DF 05-2012_web.pdf - Dansk Folkeparti

Nr. 5 • oktober 2012 • 16. årgang 

Alt om det 

historiske årsmøde 2012 

(læs Pias og Kristians taler s. 6-9) 

Jeg fi k en klump i halsen s. 17 

Varm tak fra Pia s. 19 

Mød Jens Henrik Thulesen Dahl s. 24-25 

Detektiv på fi re ben s. 26-27

Leder 

Ebberød Bank: Coca-Cola producerer 

en masse sodavand i 

Fredericia. De fragtes på osende 

lastbiler sydpå, hvor de lander i 

tyske butikker lige syd for grænsen. 

Hertil valfarter danskere hver 

dag i tusindvis i biler og busser for 

at købe de selvsamme sodavand. 

Og køre dem tilbage til Fredericia – 

nu uden danske afgifter. Den røde 

regering har målrettet fremmet 

denne udvikling. Det er ren kickstart 

– i Tyskland. 

Over grænsen 

GRÆNSEHANDEL – Da en god kollega og 

jeg for nylig smuttede en tur ned over grænsen 

for lige ved selvsyn at inspicere danskernes 

nye, tiltagende tidsfordriv, grænsehandel, var 

vi pinligt bevidste om, at der var nogen, der 

havde sagt til os, at det var sådan lidt vulgært 

at storshoppe i BorderShoppen eller de tyske 

grænsebutikker. 

Ordet ”vulgært” rungede i vore baghoveder. 

Og ordet dukkede også jævnt hen op i vores 

konversation. Den var der nok af, for det tager 

immervæk nogle timer at bevæge sig fra 

Storkøbenhavn til Puttgarden og tilbage igen. 

Og det var da også lige før, at vi følte os 

lige så vulgære og pinlige som to skoledrenge 

i korte rør, der er blevet taget i at smugkigge 

ind i pigernes omklædningsrum, da vi stod der 

i køen med en indkøbsvogn fuld af sodavand 

og øl, toppet med en snaps og en Ragusa. 

Men vi bed det i os – for her, i denne indkøbsvogn, 

var der herligheder, der i snit kostede 

ca. det halve af, hvad vi skulle betale 

der, hvor vi normalt køber vores øl, sodavand, 

snaps og chokolade. Og det er en konservativ 

beregning. 

Halvanden liter Coke i Danmark koster i en 

bøvet og uhandy plastikflaske 20-25 kroner, 

når der ikke lige er tilbud. Vi betalte for det 

tilsvarende kvantum cola i dåser en ti’er – og 

det var endda ikke på tilbud den dag, vi ramte 

BorderShoppen. 

Det vil føre for vidt her at redegøre for, 

hvorfor cola fra dåse bare er bedre end fra en 

kæmpe plastflaske. Sådan er det bare. 

Og ingen ved sine fulde fem køber dåsesodavand 

i Danmark. Men sammenligner man 

prisen dåse mod dåse i Tyskland og Danmark, 

2 

skal man som udgangspunkt gange med næsten 

fire… plus pant. 

Garvede grænsehandlere fortæller os, at i de 

store varehuse i Flensburg-området kan man 

med stor fordel købe alt fra stanniol, papir, 

pølse over skinke til smør og margarine. Foruden 

altså slik, chokolade, dansk marcipan og 

den slags uundværligheder. 

En fortæller, at margarine, der nemt koster 

en 20’er i Danmark, kan købes til 47 cent i 

Tyskland – mindre end fire kroner. Jeg er helt 

ærgerlig over, at jeg kun sjældent bruger margarine 

til noget. 

Alle politikere ved, at man ikke bare kan 

poste afgift på afgift på alle varer, eller forhøje 

dem, der allerede er der. Danmark er ikke 

en ø, løsrevet fra, hvad priserne er i Tyskland 

og Sverige. Men regeringen er åbenbart undtagelsen 

fra denne indsigt. 

Vores grænsehandelstur var som at rejse tilbage 

i en tidslomme. 

I min barndom boede jeg en årrække i Sønderjylland. 

Mine forældre havde den grundholdning, 

at man handlede sine dagligvarer 

lokalt – vores genbo til den ene side var f.eks. 

købmanden og på den anden side mejeriet. 

Naboen var områdets navnkundige slagter og 

smørrebrødsforretning. 

Men - naboerne og deres børn var tit i 

Tyskland, enten bare på indkøb ved Kruså eller 

på tur med spritbådene i Flensburg Fjord. I 

vore barneøjne det rene Slaraffenland. 

Det her var 60’erne, før globaliseringen, så 

de havde slik, man ikke kendte eksistensen af 

i Danmark, i størrelser og pakninger, danske 

børn kun kunne drømme om. Og Nutella. 

De er billige. I Tyskland. Men hver 

gang, vi drikker en sodavand eller 

en øl, købt i Tyskland, går Danmark 

glip af de afgifter, der ellers 

ville være kommet i kassen. Så når 

afgifterne sættes op, som regeringen 

har gjort, falder salget i Danmark. 

Vi bliver ikke sundere, for vi køber 

bare bajerne og sukkervandene 

i Tyskland. Og samfundet taber 

penge. Miljøet mærker det også, 

fordi vi ræser sydpå tur-retur i biler 

og busser. Og dåserne? Dem kyler vi 

da ud, for der er ikke pant på. 

Min far bøjede sig til sidst for presset, og vi 

kom på grænsehandelsture ind i mellem. Eller 

blev inviteret med naboens børn. 

Det var dengang man smuglede, hvis man 

tog spiritus med over grænsen eller mere end 

nogle få flasker vin eller hedvin. Begrebet 

hedvin blev derfor kendt af næsten ethvert 

barn.Og tolderne tog hårdt fat. Ingen pardon, 

hvis man havde mere med end det lidt, man 

lovligt måtte indføre. Bøde og afgift på stedet!. 

I dag er der kun toldere på den tyske side 

af grænsen, og man kan indføre ubegribelige 

mængder øl og sodavand på trailere – bare det 

er til eget forbrug. 

Nu eksploderer grænsehandlen, for afgifterne 

på fedt, sukker, nødder, chokolade, øl m.v. 

jager danskerne sydpå igen-igen. Orkestreret 

af en regering, der ganske enkelt ikke har blik 

for, eller er bedøvende ligeglade med, hvordan 

almindelige danske borgere har det, eller 

hvor meget det betyder for dem, både reelt og 

psykologisk, ikke at købe varerne for dyrt. 

Og trængslen på p-pladserne ved BorderShoppen 

stod i bedrøvelig kontrast til de gabende 

tomme p-pladser ved købmandsbutikkerne 

lige nord for grænsen. 

Hjemturen var lystig, men tankevækkende. 

Læs også reportagen side 23 

Sønd. 

Foto: Karsten Lorentzen

Nyhedsbrev 

Mange tak 

for tilliden 

Lørdag den 15. september 2012. Den dag vil 

jeg aldrig glemme. Den dag blev jeg valgt til 

ny formand for Dansk Folkeparti. Det skete 

under Dansk Folkepartis årsmøde i Herning, 

hvor Pia Kjærsgaard valgte at træde tilbage 

som formand efter en lang række af succesrige 

år siden Dansk Folkepartis stiftelse i 1995. 

Og sikke en modtagelse, jeg fik. Den er jeg 

dybt taknemmelig for! Erkendt: Fik en kæmpe-klump 

i halsen! 

Det er et stort ansvar at overtage posten efter 

Pia. Men jeg er klar til at påtage mig den 

opgave. Jeg har heldigvis været forberedt på 

dette skifte længe. Og samtidig er det glædeligt, 

at Pia springer ud som værdiordfører for 

Dansk Folkeparti i Folketinget – et område, 

som hun jo virkelig brænder for – og bliver 

vores repræsentant i Folketingets ledelse; 

Præsidiet. 

Betyder en ny formand så også en ny politisk 

linje? Sådan er der nogle, der tænker. 

Men sådan tænker jeg ikke. Vi skal tværtimod 

værne om de mærkesager, som har kendetegnet 

Dansk Folkeparti siden vores stiftelse i 

1995. Mens andre partier –ingen nævnt, ingen 

glemt – har skiftet politik nærmest konstant de 

seneste år, har Dansk Folkeparti gang på gang 

stået fast: Man ved, hvor man har os - sådan 

vil det også være fremover! 

Vi laver ikke om i vores værdi- og udlændingepolitik. 

Og hvis Dansk Folkeparti får 

parlamentarisk indflydelse efter næste folketingsvalg, 

skal værdi- og udlændingepolitikken 

normaliseres igen. Regeringen er jo godt 

og grundigt i gang med at rive de landvindinger 

i værdi- og udlændingepolitikken, som 

Dansk Folkeparti fik igennem efter skiftet i 

2001, ned. 

Her tænker jeg blandt andet på regeringens 

lempelser af asylreglerne og afskaffelsen 

af starthjælpen, loftet over kontanthjælp, 

500-kroners-nedsættelse, 225 timers regel, 

introduktionsydelse osv. Med disse tiltag har 

regeringen gjort det langt mere attraktivt for 

udlændinge at søge til Danmark – og vi ser det 

i indrejsetallene. 

Det har allerede ført til, at man er i gang 

med oprette det ene asylcenter efter det andet 

rundt om i landet eller udvide eksisterende 

centre. De nyeste tal fra Rigspolitiets nationale 

udlændingecenter viser, at der er kommet 

3108 asylansøgere til Danmark i 2012. Især 

fra Syrien og Somalia. I hele 2011 var det 

samlede antal 3936. Hvis udviklingen fortsætter 

lige så hurtigt som de seneste måneder, kan 

antallet af asylansøgere nemt nå op på over 

6000, inden året er omme. 

Et andet stort politisk emne i øjeblikket er 

dansk økonomi. Det går desværre ikke godt 

med økonomien. Væksten udebliver og arbejdsløsheden 

vokser. Finanskrisen fra 2008 

spøger stadig –også i Danmark. 

Den stigende arbejdsløshed har skabt stor 

utryghed i mange danske hjem. Lige nu er 

over 160.000 danskere arbejdsløse. Regeringen 

har desværre ikke en løsning på denne 

udvikling. De har sagt, at de har lavet en 

kickstart af dansk økonomi med bl.a. 8000 

nye job i 2012. Men reelt har det ikke hjulpet. 

Ingen ny vækst, men flere arbejdsløse siden 

regeringen kom til. Og samtidig hjælper regeringen 

østarbejdere i tusindvis til landet for 

at arbejde. Der er over 60.000 østarbejdere i 

Danmark i øjeblikket på grund af EU’s regler 

om vandrende arbejdstagere. Dette burde regeringen 

gøre noget ved. Men intet sker. Det 

er paradoksalt! 

Dansk Folkeparti vil til gengæld gerne 

hjælpe de arbejdsløse. Vi vil skabe mere tryghed 

for dagpengemodtagere, som kæmper for 

at få et job, men som er ved at falde ud af systemet. 

Vi foreslår en midlertidig forlængelse 

af dagpengeperioden fra nytår. 

Samtidig medvirker vi gerne til at gøre 

mere for at hjælpe danske arbejdsløse i job og 

skaffe nye job. Blandt andet er en genindførelse 

af det såkaldte håndværkerfradrag en god 

ting. Det kan skaffe flere tusinde nye arbejdspladser, 

som er målrettet små og mellemstore 

danske virksomheder frem for store firmaer 

med østeuropæisk arbejdskraft. Og så vil vi 

kæmpe for at afskaffe fedt- og sukkerafgifter, 

som er blevet pålagt de danske virksomheder. 

En annullering af disse afgifter er afgørende 

for, at fødevarevirksomhederne beholder deres 

produktion her i landet og dermed også 

mange arbejdspladser. 

Regeringen har tydeligvis slet ikke tænkt så 

langt. Dansk Folkepartis rolle her i efteråret 

bliver at presse regeringen til blandt andet at 

få fokus tilbage på den problematiske situation 

på arbejdsmarkedet. 

Danmark har brug for Dansk Folkeparti! 

3

Årsmøde 2012 

Ingen nitter 

Blandt de faste indslag ved Dansk Folkepartis årsmøde er DF-tombolaen, 

som i år havde særlig fine præmier på hylderne. Det fik mange til 

at prøve lykken. 

”Det er gået fint. Man kan godt nok mærke krisen, men det har trods 

alt været en rigtig fornuftig aktivitet,” siger formand for DF-lokalforeningen 

i Herning, Svend Sørensen, der her ses sammen med kolleger 

fra lokalforeningen Spomenka Kristensen og Egon Grøndahl. (Det er 

Svend Sørensen th). 

Selvom man risikerede at trække nitter, var der alligevel gevinst. 

Win-win-situationen skyldes, at overskuddet fra tombolaen deles ligeligt 

mellem DF og DF i Herning, som blandt andet bruger overskuddet 

til politiske aktiviteter og annoncer. 

4 

DFU for 30+ 

DF-Ungdom har succes med at tegne sponsorater i form af 

en støttemedlemsordning for 30+’ere. Så ikke underligt at 

DFU’ere ved årsmødet i Herning havde brede smil på. Der 

var nemlig rigtig mange, der tegnede støttemedlemsskaber til 

200 kr. pr. stk. Samtidig kan DF-Ungdom glæde sig over markant 

flere medlemmer. Det fik smilene frem hos Nadja Nielsen, 

DFU Haslev, Jacob Hull Kristensen, DFU Køge og Krista 

Bjerknæs Fallesen, DFU Nordsjælland. 

Bar politik 

Vanen tro var der stor søgning til DF’s politiske spørgebar, hvor partiets 

folketingsmedlemmer stillede op for at svare på henvendelser fra årsmødedeltagerne. 

Her er det EU- og ligestillingsordfører Pia Adelsteen samt 

klima- og energiordfører Mikkel Dencker, der har overtaget ”baren”. 

Gang i butikken 

”Vi kan ikke klage. Masser af 

kunder, god omsætning, spændende 

nye varer.” Kristian 

Niebuhr, DF lokalforening i 

Gladsaxe, stod ved disken i DF- 

Butikken, hvor bøger, smykker 

og pins var blandt de populæreste 

varer. ”Især den nye DF-pin 

(foto, red.), der er markant større 

end den hidtidige model, er et 

hit,” konstaterede han. 

1000 pølser 

Svensk visit 

Rickard Håkansson og 

Jens Leandersson fra 

Sverigedemokraterne 

gæstede årsmødet. Her 

er det Jens Leandersson, 

som fik en snak 

med DF’s forsvarsordfører, 

MF Marie Krarup. 

Pølsevognene foran årsmødesalen 

var vanen tro rene magneter for 

de mange årsmødedeltagere. Pølsemutter: 

”Ingen krise her. Vi har 

vel solgt godt og vel 1000 pølser. 

De røde og naturfarvede er lige 

populære, mens hapsdogs halter 

en smule efter,” lød det fra de velduftende 

vogne...

Tak for din støtte, Pia 

Forældre og søster til den dansk-norske Hanne Fjallestad, der blev myrdet på Utøya i juli sidste år, 

besøgte Dansk Folkepartis årsmøde. 

Af René Teige 

Familien Balch Sørensen, Yvonne og Per samt 

datteren Else Marie fra Herning mistede datteren 

og søsteren Hanne Fjalestad, da Anders 

Breivik fredag den 22. juli sidste år myrdede 

løs på den lille norske ø Utøya i Tyrifjorden. 

Søndag den 16. september besøgte familien 

Dansk Folkepartis årsmøde i Herning Kongres 

Center for at sige Pia Kjærsgaard tak for 

støtte, blomster og kondolence i tiden efter 

familiens tab. 

Usmagelig teaterplan 

Det var umiddelbart efter de grusomme hændelser 

på Utøya, at Pia Kjærsgaard mødte familien. 

Pia i DFU 

Dansk Folkepartis Ungdom lancerede ved 

DF’s årsmøde en ny støtteordning, som skal 

sikre DF-Ungdom større økonomisk råderum 

i forbindelse med organisationens politiske 

arbejde. 

Blandt dem, der tegnede støttemedlemsskab 

var Pia Kjærsgaard. 

Det skete i DR Aftenshowet i forbindelse 

med oplysninger om, at det københavnske Caféteatrets 

leder Christian Lollike ville sætte et 

stykke op, baseret på massemorderen Anders 

Breiviks manifest. 

”Jeg synes bare, at de skulle stoppe Det er, 

hvad jeg mener om den sag,” sagde Per Balch 

Sørensen dengang om teatrets planer. 

Også Pia Kjærsgaard kritiserede den københavnske 

teaterleders plan voldsomt. 

”Det er alt for ufølsomt og usmageligt overhovedet 

at tænke på at gøre denne ufattelige 

tragedie til et teaterstykke,” sagde Pia Kjærsgaard 

i Aftenshowet på DR. En udsendelse, 

hvor også Familien Sørensen var til stede. 

