tema: strategier for udsatte boligområder - Arkitektforbundet

More documents

Recommendations

Info

ARKKLUMMEN 2 ARKITEKT I EN OPLEVELSESØKONOMI Af Klaus Bjerager Et paradigmeskift på konsumentmarkedet markeredes i 1999 ved udgivelsen af J. Pine og J. Gilmores bog om oplevelsesøkonomien, “The Experience Economy”. Forfatterne spåede, at virksomheders fremtidige succes ville afhænge af deres evne til at knytte distinkte oplevelser til produkt og ydelse. Et frisk eksempel på at oplevelsesøkonomien har fået fodfæste inden for arkitektfaget er typehusfi rmaet M2, der udbyder arkitekttegnede typehuse i samarbejde med fi re højteksponerede danske tegnestuer: Cebra + Plot + Schmidt, Hammer, Lassen samt 3XN. Resultatet er noget, man kunne kalde oplevelsesarkitektur, direkte afl edt af en af oplevelsesøkonomiens mest centrale præmisser: identitetsskabelse via individuel selviscenesættelse. Køber erhverver ikke blot et arkitekttegnet hus – man bliver involveret i processen. Der er ikke alene tale om et industrielt typehus – det er et koncept-typehus, bærende et tegningshoved fra en af landets mest vindende arkitekttegnestuer. Man identifi cerer sig ikke blot ved, hvor man bor – men også ved hvem, der har tegnet boligen. Vigtigheden af brugeroplevelsen som et centralt tema ved produktudvikling er en tendens i tiden, og nogle arkitekter har nu set potentialet i, at arkitekturens trosbekendelse (treenigheden mellem funktion, konstruktion og form) ikke nødvendigvis opfattes som et absolut, set med bygherreøjne. Resultatet er, at en synlig del af øjeblikkets arkitektur afsøger grænseområdet mellem design og scenografi ; og oplevelsesarkitekturen tegner til at blive næste skud på oplevelses-stammen, hvor varer og ydelse ikke alene skal produceres – men også vække følelser eller engagere forbrugerne emotionelt. Man identificerer sig ikke blot ved, hvor man bor – men også ved hvem, der har tegnet boligen – og en synlig del af øjeblikkets arkitektur afsøger grænseområdet mellem design og scenografi. Tidspunktet for fremkomsten af oplevelsesarkitekturen kunne ikke være mere gunstigt. Forudsætningen for enhver aktivitet i oplevelsesøkonomien er eksistensen af et marked, samt efterspørgsel efter oplevelser. Begge dele forefi ndes. Førstnævnte understøttet af en historisk lav rente. Sidstnævnte, indfrielsen af oplevelsen, kan sandsynligvis udfordre enhver arkitekts professionalisme. For forbrugerne er mere end nogensinde før kvalifi cerede og forventer et 100 % match med de glittede eller genbrugsmatte magasiners løfter. Samtidig er oplevelsesarkitekturen en proaktiv måde at engagere sig i samfundsudviklingen, og en anderledes måde at blande sig i den politiske dagsorden. Hvorfor ikke alliere sig med tværdisciplinære kompetencer som sociologi, antropologi, økonomi m.v. og kapitalisere på det forhold, at oplevelser pr. defi nition – fra køb til ibrugtagning – er knyttet til arkitektens “produkt”. Ved at byde oplevelsesøkonomien velkommen kan arkitektens berøringsfl ade kun blive rigere. Klaus Bjerager, arkitekt MAA og indehaver af fi rmaet DesignCo
