beslutningen om at
slutte kontrakten blev opnået i en
god og gensidig forståelse.
Flere lande tilsluttes
nyt websystem
DSV’s mange landesites
implementeres fortsat i selskabets
nye websystem med det formål,
at DSV’s websites får samme
visuelle udformning - ligesom
alle sider vil være integreret i
hinanden, så man nemt kan
klikke sig fra det ene land til det
andet. Senest er http://www.
dfdstransport.com og følgende
landesites blevet implementeret
i det nye websystem: Australien,
Bangladesh, Canada,
Filippinerne, Finland, Holland,
Hong Kong, Indonesien, Kina,
Korea, Malaysia, Singapore,
Thailand, Tyskland og Vietnam.
Du kan finde links til alle sites på
http://www.dfdstransport.com.
DSV får eget kontor
på Kopenhagen Fur
Med henblik på at udvikle og
fastholde en markant profil på det
voksende og attraktive marked
for pelstransporter etablerer
DSV eget kontor med foreløbigt
én medarbejder, John Kaisner,
i Kopenhagen Fur i København.
Formålet med at placere John
Kaisner hos Kopenhagen
Fur er desuden at tilføre DSV
detailviden og derved udvikle et
højt kompetenceniveau indenfor
transport af pelsprodukter.
John Kaisner, som starter som
Manager i Fur Division den 1.
august, har et stort og indgående
kendskab til pelsbranchen – bl.a.
som direktør for ASG A/S hos
Kopenhagen Fur.
Yderligere reduktion af
udstødningsgasser
Fra 1. oktober 2006
overholder alle nye lastbiler
den såkaldte Euro 4 norm.
Dette betyder en reduktion af
udstødningsgassernes skadelige
partikler på 80 %, mens andre
skadelige emissioner reduceres
med ca. 30 % i forhold til den
nuværende euro 3 norm. Mere
end 80 % af DSV’s egne lastbiler
opfylder euro 3 normen, og
allerede nu kører flere lastbiler
på vejene med den nyeste euro
standard i DFDS Transports
farver.

Siden 1. juli har DSV transporteret hightech produkter fra Fjernøsten til Europa for en alliance af USA’s mest fremtrædende virksomheder. Foto: Mærsk Line.
Fra Fjernøsten til Europa
- i hård konkurrence
I tæt opløb med verdens største og mest kompetente transportselskaber har DSV vundet sø-transporterne for en
gruppe amerikanske hightech virksomheder, heriblandt Logitech. Ordren beløber sig til godt 18 mio. euro.
Hvert år sætter en alliance af
amerikanske high tech selskaber
deres samlede transporter på
henholdsvis vej, sø og luft i
udbud. Selskaberne, der under
navnet LSA (Logistics Services
Alliances) bl.a. tæller Logitech,
3com og USRobotics, inviterer
hvert år verdens største og mest
kompetente transportselskaber til
at byde på de samlede transporter.
I år foregik budrunden på et hotel
i Rotterdam, og fra DSV deltog
Regional Director Peter Minor,
Sales Director Patrick Edelaar og
endelig Director Global Tenders Erik
Bøttiger Andersen:
”Vi kom ikke med nogen standard
præsentation fra hovedkontoret,
men med en skræddersyet løsning
præsenteret af kolleger med den
højeste faglige ekspertise”, fortæller
Erik Bøttiger Andersen, som har
samlet 25 nøglemedarbejdere i et
såkaldt Global Tender Netværk,
som træder i funktion, når
virksomheden skal byde på større,
globale transportopgaver.
Faglig ekspertise
Erik B. Andersen er ikke i tvivl om, at
det er DSV’s metode med at involvere
de personer, som har det lokale
kendskab og den faglige ekspertise i
udarbejdelsen af selve løsningsforslaget
samt ved den aktuelle præsentation
over for kunden, som har været
udslagsgivende for succesen med
denne ordre.
”Samarbejdet imellem Global Tender
afdelingen og ledelsen i de berørte
lande sikrer, at vores tilbud afspejler
den høje faglige kompetence, vores
selskab besidder, og dette giver
præsentationen den nødvendige
gennemslagskraft”, siger Erik B.
Andersen.
14.000 TEU
Selve budrunden forløber som en
ugelang eksamination, hvor de
inviterede 15 transportselskaber
sendes hjem efterhånden som de
”dumper” i præsentationen. Tilbage er
mellem tre og fem selskaber, som til
sidst inviteres til endelig rateforhandling.
Derpå kontaktes selskaberne ét efter
ét indtil vinderen af budrunden står
endeligt tilbage. Herefter drejer det sig
om implementering af den endelige
aftale, kontraktunderskrivelse m.v. Fra
dette tidspunkt – typisk i slutningen af
april – er der to måneder til at udvikle
systemer, herunder it-systemer, og
få medarbejderne på plads. For
DSV’s vedkommende handler det om
etablering af såkaldte kontroltårne i
Shanghai, Kina og Venlo, Holland.
Derudover skal DSV ansætte fem
personer, implants, på Logitechs
fabrik i Suzhou, Kina, til at stå for
selskabets shippingdokumentation
og ordrebehandling. Kontroltårnene
fungerer som single point of contact
og står for overvågning af opgaven,
herunder transittider, EDI-fakturering
og optimering af processerne – og
endelig månedlige kvalitetsrapporter
baseret på de målepunkter, som
DSV har aftalt med kunden. Ordren
omfatter afskibning af 14.000 TEU (20fods
containere) højteknologiske varer
typisk fra Kina, Hong Kong og Taiwan
til en række europæiske destinationer.
Værdien af ordren repræsenterer en
omsætning på ca. 18 mio. euro.
moves

Her accepteres ikke fejl
Der er over 600 ansatte i Furness Logistics og Frans Maas Logistics i Belgien. Med base i det 125.000 m 2. store lager
betjener de cirka 45 forskellige kunder inden for bil, fritid, kemi og medicin. Deres arbejde går primært ud på at levere
merværdi til produkterne.
Site Manager Tom Van De Velde med to ordreplukkere, Linda Adu og Marc Geldof,
ved siden af et sekvensmonteringsstativ fyldt med dørpyntelister.
Siden 2002 har Frans Maas
Automotive Belgium stået for
en væsentlig del af Volvos
montageproces. Til at begynde
med var der arbejde til 20 ansatte,
men nu er cirka 200 medarbejdere
beskæftiget med at samle delene
og levere dem til Volvo i såkaldte
sekvensmonteringsstativer til alle
de S40, V50, S60 og V70-modeller,
der sælges på globalt plan. Det er
blandt andet dele som hajfinner,
bagagerumshåndtag, tagrælinger,
instruktionsbøger, gearskifter,
højttalere, håndbremser, luftfiltre,
trykforstærkere, katalysatorer, bremse-
og brændstofslanger, styretøj,
vandbeholdere, gearkabler, drivaksler,
forlygter, pedalhuse og dørhåndtag.
“Alle disse dele skal leveres til
tiden og i den rigtige rækkefølge
til produktions- og montagelinjen.
I Gent modtager vi bestillinger på
den nye Volvo fra hele verden. Hvis
Gregor Schmidt i Berlin for eksempel
bestiller en ny V70 i blå metallak og
ønsker indbygget elektronik til en
mobiltelefon og xenonforlygter, starter
moves
produktionen af bilen hos Volvo Cars
Gent. Når bilens karrosseri er klar, får
vores computersystem besked om, at
vi skal forberede delene til transport til
produktionslinjen til endelig montage.
Vores ordreplukkere får travlt med at
samle alle delene til Schmidts V70 og
sætte dem alle i monteringsstativer
i den rigtige rækkefølge. Senest 4
timer efter, vi har modtaget en ordre,
er bilen på transportbåndet hos vores
nabo, Volvo Cars Gent. Hvis man
trækker transporttiden fra, betyder
det, at vi ofte har mindre end 45
minutter, fra vi modtager ordren, til vi
afsender stativerne”, siger Tom Van
De Velde, der er site manager hos
Frans Maas Automotive.
På tæerne!
“Det betyder, at vores folk skal
levere ekstremt høj kvalitet under
et stort tidspres. Volvo tillader ikke
fejl som f.eks. et rødt dørhåndtag,
der skulle have været blåt. Eller en
beskadiget pynteliste til en dør. En
graverende fejl er, når man er nødt
til at standse produktionslinjen.
Volvo indberetter hver eneste fejl
til os og forventer at modtage en
handlingsplan for, hvordan vi undgår
gentagelser. Målet er at lave mindre
end 35 fejl for hver million dele, der
leveres, så vi skal være mere end
almindeligt oppe på tæerne. Vi gør
alt, hvad vi kan, for at yde en optimal
præstation. Vi oplærer vores folk,
giver dem arbejdspladstræning og en
uendelig masse feedback på deres
præstationer og også mulighed for
jobrotation. De skal jo udføre de
samme handlinger mange gange
hver dag og stadig være skarpe.
En ret enestående præstation, især
hvis man ser på, hvad vi kan klare
på bare en enkelt dag. Volvo Gent
fremstiller 1200 biler om dagen.
Der bliver monteret dele fra vores
lager hvert 1,5 sekund. Hver dag
fylder vi 16 hængere med i alt 1100
monteringsstativer, der er fyldt med
dele. Hver måned håndteres cirka 1,3
millioner ordrelinier”, siger Tom Van De
Velde.
I startblokken til Volvo C30
Frans Maas Automotives ingeniørteam
er konstant opmærksom på nye
måder at optimere processen på.
“En af de nye ting er, at vores
ordreplukkere er udstyret med et
headsæt, der er velegnet, når man
skal have begge hænder fri; for
eksempel hvis en håndscanner ville
kunne beskadige delene. Headsættet
giver én ordre ad gangen: ‘gå til
opsamlingssted 11’; ‘tag én del’
osv. Der er lavet en undersøgelse,
der viser, at headsættet har øget
præstationen yderligere. På længere
sigt indfører vi RFID, der er en metode
til at spore og følge strømmen af
sekvensmonteringsstativer mellem
Frans Maas og Volvo Cars Gent. Hvis
du spørger mig, er Volvo-projektet en
ægte win-win-situation”, tilføjer Tom
Van De Velde.