Foto: Carsten Lundager 

Pia Kjærsgaard sammen med 

Yvonne Sørensen, Per Balch 

Sørensenmistede deres datter 

og Else 

Det betød rigtigt meget 

Efter at kameraerne var slukket, mødtes den 

daværende formand for Dansk Folkeparti med 

familien, som hun talte med og siden sendte en 

stor buket røde, hvide og blå farver 

”Pia Kjærsgaards medfølelse og støtte betød 

og betyder rigtigt meget,” sagde Per Balch Sørensen. 

Det var denne snak og blomster, som mor, 

far og søster til den myrdede Hanne Anette 

Balch Fjalestad, ville takke for. 

Det skete roligt og værdigt, udenfor det 

blitzlys, som DF’s årsmøde ellers var badet i. 

5


Pia Kjærsgaards årsmødetaale: Jeg har væ 

Af Karsten Lorentzen 

Det blev Pia Kjærsgaards 17. årsmødetale 

som formand for Dansk Folkeparti. Det blev 

også den sidste. En tydeligt bevæget Pia 

Kjærsgaard talte for næsten 1000 delegerede 

og gæster, og ind i mellem måtte hun kæmpe 

mod tårerne. For selv om ønsket om at træde 

tilbage som formand, og selv om stafetten er 

overladt til de bedste hænder, var der alligevel 

tale om en vemodig og gribende stund. 

”Det er vemodigt. Jeg ville lyve, hvis jeg 

sagde andet”, slog Pia Kjærsgaard fast. Selv 

om Dansk Folkepartis afgående formand bestemt 

ikke er færdig med politik, kan hun se 

tilbage på 28 år som reel politisk leder – først 

i Fremskridtspartiet og siden i Dansk Folkeparti, 

som hun stiftede sammen med blandt 

6 

andre Kristian Thulesen Dahl og Poul Nødgaard 

i 1995. 

Pia Kjærsgaard understregede, at hun efterlader 

et Dansk Folkeparti i topform til Kristian 

Thulesen Dahl: 

”Vi har flere medlemmer end nogensinde 

før. Stille og roligt melder flere danskere sig 

ind i Dansk Folkeparti. Og de fleste bliver 

heldigvis år efter år. Mens de for eksempel 

fosser ud af andre partier. 

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal lægge i, at 

det er strømmet ind med medlemmer både til 

Dansk Folkeparti og DF Ungdom den seneste 

måneds tid efter, at det blev kendt, at jeg ikke 

genopstiller som formand… 

Men jeg kan kun glædes og fornøjes ved 

det!”, sagde Pia Kjærsgaard. 

Hun understregede samtidig, at Dansk Folkeparti 

har den bedste folketingsgruppe nogensinde 

i partiets historie og benyttede i den 

forbindelse lejligheden til også at takke dem, 

der ikke genopstillede, og dem, der desværre 

ikke opnåede genvalg. Endelig fremhævede 

Pia Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti i dag har 

den stærkeste partiorganisation samt en top 

loyal, og voksende ungdomsafdeling i Dansk 

Folkepartis Ungdom – Danmarks kommende 

toppolitikere.

et på bjergtoppen 

Frie fugle 

Pia Kjærsgaard konstaterede, at Dansk Folkepartis 

tilværelse som frie fugle efter valget har 

været til gavn for partiet. 

”Jeg sagde det på valgnatten i september 

sidste år, i dag for præcis et år siden, at vi 

trængte til det, at vi ville udnytte vores nye 

position – og at hvis nogen gik og håbede, at 

vi ville sætte os sure hen i et hjørne, så tog de 

fejl! Og tog de fejl? Ja, det gjorde de! 

Alle dem, der bare mente, at så blev der lukket 

ned for DF og Pia Kjærsgaard i en rum 

tid, de fandt efter få måneder ud af, at nej, det 

blev der ikke. 

Det samme gjaldt dem, der så inderligt håbede, 

at jeg, Kristian, Peter, Søren, Martin - og 

alle andre i DF – ville gå en tilværelse som 

hengemte og småglemte i møde. 

DF fylder fortsat. Vi er Danmarks tredjestørste 

parti. Vi kan indgå aftaler, både sammen 

med vore venner og alene med vore fjender, 

hvis det tjener landet bedst. Kort sagt; vi 

kan handle, agere – udføre vores arbejde. 

Og skal vi tro på meningsmålingerne – og 

det må man godt, når de er positive… - så er 

danskerne helt uændret med os. I det seneste 

års målinger går vi stille og roligt frem og er 

over valgresultatet”, sagde Pia Kjærsgaard. 

Radikalt misregimente 

Da Pia Kjærsgaard holdt sin tale, var det præcis 

et år siden, danskerne stemte ved folketingsvalget. 

Derfor var det naturligt at kommentere 

Ministeriet Helle Thorning-Schmidts 

præstationer gennem det første år med en rød 

regering. 

”Med statsminister Helle Thorning-Schmidt 

i spidsen har den røde regering vel nærmest 

verdensrekord i løftebrud, snakken uden om 

og i opfindelser af mærkelige ord, de gemmer 

sig bag ved, når de ikke kan svare. 

Hvor ofte har vi for eksempel ikke hørt om 

regeringens såkaldte kickstart? 

Mens danskerne ikke kan finde arbejde, har 

regeringen sat gang i skabelsen af arbejdspladser 

ikke i Danmark men syd for grænsen, 

i de tyske grænsebutikker, der med annoncer 

og reklameaviser omdelt så langt op som i 

Nordsjælland lokker afgiftsramte danskere 

over grænsen i stort tal. 

Mens danskerne ikke kan finde arbejde, 

lade regeringen uhindret østeuropæere piske 

Danmark rundt og nappe arbejdet – for statsministeren 

er ”europæer af hjertet”!, sagde Pia 

Kjærsgaard. 

Heller ikke Socialistisk Folkeparti, der i 

modsætning til Dansk Folkeparti er kastet ud 

i formandskamp og fløjkrig, forblev unævnt i 

Pia Kjærsgaards tale: 

”Vi har alle sammen, med tiltagende undren, 

iagttaget SF’s forvandling fra Socialistisk 

Folkeparti til SF, den strømlinede, politiske 

torpedo, der steg brat og dramatisk i 

målingerne til uanede højder, lovede vælgerne 

både guld, grønne skove, betalingsmure, billige 

busbilletter, mere velfærd og mere lighed. 

INTET af det, har SF leveret. 

Tværtimod. Ufinansierede skattelettelser til 

de rigeste, mere ulighed og endda færre togafgange 

er blandt det, SF medvirker i nu. Og 

hvorfor? 

Jo, Villy Søvndal, Ole Sohn og deres ungersvend 

Thor Möger er blevet ministre. 

For SF-toppen var regeringsmagten målet, 

ikke midlet. De blæser på, hvad de bruger 

magten til, bare de har den. Sådan vil det aldrig 

blive med Dansk Folkeparti”, sagde Pia 

Kjærsgaard. 

Hun skosede også regeringen for dens mange 

løftebrud siden folketingsvalget i september 

og understregede, at det er Det Radikale 

Venstre, der svinger taktstokken i regeringen. 

”Følgerne af Thorning-Schmidt regeringens 

totale svigt på udlændingeområdet i det 

seneste år, og dermed hendes svigt af løfterne 

om ikke at lempe udlændingepolitikken, som 

den stod i 2011, ser vi i dag. 

Vi ser det med balladen i Vollsmose for 

en måneds tid siden, og på Vesterbro i København, 

hvor de asylansøgere, som regeringen 

ønsker flere af, og som den vil installere 

rundt om i landet, frit og uhindret kan sælge 

narko!Hvad er det for et samfund, man byder 

danskerne?Mens vi er samlet her i Herning 

holder de radikale deres møde på Fyn.Derovre 

sidder regeringens stærke dame og svinger 

taktstokken. Over den radikale flok, regeringen, 

økonomien og værdipolitikken. 

Hendes parti og regeringen må Margrethe 

Vestager i grunden gøre med, hvad hun vil. 

Og fører det, hun gør, til et valg i utide, er det 

mere end velkomment! 

Men de radikales evige anslag mod danskhed, 

værdierne og traditionen er ødelæggende. 

Vi kan være sikre på, at hvor Dansk Folkeparti 

mener ét, mener de radikale noget andet. 

Og for tiden har de desværre magten til 

for eksempel at spolere fællesskabet i folkekirken, 

ødelægge integrationspolitikken og 

bryde familiemønstrene. 

Alt det, jeg har fremhævet som banebrydende 

og fremragende fra 2001 til 2011, giver 

de radikale kvalme. Og kan de rulle det hele 

baglæns, og lidt til, gør de det. Jo hurtigere, 

det radikale misregimente brydes, jo bedre for 

Danmark, sagde Pia Kjærsgaard. 

Dansk Folkeparti i regering 

Over for årsmødedeltagerne garanterede Pia 

Kjærsgaard, at Dansk Folkeparti på et tidspunkt 

kommer i regering, men at regeringsmagten 

for Dansk Folkeparti er et middel og 

ikke et mål. 

”For os er det, og vil altid være, hvad vi laver 

af politik, ikke om vi laver det som ministre 

eller blot MFér. For som jeg lige sagde: 

Jeg har været på bjergtoppen. Det kommer. 

Måske ikke i min tid. Men det kommer. Og 

oprigtigt talt: Min liste over ministeremner i 

Dansk Folkeparti består allerede af dygtigere 

emner end dem, der i dag er ministre. LANGT 

dygtigere! Med LANGT mere erfaring!”. 

Ros til Kristian Thulesen Dahl 

Pia Kjærsgaard lagde i sin tale vægt på, at den 

ikke var noget politiske testamente – for hun 

er her jo endnu, men uden det tyngende ledelsesansvar. 

Det er nu overladt til Kristian Thulesen 

Dahl, som fik rosende ord med på vejen: 

Andre tager over, hvor jeg slipper. Og jeg er 

ikke et sekund i tvivl om - og det vil jeg godt 

sige til jer alle - at hvis Årsmødet her om nogle 

timer vælger Kristian Thulesen Dahl som 

ny formand for Dansk Folkeparti, så får vi en 

formand, der bærer partiet fremad og opad. 

Kristian har været min faste makker i alle 

årene, uopslidelig, arbejdsom, konstruktiv, 

kreativ og målrettet. 

Han er umådelig dygtig og respekteret. 

Og når folk siger, at: 

”Nåh, er han ikke sådan lidt en kedelig 

talknuser-nørd?”Så skal I bare svare: 

”Næh. Men hvad nu hvis? 

Har vi ikke en finanskrise, vi skal have løst? 

Og er det ikke godt at vide noget om samfundsøkonomi, 

når vi skal have styr på den og 

bekæmpe arbejdsløsheden?” 

Og så ved vi her jo noget, nogle måske har 

overset: 

Kristian er alt andet end kedelig og nørdet 

men elsker tværtimod fester, fodboldkampe 

og ferier på en campingplads! 

At han så samtidig kan bukke begge ender 

sammen på en finanslov skal jo ikke komme 

ham til skade! Kristian er en ny generation, 

der bærer DF-faklen ind i fremtiden”, sagde 

Pia Kjærsgaard. 

7


8 

Mit Danmark 

Kristian Thulesen Dahl holdt sin første tale som formand for Dansk Folkeparti 

ved DF’s årsmøde i Herning søndag den 16. september. Han indledte med en 

kærlighedserklæring til Danmark, som han satte i relief ved at henvise til en 

netop afholdt ferie i Kina. 


”Lad mig lige kort begynde et helt andet sted, 

end I måske regner med. Et kæmpestort sted 

meget langt borte. Et sted, de færreste af jer 

– hvis overhovedet nogen – har været. I den 

kæmpestore kinesiske provins Sichuan i byen 

Chengdu. 

Jeg besøgte Kina i forsommeren og rejste 

rundt i det store land. Og hold da op! 

Der ér langt fra Danmark til Kina. På alle 

måder. Det ved vi godt, og det vidste min familie 

og jeg også. Men SÅ langt…! 

Jeg kan fortælle jer, at i Kina er sådan noget 

som personligt kropsrum og intimzoner en by 

i, ja, en by i Danmark. Så man står tæt. 

Det var en stor oplevelse, og samtidig gjorde 

rejsen det klart for mig, at vi har så meget 

at passe på herhjemme. 

Hvor godt, vi har det i Danmark. 

Hvor fantastisk et udgangspunkt, vi har – 

som folk, som nation, som fællesskab. 

Og hvor nemt det reelt er at gøre tingene 

endnu bedre for danskerne og Danmark. 

Hvis vi vil…” 

Og så foretog DF’s formand et kvantespring 

og landede i mere end tusind år gamle Danmark. 

Det Danmark, der er blevet passet, plejet 

og pløjet af generationer af danskere. 

Danmark, der har verdens ældste kongehus, 

verdens ældste flag og en af verdens ældste 

grundlove. 

Danmark er et lille land, men det er ikke 

størrelsen, det kommer an på. Det er gørelsen. 

”Det, MIT DANMARK ikke har i udstrækning, 

det har vi i formidable præstationer i 

erhvervslivet, indenfor forskningen og i sportens 

verden. 

MIT DANMARK er et fredeligt, hyggeligt 

sted med et omgængeligt og lykkeligt folk, 

der både vil os selv og andre det godt. 

Der er folk og folkeslag nok, der vil sig selv 

Dansk Folkepartis formand, Kristian 

Thulesen Dahl understregede ved årsmødet: 

”Vi laver i Dansk Folkeparti 

ikke et komma om på vores værdipolitik. 

Vi mener det samme, som vi hele 

tiden har ment!” 

det godt og alle os andre det skidt! 

Vi danskere har taget turen fra vilde vikinger 

til mere rolige roligans. 

Fra turen over havene i vikingeskibe - til 

turen ned til fodboldfest og fadøl i idrætsanlægget. 

Vi er - med eller uden øl - glade for vores 

land, vores flag og vores dronning. 

Flaget er med på bilen, på camping, i kolonihaven 

og i lagkagen. 

Hygge må gerne smage godt. Og kan man 

pynte oplevelsen med det rød-hvide flag, så er 

det kun endnu bedre”. 

Kristian Thulesen Dahls og DF’s Danmark 

er et land, hvor en stor grad af lighed er vigtig. 

Det er det som et middel til fællesskab, solidaritet 

og velfærd. 

”Ligheden har medført, at vi udvikler hele 

samfundet hurtigere og mere samlet end andre,” 

sagde han blandt andet. 

Foto: Carsten Lundager

Der er meget godt i Danmark. Og der er meget, 

vi kan gøre endnu bedre. Danmark er i os 

alle, og hver især har vi noget, som vi sætter 

særlig stor pris på. 

Men hele landet er vores. 

Kan I med mine få ord her genkende det 

Danmark, I gerne vil have? 

Kan I genkende det land, vi skal overgive til 

vores børn og børnebørn? 

Så er Dansk Folkeparti det rigtige sted at 

være!” 

Kampen for værdierne 

Siden formandsskiftet i Dansk Folkeparti blev 

kendt under partiets sommergruppemøde i 

Silkeborg, har især et spørgsmål domineret: 

Hvad skal der ske i dansk værdipolitik? 

Kristian Thulesen Dahls svar er kort og tindrende 

klart: 

”Vi laver i Dansk Folkeparti ikke et komma 

om på vores værdipolitik. Vi mener det samme, 

som vi hele tiden har ment! 

Værdipolitikken, kulturkampen er et fundament 

for DF, ligesom det i bredeste forstand er 

et fundament for mig! 

Det er det, fordi kampen for værdierne er 

afgørende for danskernes fremtid!” 

Kristian Thulesen Dahl understregede kort 

og godt: 

”Fremtiden for det land, jeg holder af og 

trives i, afhænger af, om vi taber eller vinder 

kampen for værdierne.” 

Det faktum, at danskerne har et fællesskab 

og en solidaritet er en årsag til, at vi gang på 

gang i internationale undersøgelser får titlen 

som ’Verdens lykkeligste folk’. Så vi har virkelig 

noget at værne om. 

”Vi elsker de fælles traditioner med dåb, 

konfirmation, skikkene til jul og påske, og at 

vi alle taler det samme sprog, har en fælles arv 

og historie. 

Vi har bogstaveligt talt: ”Gud, dronningen 

og fædrelandet” til fælles,” sagde Kristian 

Thulesen Dahl, som konstaterede: 

”De fleste af os er døbt og konfirmeret og 

tror på den hellige, almindelige kirke, og vi 

er på samme måde fælles om folkeskolen for 

alle, den frie adgang til læge- og sygehusbehandling, 

folkepension for alle - og hjælp til 

alle, der har behov, uanset persons anseelse, 

politisk ståsted, tro eller hudfarve. 

