Miljøfremmede stoffer og tungmetaller i vandmiljøet - Danmarks ...

106
Hidtil er imposex eller intersex påvist i 10 danske arter af havsnegle.
Der er dog betydelige artsmæssige forskelle i, hvor følsomme de er.
Hos visse arter som purpursnegl og rødkonk har størstedelen af hunnerne,
hvis ikke alle, udviklet disse kønsændringer, selv i de åbne
danske farvande.
18.1 Overvågningsprogrammet
Organotinforbindelser indgik alene i overvågningen af det marine
miljø (tabel 18.1). Overvågningen omfattede fire stoffer, hvoraf TBT
og TPhT er aktive stoffer, mens monobutyltin (MBT) og dibutyltin
(DBT) er såvel aktive stoffer som nedbrydningsprodukter af TBT .
Tabel 18.1 Oversigt over organotinforbindelser i NOVA-2003.
18.2 Forureningskilder
Marine områder
Sediment Biota (muslinger) Snegle
n-Monobutyltin (MBT) x x
Dibutyltin (DBT) x x
n-Tributyltin (TBT) x x
Triphenyltin (TPhT) x x
Imposex x
TBT blev introduceret i skibsmalinger i 1960’erne. To hændelser satte
fokus på problemerne ved TBT. I starten af 1980’erne indtraf der
pludselig en dramatisk nedgang i den franske produktion af østers i
visse fjordområder. Yderligere opdagede man, at purpursnegle var
forsvundet fra flere områder i England. Disse problemer blev specifikt
koblet til brugen af TBT i bundmalinger.
Siden 1991 har der været et dansk forbud mod brug af TBT på lystbåde
(< 25 m), men opmærksomheden har efterfølgende også været
rettet mod den fortsatte brug på de store skibe, bl.a. inden for EU og
den internationale søfartsorganisation, IMO. Det har resulteret i, at
der arbejdes hen mod et endeligt forbud mod TBT på de ydre overflader
af skibsskrogene gældende fra 2008.
TPhT har også været anvendt som antibegroningsmiddel til skibe.
Derudover har TPhT været anvendt som fungicid i bl.a. kartoffelavl.
DBT og MBT har været anvendt industrielt i visse plast- og silikonematerialer.
TBT er i Danmark fundet i spildevand og slam samt i ferskvandsmiljøer
i bl.a. en undersøgelse i Århus Amt (Århus Amt, 1998).