Værdiforøgelse på lageret
Afdelingen for medicinsk udstyr og lægemidler i Gent tilbyder added value logistikydelser for en lang række
medicinske produkter. Philip Ysebaert er en af de kundeansvarlige ledere i denne relativt nye afdeling med cirka 25
medarbejdere.
Når man går igennem det helt støvfri
opbevaringsmiljø, kan man se en
række iøjnefaldende produkter som
f.eks. bioprotese-hjerteklapper,
steriliseringsvæsker, elektroniske
skalpeller og penisimplantater. Til sidst
falder øjet på et fritstående køleskab,
der indeholder pakker med stykker af
svindehud. Philip Ysebaert forklarer
hurtigt, at de skal anvendes til at
reparere hud hos forbrændte personer.
De fleste af produkterne ser ud til at
være til hospitalsbrug.
“Vi leverer 99% af disse produkter til
hospitaler i hele Europa og understøtter
mere end 2500 medicinske indgreb
hver dag. Derfor er det afgørende,
og nogle gange livsvigtigt, at kunne
levere hurtigt og præcist. Svinehuden
opbevares for eksempel i et
fuldstændigt kontrolleret og støvfrit
miljø ved den rigtige temperatur. Hvis
en patient et eller andet sted i Europa
har brug for ny hud, giver producenten
os besked. Derefter skal vi levere
inden for en meget stram tidsfrist. Vi
har døgnsupport ved denne slags
nødsituationer. Det er selvfølgelig
afgørende, at produktet kommer
frem til tiden, men det skal også nå
frem til operationsstuen i den rette
tilstand. Derfor arbejder vi f.eks. med
ekspres- og kurertjenester, der leverer
huden pakket i tøris. For visse andre
produkter er tidsstyringen så stram,
at patienten allerede er i narkose på
operationsbordet, når vores kurer
leverer produktet,” fortsætter Philip
Ysebaert.
Aktive på markedet
Frans Maas Logistics fik sin første store
kunde inden for medicinalindustrien,
da American Medical Systems (AMS)
henvendte sig for fem år siden.
“De fleste af vores kunder i
medicinalindustrien er amerikanske
eller engelske. Vores administrerende
direktør, Jurgen Lernout, og
afdelingslederen for medicinsk
udstyr og lægemidler, Sandra van
Nieuwenhove, krydser begge jævnligt
Atlanterhavet for at forhandle nye
kontrakter på plads eller præsentere
vores services på specialiserede
medicinske handelsmesser. Inden
for de sidste tre år har vi fået 15
medicinalkunder (hvoraf 5 er noterede
på Nasdaq-børsen) og fordoblet
vores indtjening hvert år. Vi anvender
også satellitlagre, som vi styrer fra
Gent, for at sikre hurtig levering
til svært tilgængelige egne. Vi har
netop udviklet et nyt koncept med
’hospitalstjenester’. Flere og flere
hospitaler har opdaget fordelene ved,
at vi kan påtage os opbevaringen og
leveringen fra deres leverandører.”
“Vores kunder oplever, at vores
tjenester strækker sig videre end blot
til opbevaring og levering. De kan
se, at vi også matcher den omhu,
de tilbyder. Det er baggrunden for
vores investering i et støvfrit og rent
lokale og i kølefaciliteter. Og det
er også årsagen til, at vi investerer
mange penge i laboratorieudstyr
til at teste, at væsker har den rette
sammensætning og koncentration
eller i udvikling af track & tracesystemer
til sporing af produkterne.
Vi kontrollerer varepartinumre eller
serienumre på alle modtagne og
afsendte produkter. Vores service
over for AMS er et præmieeksempel
på lagerstyring. Kirurgen modtager
et udlånskit fra os, der indeholder 15
forskellige størrelser penisimplantater.
Under selve operationen beslutter
kirurgen, hvilken størrelse, der passer
bedst. For at lette returneringen
af de ubrugte artikler, sender vi en
returetiket og en forsendelsesinstruks
med udlånskittet. Sygeplejersken
ringer til et gratisnummer for at
arrangere afhentningen. I kraft af
en løbende indscanning af alle
serienumre kan vi hele tiden følge,
hvad der sker med produktet
gennem hele processen fra
første modtagelse hos os til selve
implantationen. Mange af vores
kunder er lovmæssigt forpligtet til
at have disse procedurer. Vi ser
det som en vigtig del af vores ISO
9001 og 820-certificeringen hos det
amerikanske FDA”, konkluderer Philip
Ysebaert.
Afdelingen for medicinsk udstyr og lægemidler i Gent investerer store summer i
laboratorieudstyr til at teste, at væsker har den rigtige sammensætning og koncentration.
moves