Sammen har vi opbygget et solidarisk velfærdssamfund, 

hvor få har for meget og færre 

for lidt, hvor korruption er et fremmedord og 

hvor vi i udgangspunktet kan stole på myndighederne 

– uanset, om det er politiet eller 

socialkontoret. 

Og vi deler de samme værdier, der, uanset 

om vi hver især er troende eller ej, hviler på 

vores fælles historie og vores kristne kulturarv.” 

Så lad være at spise med 

De værdier, vi deler, er ikke selvfølgelige 

størrelser. Og det er slet ikke selvfølgeligt, at 

vore værdier er fremtidssikret, noget vi trygt 

kan regne med kan gives i dåbsgave til kommende 

generationer: 

”Skal vi eksempelvis selv i Danmark kunne 

bestemme, om der skal være stormoskeer? 

Med minareter højere end Rundetårn. Med 

stormoskeer, der kalder til bøn? Med den 

åbenlyse dyrkelse af underkastelse, afstandtagen 

og fjendtlighed, der desværre mange 

steder følger med? 

Ja! Selvfølgelig skal vi det! 

Og vi kan jo også spørge, om det er udtryk 

for naturlig integration, at madpakker i vores 

børns institutioner skal indrettes på en særlig 

måde, fordi en lille gruppe ikke vil spise det, 

der er resultatet af den danske madkultur? 

Er det ikke rimeligt nok, at vi siger, at maden 

til børnene foruden at være sund, skal 

være varieret og afspejle almindelig god, 

dansk kost – hvilket altså også er en frikadelle 

eller en flæskestegsmad? 

Jo, selvfølgelig er det da rimeligt!” 

Kristian Thulesen Dahl understregede, at 

Dansk Folkeparti ikke vil tvinge nogen til at 

spise svinekød. 

”Slet ikke. Aldrig. Det må man da selv om. 

Men man skal ikke komme rendende her og 

gøre det til et problem, at der serveres svinekød 

i Danmark. 

Man kan bare lade være at spise med. 

Der er brug for en regering, der tager dette 

alvorligt! 

Nu har den ikke længere helt nye, men til 

gengæld allerede meget slidte, regering i stedet 

helt afskaffet integrationsministeriet og 

givet kulturministeriet til de Radikale. Ak ja!” 

Hvad sagde vi 

Den ikke mere helt nye regering har givet kulturministeriet 

til de radikale. Så nu får Fregatten 

Jylland, Den Gamle By i Århus og danske 

mindesmærker i udlandet kniven. DF’s formand 

affejede det herskende uvæsen kort og 

kontant: 

”Antallet af asylsøgere er markant stigende. 

Udlændinge handler med narko – helt åbenlyst. 

Som finale på ramadanen blev en skadestue 

smadret”. 

Derfor remsede Kristian Thulesen Dahl op: 

”Vi skal have et pointsystem igen, have turbo 

på repatrierings-indsatsen og øge hjælpen til 

flygtninge i nærområderne i stedet for at åbne 

flere asylcentre i Danmark”. 

DF’s løfte er, at efter et regeringsskifte skal 

udlændingepolitikken normaliseres, fastslog 

DF-formanden. 

Og så fik den berømte kolos på lerfødder, 

EU, en bredside. Vi skal ikke glæde os over 

EU’s problemer og euroens forventede kollaps. 

Men Kristian Thulesen Dahl kunne ikke 

stå for fristelsen til at sige: 

”Hvad sagde vi..?” 

Hvis euroen skal reddes, skal der bygges 

en føderation ovenpå, mener Barroso. Den 

opfordring har ingen gang på jorden. EU’s i 

hvert fald. 

”Det handler ikke om for eller imod EU, 

men hvilket EU man ønsker at være del af. 

Jeg kunne godt have drømt om en dansk 

statsminister, der først og fremmest var 

DANSK af hjertet. 

Jeg tror, at vi får national suverænitet tilbage. 

At vi får selvbestemmelsen tilbage. At 

vi får grænsekontrollen tilbage. 

Ikke bare fordi vi i Dansk Folkeparti vil det. 

Men fordi realiteterne vil tvinge landene til 

det – uanset, hvad EU-kommissionen så måtte 

mene.” 

Det handler om mennesker 

Den politiske situation i Danmark, fik også 

ord med på vejen, selvom Kristian Thulesen 

Dahl måtte medgive, at Villy Søvndals afgang 

som formand og Lars Barfoeds krav om en 

regering uden DF kun kalder på smil, al den 

stund meningsmåling efter meningsmåling 

sender de konservative mod afgrunden. 

Og så er der en statsminister, som man mest 

ser i klip fra udenlandske tv-stationer. Men 

Margrethe Vestager fik også ord med på vejen: 

”Mens Margrethe Vestager forsøgte – lidt 

kækt, synes jeg, og bestemt ufølsomt – at 

konstatere fakta, prøvede hun samtidig at sno 

sig uden om den kendsgerning, at et stort antal 

medborgere kommer i klemme i de dagpengeregler, 

vi lavede for godt og vel to år siden. 

Om det er 2000, 5000 eller 20.000 er principielt 

helt underordnet. 

Det kan fagbevægelsen og a-kasserne på 

den ene side og arbejdsgiverne på den anden 

bruge deres liv på at mundhugges om. 

Jeg tror, at vi alle sammen - med nogle radikale 

som mulige undtagelser - kan forstå, at 

politisk og social ansvarlighed består i at hjælpe 

rigtige mennesker med rigtige problemer. 

Jeg ser mennesker og ikke et tal,” lød det fra 

DF-formanden. 

9

Dansk Folkeparty 

10 

Far og søn. Folketingskandidaterne 

og medlemmer af 

Ringsted Byråd, Per og Daniel 

Nørhave på vej til årsmødefest. 

Pia Kjærsgaard og Henrik 

Thorup morede sig begge 

kosteligt over Kristian 

Thulesen Dahls fortællinger 

om Pia Kjærsgaards 

moderlige omsorg for den 

i 1994 nyvalgte Kristian 

Thulesen Dahl. 

Dansk Folkepartis medlem af EU- 

Parlamentet, Morten Messer- 

schmidt i selskab med Dot Wesmann. 

Som altid møder 

DFérne op i god tid. 

I år skulle der mere 

end 800 deltagere 

gennem indgangen. 

Igen i år var der 

trængsel, men på 

den gode og opstemte 

måde. 

Dansk Folkepartis udenrigsordfører 

Søren Espersen med sin hustru Yvette, 

der sidder i byrådet i Vordingborg 

Kommune for Dansk Folkeparti. I 

forbindelse med formandsskiftet har 

Søren Espersen overladt sin plads 

i Folketingets Præsidium til Pia 

Kjærsgaard.

Et brag af en 

årsmødefest 

– som altid 



Hvilket parti holder de bedste og sjoveste fester? 

Hvilket parti har medlemmer, der altid 

søger mod dansegulvet allerede før desserten? 

Hvor morer man sig bedst? Svaret er helt 

rigtigt: Dansk Folkeparti, naturligvis. Her er 

ingen undtagelser, der bekræfter reglen. Her 

har alle det bare sjovt – også de mange journalister, 

som bare skal have festen med – enten 

for at gøre kollegerne hjemme på redaktionen 

misundelige eller bare for at lave sjov med de 

stakkels journalister, som samme aften dækker 

en trist fest hos regeringspartiet Det Radikale 

Venstre, hvor menuen med garanti står på 

råkost, klidkiks, økologisk bulgur og sure vine 

fra en økologisk vingård i Sverige, efterfulgt 

af spandevis af caffé latte fra et bæredygtigt 

kaffebrug i Nicaragua. 

Men i Dansk Folkeparti er man hverken 

bange for sovs og kartofler eller god underholdning. 

Og så er man i øvrigt heller ikke 

bange for at grine og have det sjovt. Sådan 

var det også i år på det historiske årsmøde, 

hvor Pia Kjærsgaard gav formandsstafetten 

videre til Kristian Thulesen Dahl. Her var ingen 

fløje, kampvalg, sure miner eller ”brokkerøve” 

som i andre partier, men derimod en 

masse glade delegerede og gæster, der fandt 

formandsskiftet helt naturligt. De ved nemlig, 

at deres parti befinder sig i trygge hænder og 

er rustet til fremtiden – og næste valg. 

Mange medier har betegnet Dansk Folkepartis 

nyudnævnte formand, Kristian Thulesen 

Dahl, som sådan en lidt tør og kedelig 

teknokrattype uden folkelig appel. Men så kan 

det kun være fordi de ikke kender ham – eller 

fordi de ikke hørte hans underholdende 

og stærkt selvironiske tale til DFérne ved 

årsmødefesten. Her fortalte en veloplagt Kristian 

Thulesen Dahl til festsalens udelte moro 

blandt andet om, hvordan han som nyvalgt 

medlem af Folketinget blev installeret hjemme 

hos Pia Kjærsgaards mor, så han kunne 

passe sine mødetider – og hvordan Pia Kjærsgaard 

lånte sin mands skjorter ud til ham, hvis 

hun ikke syntes om hans påklædning. 

Men underholdningen bød på meget mere 

end det. Under middagen musicerede Dansk 

Folkepartis faste ”pianist” Henrik Schouw, 

og mellem hovedret og dessert var der lagt op 

til herlig underholdning med hele Danmarks 

Jørgen de Mylius – blandt andet kendt fra Melodi 

Grand Prix og talrige musikprogrammer 

i DRs monopoldage samt sangerinden Gry 

Johansen – kendt for ”Kloden drejer” og for 

sit ”rejehop”, som hun underviste DFérne i. 

Jørgen de Mylius og Gry Johansen tog salen 

med tilbage i tiden fra før verden gik af lave 

med et potpourri af velkendte slagere og hits. 

Efter dessert og kaffe spillede professionelle 

og behagelige ”Davids Decible” for alvor 

op til dans, hvorefter festen som altid varede 

til ud på de små timer. Også den 

17. årsmødefest vil blive husket 

længe og gå over i partiets 

historiebøger. 

Sjov ved personalebordet. Dansk Folkepartis dygtige personale præsterer altid et stort 

arbejde for at få årsmødet til at fungere. Også dette år bød på udfordringer. Men her 

slapper medlemssekretær Ulla Spaanheden, medlemssekretær Allan Lønborg, HR-assistent 

Charlotte Larsen og sekretariatsmedarbejder Daniel Nørhave af. 

Kristian Thulesen Dahl 

leverede et gedigent 

onemanshow, fyldt med 

humor og selvironi. 

Men mellem linjerne 

fornemmede man en dyb 

hengivenhed over for 


Hele Danmarks Jørgen de 

Mylius tog de mere end 800 

glade festdeltagere tilbage til 

en tid, da der var noget der 

hed ”Radio Luxembourg” og 

”Radio Mercur”. 

Dengang havde 

Danmarks Radio kun 

to programmer, og 

rockń´roll var ikke 

noget, man havde 

forstand på. 

En skål på et vellykket formandsskifte. 

Ingen partier 

kan gøre Dansk Folkeparti 

dén kunst efter – spørg bare i 

Socialistisk Folkeparti. 

11

Dansk Folkeparty Bandet ”Davids Decible” har to år i 

træk leveret den helt rigtige musikalske 

blanding, der kan drive selv den sløveste 

bænkevarmer ud på dansegulvet. 

12 

Dansk Folkepartis næstformand 

Peter Skaarup hører 

bestemt heller ikke til tørvetrillerne, 

når der bliver spillet 

op til dans – her er han på 

dansegulvet med fru Therese. 

Morten Messerschmidt i selskab med to repræsentanter 

fra den amerikanske ambassade i Danmark. Dansk Folkepartis 

årsmøder er ikke kun af interesse for Danmark, 

men har også udlandets bevågenhed. 

Hovedbestyrelsesmedlem 

Susanne 

Eilersen sagde ikke 

nej tak, da MF Hans 

Kristian Skibby bød 

op til dans. 

Og så blev der ellers danset 

til den lyse morgen. Hvad 

var mere naturligt, end at 

den afgående og nyvalgte 

formand åbnede ballet for 

rullende kameraer? 

Gruppebillede med formænd. Pia 

Kjærsgaard og Kristian Thulesen 

Dahl i godt selskab med Jørgen de 

Mylius og Gry Johansen.

Ja, det er ikke til at se det, 

hvis man ikke lige ved det. 

Men manden, der står på 

hovedet er hele Dansk Folkepartisorganisationskonsulent 

Steen Thomsen, der 

her har valgt at imponere en 

forundret Pernille Bendixen, 

der er medlem af Odense 

Byråd, med sine mange 

akrobatiske kunster og spilopper 

på et dansegulv. 

For de mange feststemte 

årsmødedeltagere, er årsmødet 

også lejligheden til at 

få en god snak og hygge sig 

med andre partimedlemmer. 

Derfor sidder DFérne til 

bords med medlemmer fra 

deres egen storkreds. Her er 

der høj stemning i Københavns 

Omegns Storkreds. 

Dejlige Gry Johansen 

har såmænd ikke forandret 

sig meget, siden hun 

som blot 19-årig i 1983 

repræsenterede Danmark 

ved Det Internationale 

Melodi Grandprix med 

hittet ”Kloden drejer”. 

Gry har hverken glemt, 

hvordan man synger, 

eller hvordan man laver 

det berømte ”rejehop”, 

der betog hele nationen. 

Dansk Folkepartis dygtige personalechef, 

Jeanie Nørhave, er sammen med partisekretær 

Poul Lindholm Nielsen en vigtig del af 

drivkraften bag de altid vellykkede årsmøder. 

Ingen har som de to sans for netop de små 

deltaljer, der gør den store forskel. Her er 

Jeanie på dansegulvet med sønnen Daniel. 

13

EU 

Morten Messerschmidt: 

Europa er alt det, 

EU ikke er 

A Karsten Lorentzen 

En veloplagt Morten Messerschmidt gik i sin 

årsmødetale til angreb på både EU, statsminister 

Helle Thorning-Schmidt og de konservative, 

som ved sidste valg lod sig forlove med 

Det Radikale Venstre og i øvrigt har udskiftet 

”Gud, Konge og Fædreland”, med menneskerettigheder, 

Margrethe Vestager og EU. 

”Det kan virke helt surrealistisk som medlem 

af EU-parlamentet at følge mediernes 

dækning af den amerikanske præsidentvalgkamp. 

Her har man et halvt kontinent, hvor 

politikere i årevis slås for bare at blive kandidat 

til præsidentposten. Og derefter følger 

en opslidende kampagne stat efter stat, hvor 

millioner af dollars bruges på oplysningskampagner 

og møder. Hvor tusindvis af aktivister 

kæmper for deres kandidat. Og hvor det hele 

kulminerer med et valg i alle 50 stater, hvor 

vælgerne afgiver deres stemme. I EU vælges 

præsidenten over en middag! Her er ingen 

kampagner. Her er ingen oplysning. Og her er 

ingen valg. For gad vide, om europæerne nu 

også ville vælge den præsident, som Bruxelles 

gerne vil have?? Næppe – og derfor lader man 

være med at spørge!!”, sagde Morten Messerschmidt. 

EU skal ikke være en forbundsstat 

Han berørte i den forbindelse kommissionsformand 

Barrosos ”nye vision” for Europa. 

En vision, der blandt andet omfatter en egentlig 

føderation for EU´s land. Ikke et samarbejde 

mellem selvstændige lande, men en 

forbundsstat. 

”En super-stat, som kan dominere ude i den 

store verden. EU skal føre vores udenrigspolitik. 

EU skal være verdens mest konkurrencedygtige 

økonomi. EU skal gå foran i klimaforhandlingerne 

og trække både Kina, USA og 

Rusland med – sådan ser man fra Bruxelles på 

virkeligheden. 

Men helt ærligt – hvem i Kina har hørt om 

præsident Rompoy? Vi kender ham end ikke 

her i Europa. Hvem i Rusland har hørt om Baronesse 

Ashton? De ville tro, at vi sendte en 

reminiscens fra det britiske aristokrati. Man 

14 

skal lide af alvorlig virkelighedsfornægtelse 

for at tro, at EU med den slags folk nogensinde 

kommer til at dominere noget som helst 

i denne verden. Og tak for det! For et EU, der 

ikke engang kan blive enig om, i hvilket land 

parlamentet skal ligge – hvordan skal de kunne 

regere verden? 

I et EU, hvor man ikke engang kan få sine 

egne revisorer til at godkende regnskaberne 

– hvordan skal de skabe vækst?I et EU, hvor 

man er så forstokket, at man end ikke tør lade 

europæerne selv vælge deres egen præsident 

– hvordan skulle de kunne belære nogen om 

demokrati? 

Nej – Barroso. EU skal ikke være nogen 

forbundsstat. EU skal ikke være nogen super 

stat. For Europa er ikke noget forbund; europæerne 

er ikke noget folk. Vi er danskere, tyskere, 

englændere, franskmænd, portugisere, 

polakker, svenskere mv. – og vi er stolte af 

det”, sagde Morten Messerschmidt. 