TEMA: STRATEGIER FOR UDSATTE BOLIGOMRÅDER Det delte Danmark bliver for hver dag, der går, en større og større realitet. Der er dem, der ejer deres bolig eller vil komme til det inden for den nærmeste årrække. Og så er der dem, der lejer og altid vil gøre det. Selvom det principielt ikke burde være noget problem, medvirker det til en spaltning af samfundet i rig og fattig. Heldigvis fungerer mange boligforeningsbebyggelser rigtig godt, og folk bor der, fordi de har valgt det – ikke fordi de er nødt til det. Men desværre er der også mange store boligområder, som er røget ind i en turbulent negativ udvikling af skæv befolkningssammensætning, dårligt ry, stor udskiftning, tomme boliger, kriminalitet m.v. Integrationsministeriet udskrev sidste år en åben idékonkurrence om strategier for udsatte boligområder med appel til nytænkning og tværfaglighed. Forslagene – der for en stor dels vedkommende kom fra arkitektfaget – afspejler de nyeste tanker omkring, hvordan man tackler boligmiljøer, der er røget ind i en negativ spiral af problemer – og herom handler månedens tema i ARKFOKUS: NEDRIV DET DELTE DANMARK! Gellerupplanen i Århus, opført 1970. Det er nødvendigt med en tværfaglig koordineret indsats i de udsatte boligområder for at komme ud af den negative spiral af voksende problemer med fysisk nedslidte miljøer, hærværk, kriminalitet og dårligt image. Den åbne idékonkurrence om strategier for udsatte boligområder er første skridt på vejen. Af Ellen Braae og Trine Skammelsen. Når regeringen nedsætter en “Programbestyrelse for dialog og balance i udsatte boligområder” er det i en erkendelse af, at der er behov for en koordineret indsats i de boligområder rundt omkring i landet, der er røget ind i en negativ spiral af problemer. Det er problemer, der typisk drejer sig om hærværk, kriminalitet, fysisk nedslidte miljøer og generelt dårligt image. Derudover handler det om en stor lavindkomstgruppe af voksne uden for arbejdsmarkedet og i mange tilfælde en overrepræsentation af etniske danskere. Problemerne resulterer ofte i store udlejningsvanskeligheder for boligforeningerne, og da disse forhold i sagens natur er selvforstærkende, eksisterer der et massivt pres fra boligforeninger, kommuner, beboergrupper m.fl . for at få vendt den negative udvikling. Ligesom det på landspolitisk plan indgår som et væsentligt led i integrations- og arbejdsmarkedspolitikken. Åben tværfaglighed Som et af de første skridt i sin handlingsplan udskrev Programbestyrelsen en åben idékonkurrence, hvor man efterlyste konkrete bud på, hvordan man kan gribe sagen an. Boligområdernes mangfoldige problemer skal ifølge Programbestyrelsen løses med mangfoldige forslag. Derfor var konkurrencen i alle henseender meget åben – og således ikke alene målrettet arkitekter. TEMA: UDSATTE BOLIGOMRÅDER 3
Page 1 and 2: 2/2006 TIDSSKRIFT FOR ARKITEKTUR, D
Page 3: Udgiver ARKITEKTFORBUNDET ved direk
Page 7 and 8: UDSATTE BOLIGOMRÅDER: Boligområde
Page 9 and 10: Gellerup.dk - Integration vice vers
Page 11 and 12: som borgerne gengav i borgerinddrag
Page 13 and 14: 2015 skal huse 480.000 indbyggere v
Page 15 and 16: Denmark Design Project”, som er e
Page 17 and 18: De fl este synes ikke, der er noget
Page 19 and 20: Ledige arkitektjobs i Bangalore Ven
Page 21 and 22: DANSKE FINURLIGHEDER Klikker man in
Page 23 and 24: Monografi en om Grundtvigskirkens a
Page 25 and 26: Dorte Nielsen, der forsker og under
Page 27 and 28: Barndommen Wagemans’ arkitektkoll
Page 29 and 30: REPRÆSENTANTSKABSVALG TIL AAK ARKI
Page 31 and 32: konkursbegæring. Sagen bliver nu b
Page 33 and 34: ARKITEKTUR I BØRNEHØJDE I Dansk A
Page 35 and 36: 15 af disse overrumplende huse er s

tema: strategier for udsatte boligområder - Arkitektforbundet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?