Drømmejobbet
Navnene på guitarister som Jimi Hendrix, Mark Knopfler, Eric Clapton, Robert Cray, Stevie Ray Vaughan og David
Gilmour tænder julelys i øjnene på alle guitarelskere. Guitaren, som ikonerne slap talentet løs på, er ikke mindre
berømt: Fender Stratocaster®. Varemærket Fender blev skabt for præcis 60 år siden af Leo Fender, der fandt ud af,
at han kunne forbedre datidens forstærkede guitarer med hul krop ved at anvende et nyt og egentlig simpelt design
til en elektrisk guitar med massiv krop. Siden har den i stort set uændret form gået sin sejrsgang over hele kloden.
Martijn de Bont på Fender Stratocaster, Dirk Michielse på Fender Jazz Bass, Mike
Kerremans på Fender Stratocaster og teamleder Michael den Besten på trommer.
To guitarister, måske en anelse
mindre kendte end de førnævnte,
nemlig Dirk Michielse og Martijn de
Bont, arbejder hos DSV Solutions i
Moerdijk.
“Men hvis vi taler antal, så slår vi
dem uden besvær. Hver dag har
vi 500 Fender-guitarer i hænderne
– hvem kan slå den?” siger Dirk
Michielse.
“Og det er ren fornøjelse! 500 perler
som f.eks. de verdensberømte
Fender Stratocaster, Fender
Telecaster, Fender Precision Bass
og Fender Jazz Bass. Det er
varemærkeikoner – og vi spiller på
dem hele dagen”, siger Martijn de
Bont begejstret.
Montage-teamlederne Joep
Vorstenbosch og Michael den
10 moves
Besten yder et vigtigt bidrag til
Fenders logistikservices.
“Moerdijk er det europæiske
distributionscenter for Fender. Vi får
guitarerne ind, opbevarer dem og
organiserer den videre forsendelse
til musikforretninger i hele Europa:
fra Skotland til Ukraine, fra Letland til
Malta. Vores vigtigste værditilførsel
er, at vi inspicerer hver guitar fra top
til tå. Det arbejde er lagt i hænderne
på vores ‘stemmere’, som har
skullet leve op til en lang række
krav for at få jobbet. Det mest
iøjnefaldende krav er nok, at man
skal være ret god til at spille guitar!”,
forklarer Joep Vorstenbosch.
Stemmerne Dirk Michielse og
Martijn de Bont opfylder disse
krav. Dirk er basguitarist i det
belgiske band Coldsweat, der
optræder næsten hver weekend
med et repertoire, der er baseret
på fed soul og disco fra 70’erne
og 80’erne. Martijn har været
guitarist i Androgen Collective,
som var et heavy metal-band, der
optrådte næsten hver uge, især
i lokalområdet. Martijn har spillet
guitar i næsten 6 år og spiller
primært hård rock og heavy metal.
Han er i øjeblikket i gang med et
par mindre soloprojekter inden for
forskellige musikgenrer.
Fin stemning
“En Fender-kunde har meget store
forventninger til sit instrument. Når
han tager det ud af kassen, er det
ikke kun en guitar, der får liv, men
også en drøm. Vi sørger for, at
drømmen bliver opfyldt. Vi pakker
guitaren ud og udfører en grundig
kvalitetskontrol. Vi undersøger dens
udseende for at se, om den ser
godt ud, hvilket primært indbefatter
at checke om lak og farven er ok,”
forklarer Dirk.
“Så ser vi efter, om produktet er
komplet. Vi kontrollerer guitarhals
og halskurve, elektronik som
f.eks. pick-ups og knapper,
vibrator, længde af strenge
mellem bro og stemmeskrue
samt afstanden mellem streng og
hals. Vi kontrollerer også serie- og
produktnummer. Hvis alt er i orden,
går vi videre til den bedste del af
vores arbejde: At stemme og spille
indtil alle de falske toner er væk.
Mens ekkoet fra musikken dør
hen, forsegler vi kontrollen med et
“Fender Approved”-klistermærke,
pakker guitaren igen, mærker
kassen og sætter den på lager.
Næste, tak!”, siger Martijn de Bont.

Det intelligente kontor
Hos DSV i Brøndby spares der hvert år millioner på varmeregningen. Bygningerne registrerer selv, hvor mange, der
er på arbejde og regulerer forbruget derefter.
Det er vanskeligt at sige præcis i forhold
til tidligere, hvor mange penge, der
spares alene på kontor og terminaler
i Brøndby. I hvert fald nogle millioner
kroner om året – og det er vel at mærke
direkte på bundlinien.
”Det værste, jeg véd, er at opdage, at
vi gør helt uhensigtsmæssige ting på
energiområdet!”, siger teknisk chef Finn
Nielsen, som bl.a. er ansvarlig for at
optimere driften af bygningerne.
Minimal vedligeholdelse
Ikke nok med at Finn Nielsen med
ansvar for bygninger og vedligehold
får et utal af ideer til at spare millioner
af kroner. Han sørger også for, at de
forskellige tiltag kræver et minimum af
vedligeholdelse og arbejdskraft.
”Det nytter ikke, at man konstant skal
være over et anlæg for at korrigere
for sommertid og vintertid eller
weekendarbejde – det skal huset selv
finde ud af”, siger Finn Nielsen, der
derfor har fået installeret sensorer bl.a.
i receptionsområdet, som registrerer
hvor mange, der kommer ind i huset.
Det er dog ikke nok til at aktivere husets
varmesystem, at en person bevæger
sig igennem receptionen og dermed
registreres af den passive infrarøde-
og ultralydssensor. Der skal også et
vandforbrug til et andet sted i huset!
”Alle mennesker bruger vand. Til at
drikke, til kaffe, til at vaske hænder, til
toiletbesøg. Og det er først, når begge
disse registreringer når computeren,
at der sendes besked til anlægget om
at weekenden er overstået”, siger Finn
Nielsen som eksempel på en periode,
hvor det intelligente kontor lukker ned for
at spare penge.
Logisk
Et andet område, hvor Finn Nielsen
sparer virksomheden for store beløb,
er på udluftningen. Både i de enkelte
kontorområder, hvor CO2-indholdet
i luften er afgørende for, om der sker
udluftning i modsætning til tidligere,
hvor anlægget kørte konstant. Men
mest afgørende er udluftningen i
truckladerummene, der tidligere – alene
i Brøndby – kørte 8750 timer årligt for
at skille sig af med de eksplosionsfarlige
brintdampe, som de 906 kg. tunge
batterier frigører ved opladning. I dag
er den konstante udluftning af de store
haller (og efterfølgende opvarmning
af den kolde luft, der blev suget ind
udefra) afløst af sensorer i loftet, som
registrerer, hvornår brintindholdet er
så højt, at udluftning er påkrævet.
Samtidig med at systemet i dag yder
en langt større sikkerhed, da det
løbende registrerer brintindholdet og i
øvrigt afbryder opladningen ved for høj
koncentration i lokalerne, er besparelsen
enorm: fra 8750 timer til kun 50 timers
udluftningstid årligt. Desuden udnyttes
varmeudviklingen fra opladningen til
opvarmning i bygningerne, der således
også sparer energi.
”Jeg kan lide at beskæftige mig
med logiske ting. Det er ikke
Teknisk chef Finn Nielsen har selv
fundet på CO2-overvågningen i
truckladerummene, som har givet
store besparelser til udluftning på flere
destinationer.
nødvendigt at køre med speederen
i bund i døgndrift for at holde luften
ren”, siger Finn Nielsen, mens han
demonstrerer overvågningen af
forskellige udluftningsanlæg i Brøndby,
Øm og Horsens – alt sammen
styret af computeren fra kontoret i
lagerbygningen i Brøndby, hvorfra der
desuden udvikles logiske løsninger på
alle områder fra affaldshåndtering til
pålægning af tæpper (så gangarealer
kan udskiftes uden at det er nødvendigt
samtidig at skifte tæpper på kontorerne)
og til indkøb af kontormøbler. Det er
nemlig også Finn Nielsen, der har
designet de arbejdsborde, som stort set
samtlige medarbejdere på alle danske
– og enkelte udenlandske - destinationer
benytter. Ved at benytte fladskærme kan
der skæres 20 cm. af dybden, hvorved
der spares kostbar plads på kontorerne.
I dvale
Den tekniske chef i DSV er i gang
med at implementere et system,
der kan få kontorer og terminaler til
helt at gå i nul-forbrug i de perioder,
hvor der ingen aktivitet er i lokalerne.
Systemet er allerede indført på en lang
række destinationer, og der arbejdes
på at udvide konceptet til resten af
virksomheden.
”Fordelen ved disse systemer er, ud
over at de sparer energi, når der ikke er
aktivitet i rummene, at de er intelligente,
d.v.s. selvstyrende, så de ikke kræver
nogen løbende justering. Det sparer
mandskab. Samtidig er det langt billigere
i service og vedligeholdelse. Vi har på
samtlige systemer været i stand til at
nedbringe antallet af serviceeftersyn
fra fire årlige besøg til ét årligt lovpligtigt
servicecheck”, siger Finn Nielsen og
tilføjer, at levetiden på anlægget også er
steget drastisk.
”I Brøndby har vi sparet minimum100
kroner om året pr. m2 i diverse
driftsomkostninger. Hvis vi kan overføre
disse nyudviklede løsninger til resten af
organisationen, kan vi formentlig spare
betragtelige beløb”, siger Finn Nielsen.
moves 11