Det virkelige Europa er noget andet 

Morten Messerschmidt holdt herefter EU op 

imod det historiske Europa, hvor demokratiet 

opstod, og hvor de første økonomiske markedsteorier 

blev udtænkt. Et Europa bestående 

af dynamiske nationalstater i sund og 

naturlig kappestrid. 

”Det var her i Europa, at tankerne om den 

moderne retsstat blev formuleret. Tredelingen 

af magten. Uafhængige domstole. Sikring af 

retfærdigheden. Bekæmpelsen af korruption. 

Ja, det var her i Europa, vi fandt ud af, at politik 

og religion måtte adskilles. Ikke den sekulære 

stat – for intet af det, jeg her har nævnt 

ville have været muligt uden kristendommen. 

Men den klare adskillelse af politik og religion. 

Giv til Kejseren, hvad der hans! 

Alt dette – det er Europa. Og vel at mærke et 

Europa, der har kunnet udvikle, skabe, opfinde, 

styre og være ledestjerne for hele verden 

– uden EU. Uden enevældige kommissærer i 

Bruxelles. Uden gamle DDR-kontrollanter i 

nye uniformer. Og uden umyndiggørende dekreter. 

Men med ansvarlige regenter. Med fol- 

Morten Messerschmidt 

har for længst afskrevet de 

konservative som konservatismens 

forvaltere. De har 

nemlig erstattet ”Gud, Konge 

og Fædreland” med ”Menneskerettigheder, 

Margrethe 

Vestager og EU”. 

kevalgte politikere. Med engagerede borgere. 

Med demokrati. Med frihed. Kort sagt – med 

ALT DET, som EU NETOP IKKE ER. Dét er 

Europa”. 

Thorning-Schmidt som mini-Barroso 

Morten Messerschmidt gik i rette med statsminister 

Helle Thorning-Schmidt, som ikke 

bare kunne kalde sig statsminister, men som 

i hele seks måneder også var formand for EU. 

En statsminister, der kaldte sig ”europæer af 

hjertet”. 

”Jeg ved godt, at nogen af jer syntes, at jeg 

gik lidt for hårdt til vores statsminister, da hun 

var på besøg i EU-parlamentet. Jeg ved godt, 

at jeg måske gik over stregen, da jeg forudså, 

at Helle Thorning snart ville være over alle 

stepper på vej mod en international toppost i 

EU. Og måske var jeg der en smule for overilet. 

For ærligt talt – hvem skulle have lyst til 

at ansætte hende?? (her blev Messerschmidt 

afbrudte af et rungende NEJ fra salen, KL) 

Meget kan man sige om Europas ikke-valgte 

elite. Men de holder trods alt, hvad de lover. 

Og derfor er de også meget ærlige om, hvad 

de vil. Hvem skulle stoppe dem, når de ikke er 

på valg? Her duer det ikke, at man først lover 

guld og grønne skove for så derpå at trække 

i land. Her gælder løfterne også efter man er 

udnævnt. Så der passer Helle Thorning vel 

næppe ind…? 

Selvom det unægtelig ville pynte i Bruxelles 

med lidt botox og smarte lak-tasker, så 

er det jo trods alt ikke kun det ydre, der gælder. 

Og måske er det også nok, at kun én i den 

familie slipper for at betale skat i Danmark? 

sagde Morten Messerschmidt.

Hvad er konservatisme? 

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker 

spurgte retorisk, om den konservative formand 

Lars Barfoed mon helt er med på, 

hvad konservatisme i grunden er, men garanterede 

samtidig, at Dansk Folkeparti 

nok skal hjælpe til, hvis det kniber med 

forståelsen. 

”Det konservative er det nære. Det er 

respekt for traditionerne og institutioner. 

Kærlighed til fædrelandet. Fællesfølelse 

med historien, med folket, flaget og nationen. 

Er det Barfoeds politik? 

Husker I sidste års forlovelse med de 

radikale? Helt ærligt - hvad kunne være 

mere u-konservativt end det radikale venstre? 

Husk, hvordan de konservative støttede 

navneloven; indførte det kønsneutrale 

ægteskab; opgøret med tvangsarven; den 

grønlandske hjemmestyreordning – jeg 

kunne blive ved. Det er som om, at Gud, 

Konge og Fædreland er udskiftet med 

menneskerettigheder, Margrethe Vestager 

og EU. Den slags er ikke værd at samle på. 

Nej, i England – der er der konservative 

til. Her har man for længst fået nok af at 

blive kostet rundt af Bruxelles. Man vil 

genforhandle relationen til EU. For naturligvis 

skal vi samarbejde. Men det skal ske 

med respekt for vore allesammens fædrelande. 

Måtte jeg foreslå, at Danmark lagde 

samme kurs som England?”, sagde Morten 

Messerschmidt. 


Morten Messerschmidt: 

Til kamp mod EU-fråds 


De fleste har sikkert allerede en instinktiv 

fornemmelse af, at pengene fosser ud af EU’s 

kasser. Men det er formentligt de færreste, der 

kender de tåbelige formål, som EU vælger at 

støtte med deres rundhåndede omgang med 

europæernes skattepenge. Danmark - og dermed 

de danske skatteydere – indbetaler hvert 

år omkring 20 milliarder kroner til EU-kassen 

og får kun ca. 16 milliarder tilbage. Og kun til 

nogle af EU øremærkede projekter, der langt 

fra altid giver mening. 

Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, 

Morten Messerschmidt, har sat sig for 

at afdække en række af de fjollede og unødvendige 

ting, som EU finder det nødvendigt at 

støtte. I sin blog på Jyllands-Postens hjemmeside 

præsenterede han hver dag i september 

læserne for en ny overraskelse. Indtil videre 

kan nævnes nogle eksempler: 

3,5 millioner til ”Glad dans” i de afrikanske 

lande Mali og Burkina Faso. En milliard 

kroner til et ”Hus for Europæisk Historie” i 

Bruxelles, hvor der ellers ikke mangler oplysninger 

om præcis det emne. EU-midler til 

Spanien med krav om propaganda om EU. 

EU-landbrugsstøtte til britiske golfklubber 

og flyselskaber. 1,5 millioner kroner til den 

britiske dansetrup ”De flyvende gorillaer”, og 

”De dansende nomader i Østrig. Og så er der 

alle de penge, som havner, hvor de ikke hører 

hjemme – eksempelvis i lommerne på den italienske 

mafia. 

EU lever højt på opgivende holdning 

”Jeg synes ærlig talt, at danskerne har krav på 

at vide, hvad deres penge går til. Fælles for 

alle de projekter, jeg har nævnt, er ikke kun, 

at de lyder underlige, for det er ikke den egentlige 

pointe; den er, at det ikke er nogen sag 

for EU, men derimod noget, det enkelte medlemsland 

burde tage stilling til. Her er magthaverne 

demokratisk valgte, og borgerne kan 

sætte dem fra bestillingen, hvis de er utilfredse 

med deres præstationer og omgang med borgernes 

penge. Det kan de ikke med de ansigtsløse 

bureaukrater, der uddeler penge efter helt 

andre kriterier og ikke behøver at tage hensyn 

til noget så ubehageligt som vælgere af kød og 

blod”, siger Morten Messerschmidt. 

Han peger på, at EU trods finanskrise og 

alvorlige økonomiske problemer hvert år har 

ladet budgetterne stige. 

”EU befinder sig i et utilgængeligt parallelunivers, 

hvor alle økonomiske love er sat 

ud af kraft. Det betyder, at EU ikke behøver 

sætte tæring efter næring som alle andre i 

Europa, men blot kan fortsætte med at bruge 

løs uden at tage hensyn til andre. Hvor europæerne 

kendte det fulde omfang af det skamløse 

pengespild, er jeg overbevist om, at der 

ville udbryde revolution. EU’s store held er, at 

de fleste trækker opgivende på skuldrene. Det 

er præcis denne opgivende holdning, EU lever 

højt på”, beklager Morten Messerschmidt. 

Dansetrupper, golfbaner og overflødige museer. Det skorter ikke på gavmildhed i EU. Problemet er, at 

pengene ville falde på et tørt sted i medlemslandenes kasser – hvor befolkningerne i øvrigt ville have 

indflydelse på deres anvendelse. Det har de ikke i forhold til EU, der som en anden enevældig fyrste 

uddeler til højre og venstre efter forgodtbefindende. 

Morten Messerschmidts blogindlæg kan læses på: http://blogs.jp.dk/messerschmidt/ 

15

DF på Tinge 

Nye poster i DF 

I forbindelse med det nye folketingsår, som blev indledt tirsdag den 2. oktober 

2012, er der sket en række politisk, organisatoriske ændringer. 

Hovedbestyrelsen: 

Pia Kjærsgaard er udtrådt af Dansk Folkepartis hovedbestyrelse, mens Karin Nødgaard er nyt 

medlem af denne, som herefter har følgende sammensætning: Kenneth Kristensen Berth, Kristian 

Thulesen Dahl (formand), Carl Christian Ebbesen (org. næstformand), Susanne Eilersen, 

Preben Elmenhoff, Søren Espersen (politisk næstformand), Martin Henriksen, Karin Nødgaard, 

Anders Vistisen, Peter Skaarup og Steen Thomsen. 

Dansk Folkepartis folketingsgruppe (pr.28. september 2012) 

Pia Adelsteen: EU-ordfører, ligestillingsordfører, 

medlem af Europaudvalget, 

Ligestillingsudvalget, Retsudvalget, Beskæftigelsesudvalget 

og Udenrigsudvalget samt 

stedfortræder: Nordisk Råd. 

Karina Adsbøl: Boligordfører, handicapordfører, 

medlem af By- og boligudvalget, 

Socialudvalget, Skatteudvalget, Udvalget for 

landdistrikter og øer samt Sundhedsudvalget. 

Alex Ahrendtsen: Uddannelsesordfører, 

kulturordfører (minus medier, idræt, post og 

blade), medlem af Udvalget for forskning, 

innovation og videregående uddannelser, 

Kulturudvalget, Børne- og undervisningsudvalget 

samt By- og boligudvalget. 

Liselott Blixt: Sundhedsordfører, psykiatriordfører 

(§ 71), medlem af Sundheds- og 

forebyggelsesudvalget, § 71-udvalget (formand), 

Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 

samt Ligestillingsudvalget. 

Bent Bøgsted: Beskæftigelsesordfører, tingssekretær, 

medlem af Beskæftigelsesudvalget 

(næstformand). Udvalget til valgs prøvelse, 

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri 

samt Udvalget for landdistrikter og øer. 

René Christensen: Ordfører for fødevarer, 

landbrug og fiskeri, delt familieordfører 

(social- og forældreansvarsloven, medlem af 

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri 

(formand), Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, 

Klima-, energi- og bygningsudvalget, 

Europaudvalget, Miljøudvalget samt 

Finansudvalget. 

Kim Christiansen: Transportordfører, IPU, 

medlem af Transportudvalget, Erhvervs-, 

vækst- og eksportudvalget, Dansk interparlamentarisk 

gruppes bestyrelse, Retsudvalget 

og Klimaudvalget. 

Jens Henrik Thulesen Dahl: Ordfører for 

videnskab og forskning, ordfører ift. forebyggelse, 

medlem af Udvalget for forskning, 

16 


Sundheds- og forebyggelsesudvalget, Beskæftigelsesudvalget 

samt Klima-, energi- og 

bygningsudvalget. 

Kristian Thulesen Dahl: 

Finansordfører, medlem af 

Finansudvalget (næstformand), 

Grønlandsudvalget, Færøudvalget 

og Det Udenrigspolitiske 

Nævn samt stedfortræder i 

Nordisk Råd. 

Mette Hjermind Dencker: Familie- og 

forbrugerordfører, ordfører for Landdistrikter 

og øer, medlem af Socialudvalget, Udvalget 

for landdistrikter og øer, By- og boligudvalget, 

Kommunaludvalget, Miljøudvalget, 

Sundheds- og forebyggelsesudvalget samt 

Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget. 

Mikkel Dencker: Klima- og energiordfører, 

ordfører for Nordisk Råd, medlem af Klima-, 

energi- og bygningsudvalget, Kommunaludvalget, 

Skatteudvalget samt Europaudvalget. 

Stedfortræder i OSCE, IPU. 

Jørn Dohrmann: Miljøordfører, medlem 

af Miljøudvalget, Transportudvalget samt 

Udvalget for fødevarer, landbrug og fiskeri. 

Søren Espersen: Udenrigsordfører, 

ordfører for Grønland 

og Færøerne, medlem af 

Det Udenrigspolitiske Nævn, 

Udenrigsudvalget, Grønlandsudvalget, 

Færøudvalget, 

Forsvarsudvalget, Kirkeudvalget, Udvalget 

for forretningsordenen samt Kontaktudvalget 

for det tyske mindretal. 

Dennis Flydtkjær: Dyrevelfærdsordfører, 

skatte- og it-ordfører, medlem af Retsudvalget, 

Skatteudvalget, By- og boligudvalget, 

Erhvervs-, vækst- og eksportudvalget, 

Børne- og undervisningsudvalget, udvalget 

for fødevarer, landbrug og fiskeri samt Kommunaludvalget. 

Martin Henriksen: Integrationsordfører, 

ordfører for Europarådet, medlem af Udvalget 

for udlændinge- og integrationspolitik, 

Forsvarsudvalget, Ligestillingsudvalget, 

Børne- og undervisningsudvalget, Grønlandsudvalget 

samt Færøudvalget. 

Pia Kjærsgaard: Værdiordfører, 

medlem af Folketingets 

Præsidium, medlem af Det 

Udenrigspolitiske Nævn, 

Kulturudvalget, Udenrigsudvalget, 

OSCE’s parlamentariske 

forsamling, Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne. 

Stedfortræder: Dansk 

Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse. 

Marie Krarup: Forsvarsordfører, beredskabsordfører 

og ordfører for Gymnasie- og 

HF-uddannelsen, medlem af Forsvarsudvalget, 

Indfødsretsudvalget, Børne- og undervisningsudvalget, 

Udvalget for udlændinge- og 

integrationspolitik, Udvalget for forskning, 


Grønlandsudvalget, Færøudvalget samt 

Kirkeudvalget og stedfortræder vedrørende 

Det etiske Råd. 

Christian Langballe: Kirkeordfører, 

indfødsretsordfører, medlem af Indfødsretsudvalget 

(formand), Kirkeudvalget, Udvalget 

for udlændinge- og integrationspolitik samt 

Europaudvalget. 

Morten Marinus: Kommunalordfører samt 

ordfører for dele af kulturområdet (medier, 

post og bladdistribution), medlem af 

Kirkeudvalget, Kommunaludvalget, Kulturudvalget, 

Transportudvalget, Udvalget for 

landdistrikter og øer samt Nordisk Råd. 

Karin Nødgaard: Socialordfører, idrætsordfører, 

medlem af Kulturudvalget og Socialudvalget 

samt stedfortræder i Nordisk Råd. 

Hans Kristian Skibby: Erhvervsordfører, 

ordfører for udviklingsbistand, medlem 

af Udvalget til valgs prøvelse, Erhvervs-, 

vækst og eksportudvalget, Forsvarsudvalget, 

Ligestillingsudvalget, Miljøudvalget, Skatteudvalget, 

Udenrigsudvalget samt Udvalget 

for forskning, innovation og videregående 

uddannelser. 

Peter Skaarup: Retsordfører, 

medlem af Retsudvalget, 

Udvalget for udlændinge- og 

intergrationspolitik (næstformand), 

Udvalget for forretningsordenen,Udenrigsudvalget, 

NATO’s parlamentariske forsamling 

samt Underudvalget for FO. Stedfortræder: 

Det Udenrigspolitiske Nævn.

Kristian Thulesen Dahl 

Jeg fik en klump i halsen 


Dansk Folkepartis nye formand, Kristian Thulesen Dahl, vil have lov at være sig selv, gå 

i træsko i Brugsen i Thyregod og betragte politik mere som en livsstil end som et job. 

”Hvor længe jeg har vidst det..? I knap et års 

tid,” svarer Kristian Thulesen Dahl om det 

formandsskifte, som tog de fleste på sengen 

og var breaking news på al landsens tv- og 

avisredaktioner og naturligt nok imponerede 

de fleste for udramatisk og velgennemført formandsskifte: 

Fra Pia til Kristian med stående 

minutlange bifald ved Dansk Folkepartis årsmøde 

15. og 16. september. 

”Jeg har jo i længere tid vidst, at det var 

oppe over, at det var sandsynligt, at når Pia 

meddelte, at hun ikke ønskede at være formand 

mere, så ville jeg være den sandsynlige 

formandskandidat. Men jeg har altid haft det 

sådan, at det politiske arbejde, jeg har lavet, er 

gjort, fordi jeg kan lide det – ikke fordi jeg har 

siddet og ventet på, at jeg skulle være formand 

for Dansk Folkeparti” understreger Kristian. 