Nøgleordet er
bottomline
De 320 medarbejdere i DSV’s USA-kontorer måles hver måned på deres præstationer. Men det er ikke dét alene, der
gør dem til en succes. De er alle direktører i eget firma – og de tør handle på egen hånd.
Efter 25 år i USA skulle man tro, at
Jørgen Møller, President for Air & Sea
Divisionen i DSV, er mere amerikansk
end dansk. Med en amerikansk
hustru, 3 børn og bopæl i Manalapan,
NJ – en forstad til New York – taler
Jørgen da også hellere amerikansk
end dansk. Men når det kommer til at
drive forretning er Jørgen Møller lige så
meget dansker som amerikaner. Og
det kan ses på bundlinien, for der er
stor forskel på DSV og de amerikanske
transportselskaber.
”Vi er mere serviceorienterede, og vi
har et højere informationsniveau end
vore konkurrenter”, siger Jørgen Møller.
”Vores medarbejdere tager ansvar og
ejerskab af deres trafikruter. Det giver
motivation. Herovre er man typisk flere
medarbejdere om at servicere en rute;
det har mere samlebåndskarakter,
hvor vi er mere til individualisme. Vores
medarbejdere tør træffe beslutninger
på egen hånd.”
Og der er brug for såvel motivation
som et højt informationsniveau over for
kunderne, når en forsendelse har ligget
10 dage i tolden, fordi den på grund
af øget terrorberedskab er udtaget
til røntgen eller fysisk inspektion.
Eller når transporterne bare ikke altid
afvikles med velkendt europæisk
omhyggelighed og præcision:
”Tingene går ikke altid glat i USA.
Du skal ringe til transportøren og
sikre dig, at han nu også henter
godset efter aftalen. Samtidig er
manglen på chauffører udbredt, og
jernbanenettet er ikke gearet til at
håndtere den udvikling, der har været
inden for transport af containere,”
siger Jørgen Møller og tilføjer: ”men
det gælder for alle transportselskaber
1 moves
i USA. Vi er ikke dårligere stillet
end de andre. Ti dage for os er
også ti dage for konkurrenterne
– men informationsniveauet kan gøre
forskellen.”
Benchmark
En anden forskel på den danske
transportkoncern og de amerikanske
konkurrenter er den intense fokus på
resultater kontorerne imellem. Hver
måned offentliggører hovedkontoret i
Clark nøgletal for hver enkelt funktion
i divisionens 17 lokationer fordelt ud
over hele USA. Umiddelbart lyder
det meget amerikansk med sund
konkurrence medarbejderne imellem.
Men tilsyneladende er der på de
amerikanske DSV-kontorer tale om en
mere åben og meget bundlinjefikseret
sammenligningsmetode.
”Amerikanerne kigger også på
bundlinien, men de deler sjældent
oplysningerne med de ansatte. De vil
hellere offentliggøre navn og billede af
”månedens medarbejder”, men det
pjat gider vi ikke”, siger Jørgen Møller.
”Vi måler medarbejderne på
antal forsendelser og indtægt og
omkostning pr. forsendelse. Det er
vores styringsredskab. Vi måler internt,
så de forskellige kontorer kan lære
af hinanden. Hver måned er der nye
tal, så alle kan se, hvor de ligger og
hvem, der eventuelt gør det bedre.
Også bogholderiet måles; eksempelvis
på hvor mange dage, selskabet har
udeståender”, siger han og tilføjer:
”Hvis f.eks. Houston har 30
forsendelser og Chicago har 60
per medarbejder, så kan de lære af
hinanden. Det kan også være, at dem
med flest forsendelser ikke er dem,
der tjener flest penge per forsendelse,
og så kan de lære noget af dét”, siger
Jørgen Møller.
”Filosofien er, at du måles på dit
resultat. Vi har valgt at indrette
organisationen, så vi er meget synlige
med, hvad vi gør, og hvor meget vi
tjener. Så kan medarbejderne se,
hvad de har skabt, og om det er godt
eller dårligt i forholdt til kollegerne.
Det giver motivation i sig selv at være
vel informeret om resultatet af det,
du tilbringer en meget stor del af din
tilværelse med”.
Selvstændige
Divisionens succes er ifølge chefen
et resultat af ”dygtige og aggressive”
managers, der – ligesom han selv – har
fået chancen for at gøre en forskel i en
ung alder.
”De har den rette forståelse af
virksomheden”, siger Jørgen Møller.
”Alle managers er meget selvstændige
indenfor visse rammer. De driver deres

egioner med stor kreativitet - som om
det er deres eget firma”, siger han.
”Der er tale om frihed under ansvar.
Vores styrke er, at de enkelte
managers har det fulde ansvar. Ina
Kaasted (Norge, red.) og Peter Minor
(Asien, red.) gør det på deres måde. I
Danmark er det Henrik Nielsen, der har
sceptret. Han har sit Big E! Det er så
dansk; de står og synger! Men hans
metoder har været gevinstgivende, og
hvis det virker, er det helt fint. Det kan
gøres på mange måder; bare det giver
sig udslag på bundlinien!”
I dybden
Jørgen Møller startede opbygningen af
det amerikanske netværk i 1979. Han
blev ”bare kastet ud i det” men fik lov
til at gro i et tempo, som han kunne
forstå og følge med i selv. Og det er
samme filosofi, der ligger til grund
for den nuværende vækst i USA, der
sidste år var på næsten 20 procent
– på bundlinien:
”Jeg åbner ikke et nyt kontor, før det
sidste kontor giver overskud. Vi har
kig på nye områder. Tendensen går i
retning af mindre enheder og dermed
større fokus på de enkelte kunder
og områder. Det fører i starten til
kannibalisering på de kontorer, som
mister dækningsområde – til gengæld
kommer vi mere i dybden i de enkelte
regioner”, siger han.
De bestemmer
Jørgen Møller har opdelt USA
i regioner med hver deres
vicepresidents, som alle har
været meget succesfulde i deres
ledelse. I Clark, New Jersey, er
det Carsten Trolle, som leder den
nordøstlige region af USA, og som
i forbindelse med overtagelsen af
Fisker Cargo i Canada ligeledes
har ansvaret for den overordnede
udvikling af dette interessante
marked sammen med de lokale
ledere. Niels Larsen fungerer med
base i Los Angeles med ansvar for
vestkysten og midtvesten af USA
samt det overordnede ansvar for
Australien, mens Michael Dyhre
Hansen i Atlanta har ansvaret for
den sydlige region samt Golfkysten.
Michael Dyhre Hansen har
endvidere påtaget sig opgaven at
styre salgsfremstød i forskellige
vigtige geografiske områder
som f.eks. Tyskland, hvor han
i samarbejde med kollegerne
i J. H. Bachmann sikrede, at
organisationen beholdt det meste
af godset, da DFDS Transport
overtog J. H. Bachmann sidste
år - og dermed skiltes fra den
tidligere partner. Desuden er
Søren Pedersen i Clark med titel
af vicepresident og med ansvar for
økonomi med i den amerikanske
ledelsesgruppe.
Jørgen Møller, President,
Air & Sea Holding A/S.
moves 1

Langt væk hjemmefra
Tre danskere tog springet fra Danmark til USA – og det er på mange måder en anden verden.
Kenneth Dyrholm er en af de
danskere, som har benyttet sig
af muligheden for at kombinere
karrieren med oplevelser i et
fremmed land. Kenneth, der før
arbejdede i Road-divisionen i
Brøndby, deler i dag arbejdsplads
med tyrkere, indere, tyskere,
svenskere og portugisere – og
mange andre nationaliteter. Godt
80 mennesker er ansat på
hovedkontoret i Clark, New Jersey,
med import, eksport, bogholderi
og IT for hele divisionen.
Kenneth er Sales Manager, og
hans primære opgave er at skaffe
nye kunder til forretningen – og
1 moves
øge salget hos de eksisterende
kunder.
”Jeg brugte især i starten tid på
det interne netværksarbejde. Det
er kollegerne, der har den daglige
kontakt til kunderne i forbindelse
med booking, afhentning m.v.,
og det er vigtigt at spørge dem
til råds, da de tit ligger inde
med værdifulde informationer
om den enkelte kundes
transportbehov. Desuden er jeg
ofte på kundebesøg og præsentere
virksomheden for helt nye emner”,
fortæller Kenneth Dyrholm, som
har tegnet kontrakt i USA for
foreløbigt tre år.
”Fordelen for mig er, at jeg kender
til DSV globalt. Gennem min fortid i
Road-divisionen i Brøndby kender
jeg alle aspekter af virksomheden
fra Grønland til Australien. Så når
jeg har introduceret mig selv for
alle, er jeg ikke i tvivl om, at salget
nok skal komme. Netværk er alfa
omega indenfor salg”, siger Kenneth
Dyrholm.
Hierarki
Morten Overgaard løber fra den ene
telefon til den anden. En kollega er
på barsel, og det har givet ekstra
arbejde til den 30-årige Morten, som
i forvejen har en arbejdsdag, der
sjældent er kortere end 10-12 timer.