Et skræmmeeksempel på, hvordan det at 

vente på at blive formand i stedet for formanden 

kan spænde af, var jo den nuværende 

overborgmester i København, den socialdemokratiske 

Frank Jensen, der ventede og 

ventede på sin tur, men som blev skuffet, da 

han blev vraget. Eller det dybt splittende formandsopgør 

– man fristes til at kalde det krig, 

i Socialistisk Folkeparti 

Jeg vil være mig selv 

Kristian har ry for at være talknuser og lidt 

nørdet, når han med tommetykke bøger med 

masser af gule lapper har sat kursen mod Finansministeriet 

for at forhandle Danmarks 

husholdningsbudget på plads. 

I forbindelse med DF’s årsmøde i september 

kom så en måling, der viste, at Kristians 

troværdighed ligger helt i top tre blandt partiledere 

og ministre på Christiansborg. Den nye 

formand fik ligefrem skudsmålet: Mr. Troværdighed. 

Men når det gælder karisma og humor 

er man mere afventende. 

”Jeg har en grundregel. Jeg vil ikke forsøge 

at lave mig selv om. Politikere bliver kunstige 

og utroværdige, hvis de spiller roller. 

Når man er sig selv i forskellige situationer, 

er der forskellige ting, der træder frem. 

Eksempelvis, når jeg har været finansordføreren, 

så er den del af mig trådt markant frem. 

Til gengæld blev der ikke gjort så meget ud 

af, at jeg på valgaftenen sang ”Der står et billede 

af dig på mit bord.” Havde jeg gjort det i 

rollen som partiformand, var det blevet anderledes 

eksponeret. 

Men det har jeg det fint med. Jeg bliver ikke 

lavet om…” 

I beskidt tøj og træsko 

Kristian bor med sin kone og sine børn i Thyregod 

ved Vejle, sådan cirka midt i landet. Det 

må da alt andet lige være en fordel..? 

”Jamen, det er mest et spørgsmål om, hvor 

man falder til. Jeg kunne bo andre steder, men 

i et lille samfund som Thyregod, kender man 

hinanden. Man kan gå i Brugsen i beskidt tøj 

og træsko. Det synes folk er ok. 

Men det er også givende at bo i et område 

af Danmark, hvor der er en bred befolkningssammensætning. 

Det giver et tættere indblik 

i, hvordan de regler, der bliver lavet på Christiansborg, 

påvirker folk. Som den forkortede 

dagpengeperiode. Når man er så tæt på hinanden, 

kan man tage den åbne snak. Folk fortæller, 

hvordan tingene rammer dem.” 

Politik som livsstil 

”Når jeg ser TV-avisen om aftenen, gør jeg 

det, fordi jeg er interesseret, ikke fordi jeg er 

på arbejde,” siger Kristian, der betragter politik 

mere som en livsstil end et job. 

”Familien skal se det på samme måde. Hvis 

min familie begynder at tælle overarbejdstimer 

før kl. 08 og efter kl. 16.00, så går det 

ikke.” 

Det er næppe nogen hemmelighed, at der 

ville have været ganske mange overarbejdstimer 

de seneste uger, hvis man opgjorde dem 

efter ovenstående model. Især i dagene omkring 

DF’s årsmøde. 

Hvordan oplevede du det? 

”Jeg var og er overvældet. Jeg troede, at 

jeg havde forberedt mig på alt. Men da vores 

organisatoriske næstformand, Carl Christian 

Ebbesen fra talerstolen sagde, at hovedbestyrelsen 

indstillede mig til formandstitlen, 

og årsmøde deltagerne spontant rejste sig og 

klappede. Da fik jeg en klump i halsen. 

Jeg følte mig båret ind på pladsen på en 

måde, jeg slet ikke havde regnet med. 

Tusind tak, alle sammen,” slutter Kristian 

Thulesen Dahl. 

17

Ude i Danmark 

DF-Hovedbestyrelse 

Berth, Kenneth Kristensen dfkekr@ft.dk - 3337 5174 

Dahl, Kristian Thulesen, form. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 

Ebbesen, CC org. nfmd, dfcceb@ft.dk - 3337 5172 

Eilersen, Susanne, susanne@lunddalvej.dk - 2330 2490 

Elmenhoff, Preben hoff@post.opasia.dk - 3539 9221 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 

Anders Vistisen Anders@df-ungdom.dk - 4023 6737 

Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Thomsen, Steen dfstth@ft.dk - 3337 5185 

Partisekretær: 

Nielsen, Poul Lindholm, 3337 5161 

DF-folketingsmedlemmer 

Adelsteen, Pia dfpiad@ft.dk - 3337 5121 

Adsbøl, Karina dfkaad@ft.dk) - 3337 5137 

Ahrendtsen, Alex dfalah@ft.dk - 3337 5105 

Blixt, Liselott dflibl@ft.dk - 3337 5120 

Bøgsted, Bent dfbenb@ft.dk - 3337 5101 

Christensen, René dfrech@ft.dk - 3337 5122 

Christiansen, Kim dfkich@ft.dk) - 3337 5148 

Dahl, Jens Henrik Th. dfjeht@ft.dk - 3337 5126 

Dahl, Kristian Th. dfkrtd@ft.dk - 3337 5102 

Dencker, Mette Hjermind dfmehd@ft.dk - 3337 5118 

Dencker, Mikkel dfmikd@ft.dk - 3337 5106 

Dohrmann, Jørn dfjdoh@ft. dk - 3337 5109 

Espersen, Søren dfsesp@ft.dk - 3337 5124 

Flydtkjær, Dennis dfdefl@ft.dk - 3337 5112 

Henriksen, Martin dfmahr@ft.dk - 3337 5129 

Kjærsgaard, Pia dfpksekr@ft.dk - 3337 5124 

Krarup, Marie dfmakr@ft.dk - 3337 5134 

Langballe, Christian dfchla@ft.dk - 3337 5110 

Marinus, Morten dfmomj@ft.dk - 3337 5114 

Nødgaard, Karin dfkarn@ft.dk - 3337 5125 

Skibby, Hans Kristian dfhaks@ft.dk - 3337 5128 

Skaarup, Peter dfpesk@ft.dk - 3337 5113 

Dansk Folkeparti 

Christiansborg 3337 5199 

1240 København K. Fax: 3337 5191 

df@ft.dk 

www.danskfolkeparti.dk 

DF-europaparlamentsmedlemmer 

Morten Messerschmidt, MEP 

Tlf.: 0032 228 45738 

morten.messerschmidt@europarl.europa.eu 

Dansk Folkepartis Ungdom 

Postbox 2297 

1025 København K 

Tlf.: 2193 0093 

DANSK FOLKEBLAD 

Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 

16. årgang, nr. 2/2012. ISSN: 1397-3975 

Ansv. redaktør: Søren Søndergaard 

Redaktionschef: René Teige 

I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Helene 

MacCormac, Lars Ohlsen, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen 

og Karsten Lorentzen. 

Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis 

Dansk Folkepartis synspunkter. 

Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. 

Tlf: 33375199. Fax: 33375191. 

www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dk 

Næste nr. udkommer fredag 02.11.2012 

Deadline for kalender o.l. er 10.10.2012. 

Forsidefoto: Carsten Lundager 

Layout & tryk: KLS Grafisk Hus 

Vi ved, et fjeld kan sprænges, 

og tvinges kan en elv, 

men aldrig kan et folk forgå, 

som ikke vil det selv. 

18 

KALENDER 

Tag bussen til Borgen 

DF-Gribskov arrangerer tur til Christiansborg 

den 26. oktober 2012 med 

rundvisning af Martin Henriksen fra kl. 

19.00 til 21.00. Turen er arrangeret for 

medlemmer med ledsagere. Der er gratis 

fælles kørsel i bus. Tilmeldingstidspunkt 

og telefon er udsendt med brev til 

medlemmerne. 

EU i Varde 

DF-Varde arrangerer åbent EU-møde 

på Hodde Kro. Politisk næstformand i 

Dansk Folkeparti, MF Søren Espersen 

taler. Alle er velkomne til mødet, også 

ikke-medlemmer. Efter Søren Espersens 

indlæg vil der blive mulighed for 

at stille spørgsmål. Mødet bliver afholdt, 

onsdag den 14. november 2012. 

kl. 19.00 på: Hodde Kro, Vejlevej 4. 

Hodde, 6862 Tistrup 

Klummen 

Det er op ad bakke 

I tirsdags holdt Helle Thorning- 

Schmidt sin anden åbningstale, 

som statsminister. Det må have 

været en meget vanskelig tale at 

både forberede og at aflevere. For 

S, SF, R-regeringen har jo ikke 

ligefrem leveret varen – hvis da 

ikke man regner løftebrudene 

med. 

Det begyndte før valget 15. september 

sidste år. Fair Forandring 

blev fulgt af Fair Løsning. Det 

blev hverken eller. 

Jamen det vi sagde, kunne vi 

kun gennemføre, hvis vi havde 

fået 90 mandater, lød forklaringen 

fra Helle og Villy. Der er næppe 

nogen i Danmark, som troede på, 

at Socialdemokratiet og Socialistisk 

Folkeparti (inklusive de to 

partier selv) der troede på nævnte 

90 mandater. 

”Vi gjorde det,” lød det skingert 

fra den nye statsminister. Gjorde 

Pia Kjærsgaard besøger Greve 

Onsdag den 14. november kl. 19.00 får 

Dansk Folkeparti i Greve og Solrød 

kommuner, besøg af Pia Kjærsgaard. 

Besøget har efterhånden udviklet sig til 

en årlig tilbagevendende begivenhed, 

der hver gang fylder Greve Borgerhus 

store sal til bristepunktet. Mødet er offentligt 

og der er mulighed for at købe 

øl, vin, vand og kaffe. Arrangement: 

Gert Poul Christensen tlf. 2614 0911 

Opstillingsmøde 

DF-Slagelse afholder opstillingsmøde 

for kandidater til kommunevalget i 

2013. Opstillingsmøde afholdes den 1 

november kl. 19.00 i Medborgerhuset 

Skolegade 1, 4220 Korsør. 

Yderligere oplysninger hos lokalformand 

Frederik Pedersen 

hvad? Tabte så mange mandater, 

at de blev afhængige af Radikale 

Venstre. 

S og SF tordnede før valget mod 

ufinansierede skattelettelser for de 

rigeste. Piben fik som bekendt en 

anden lyd – efter valget. 

DF derimod sagde klart før valget, 

hvad partiet ville efter valget. 

Statsministerens åbningstale 

gjorde ikke noget som helst 

mere rosenrødt. Og mens Helle 

Thorning-Schmidt leverede sin 

åbningstale, demonstrerede flere 

tusind arbejdere på Christiansborg 

Slotsplads imod regeringens 

manglende sociale profil. 

Regeringen sendte ikke folk ud 

for at tale med ”deres vælgere”. 

Jo, det er op ad bakke. 

tei

Pia Kjærsgaard 

En varm tak fra Pia 

Pia Kjærsgaard siger tak for de mange taler, søde ord og gaver, 

som hun fik ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. 


”Lige et øjeblik. Jeg skal lige have skrevet 

disse papirer under…” 

Pia Kjærsgaards skrivebord på det hyggelige 

kontor på 1. sal i Proviantgården ligner 

sig selv. 

Papirbunkerne på skrivebordet er ikke blevet 

færre. Computeren er tændt ligesom tv’et. 

Her er travlt – på den gode måde. 

Men travlheden betyder ikke, at Pia Kjærsgaard 

har skubbet medlemmernes andel i et 

helt fantastisk årsmøde den 15. og 16. september 

i Herning fra sig. 

Hun har bestemt ikke glemt de mange ord, 

gaver og blomster fra årsmødedeltagerne, som 

virkelig har rørt hende, men som et travlt program 

hindrede hende i at takke hver enkelt for. 

”Det, der skete på årsmødet, var, at jeg 

prøvede at lytte så godt jeg kunne. Mange af 

talerne var jo henvendt til mig, men engang 

imellem skulle jeg ud og tale med journalister. 

Det var simpelthen nødvendigt. Så derfor 

vil jeg her i Dansk Folkeblad rette en varm 

tak for alle de mange pæne, venlige og søde 

ord, som blev tildelt mig på årsmødet,” siger 


Jeg er meget taknemmelig 

”Jeg vil sige, at de taler, jeg ikke selv hørte, 

dem hørte min mand Henrik, der har gengivet 

talerne for mig. Jeg ville gerne have været 

til stede og hørt dem alle selv, men det kunne 

bare ikke lade sig gøre at sidde i salen hele 

tiden. 

Der blev hevet i mig fra alle sider, især af 

pressen. 

Så jeg vil meget gerne understrege, at jeg er 

meget glad for talerne og gaverne. Folk havde 

forberedt sig hjemmefra. Jeg vil gerne sige 

tak for alle de hilsner, jeg hørte selv og ellers 

har fået refereret. Jeg var meget, meget overvældet 

og havde slet ikke regnet med det i det 

omfang overhovedet. 

Jeg er meget taknemmelig”. 

Stadig aktiv og udadvendt 

Pia Kjærsgaard ryster smilende på hovedet 

over de mange kategoriske meldinger om, at 

den nu tidligere formand for Dansk Folkeparti 

stopper. Det er heldigvis en voldsom overfortolkning 

af formandsskiftet i DF – for nu at 

Pia Kjærsgaard modtog et tre minutter 

og 20 sekunder langt bifald efter 

sin årsmødetale. Og så var der lige 

alle talerne, gaverne og blomsterne 

fra DF-medlemmer, som får en 

dybfølt tak fra Pia Kjærsgaard. 

sige det pænt… 

”Jamen alle siger: Tillykke med din beslutning, 

hvordan er det så at få mere tid..?” 

Pia slår en hjertelig latter op. 

”Jeg må sige, at det har jeg ikke lige oplevet 

– og jeg tror heller ikke, at jeg kommer til det. 

Jeg tror, at jeg vil have præcis lige så travlt. 

Det bliver så bare på en anden måde. 

Det, der er væsentligt for mig, det er, at ansvaret 

for stort og småt ligger nu hos Kristian 

som partiformand. Men jeg vil jo stadig være 

aktiv og udadvendt. Jeg glæder mig til at arbejde 

i Folketingets Præsidium. Det er ikke 

udadvendt men en udfordring, som jeg har 

taget på mig, og som jeg glæder mig til. 

Men derudover vil jeg bestemt også være 

en aktiv politiker. Og jeg vil stadig sige min 

mening, kan du godt hilse folk mange gange 

og sige... 

19 


Årets gæstetaler 

Dahl lykønskede Dahl 

Årets gæstetaler ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning 

var drabschef Ove Dahl, som blandt andet understregede, 

at der skal grænsekontrol og internationalt samarbejde til 

for at dæmme op for østeuropæiske kriminelle. 


En let forkølelse er ikke ligefrem morsom at 

trækkes med. Det er mordsager heller ikke. 

Alligevel fi k den tidligere kriminalinspektør 

og drabschef, Ove Dahl, latteren frem blandt 

årsmødedeltagerne, da han med et lydeligt 

nys lykønskede alle DF’ere med deres nye 

formand – med det fl otte efternavn… 

Der blev også plads til en hurtig reklame for 

Ove Dahls nye bog, ”Drabschefen”, inden alvoren 

satte ind. 

”Opklaring af mordsager har været en stor 

del af min dagligdag de seneste 20 år, konstaterer 

Ove Dahl, som i sin nye bog har valgt at 

omtale 11 spektakulære drabssager fra perioden 

2005-2010. 

”Det er afgørende for opklaring af mordsager, 

at efterforskere, støttet af kriminaltekni- 

20 

Efter et kik ind i en ufattelig grum verden 

var det tid til, at omtalte udgivelse blev 

tilbudt årsmødedeltagerne – med rabat og 

personlig signering. Og der var kø for at 

benytte det tilbud. 


kere, retsmedicinere og borgere deltager,” 

siger Ove Dahl, der i karrieren har haft med 

cirka 60 mordsager at gøre. 

I Herning blev sager, som har domineret i 

pressen på grund af særlig brutalitet og råhed, 

hevet frem: Stewardessemordet, Hue-drabet 

og Amagermand-sagen. Det gjorde også Danmarks 

pivåbne grænser, som omrejsende kriminelle 

har nemt ved at krydse. 

Grænseoverskridende efterforskning 

”Penge og normering!” Sådan lyder svaret fra 

Ove Dahl på spørgsmålet om, hvad politiet 

først og fremmest har behov for, når det gælder 

efterforskning af drabssager. 

Tidligere drabschef 

Ove Ove Dahl er aktuel 

med bogen ”Drabschefen”. 

Men der er også andre og mere økonomisk 

spiselige måder at optimere efterforskningsforholdene 

på. 

”Der er to ting på ønskesedlen. Vi skal have 

en øget grænsekontrol, så man ikke bare kan 

rejse over grænserne, som man har lyst til. 

Og så skal man optimere politisamarbejdet på 

kryds og tværs over grænserne. 

Det nytter ikke, at man sidder på højt plan 

og klapper hinanden på skuldrene. Der skal 

virkelig sættes efterforskningsmæssigt ind. 

Danske efterforskere skal frit kunne rejse over 

grænserne til eksempelvis Norge, Tyskland og 

Polen og sætte sig sammen med kolleger med 

samme problemer,” siger Ove Dahl. 

Folk vil alligevel bidrage 

Den tidligere drabschef holder i øjeblikket tre 

foredrag om ugen. Han møder folk over hele 

Danmark, og det giver ham mulighed for at 

kommentere de enkelte tilhøreres holdning til 

borgerhjælp og politiets generelle indsatsområder. 

”Der er en fi residet angrebsvinkel, som involverer 

henholdsvis befolkningen, de enkelte 

borgere, vidner og pressen. 

Det er vigtigt for efterforskningen, at der er 

kontakt til nævnte. 

Men det er også vigtigt at slå fast, at der 

ikke er grund til, at folk siger: Nej, jeg skal 

ikke rodes ind i noget. Jeg medvirker ikke. 

Her oplever politifolk ofte, at når de tager 

ud og taler med folk, så vil de alligevel gerne 

bidrage. 

”Jeg vil gerne understrege, at danskerne 

kan færdes trygt. Når folk spørger mig, om vi 

lever i et farligt land, så må jeg sige, at i forhold 

til Venezuela og Sydafrika, så har vi det 

meget fredeligt. Såmænd også sammenlignet 

med Norge og Sverige!”

Hilsen fra DF Ungdom 

Team 

Tulle 

Dansk Folkepartis nye formand, 

Kristian Thulesen Dahl fik ved 

Dansk Folkepartis årsmøde 

15.-16. september en dansk 

landsholdstrøje med indskriften 

”Team Tulle” af DF Ungdoms 

formand, Anders Vistisen. 


”Vi har valgt indskriften ”Team Tulle” for at 

illustrere, at det nu er dig, der har anførerbindet 

på og skal gå forrest i kampen mod nye 

sejre for Dansk Folkeparti. Og lige meget 

hvad: Vi i Dansk Folkeparti og DF-Ungdom 

er ét hold. Jeg kender ikke et eneste medlem 

af DF-Ungdom, der ikke ville stille op i en 

holdformation med dig som anfører.” 

DF-Ungdoms formand, Anders Vistisen, 

fik både de store smil og de varme klapsalver 

frem, da han placerede sin årsmødehilsen 

i de historiske rammer, som formandsskiftet i 

Dansk Folkeparti hører hjemme i. 

”Kære Pia: Du har - som du efterhånden 

har for vane - overrasket, forbløffet og ikke 

mindst imponeret hele Danmark med meddelelsen 

om din afgang som partiformand. 

Høj som lav, ven som fjende, borger, journalist 

eller kommentator – du tog os alle på 

sengen med meddelelsen om din afgang,” 

sagde DFU-formanden. 

”Du har altid været en fighter, du har altid 

stået på mål for det, du tror på, og du har altid 

haft modet til at gøre det rigtige - på det rigtige 

tidspunkt. 

Selvom alle der er til stede her i dag gerne 

havde set, at du – mindst – havde taget et par 

valg mere, så tjener det dig til ære, at du havde 

modet til at gå med værdighed, på dine egne 

præmisser og under ordnede forhold – kort 

sagt: Som vi kender dig.” 

Villy på glatis 

Som en lang række medier havde bemærket, 

fandt formandsskiftet i Dansk Folkeparti sted 

Formand for Dansk Folkepartis Ungdom, Anders Vistisen udtrykte både en dybfølt tak til Pia og et 

varmt velkommen til Kristian. 

på værdig vis og under ordentlige forhold. 

Nærmest i skærende kontrast til betonsocialisterne 

i Socialistisk Folkeparti, hvor gloser 

som ”uden styring”, ”usikkerhed” og ”kaos” 

udgjorde, og udgør, indholdet i de trykte mediers 

rubrikker og de elektroniskes direkte kommentarer 

fra det ene røde kaos til det næste… 

”Vi der kan huske filmene ”Befri Willy” kan 

tydeligt se i hvert fald tre paralleller mellem 

Villy Søvndal og hvalen Willy: 

1) de oplever begge, at der bliver færre og 

færre af deres artsfæller. 

2) de har mange naturlige fjender 

3) Og sidst men ikke mindst, så ender de begge 

i dag oftest i medierne, når de er gået eftertrykkeligt 

på grund. 

En karriere i DF 

”Kære Pia: Det er få politikere, der som dig 

formår og forstår at gå lige ind i danskerne og 

tale til dem i den situation, som de befinder 

sig i. Du er det, som kommentatorerne kalder 

folkelig. 

Men du er mere end det, for det parti du i 

dag har videregivet til Kristian, er ikke som 

i Søvndals tilfælde et politisk fallitbo. Du har 

formået at gøre det, som 70ernes personligheder 

og partistiftere ikke kunne. Du overlader 

et parti, der er velfunderet, godt organiseret og 

vigtigst af alt levedygtigt,” konstaterede Anders 

Vistisen med et dundrende bifald til følge. 

Herefter fik Pia Kjærsgaard overrakt en CD 

med ni fædrelandssange og salmer. 

Dansk Folkepartis MF’ere på Christiansborg 

indleder alle gruppemøder med at synge 

en sang fra Højskolesangbogen. Og som Anders 

Vistisen understregede: 

”Der går rygter om, at det er en betingelse 

for at sidde i DF’s folketingsgruppe, at man 

kan synge klart igennem. 

CD’en er lavet for at forberede de unge 

mennesker til en karriere i Dansk Folkeparti,” 

forklarede DF Ungdoms formand til stor 

moro blandt tilhørerne. 

Kristian – et tilløbsstykke 

Og så sluttede Anders Vistisen af med en beretning 

fra det virkelige liv, som cementerede 

DF Ungdoms tro på Kristian Thulesen Dahl 

og hans folkelige evner. Eksemplet er fraVejle 

Handelsskole. 

” Kristian var det store tilløbsstykke – alle 

de unge ville have en snak med Kristian, og 

du klarede det i vanlig sikker stil. 

Dagens højdepunkt var, da en ung lyshåret 

studine gik forbi standen. Hun fik som så 

mange andre den morgen et belevent ”ha’ en 

god dag” med fra Kristian. 

Den korte replik fik pigen til at vende sig 

om – hun giver Kristian det helt store elevatorblik 

– kigger ham dybt i øjnene, og svarer 

med en stemme, som kun en teenagepige, der 

lige har mødt en rockstjerne, fodboldspiller 

eller et andet idol kan gøre det: 

”Det er jeg sikker på, den bliver – nu hvor 

jeg har mødt dig.” 

21 


Til vore veteraner 


22 

15.000 kr. til veteranhjem 

Årets modtager af overskuddet 

fra salget af Dansk Folkepartis 

julemærke blev Danske 

Veteranhjem v./ bestyrelsen for 

Veteranhjem København, som gør 

en kæmpemæssig, frivillig indsats 

for de mange soldater, der er 

kommet hjem fra udstationering 

– både dem, der er vendt hjem 

stærkere, end da de drog ud, og dem, 

der har brug for hjælp. 

Det er landets soldater- og marineforeninger, 

der fik idéen til etablering af veteranhjemmene 

i Fredericia, Aalborg og København. 

Og hjemmene er blevet store succeser, især på 

områder, hvor det offentlige system ikke har 

kunnet hjælpe. 

Hjemmene drives af frivillige, men pengene 

er små og kan langt fra dække de aktiviteter, 

som brugerne efterspørger. Derfor faldt 

checken på 15.000 kroner fra DF på et tørt 

sted… 

Formand for bestyrelsen i Veteranhjem København, 

Lars Boe Nielsen, forklarer: 

Veteranhjemmene åbnede 31. august 2010. 

Vi har således netop kunnet markere to årsdagen 

for initiativet. 

Hjemmene er på forsøgsordning med 1,5 

millioner kroner via Forsvarsforliget. Det er 

en halv million kroner til hvert hjem og pengene 

dækker lige nøjagtigt husleje, vand, lys 

og varme. Desuden bidrager en række fonde. 

Men 1. januar 2013 er kassen tom,” siger han. 

Efterlyser officiel anerkendelse 

Derfor leder bestyrelsen nu med lys og lygte 

efter frivillige, der vil tage en tørn på veteranhjemmene. 

Det kan eksempelvis være frivilligt 

arbejde i en firetimers periode. Alle interesserede 

kan henvende sig på tlf. 66 11 00 66 

eller via hjemmesiden veteranhjem.dk. 

”Det nytter. Vi har i de seneste to år fået 60 

veteraner videre. Folk siger, at hvis vi ikke 

havde været der, var det slet ikke gået,” siger 

Lars Boe Nielsen. 

DF’s retsordfører, Peter Skaarup, overrakte 

checken på 15.000 kroner til Dennis Dencker, 

bestyrelsesmedlem i Veteranhjem København. 

Han mener, at veteranhjemmene har brug 

for officiel anerkendelse. 

”Og så har vi brug for et fælles talerør. I 

øjeblikket er der cirka 30 foreninger, som 

trækker i hver sin retning,” siger bestyrelsesformanden. 

Der er brug for frivillige 


Han bliver bakket op af bestyrelsesmedlem 

Dennis Dencker, der hårdt såret blev fløjet 

hjem fra Afghanistan i august 2009. 

”Jeg mistede min ene fod og havde virkelig 

brug for støtte, da jeg kom hjem til Danmark. 

Jeg fik støtte, og blev hjulpet så godt, at jeg 

meldte mig som frivillig til Veteranhjem København,” 

siger han. 

Dennis Dencker understreger, at det der 

mangler lige nu, er muligheder for at tilgodese 

impulsive ønsker fra hjemmenes brugere. Eksempelvis 

en tur i biffen eller teatret. 

”Det hjælper donationen fra DF til, siger 

han.

Hul i kassen 

Grænsehandelen går amok 

– regeringen er ligeglad 


Naboen gør det. Vennerne gør det. Handler syd 

for grænsen. Og efter at fedtafgiften er blevet 

en realitet, og sukkerafgiften bliver indført 

efter årsskiftet, rykker grænsen for, hvornår 

det kan betale sig at grænsehandle længere og 

længere nordpå i landet. Grænsebutikker som 

Fleggaard og Bordershop, som særligt østdanskerne 

kender til, reklamerer og omdeler også 

deres reklamer i Helsingør – 172 kilometer fra 

Rødby og færgen til Puttgarden. 

Sønderjylland er hårdest ramt. Her har hver 

tiende dagligvarebutik måtte dreje nøglen 

om siden 2009 – og alt tyder på, at den triste 

tendens fortsætter. Det betaler sig ikke kun at 

købe øl og sodavand, men også en lang række 

helt almindelige dagligvarer og serviceydelser 

såsom tandlægebesøg og service på bilen. 

Tyskland lokker. Danmark eksporterer arbejdspladser 

i tusindvis. Kickstarten har sønderjyderne 

ikke set noget til, og NNF – forbundet 

for ansatte i fødevareindustrien – har 

sendt flere desperate appeller til regeringen 

om at indføre et afgiftsstop. Ellers vil yderligere 

danske arbejdspladser gå tabt. 

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, 

hører bestemt ikke til dem, der normalt 

handler syd for grænsen. Men med bopæl 

i Helsingør blev hans nysgerrighed vakt 

Fakta om grænsehandel: 

Danskerne handler hvert år for ca. 12 

milliarder kroner ved grænsen. 

Hver fjerde øl og sodavand, der drikkes 

i Danmark er købt ved grænsen. 

Grænsehandlen belaster miljøet med 

ekstra 150.000 tons CO2 om året. 

Næsten seks ud af 10 danskere har 

hentet varer syd for grænsen inden 

for det seneste år. 

En husstand vil med den nye afgift 

på sukker kunne spare samlet set 

over 2.600 kr. ved at handle sukkerafgiftsramte 

fødevarer, sodavand, 

øl, vin, spiritus, chokolade og slik i 

Tyskland. 

Den tyske moms på fødevarer udgør 

syv procent – i Danmark 25 procent. 

af de mange glitrende reklamer fra Bordershop 

i Puttgarden, der hver uge havner i hans 

postkasse. Kan det virkelig betale sig, spurgte 

han sig selv. Det måtte afprøves med en tur til 

Bordershop. 

”Jeg må indrømme, at jeg blev overrasket 

over, hvor mange penge, man kan spare på 

sodavand og alt muligt andet. I min familie er 

vi storforbrugere er Coca Cola Light – og her 

får man tre gange 24 styk cola for 139 kroner. 

Det er dælme billigt”, konstaterer Søren 

Søndergaard, som tilføjer, at den specielle 

Bordershop ikke forhandler almindelige fødevarer, 

og at han derfor ikke har fået tjekket 

besparelserne på helt almindelige dagligvarer. 

Men han påpeger, at regeringen har et kæmpemæssigt 

problem – og at det er en god sag 

for Dansk Folkeparti at arbejde for en nedsættelse 

af afgifterne. 

”Den røde regering taler hele tiden om 

kickstart og om at skabe arbejdspladser, men 

den gør lige præcis det modsatte ved arrogant 

at ignorere virkeligheden ude hos danskerne. 

De handler, hvor det bedst kan betale sig. De 

kan ikke tillade sig andet. Helt forrykt bliver 

det, når jeg opdager, at de colaer, jeg har købt, 

såmænd er tappet i Fredericia og kørt til Tyskland, 

hvor jeg så henter dem og kører dem tilbage 

til Danmark igen. Ren Ebberød Bank”, 

siger Søren Søndergaard. 

Grænsehandel truer 

samfundsøkonomien 

Denne kritik bliver bekræftet af Dansk Folkepartis 

formand, Kristian Thulesen Dahl, 

der betegner det som et problem for hele 

samfundsøkonomien, at den røde regering 

eksporterer arbejdspladser til Tyskland i rekordtempo. 

”Flertallet af danskerne kan sagtens se, at 

det ikke er hensigtsmæssigt at køre til Tyskland 

for at handle, og jeg er sikker på, at langt 

Søren Søndergaard med 

indkøbsvognen i Bordershop: 

”Hvor ville det være meget 

bedre, hvis disse varer kunne 

hentes til nogenlunde samme 

pris i Føtex rundt om hjørnet”. 

de fleste helst ville lægge pengene i Danmark. 

Men det stigende afgiftsniveau i kombination 

med krisen og frygten for tab af egen arbejdsplads 

tvinger danskerne til at handle økonomisk 

rationelt – med andre ord til at handle, 

hvor det bedst kan betale sig. Vi taler ikke om 

danskere, der kører ned og handler luksusvarer. 

Det handler om, at helt almindelige, basale 

fødevarer er blevet alt, alt for dyre i Danmark”, 

siger Kristian Thulesen Dahl. 

Han tilføjer, at grænsehandlen desuden er 

en belastning for vejene, miljøet og dermed 

måske også det klima, som regeringen går så 

meget op i. 

”Det siger sig selv, at grænsehandlen både 

belaster vejnettet og miljøet. Først transporterer 

hele vogntog af danske lastbiler varer til 

Tyskland, hvorefter danskerne kommer kørende 

med trailere og henter dem tilbage igen. Det 

er jo vanvid. Regeringen bør foretage en vurdering 

af de samlede konsekvenser af grænsehandlen 

– først og fremmest det milliarddyre 

tab i form af manglende provenu til statskassen 

og dernæst de miljømæssige omkostninger”, 

siger Kristian Thulesen Dahl, som lover, 

at fjernelsen af fedt- og sukkerafgifterne har 

højeste prioritet på Dansk Folkepartis ønskeliste 

til finansloven. 

23

På besøg hos: 

Jens Henrik Thulesen Dahl 

er helt sin egen 


Nogle gange lyder der kritik af, at dansk politik 

er præget af familieklaner. At politik bliver 

en slags levevej for hele familier. Navne som 

Hækkerup og Helveg dukker op på den indre 

nethinde med det samme. Men måske er der i 

virkeligheden blot tale om, at politik for nogle 

familier ganske enkelt er noget, der fanger, og 

noget som er en naturlig del af hverdagen, noget 

der går i arv. 

Jens Henrik Thulesen Dahl (55) har måske 

ikke gjort sig voldsomt bemærket efter kun et 

år som medlem af Folketinget. Han er måske 

heller ikke indehaver af de mest højtprofilerede 

ordførerskaber. Men storebroren til Dansk 

Folkepartis nyudnævnte formand, Kristian 

Thulesen Dahl, er ikke desto mindre en politiker 

med klare holdninger – og en politiker, 

der bestemt ikke eksisterer i skyggen af sin 

landskendte bror. 