”Det er på grund af tidsforskellen.
Om morgenen skal vi nå at
få opgaverne på plads med
Skandinavien og Europa, om
eftermiddagen klarer vi opgaverne
her i USA og sidst på dagen åbner
de kontorerne i Japan og resten
af Asien”, siger Morten Overgaard,
der startede i DSV Samson
Transport i Padborg, Danmark, for
otte år siden.
Morten har arbejdet i Clark i
halvandet år – og kan stadig
undres over den forskel i
mentaliteten, der er mellem folk i
Danmark og i USA.
”Det ene øjeblik ringer kunden,
fordi det er enormt vigtigt, at der
bliver taget action. Det næste
øjeblik er det som om, de helt
mister interessen. Jeg tror, det
er fordi, mange mennesker
herovre handler på andres
vegne. Så kommer det nemt til
at handle om bare at give aben
videre”, siger Morten Overgaard,
som dog har indrettet sig efter
arbejdsforholdene og sørger for
at tjekke op på fragten, så den
kommer hurtigst muligt frem.
Enorme afstande
Kathrine Anker Hansen er trainee
og arbejder med eksport til
Danmark. Kathrine sad tidligere i
Billunds luft-import og har siden
hun begyndte i Clark fået en større
forståelse for, hvorfor tingene tager
lidt længere tid i USA.
”Afstandene herovre er enorme.
Det kan tage flere dage for en
forsendelse at komme fra ét sted i
USA til et andet. Det har man ikke
den store forståelse for i Danmark,
så det er interessant at opleve det
fra begge sider”, siger Kathrine
Anker Hansen, som har tegnet
kontrakt med hovedkontoret for
foreløbig 1 1 /2 år.
Til venstre: Trainee Kathrine Anker
Hansen, og speditør Morten
Overgaard, forstår bedre i dag, hvorfor
det tager tid at få pakkerne hjem fra
USA. Afstandene er enorme.
Til højre: For Sales Manager Kenneth
Dyrholm (th) er netværket alfa
omega. I samtale med Jørgen Møller,
President.
moves 1

Den tålmodige speditør
Måske er du en gang inviteret til at spille skak på Strøget i København. Fem minutter senere har du tabt en
halvtredser. Det er ikke noget for Keld Thomsen. Hans partier varer som regel over et år. Nu repræsenterer han
Danmark ved OL i skak.
Før computeren og e-mail
blev hvermands eje skrev Keld
Thomsen sit træk ned på et stykke
papir. Puttede det i en konvolut
og sendte det af sted. Måske
til Frankrig. Måske Polen eller
Rusland. Så kunne der godt gå
halvanden måned, før modtrækket
lå i postkassen. Et parti kunne
nemt strække sig over mere end
tre år.
”I dag er det anderledes. Jeg
gør mit træk på en server, som
så straks afsender en e-mail til
min modstander om, at jeg har
trukket. Han kan se det i løbet af
få øjeblikke”, siger en af Danmarks
bedste spillere inden for k-skak.
Eller korrespondance-skak, som
det kaldes, i modsætning til nærskak,
hvor de to spillere sidder
overfor hinanden og overstår et
parti i løbet af timer.
Selvom speditør Keld Thomsen fra
Horsens-kontoret sikkert kunne
slå de fleste, er nær-skak ikke
hans kop te. For mange partier kskak
er gået ud over hurtigheden.
Keld Thomsen kan lide at tænke
over sit næste træk, og gør det så
godt, at han i øjeblikket er i færd
med at repræsentere Danmark
ved OL i k-skak. Legene foregår
i cyper-space, og det er dér, at
Keld Thomsen regerer. I 2003
opnåede Keld æren af at blive
udnævnt til International Mester
på en kongres i Tjekkiet. Nu
gælder det OL-finalen, men der
er god tid. Keld Thomsen regner
ikke med at semifinalen vil være
ovre før sommeren 2007 – og så
indledes finalen, hvor Danmark
forhåbentlig har plads. Spillerne har
i gennemsnit seks dage til et træk,
hvert spil er på ca. 80 træk; altså
op til 16 måneder om et enkelt spil.
Tænker sig om
”K-skak passer mig fint. Jeg har
travlt på jobbet og store børn, så
1 moves
jeg har ikke mulighed for at trække
tre weekender ud i træk til en
turnering – eller 7 onsdage, hvor
jeg skal forlade min familie. Jeg
kan lide at tænke over mit næste
træk og studere andre spil med
lignende stillinger, før jeg beslutter
mig”, siger Keld Thomsen, som
også studerer sine egne tidligere
spil på nettet. Ved hjælp af en
database kan han så beregne,
hvilke træk og hvilke åbninger, han
har størst succes med.
”F.eks. har jeg beregnet, at jeg har
omkring 55 procent chance for at
vinde et spil, hvis jeg starter med at
rykke bonden foran kongen frem.
Hvis jeg derimod vælger bonden
foran dronningen er mine chancer
væsentligt forøget – op i nærheden
af 75 procent!”, siger han.
Interessen for skak stammer
tilbage til barndommen, hvor han
spillede imod en kammerat, Bo
Frandsen, som var ét år yngre men
ganske ferm til spillet. Keld meldte
sig ind i klubben på Brobjerg
Skolen i Århus, som var en af
landets stærkeste skak-skoler. På
en 14 dages skaklejr i Schweiz
mødte holdet en anden skakskole
fra Basel. Her lærte Keld Basels
stærkeste ungdomsspiller at kende
og de to aftalte at spille videre
pr. brev, når Keld var tilbage i
Danmark. Det blev starten på hans
k-skak-karriere.
Sportsinteresseret
K-skak er for tålmodige mennesker.
Og måske også for dem, der er lidt
roligt anlagt. Man går ikke rundt
med armene over hovedet, når
man har afsendt et velovervejet
træk og afventer modspillerens
reaktion om en uges tid. Af samme
grund er det også de færreste på
kontoret i Horsens, som ved, at
de deler arbejdsplads med en af
Danmarks bedste k-skak spillere;
ja, med en OL-deltager i kamp!
”Jeg er nok mest kendt som ham,
der holder med AGF i fodbold”,
siger Keld Thomsen, som altid har
været interesseret i sport og selv
været aktiv i fodbold, håndbold,
cykelløb, badminton, tennis og
boksning – og ikke mindst tvsport.
Svigerfaderen forærede
hurtigt sin nybagte svigersøn et
skilt til at hænge over fjernsynet
med teksten: ”Absolut ro medens
husets herre ser tv-sport!”. Det
ser Keld stadig, men på aktivt
plan er det skakken, der dyrkes.
Og Keld har aldrig – bortset fra et
par ”fidus-åbninger” – spillet det
samme parti to gange.
”Nej, aldrig. Der er ikke to spil, der
er ens. Et lille træk med en løber
giver et helt andet spil”, siger Keld
Thomsen, som bruger lang tid
bagefter på at analysere spillet –
ikke mindst når jobbet og familien
giver mulighed for at spille et parti
nær-skak i Hinnerup Skakklub,
som Keld har været medlem
af siden 1983, og hvor han 15
år senere – i 1998 – hjemtog
danmarksmesterskabet i k-skak
for hold.
Men kan de mange hjernevindinger
bruges til andet end skak – kan en
skakspiller f.eks. bedre analysere
komplicerede problemstillinger?
OL i k-skak blev skudt i gang den
10. januar 2006. Danmark deltager
med 6 spillere, som sammen
udgør et hold. Der er tilmeldt 52
hold fordelt i fem puljer. De to
bedst placerede hold i hver pulje
spiller sig i finalen, som ventes
at blive afholdt i januar 2008.
Danmark er i pulje med Frankrig,
Bulgarien, Australien, Holland,
Argentina, Estland, Hviderusland,
Ecuador og Indien.