Dansk Folkeblad har fået lejlighed til at tale 

om stort og småt med Jens Henrik Thulesen 

Dahl umiddelbart efter Dansk Folkepartis 

historiske 17. årsmøde i Herning. Her i de 

idylliske omgivelser i nærheden af Assens på 

Vestfyn går nogle af spørgsmålene på, hvordan 

det har været at være bror til en så markant 

skikkelse som Kristian Thulesen Dahl, 

om det at være politiker og om at tage skridtet 

ind i landspolitikkens ofte turbulente verden. 

24 

Politikere skal tage ansvar 

Lidt udenfor Assens i landlig idyl og ro bor Jens Henrik Thulesen Dahl med sin 

familie. Kontrasten til hovedstaden og Christiansborg kan næsten ikke blive større 

Jens Henrik Thulesen Dahl er en venlig og afdæmpet 

mand. Ikke den frembrusende politikertype, 

der er på evig jagt efter en mikrofon 

eller et kamera, men snarere den efterhånden 

sjældne politikertype, der interesserer sig for 

selve substansen og indholdet i den politiske 

beslutningsproces. Det er da også først og fremmest 

hans baggrund som civilingeniør og kommunalt 

ansat, der har åbnet hans øjne for rækkevidden 

af de beslutninger, politikere træffer. 

”Det var nok allerede midt i 1990érne, da 

jeg havde arbejdet en del år i Århus Kommune 

som kommunalt ansat. Dér kunne jeg godt 

se mange ting på det kommunale område, som 

kunne gøres bedre eller anderledes. Det var 

nok det, der blev vejen ind i politik. Jeg har 

arbejdet tæt på det politiske system, og nok 

følt, at der var nogle ting, jeg kunne gøre bedre, 

end dem, der er der nu. Det gav grunden til 

ideen”, siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der 

i 2009 flyttede med familien til Assens, hvor 

han samme år blev valgt til byrådet for første 

gang – sideløbende med arbejdet som ansat i 

kommunen, hvor han var beskæftiget med arbejdsmiljøet 

for de kommunalt ansatte. 

Han tilføjer, at det for ham handlede om, 

at politikernes måde at beslutte på havde en 

enorm indflydelse på medarbejdernes trivsel: 

”For eksempel er politikerne sommetider 

meget hurtige til at gå ud og skælde ud på deres 

egne medarbejdere i kommunerne. Men 

som politikere har vi også et stort ledelsesansvar 

over for vores medarbejdere og en pligt 

til at omtale dem ordentligt. Og så ellers tage 

ansvaret for de beslutninger, man tager som 

politiker i stedet for at sende problemerne videre”, 

fastslår han. 

Politiske diskussioner 

Skridtet ind i landspolitikken kom ved valget 

i 2011, fortæller Jens Henrik Thulesen Dahl. 

I første omgang faldt det ham ikke ind selv at 

stille op, men der skulle findes nogle kvalificerede 

kandidater i Fyns Storkreds. 

”Beslutningen om at gå ind i kommunalpolitik 

var helt min egen, men i forhold til det 

folketingspolitiske var det meget den lokale 

kreds, der pressede på. Vi ledte efter nogle, 

der ville stille op, og det lykkedes ikke. Jeg 

havde nok en opfattelse af, at det med Folketinget 

kunne have ventet nogle år, så jeg kunne 

samle mere erfaring. Jeg kan også huske, at 

jeg diskuterede det med Kristian for at høre, 

hvad han mente. Han sagde, at jeg skulle være 

helt klar over, hvad jeg gik ind til. Han mente 

da bestemt, at det ville være spændende, hvis

jeg gjorde det på et tidspunkt, men han gjorde 

også meget ud af at fortælle mig om risiciene”, 

siger Jens Henrik Thulesen Dahl, der dog 

aldrig har savnet politisk indflydelse: 

”Jeg har altid haft en oplevelse af, at jeg ved 

at diskutere med Kristian kunne påvirke hans 

holdninger, og så fik jeg jo faktisk den største 

indflydelse, man overhovedet kan forestille 

sig.” 

Netop det politiske kom tidligt ind i blodet. 

Allerede i barndomshjemmet var politiske 

diskussioner en fast bestanddel ved middagsbordet 

hjemme hos familien Thulesen Dahl, 

hvor de tre brødre, Jens Henrik, Jacob og Kristian 

sammen med deres far, som var formand 

for den lokale radikale vælgerforening, øvede 

sig i kunsten at argumentere for en sag. 

”Der var nok en tendens til, at vi valgte 

forskellige politiske positioner. Der er jo ikke 

meget diskussion i at være enige. Så det vil 

sige, at hvis Kristian tog ét synspunkt, så var 

jeg nødt til at tage et andet og vores bror et 

tredje. Så kom der en bedre diskussion ud af 

det. Så kunne man også opleve, at vi byttede 

om på rollerne. Det vigtigste var diskussionen 

og evnen til at underbygge sine synspunkter. 

Dér har vi lært meget. Jeg har da oplevet at 

have diskuteret med Kristian, og hvor han 

ikke ville give mig ret, men efterfølgende 

brugte han så alligevel mine argumenter i 

offentligheden, fortæller Jens Henrik med et 

smil. 

Men i modsætning til Kristian Thulesen 

Dahl, der allerede påbegyndte sin politiske 

karriere i Fremskridtspartiets Ungdom og i 

1995 var med til at stifte Dansk Folkeparti, 

valgte Jens Henrik en anden vej. Han læste til 

civilingeniør på Aalborg Universitet og kom 

i Aarhus Kommune til at arbejde tæt på det 

politiske miljø. Men med navnet Thulesen 

Dahl har det altid været svært at være anonym 

– navnlig siden stiftelsen af Dansk Folkeparti. 

”Det begyndte, da Kristian for alvor kom i 

medierne. Jeg blev vant til på min arbejdsplads 

og i alle mulige sammenhænge at skulle, jeg 

vil ikke sige forsvare, for det har altid været 

sådan med Kristian, at der ikke var nogen, der 

syntes, at han var dum eller usympatisk, men 

så i hvert fald forklare, at det kan godt være, 

at nogle ville synes, det var lidt træls, og hvis 

jeg nu havde været medlem af Enhedslisten, 

så kan det da godt være, at det havde været 

irriterende. Men jeg har jo altid været enig et 

meget langt stykke hen ad vejen, og tit er jeg 

gået ind i diskussioner og har taget dialogen. 

Så har jeg forklaret Dansk Folkepartis politik. 

Så man kan sige, at jeg også derigennem har 

Arbejdsdagene er blevet lange, når både byråds- og folketingsarbejdet skal passes. 

Jens Henrik Thulesen Dahl har 

valgt vejen ind i landspolitik, selv om 

udgangspunktet var kommunalpolitikken 

i Assens, hvor han i 2009 blev 

medlem af byrådet. 

fået meget træning”, siger Jens Henrik Thulesen 

Dahl. 

Forskning handler om velfærd 

I Dansk Folkeparti sidder Jens Henrik Thulesen 

Dahl inde med to væsentlige ordførerskaber, 

forskning og forebyggelse. Især posten 

som forskningsordfører anser han for meget 

vigtig. Det handler nemlig først om fremmest 

om Danmarks fremtid og vores evne til at konkurrere 

internationalt. Her er der samtidig en 

arv at løfte fra daværende folketingsmedlem 

Jesper Langballe, der som forskningsordfører 

skabte stor respekt omkring Dansk Folkeparti. 

Jeg kender selv til universitetsverdenen, og 

så ser jeg forskningsområdet som hele grundlaget 

for at vi kan bevare og styrke vores velfærdssamfund. 

Det forudsætter, at vi har masser 

af viden, uddannelse og forskning. Og at vi 

får investeret i de områder, og får det optimale 

ud af de ressourcer, vi bruger. Uanset hvor 

jeg er kommet i universitetsverdenen har jeg 

kun hørt positivt om, at Dansk Folkeparti har 

været med til at sikre midler til grundforskningen 

og meget andet – samt at vi har haft stor 

forståelse for de problematikker, der findes 

på området. Det er dejligt at kunne stille sig 

på skuldrene af det arbejde. Det er et rigtigt 

godt udgangspunkt” siger Jens Henrik Thulesen 

Dahl, der vil arbejde for, at den viden, der 

produceres også virkelig kommer samfundet 

og erhvervslivet til gode: 

”Akademikere i virksomheder giver en stor 

værditilvækst – så erhvervslivet skal også 

være mere åbent over for de kvalifikationer, 

som kandidaterne kommer med. Både humanister 

og andre kan være en gevinst for en 

virksomhed”. 

25

Danmarks bedste narkohund 

Mesterdetektiv på fire ben 

Basil er Danmarks bedste narkohund og for kort tid siden blev han en flot nummer 10 ved Europamesterskaberne. 


Den hedder ”Fleetwood Basil.” ”Fleetwood” 

efter kennelen, den er erhvervet fra og ”Basil” 

efter hovedpersonen fra Walt Disneys herlige 

tegnefilm, bygget over Conan Doyles Sherlock 

Holmes, hvor den piberygende detektiv 

er erstattet af Basil Mus, der er på stadig jagt 

efter forbryderrotten ”Rottigan.” 

Det navn passer forrygende til en ”snushane” 

som Basil (hund), som endda er Danmarksmester 

udi afsløring af smugler-narkotika. 

Og Basil snuser da også logrende rundt i og 

omkring den store sofa i Copenhagen Go Hotels 

store vestibule. 

Rap, rap, lyder det noget overraskende fra 

Basil, som har fået sit yndlingslegetøj med, en 

lege-and, der på det nærmeste ligner en tyk, 

grå skisok med påmonteret andrik hoved – og 

så det indbyggede andesprog: RAP, RAP! 

Basil og hans menneske, Kathrine Andersen, 

er sammen med syv øvrige hunde og 

hundeførere på kursus i Københavns Lufthavn 

i Kastrup for at træne de fantastiske snuder, 

som afslører alt fra narko over doping til 

penge, sprængstoffer og våben. 

Basil er to et halvt år og narkohund, Danmarks 

bedste og nummer 10 ved de netop afholdte 

Europamesterskaber. 

26 

Den bedrift er årsagen til, at vi sidder i nævnte 

hotelvestibule, Deres udsendte, tilsynsførende 

fra SKAT, Bent Nielsen og narkohundeførerne 

Kathrine Andersen og Jesper Pedersen. 

Kathrine og Basil har sammen med de to- 

og firbenede kolleger netop fået fyraften. 

Man skal ikke være bange 

Bent forklarer, at Basil er noget særligt. 

”Man vinder ikke et DM og bliver nummer 

10 ved EM, uden at der er brugt meget tid på 

træning og opbakning fra ledelsen med hensyn 

til den tid, der skal investeres. 

Vi har kontakt til en række seriøse kenneler, 

og så får vi anvisninger på gode emner. 

Politiet ringer også med oplysninger om lovende 

kuld, og så tjekker vi. Det er evnerne, 

det handler om, men først og fremmest går vi 

efter jagtgenet. Når vi har fundet en lovende 

hund, begynder træningen,” siger han. 

Hundeførerne skal have erfaring på toldkontrolområdet, 

de må gerne være lidt yngre 

– uden at vi dermed bedriver aldersdiskrimination. 

Men hundeførerne skal også have 

hundekendskab og en række andre spidskompetencer. 

Man skal ikke være bange for at stå 

alene i mørket eller blive talt til på en endog 

meget grim måde,” siger Bent. 

Det er en livsstil 

Hundene bliver ikke blot trænet af hundeførerne, 

de bor hjemme hos dem, og de er familiedyr, 

når de har fri. 

”Det er et 24-timers job at være hundefører 

– en livsstil,” svarer Kathrine på spørgsmålet 

om, hvordan samarbejdet mellem hunde og 

mennesker finder sted. 

”Det her er ikke et otte- til 16 job. Man smider, 

hvad man har í hænderne, når alarmen lyder 

og man bliver kaldt ud,” siger hun. 

Og selvom Basil både er professionel og familiehund, 

er det dog ikke helt så enkelt. 

Det kan godt være, at moster Ernas vuffelivov 

får lov at tigge ved bordet. Det gør Basil 

ikke. 

”Hvis den bliver fodret med sandwich, risikerer 

man jo, at den i lufthavnen springer op 

ad en person, som går og nyder netop en sandwich,” 

siger Kathrine. 

Det handler altså i høj grad om koncentration… 

Et menneske kan ikke undersøge og scanne 

et lager for ulovlige varer, selv ikke med kostbart 

udstyr. Men en hund som Basil kan gennemgå 

lageret hurtigt og effektivt. Eksempelvis 

kan en hund gennemgå og tjekke to biler 

på 10 minutter. 

Nyt liv til de gamle skånske stednavne 

ANMELDELSE: Jesper Asmussen - Tvillingebøgerne 

”På historisk rundrejse 

i Skåne” (dansk udg.) og ”Skåne - på 

historisk rundresa” (svensk udg,), 

2012, 256 s., Forlaget Globe. 

Af Søren Espersen 

Lad mig starte med at slå fast, at Jesper Asmussen 

har begået et par herlige rejsebøger! 

Den ene er på svensk, den anden på dansk, 

men begge handler de om skønne Skåne - vort 

tabte land. Som Palle Lauring udtrykte det: Et 

gammelt dansk land, men altså sandelig også 

nu et gammelt svensk land. 

Med Øresundsforbindelsen blev Sjælland og 

Skåne bundet sammen - det samme med København 

og Malmø, og interessen for Skånes 

dansk-svenske historie har aldrig været større 

på begge sider af Sundet. I Malmø snakker man 

ligefrem om at genindføre de oprindelige danske 

gadenavne i den den gamle bydel. 

I løbet af en periode på cirka 30 år, fra 1670 

til 1700, blev nemlig snart sagt samtlige skånelandske 

stednavne forsvensket - og tilmed 

ofte forvansket. En stor opgave har det været, 

for vi taler om henved 3.000 lokaliteter af blot 

nogenlunde størrelse. Opgaven, som i korthed 

lød på at ændre stednavnene, ”så de ikke længere 

lød dansk”, var centralt styret, men blev 

løst lokalt af de nyindsatte svenske præster 

samt af de lokale myndighedspersoner. 

Moro for nørder 

Nu arbejder historieinteresserede med at kortlægge 

de i tusindvis af stednavne ude i Skåne,

Og så er der steder, hvor man kun kan bruge 

hunde. Man kan eksempelvis ikke scanne et 

skib,” understreger hun. 

De tre folk fra SKAT mindes en sag for et 

par år siden i Fredericia. Der var tale om en 

som blev ændret efter den svenske overtagelse 

af landsdelen. Det er ikke lige til, for man 

må faktisk granske gamle skøder på ejerskifter 

for at finde det oprindeligt danske. Jesper 

Asmussen anfører da også korrekt, at når han 

i den danske udgave bruger danske stednavne, 

er det med forbehold, for ingen kan jo vide, 

hvorledes retskrivningen af stednavnene ville 

have udviklet sig, hvis Skåne ikke var overgået 

til Sverige. 

Men hvor er det dog morsomt for den stednavn-nørd, 

jeg er, at åbne Skåne-landkortet i 

den danske udgave og finde et væld af navne, 

som vi kender dem fra Sjælland, Bornholm, 

Fyn og Jylland...! 

trailer, der blev taget fra til kontrol. Hundene 

reagerede, og det viste sig, at der lå en tank 

i bunden af traileren. Den indeholdt kemikalierne 

PMK og BMK (sidstnævnte anvendes 

til produktion af amfetamin). Det var aftapningshanerne 

på tanken, som hundene afslørede. 

Havde de ikke reageret, havde vi ikke 

afsløret transporten. 

34 toptrænede snuder 

”Vi kan slet ikke undvære vores hunde. De er 

ekstremt effektive og mobile, og så er de billige 

i drift,” siger Bent, der også tager det som 

et skulderklap, da den daværende regering bevilgede 

otte hunde og otte hundeførere i 2010. 

Nu er der 34 hunde med de helt specielle 

evner i Danmark. I øjeblikket er cirka halvdelen 

som nævnt på kursus i Københavns Lufthavn. 

”Vi bruger figuranter blandt andet fra en 

pensionistklub. Og så er der en 8. klasse, som 

får den helt store tur med politi og det hele,” 

siger Jesper Pedersen. Det giver både gode 

kursusresultater og en god måde at komme i 

forbindelse med de unge mennesker på,” siger 

han. 

”RAP, RAP,” lyder det som en bekræftelse 

fra sofaen, og Danmarksmester Basil… 

Men Jesper Asmussens bøger er altså først 

og fremmest rigt illustrerede rejse-guider, og 

vil som sådan være guld værd for de danskere 

eller svenskere, som agter sig på ferietur rundt 

i Skåne - som her bredt skal forstås som Skånelandene: 

Skåne med Bornholm, Halland og 

Bleking. 

Lige til handskerummet 

Asmussen fortæller levende med anekdoter - 

om ikke mindst om det særlige skånske gemyt, 

som ligger så tæt på vort eget. Om de 

farverige mennesker, som befolker og befolkede 

egnen. Og om den dansk-svenske hi- 

Fakta om Basil: 

Basil fandt 

intet narko i 

hotellets sofa. 

Basil er to og et halvt år ung og af 

racen Labrador (F1, skulle vi hilse 

at sige, red.) 

Hans livret er rå oksekødben fra 

slagteren. 

Basil er en rigtig vandhund, der 

tager hav-bad hver dag 

Basil elsker at sove i sit bur - og 

så er han mere interesseret i sit 

arbejde end i tæver 

Bedste legetøj: En bamseand… 

storie, som berører hver enkelt herregård og 

slot, hver enkelt kirke, by og landsby. For mit 

vedkommende, vil bøgerne komme til at ligge 

fast i bilen - så jeg flittigt vil bruge dem, når 

jeg og familien kører rundt i Skåneland. 

Det er i øvrigt glædeligt at kunne konstatere, 

at alt dette nu frit kan fortælles såvel i 

Danmark og i Sverige - og helt uden den særdeles 

dårlige stemning omkring emnet, som 

herskede så sent som helt op i slutningen af 

1980erne. De seneste års forskning, skoleundervisning 

og store historiske interesse for det 

danske Skåne har betydet, at skåningerne i 

dag i høj grad er bevidste om deres fortid. 

27

Nyt fra Borgen 

28 

DF besøger FN 

Dansk Folkepartis udlændinge og integrationsordfører, MF Martin 

Henriksen deltager i disse dage i FN’s 67. generalforsamling i New 

York. 

Netop i år er FN i særlig grad på den nordiske og dermed danske 

agenda, idet de nordiske lande er enige om, at Finland, som Nordens 

kandidat skal overtage et såkaldt ”ikke-permanent sæde i Sikkerhedsrådet 

i 2013 – 2014. I alt fem lande er på valg til et ikke-permanent 

sæde i Sikkerhedsrådet. 

Udover FN’s generalforsamling, som fandt sted 25. september, 

er der også lagt op til FN-Dagen den 24. oktober, hvor man mindes 

grundlæggelsen af FN i 1945. Denne FN-dag er blevet fejret hvert år 

siden 1948 

FN-dagen er også dagen, hvor De Blå Baretter – soldater, der har 

været udsendt i FN-tjeneste – bliver fejret. 

Martin Henriksen deltager i FN’s generalforsamling 


DF’er hjulede for syge børn 

Kolding Storcenter dannede ramme om et storstilet arrangement 

til fordel for Børnecancerfonden. Lokalpolitikere samt 

enkelte folketingsmedlemmer hoppede på de tohjulede i en 

særdeles god sags tjeneste. Der blev nemlig trampet i pedalerne 

til fordel for Børnecancerfonden. Og selvom skolernes 

sommerferie var sat i gang, da cykelindsamlingen rullede, blev 

både fremmøde og indsamlingsbeløb imponerende. 

Der blev samlet cirka 270.000 kroner ind til formålet. En af 

dem, der trampede for de syge børn, var DF’s Karina Adsbøl. 

Poul 

Lindholm 

Nielsen 

65 år 

Partisekretær Poul Lindholm Nielsen, som er tovholder på 

det organisatoriske arbejde i Dansk Folkeparti, rundede tirsdag 

den 11.september 65 år. 

Poul har været medlem af DF, siden partiet blev stiftet i 

1995, og han har fungeret som ”blækstrutte” med styr på et 

væld af administrative og praktiske opgaver. Blandt andet 

tillidsmandsmøder, årsmøder samt DF’s årlige Skt. Hansarrangementer 

og Grundlovsmøder. 

Poul Lindholm Nielsen er merkonom i markedsføring og 

har siden sin befalingsmandstid i Forsvaret arbejdet med 

salg og markedsføring, 

1. marts 2004 blev han ansat som partisekretær i Dansk 

Folkeparti, hvor han styrer den organisatoriske del sammen 

med Carl Christian Ebbesen og Steen Thomsen. 

Han er desuden sekretær for hovedbestyrelsen 

Poul bor i Odense og pendler hver dag med tog til Christiansborg. 

Han er gift med Cherry, som er vært på en radiostation i 

Taipei i Taiwan 

I de ganske få timer, som udgør Pouls fritid, dyrker han 

motionscykling og er iøvrigt ved at lære kinesisk. 

Dansk Folkeblad ønsker tillykke.

Bogen om Kristian 

De cirka 900 deltagere på Dansk Folkepartis 17. årsmøde fik ikke blot en ny partiformand, 

de fik også en enestående mulighed for at lære ham særdeles godt at kende. 

Bogen om Kristian Thulesen Dahl blev nemlig givet som gave til årsmødedeltagerne, 

søndag den 16. september. 

Og selvom der var rigtig mange, som ønskede at benytte sig af muligheden for at få 

bogen signeret af Kristian, satte formanden sig for at efterkomme ønsket. 

Mindeord 

En kæmpe i kommunalpolitik, en respekteret 

politiker, kollega og ven, Lars 

Rydhard, er ikke mere. 

Natten til den 19. september døde 

Dansk Folkepartis næstformand i lokalforeningen 

Aabenraa - og mangeårig byrådsmedlem. 

Han blev 70 år. 

Lars Rydhard blev født på Fyn, hvor 

han voksede op. Senere flyttede han til 

Sønderjylland, hvor han få år efter DF’s 

stiftelse i 1995 blev medlem af partiet. 

Indtil kommunalvalget i 2009 havde 

han siddet i Aabenraa byråd i 12 år. Han 

var i en fireårig periode også formand 

for teknisk udvalg. 

Lars Rydhard har i sit politiske virke 

været et fyrtårn i Aabenraa. Hans kontante, 

direkte stil tiltalte mange, og han 

var en velkommen debattør både blandt 

politiske tilhængere og modstandere. 

Han var også en stor lokalpolitisk arbejdskraft 

og er blandt andet kendt for 

at forfatte slogans og lave udkast til 

valgplakater, som han selv kørte ud og 

hængte op, både ved lokalvalg og folketingsvalg. 

Lars Rydhard var ansat i politiet gennem 

36 år og var i 32 af disse køreprøvesagkyndig 

i Aabenraa. Han stoppede i 

politiet på grund af hjerteproblemer for 

syv år siden, hvor han fik foretaget en 

bypass-operation. 

Trods denne operation valgte han at 

være aktiv til det sidste. Hans store passion 

var rejser med sin hustru, han skrev 

om færdselsforhold i regionalavisen 

Budstikken, var ivrig amatørfotograf. 

Han holdt sig i form med golf og ved at 

køre lange ture på sin el-cykel. 

Lars Rydhard efterlader sig hustruen 

Bente Marie, en søn og en datter samt 

fire børnebørn. 

Vore tanker går til familien 

Ære være Lars Rydhards minde 

29

Månedens DF’er 

? Hvorfor er du medlem af DF? 

30 

Navn: Hans Peder Thomsen (HP) 

Alder: 73 år 

Status: Enkemand 

Erhverv: Pensionist, tidligere taxivognmand 

og EDB-koordinator 

Bor i: Mørkholt. 7080 Børkop 

Medlem 

af DF siden: 2004 

Det er da logisk. Det er det eneste sted, jeg 

føler mig hjemme. Dansk Folkeparti har de 

helt rigtige holdninger: Vi sætter mennesket i 

højsædet. Min kone sagde til mig inden hun 

døde, at jeg skulle melde mig ind i Dansk Folkeparti, 

for det er din hjertesag, så det gjorde 

jeg så i 2004. 

? Hvad er dine politiske mærkesager? 

Det er de to yderpunkter børn og unge og så 

ældre. Jeg har været meget aktiv i frivilligt arbejde 

i Billund Idrætsforening, hvor jeg er blevet 

udnævnt til æresmedlem. Ældrepolitikken 

er vigtig, for det er ikke altid, at vi behandler 

de ældre så godt, og det skal vi naturligvis. 

? Jeg kan se, at du har lagt et billede 

af Vejlegården ud på internettet, og 

du skriver, at du græmmer dig over at 

have været medlem af 3F (dengang 

SID) i mange år? 

Hele sagen er simpelthen grotesk. Vejlegården 

har en lovlig overenskomst, og hvorfor 

pokker kan 3F ikke anerkende en lovlig 

overenskomst?! Det er uhyggeligt, og det er 

bundhamrende forkert. Jeg har betalt til SID i 

femten-tyve år, og jeg var endda tillidsmand, 

og jeg synes, det er forfærdeligt, at 3F nu gør 

det her. Det er også det store samtaleemne her 

på egnen. Så sent som i går var jeg ude og 

spille golf, og da var det Vejlegården, som vi 

talte mest om. 

? Efter mange år i Billund, er du nu 

flyttet ”på landet”. Hvorfor nu det? 

Jeg har altid ønsket mig et fristed på landet. 

Her har jeg udsigt over Vejle Fjord, og det er 

noget så dejligt. Her har jeg også mulighed for 

at lave en masse havearbejde, og det sætter jeg 

stor pris på. 

? I medlemskampagnen ”Mit valg”, 

der blev afsløret på Dansk Folkepartis 

årsmøde, er du en af dem, der fortæller, 

hvorfor du er medlem af DF. Hvordan 

var det at være med? 

Det varede en to-tre timer, og det var sjovt. 

Nu har mange allerede set mig stå og svinge 

med en golfkølle. Jeg blev spurgt, om jeg ville 

være med, og det ville jeg gerne. Jeg vil naturligvis 

gerne hjælpe DF med det, jeg nu kan 

bidrage med. 

? Jeg ved, at du er bidt af håndbold, 

men spiller golf. Hvorfor? 

Jo, jeg havde været elitehåndbolddommer 

i en årrække, men faldt for aldersgrænsen, 

der dengang var 45 år. Derefter spillede jeg 

oldboys-håndbold, men da jeg ikke altid fik 

varmet ordentligt op og den slags, så fik jeg 

mange skader. Til sidst sagde min kone, at det 

altså ikke gik, at jeg humpede rundt hele tiden, 

så hun fik mig til at spille golf i stedet for. 

Men jeg ser stadigvæk meget gerne håndbold.

? Hvorfor er du medlem af DF? 

Dansk Folkeparti er det parti, der ligger absolut 

tættest på mine holdninger i forhold til, 

hvilken retning Danmark skal bevæge sig i. 

Hvis vi skal fortsætte med at have et velfærdssystem, 

som vi har i dag, kræver det netop et 

parti som os. 

? Hvad er dine politiske 

mærkesager? 

Børn og unge betyder meget for mig, og især 

de udsatte børn og unge. Jeg mener, at alle 

vore børn og unge skal have det trygt og godt. 

Alle har ret til muligheden for et godt liv og 

muligheden for en god fremtid. 

Navn: Dea Larsen 

Alder: 34 år 

Status: Samlevende, to børn. 

Erhverv: Uddannet farmakonom, 

arbejder nu som konsulent 

Bor i: Roskilde 

Medlem 

af DF siden: 2001 

? Du var sølle 77 stemmer fra at 

komme i Folketinget ved sidste 

Folketingsvalg, hvordan havde du det 

lige efter valget? 

Jeg havde det faktisk rigtig godt. Det var et 

langt bedre valg, end jeg havde turdet håbe på. 

Et eller andet sted havde jeg nok tænkt min 

opstilling som en engangsoplevelse. Men det 

gode valg gør at jeg meget gerne vil prøve 

igen. Måske nogen vil sige, at det var ærgerligt 

med ”lige ved og næsten”, men jeg følte 

det faktisk som en personlig sejr. 

? Men faktisk har du været i 

Folketinget som afløser for Pia 

Kjærsgaard i tre uger tilbage i 2011, 

hvordan var det? 

Det var en stor oplevelse og fantastisk spændende. 

Jeg nåede at få mulighed for at være 

ordfører på et lovforslag, holde min ”jomfrutale” 

fra Folketingets talerstol og jeg fik stillet 

spørgsmål til ministre. Det var simpelthen 

super-spændende. 

? Nogle DF’ere har måske set dig i 

kampagnen ”Mit valg”, hvor du står 

med en faldskærm over skulderen, 

hvordan var det at være med? 

Først og fremmest vil jeg sige, at det var rigtigt, 

rigtigt sjovt. Jeg synes, det er rigtig godt, 

at vi viser, at vores parti rummer enhver slags 

dansker. Danskere med mange forskellige 

interesser, baggrund og dåbsattester. Vi er et 

alsidigt parti, og det er positivt, at vi nu gør en 

aktiv indsats for at få ændret den stereotype 

opfattelse af, hvad en ”DF’er” er. 

? Er det ikke farligt at springe i 

faldskærm? 

Nej, det er befriende. Jeg fik et gavekort til et 

faldskærmsudspring i 18-års fødselsdagsgave, 

men det blev aldrig til noget. Så fik jeg en kæreste, 

der dyrkede det, og så fik jeg endelig 

taget mig sammen, men jeg var altså 30-31 

år, da jeg endelig fik indløst gavekortet. Jeg 

elsker det, men udspring kræver meget tid og 

er ikke helt billigt, så det bliver desværre ikke 

til så meget, som jeg godt kunne tænke mig. 

31

Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K . Ved adresseændring, kontakt tlf.: 33 37 51 99 

Magasinpost SMP 

ID nr.: 46654 

DF-dommer i Femernbyggeriet 

Fehmern Belt Days 2012 i den tyske hansestad Lübeck blev et tilløbsstykke. 

Dansk Folkepartis ordfører for landdistrikter og øer, herunder yderområder, 

MF Mette Hjermind Dencker var bedt om at være dommer ved femerndagenes 

vigtigste programpunkt: Idea Factory. 

Mette Hjermind Dencker i koncentreret dialog med sine dommerkolleger. 


Femern Bælt Udviklingsselskab, som har 

tidligere MF Svend Erik Hovmann, som formand 

bad specifikt om at få Dansk Folkepartis 

Mette Hjermind Dencker med i dommerpanelet, 

da godt 200 erhvervs- og turismefolk, 

politikere og repræsentanter fra universiteter 

og journalister deltog i en tre timer lang 

idéudvikling, som skulle styrke det enorme 

anlægsprojekts påvirkning af Femern Bælt 

Regionen, som strækker sig fra Göteborg via 

København, Øst- og Sydsjælland til Hamborg. 

”Jeg gjorde det klart, at det var for at sikre 

vækst, job og muligheder for yderområderne, 

at jeg gik til opgaven,” siger Mette Hjermind 

Dencker. 

”Det er oplagt, at vi betinger os, at yderområderne 

bliver aktive medspillere,” siger hun 

og fremhæver en række forslag fra nævnte 

idékonkurrence som meget spændende. 

Det gælder forslag som udvikling af regionale 

tv-programmer med præsentationsudsendelser, 

der trækker yderområderne ind mod 

den kommende Femernforbindelses centrum. 

Et højhastighedstog med tilslutning til yderområder 

og/eller stationer samme steder 

”Vi skal have formidlet alle de gode historier, 

som da Anne Hjarnøe (Annemad, red.) 

drager på rundtur mellem de danske øer,” siger 

Mette Hjermind Dencker. 

Mange job på spil 

Men også udbygning af genbrug og affaldssortering 

på Lolland og Falster er i spil. Både 

svenskerne og tyskerne er langt foran os på 

det område. 

Her producerer man eksempelvis grillriste 

af gamle jogurtbægre og plastposer, og den 

teknologi har skabt tusindvis af arbejdspladser. 

En cykelrute fra Sverige til Tyskland for andre 

grupper end lige backpackers – eksempelvis 

luksusmotionsferie med wellness-hoteller 

langs ruten og biltransport af bagage. 

”Man kan også forestille sig, at Skåne, 

Øst- og Sydsjælland samt Nordtyskland kan 

gå sammen om at arrangere store sportsbegivenheder 

for at tiltrække vækst,” siger Mette 

Hjermind Dencker, der dog understreger, at 

der trods de mange positive muligheder i forbindelse 

med femernprojektet også er tidsler 

og torne på vejen… 

Der er mellem 6.000 og 7.000 arbejdspladser 

i femern-byggeriet. Men da vi skal udlicitere 

opgaverne som følge af EU’s udbudsregler, 

kan vi frygte, at mange af disse job bliver 

taget af Østeuropæere. 

Jeg håber, at vi i de kommende år kan finde 

en løsning på det problem,” slutter Mette 

Hjermind Hjermind Dencker.

DF 05-2012_web.pdf - Dansk Folkeparti

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?