”Vi analyserer de enkelte
partier, men vi er ikke specielt
filosofisk anlagt. Der er mange
højtbegavede skakspillere. Gamle
historier fortæller om tidligere
verdensmestre, der svævede
på grænsen mellem geni og
sindssyge og mange spillere har
en længerevarende uddannelse.
Men det er jo ikke noget, jeg
kan hæfte på mig selv… som
speditør”, klukler Keld Thomsen,
og fortsætter:
”Man skal have en god
hukommelse for at kunne
genkende træk og stillinger. Man
er nødt til at lære at se et billede
for sig, så man kan genkende
situationen og udnytte tidligere
erfaringer” siger han.
Ingen stress
Med en ny stor kunde på arbejdet
har Keld Thomsen dog ikke
været i klubben i længere tid.
OL-turneringen er henlagt til
weekenden, hvor Keld Thomsen
afsender sit næste træk. Forud
er stillingen gransket dagligt og
forskellige alternativer afprøvet på
brættet om aftenerne.
Han synes selv, at han har en stor
tålmodighed takket være 32 år
med korrespondance-skak, og
selv om han ofte oplever travlhed,
er stress for ham et nærmest
ukendt fænomen. Han giver sig
uhyre sjældent i kast med lynskak,
hvor spillerne hver har
fem minutter til et helt parti. Af
samme grund – Keld bryder sig
ikke om hasard men holder sig
til bookmaking – har han aldrig
spillet om en halvtredser mod
manden på Strøget.
”Jeg kan lide at kende min
modstander. Og så kæmper jeg
mod mig selv for at blive bedre.
Og for at få bedre styrketal, så jeg
kan deltage i bedre turneringer”,
siger Danmarks relativt ukendte
OL-håb.
Keld Thomsen øver sig dagligt ved
skakbordet, men afleverer sine træk
på serveren.
moves 1

Volvo vil ha’
én speditør
For Volvo betyder DSV’s opkøb af Frans Maas, at to store transportvirksomheder bliver til én endnu større - DSV
Road. ”Overtagelsen giver mulighed for, at Volvo som kunde kan få et bedre produkt”, siger Åke Niklasson, der er
administrerende direktør for Volvo Logistics.
DFDS Transport og Frans
Maas har hver en fortid med
Volvo. I to-tre årtier har de to
virksomheder, under forskellige
ejerforhold, nydt Volvos tillid til
dem som transportører.
”Når det drejer sig om så
omfattende forretningsrelationer,
er det naturligt, at man
arbejder langsigtet, selvom det
selvfølgelig ikke er normalt, at
samarbejdet kører over 25-30 år.
Hvis man sammen kan arbejde
frem mod fælles mål, bliver
det ofte den mest fordelagtige
løsning på sigt”, siger Kjell-Åke
Hvittfeldt, indkøbschef i Volvo
Logistics.
Han fortæller, at Volvo køber
services hos DSV for en værdi
af cirka 280 millioner kroner om
året (37,5 mio. euro).
Positiv udvikling
Volvo havde en omfattende
aftale med DFDS Transport
om transport i Skandinavien
og Storbritannien. Kontrakten
med Frans Maas drejede sig om
transporter i Benelux-landene,
Tyskland og Frankrig.
”Det er tydeligt, at
sammenlægningen
repræsenterer en stor værdi
for ejerne. DFDS Transport og
Frans Maas komplementerer
hinanden geografisk, hvilket
bør give store fordele. Volvo er
selvfølgelig mest interesseret
i værdien for vores kunder. Vi
tilstræber en konstant udvikling:
1 moves
Større leveringspræcision, lavere
omkostninger eller andre former
for kvalitetsudvikling. Det giver
bedre forudsætninger for en
positiv udvikling, at DSV Road
bliver en større aktør”, siger
Kjell-Åke Hvittfeldt.
Han er overbevist om, at
transportbranchen vil opleve
flere fusioner og opkøb inden for
den nærmeste fremtid.
“I et europæisk perspektiv er
der ingen aktører, der har sat
sig på mere end 10 procent
af markedet. Der er uden tvivl
plads til, at nogen af dem kan
vokse sig større. Med færre
og større spillere er der også
en risiko for at opleve mindre
konkurrence, hvilket vi ikke er
interesserede i. Men jeg tror,
at man kan finde en gylden
mellemvej mellem mange
små aktører og få, store
virksomheder”, siger Kjell-Åke
Hvittfeldt.
Større aktører
“I dag betragter vi EU som ét
marked. Så kan vi ikke indgå
aftaler med forskellige speditører
i hvert land. Der er brug for
aktører, der kan indgå aftaler,
som dækker hele markedet”,
siger Åke Niklasson.
Volvos direktører ønsker også
en større intermodal transport;
dvs. at transportvirksomheder
tilbyder en sammenkobling af
forskellige transportformer.
Kjell-Åke Hvittfeldt peger på, at
man i USA har udviklet effektive
transportkæder fra kyst til kyst
med sø-, vej- og jernbanetrafik.
“De har udviklet tekniske
løsninger, som gør det muligt
at levere godset hurtigere og
billigere pr. kilometer. I Europa
har vi en historisk baggrund for
forskellighed: Forskellige lande,
forskellige sprog, forskellige
regler, forskellige akselafstande.
Det er noget, som vi skal
overvinde for at udvikle
transportbranchen yderligere.
Kravene øges hele tiden. Vi
vil ikke bare have høj kvalitet,
leveringssikkerhed, lave priser
og lave miljøpåvirkninger. Vi vil
også have tilvækst”, siger Kjell-
Åke Hvittfeldt.
Henrik Holm, administrerende
direktør for DSV Road i Sverige,
fortæller, at Volvo er det nye
selskabs største kunde, og at
han har indledt drøftelser for at
udvikle relationerne med Volvo.
”Vi har oprettet en særlig
afdeling i Göteborg, som
udelukkende arbejder med
Volvo. Afdelingen håndterer
al fragt fra Volvo og foretager
også kvalitetsopfølgning. På
den måde kan vi garantere en
høj kvalitet i transporterne,
hvilket er til gavn for både os og
Volvo”, siger Henrik Holm.

Volvo er DSV
Roads største
kunde. Det
drejer sig
hovedsageligt
om interne
transporter
(transport
mellem Volvos
egne enheder og
fra leverandører
til fabrikker)
samt emballage
(transport
mellem Volvo og
leverandørerne).
Åke Niklasson (tv),
adm. direktør for
Volvo Logistics,
mener, at et stort
selskab som
DSV Road har
forudsætningerne
for at udvikle
kvaliteten i
transporten
yderligere.
Indkøbschef i
Volvo Logistics,
Kjell-Åke Hvittfeldt,
(th), mener, at
transportbranchen
vil opleve flere
større aktører
fremover.
moves 1

Til tiden – hver dag
Intet må gå galt, når DSV dagligt sender et par tons friskvarer med fly til Grønland om dagen. Et misset fly i
København kan betyde dagevis uden friske forsyninger på Grønland – og tabt terræn og omsætning.
Pisiffik (stedet hvor der handles)
er navnet på Grønlands største
privatejede detailvirksomhed med
37 supermarkeder, nærbutikker
og specialforretninger i Grønlands
seks største byer. Hver dag er der
friske varer på hylderne – kød og
grønt – til de 60 procent af den
grønlandske befolkning, som bor i
nærheden af den lokale Pisiffik. For
ikke at nævne nye ugeblade, som
flyves ind fra Danmark og er et ikke
uvæsentligt konkurrenceparameter
for butikkerne. Det er nemlig de
butikker, som først har Ude &
Hjemme og Se & Hør på hylderne,
som får besøg af kunderne – og
friske ugeblade betyder mersalg for
supermarkederne.
”Vi har bladene ude i butikkerne
torsdag og fredag (én til to dage efter
udgivelsen, red.)”, siger sektionsleder
Kim Corfitz Nielsen fra afdelingen
Nordatlanten i DSV, Brøndby. Kim
Corfitz Nielsen er operationansvarlig
for Grønland. Og han har til fulde
forstået vigtigheden af, at frugt og
0 moves
Pisiffik (stedet hvor der
handles) omfatter bl.a. 37
supermarkeder, nærbutikker
og specialforretninger i
Grønlands seks største byer.
Pisiffik blev i 2001 opkøbt af
Dagrofa (Danmarks største
leverandør af dagligvarer til
detailsektoren). Kæden var
tidligere ejet af KNI (tidligere
Den Kongelige Grønlandske
Handel). Samarbejdet
med DSV om flytransport
af friskvarer til kædens
butikker indledtes den 1.
februar 2006. De ca. 4000
årlige forsendelser afgår
dagligt med Grønlandsfly
fra Københavns Lufthavn
til Kangerssluaq (Sdr.
Strømfjord), hvorfra de
videredistribueres til
Pisiffik’s butikker.
grøntsager og mejeriprodukter – og
ikke mindst ugeblade – er fremme til
tiden.
”Vi har optimal fokus på kundens
behov. Vi har trukket Pisiffik’s varer
ud af vores konsolidering (hvor
forskellige kunders varer sampakkes
af hensyn til plads og økonomi,
red.), da der udelukkende er tale om
tidskritisk gods. Vi kunne i princippet
godt sende varerne med et senere
fly fra København – men så vil der
ikke være tilslutningsmuligheder fra
Kangerssluaq (Sdr. Strømfjord) til de
øvrige destinationer på Grønland”,
forklarer Kim Corfitz Nielsen, som
siden 1. februar har haft ansvaret
for forsyningen af friske fødevarer til
Grønlands største dagligvarekæde.
Ud over supermarkederne
omfatter Pisiffik koncepterne Spar
(dagligvarer), Jysk Sengetøjslager/
IdéMøbler og Imerco (isenkram).
Desuden markedsføres et bredt
sortiment af tekstil, legetøj, radio/TV
samt fangstartikler.
Dyr logistik
Med godt og vel 57.000 indbyggere
er verdens største ø et begrænset
marked. For en transportør er landet
imidlertid interessant, for ud over den
livsnødvendige fødevareforsyning
og anden forsyning af dagligvarer
er her en aktiv råstofudvinding af
bl.a. guld og diamanter, som også
nødvendiggør transport af forskelligt
materiel og reservedele. Og mens en
container kan fragtes fra København
til Hong Kong for mellem to og tre
tusinde kroner, koster det 20.000,-
kr. før den står i Grønland. Et kilo
luftfragt fra Kbh. til Hong Kong koster
ca. en femmer – til Grønland er
kiloprisen godt 33,-.
”Logistikomkostningerne er nogle af
de største poster i virksomheden.
Derfor har vi stor fokus på optimering
af forsyningskæden”, siger
logistikchef Michael Riis, Pisiffik, som
har årlige distributionsomkostninger
på over 60 millioner kroner.
”Kvalitet og timing er nøgleordene
for det arbejde, som udføres under
modtagelse, opmærkning og
pakning af gods i Danmark. DSV
modtager godset med Pisiffik’s øjne
og sørger for at reagere, hvis noget
er unormalt. DSV modtager varerne
i Brøndby på vegne af Pisiffik efter
et veldefineret koncept. Pisiffik’s
logistikafdeling i Aalborg har således
ikke selv fysisk berøring med
varerne”, forklarer Michael Riis, som
først overlod jobbet til DSV efter
grundige overvejelser og detaljerede
principper for leverancerne
– og endelig kick off mellem de
forskellige parter umiddelbart før
samarbejdets begyndelse.
Åbenhed og dialog
”Samarbejdet bygger på stor
åbenhed og dialog”, siger Kim
Corfitz Nielsen, der er i daglig
kontakt med logistikchefen
med henblik på optimering af
procedurerne. Grundprincipperne
er 100 procent fokus på kundens
gods – og ingen konsolidering af
varerne.
”Vi garanterer, at varerne kommer
af sted til tiden og det kan vi kun
gøre, hvis vi holder andre kunder
ude af samarbejdet”, siger han, og
afslører samtidig, at andre kunder
med forretning i Grønland meget
gerne må få øjnene op for kvaliteten
af samarbejdet med Pisiffik.
”Alle i Grønland kender Pisiffik
og kommer i butikkerne, og kan
man servicere dem på topniveau,
kommer de andre af sig selv”,
siger Kim Corfitz Nielsen, hvis
afdeling desuden er involveret i
transporter til forskellige guld- og
diamantminer, entreprenørfirmaet
EMJ og en række andre private
kunder. En medarbejder i afdelingen
Nordatlanten er fast tilknyttet Pisiffik,
mens to er back up. Samtidig
forsikrer Kim Corfitz Nielsen, at
afdelingen har et ”supergodt”
samarbejde med terminalen.

”Intet må gå galt med disse
leverancer”, siger han.
Lukket for sejlads
Mens købmænd i andre dele af
verden dagligt får leveringer af
såvel friskvarer som kolonial, er der
butikker i Grønland, som ikke er
tilgængelige udefra i fire af årets 12
måneder. I Aasiaat og Illulisat er der
lukket for sejlads i vintermånederne,
og her må Pisiffik disponere varer
til flere måneders forbrug med det
sidste skib inden isen lukker for
adgangen til de to byer, der dog
stadig kan nås ad luftvejen. Det er
imidlertid uforholdsmæssigt dyrt og
gøres kun i yderste nødstilfælde;
hvis en butik slet og ret er løbet tør
for varer, hvilket Pisiffik ikke vil byde
deres kunder.
”Kunderne bliver mere og mere
internationalt orienterede i Grønland.
Det stiller store krav til en effektiv
logistik”, siger Michael Riis og tilføjer,
at selskabet i hans tid ikke har været
udsat for større fejldisponeringer,
der har gjort, at han har måttet flyve
varerne frem.
Indtil videre har samarbejdet mellem
DSV og Kim Corfitz’ afdeling
fungeret gnidningsløst – ikke mindst
takket være en grundig forberedelse
og afstemning af forventningerne.
”Kim og hans hold har gjort en
utrolig indsats. De arbejder meget
struktureret og finder løsninger
på de udfordringer, vi ikke kunne
forudse. Operationen er kørt uden
større problemer fra første dag.
Der var naturligvis nogle småting,
som ikke gik efter planen, men
ikke noget, som vores butikker
har bemærket – og det er vigtigt
for os!”, siger Michael Riis, som
håber på, at fremtiden kan bringe
et endnu hurtigere vareflow med
endnu friskere varer. Det betyder, at
kravene til åbningstider på lagrene
skal øges; d.v.s. døgnbemanding af
transitlager – også i weekenden.
”Det er en mulighed, som vi er ved
at undersøge”, siger Kim Corfitz
Nielsen og understreger, at det
netop er arbejdet med løbende at
justere og optimere kunderelationen,
som gør opgaven med Pisiffik ekstra
spændende.
”Kunderne på
Grønland stiller
stadigt større
krav til kvalitet”,
siger logistikchef
Michael Riis,
Pisiffik.
60 procent
af Grønlands
befolkning bor
i nærheden af
et af Pisiffik’s
supermarkeder.
Om vinteren
gælder det om
at have lagrene
fyldt op. Flere af
butikkerne kan
kun nås med fly i
vinterhalvåret.
moves 1

Et fantastisk år
”2005 har været et fantastisk år
for DSV! Jeg ved godt, jeg siger
det hver gang, men det er en af
de ting, jeg gerne vil gentage:
Det har aldrig gået bedre; det er
faktisk utroligt, så godt det går!”
Formanden Palle Flackeberg
kunne på DSV’s generalforsamling
næsten ikke finde ord for hans
tilfredshed med medarbejderne
i selskabet – og med lederne i
de ”er det 36 lande, vi er i nu?”,
som han spurgte henvendt til
ledelsen. Og efter at have takket
økonomidirektør Jens Lund og
adm. dir. Kurt K. Larsen, for godt
arbejde og godt samarbejde gav
han ordet videre til Kurt Larsen.
”Vi er i 49 lande!”, indledte
Kurt Larsen med tanke på
de nye lande, som fusionen
med Frans Maas har bibragt
selskabet. Derefter bød
Kurt Larsen velkommen til
medlemmerne af det hollandske
tillidsmandsråd, Workers Counsil,
samt til formanden for det
nye Integrationsråd, H.A. van
Karnebeek.
Nye opkøb
Efter en gennemgang af
resultaterne i de enkelte
selskaber, som over en bred
moves
kam har gjort det ualmindeligt
tilfredsstillende, kunne
økonomidirektør Jens Lund
fremlægge det reviderede
årsregnskab, hvorefter ordet
blev givet frit. Første taler var
aktiechef Claus Wiinblad, ATP,
som ønskede tillykke med det
forgangne år og det flotte resultat.
Claus Wiinblad hæftede sig
især ved selskabets evne til at
integrere Frans Maas uden, at det
er gået ud over resultatet af den
løbende drift – tværtimod. Og så
ville Claus Wiinblad gerne vide,
hvornår DSV igen er klar til et
større opkøb.
”Når vi har styr på de nye lande
og indtjeningen er bragt i orden;
så går vi videre”, sagde Kurt
K. Larsen, som dog ikke ville
forholde sig afvisende, hvis ”det
rigtige selskab dukker op lige nu”.
Ordstyrer, advokat Carl J. Clasen,
dirigerede forsamlingen i god
ro og orden, og de næsten 450
aktionærer, som var mødt op til
generalforsamlingen på Radisson
SAS Scandinavia, gav et fortjent
bifald til ledelse og bestyrelsen af
en af Danmarks mest succesrige
virksomheder.
1
2
3

4
5
1.Bestyrelsesmedlem Leif Tullberg
(tv) havde rosende ord til ledelsen
i selskabet: ”Det var en meget flot
fremlæggelse. Meget tillidsvækkende.
Men udviklingen har jo også været
fantastisk, og jeg tror, at det vil
fortsætte. Men det har jeg nu altid troet.
Jeg ville en gang vædde med de andre
i bestyrelsen om, at aktien ville nå over
1200. Vi fik det aldrig gjort, og nu tror
jeg ikke, at der er nogen, der tør vædde
med mig!”
2. Vognmand Uffe Christensen købte
sin første aktie i 1977. 20 år senere
solgte han bilerne og lever i dag af
sine aktier. Fritiden bruges på jagt – af
og til på hans 23 tønder land omkring
gården ved Mogenstrup. ”Jeg har tjent
mere på aktierne end på at køre som
vognmand”, siger Uffe Christensen.
3. Næstformand Erik B. Pedersen (tv),
som opnåede genvalg til bestyrelsen
sammen med Egon Korsbæk, var med
helt fra starten som en af de tidligste
A-aktionærer. I 1976 købte Erik B.
Pedersen lastbilen, han kørte i, af sin
vognmand og indtrådte i DSV som én
ud af 30 aktionærer. Siden 1989 har Erik
B. Pedersen været i DSV’s bestyrelse.
”Det er en utroligt inspirerende historie.
Det er svært at finde nogen, der matcher
den udvikling, vi har haft. Vi har stort
set kun oplevet medgang”, siger Erik B.
Pedersen.
4. Mette Bartholin (til venstre for
aktionær Henrik Ritlov) har først for
nylig erhvervet sig sine aktier, men hun
har allerede haft gavn af den seneste
tids aktiestigning. Nu ser hun gerne,
at der kom en kvinde i bestyrelsen af
transportselskabet, for det, mener hun,
vil gavne forretningen. ”Det er ærgerligt,
at der ikke er kvinder i bestyrelsen.
Vi har forskellige måder at analysere
tingene på”, siger Mette Bartholin, som
dog er meget tilfreds med udviklingen
i selskabet: ”Jeg foreslår, at alle i salen
rejser sig og klapper i hænderne. For det
er da et udmærket resultat!”, siger Mette
Bartholin før aktionærmødet starter.
5. Herman Qvist (th) kørte som chauffør
for en vognmand, der i 1980 ville sælge
sin bil. Herman Qvist slog til og købte
bilen og en enkelt aktie for 1000 kroner.
Siden blev aktien til flere, så Herman
Qvist i dag kan se frem til en økonomisk
ubekymret alderdom. ”Jeg har en pæn
portion. I hvert fald nok til at jeg er
sikret resten af min tid”, siger en tilfreds
aktionær.
2004 2005 2006
Antal medarbejdere 9.225 11.619 19.000
Omsætning 18,1 mia. 23 mia. 32,5 mia.
EBITA 0,854 mia. 1,123 mia. 1,524 mia.
moves

Nyt job
Lars Holmström,
pladschef, Göteborg, ansat pr.
1. april 2006. Lars Holmström
er tidligere regionschef for Frans
Maas i Göteborg.
Rolf Brinckmann,
disponent, Horsens, Danmark,
fejrede 1. april 2006 45 års
jubilæum i DSV. Rolf Brinckmann
startede som 17-årig hos Samson
Transport i Padborg.
Kim Korreborg,
IT Business Consultant, til Group
IT, Brøndby,1. maj 2006. Kim
Korreborg startede som vikar i
Global Marketing sidste år og vil
fremover være ansat 50 procent
i Group IT og 50 procent i Global
Marketing.
Ron van Rhee,
speditør, til Italien-afdelingen,
Venlo, Holland, 1. maj 2006.
Peter Krause,
Global Marketing Manager,
Brøndby, er samtidig udnævnt
Investor Relations Manager, 1.
maj 2006. Peter Krause skal sikre
vidensdeling mellem de to områder
og vil fremover bl.a. være ansvarlig
for kontakten til aktionærer.
Ca. 450 aktionærer deltog i årets generalforsamling.
moves
Ton van de Worp
til Logistics Warehouse i Venlo,
Holland, 1. maj 2006.
Marny Louhenapessy,
til Finance i Schiphol, Holland, 1. maj
2006.
José Ratsak,
Import-afdelingen, Schiphol, Holland,
10. maj 2006.
Haralds Treimanis,
tidligere administrerende direktør for
Frans Maas Latvia, nu Manager for
DSV Air & Sea Latvia, Letland, 15. maj
2006.
Tom Q. Jørgensen,
Global Development Manager, til
Group IT, Brøndby, 15. maj 2006. Tom
Q. Jørgensen, som bl.a. har været hos
SAS, har i en periode været tilknyttet
DSV som konsulent i afdelingen.
Jan K. Carstensen,
SAP Teamleder, til Group IT, Brøndby,
1. juni 2006. Jan K. Carstensen
kommer fra en stilling hos Falck som
Project Manager.
Robert Tedd
fra Tamworth-kontoret i
Birmingham, England, starter i
Orlando som Sales Manager, 1.
juni 2006. Robert Tedd har tegnet
kontrakt for tre år.
Wai Sze Lau
fra Hong Kong-kontoret begynder
et 18 måneders trainee-forløb
i Atlanta 5. juni 2006. Wai Sze
Lau, der tidligere var Operations
Supervisor, skal arbejde i Ocean
Import.
Sophie Nielsen,
Ocean Import afdelingen i
Birmingham starter i Ocean Freight i
Atlanta 1. juli 2006 – i 18 måneder.
Lars Højbjerg
fra Ocean Import i Atlanta til Billund,
Danmark, 1. august 2006 – også i
Sø Import.
Mads Brandt
rykker nordpå fra Dallas-kontoret,
hvor han er beskæftiget i Ocean
Import til Toronto, Canada 1.
august 2006 – ligeledes i Ocean
Import.
Jeannine Roschow
fra Air Export i New Jersey til
Vancouver, Canada, 15. august
2006, hvor hun skal arbejde i
afdelingen for luftfragt.
Udgiver: DSV A/S.
Redaktør: Mads Wedderkopp. Forslag til indhold sendes til mads.wedderkopp@dfdstransport.com Tlf: +45 43 20 37 66
Foto: Søren Jensen, Görgen Persson, Bengt Öberg, Thomas Schou. Layout: Jacob Thesander.
Oversættelse: ad Astra Translatører. Tryk: Scanprint.