Affaldsplan 2009-2012 - Hjørring Kommune

AVV 

Affaldsplan 2009-2012

Indholdsfortegnelse 

1. Forord ............................................................................................................................................ 5 

2. Baggrund og målsætninger......................................................................................................6 

2.1 Den nationale affaldsstrategi .......................................................................................................6 

2.2 Organisering af affaldssektoren i regionen ..................................................................................7 

2.3 Processen bag affaldsplanen ........................................................................................................ 8 

2.4 Affaldsplan 2005-2008 ..................................................................................................................9 

2.5 Målsætninger ............................................................................................................................... 11 

2.6 Affald, miljø og klima ................................................................................................................... 12 

3. Husholdningsaffald .................................................................................................................. 13 

3.1.1 Papir og genanvendelige emballager i Brønderslev Kommune ................................................. 14 

3.1.2 Papir og genanvendelige emballager i Hjørring Kommune ........................................................ 15 

3.2.1 Dagrenovation i Brønderslev Kommune ...................................................................................... 16 

3.2.2 Dagrenovation i Hjørring Kommune ............................................................................................ 17 

3.3 Storaffald .................................................................................................................................... 18 

3.4 Haveaffald .................................................................................................................................... 19 

3.5.1 Farligt affald i Brønderslev Kommune .........................................................................................20 

3.5.2 Farligt affald i Hjørring Kommune ...............................................................................................21 

3.6.1 Henkastet affald i Brønderslev Kommune ..................................................................................22 

3.6.2 Henkastet affald i Hjørring Kommune .........................................................................................23 

4. Erhvervsaffald ...........................................................................................................................24 

4.1 Handels-, kontor- og industriaffald .............................................................................................25 

4.2 Institutionsaffald..........................................................................................................................26 

4.3 Bygge- og anlægsaffald ......................................................................................................... ....27 

4.4 Affald fra energi- og renseanlæg ................................................................................................28 

4.5 Farligt affald .................................................................................................................................29 

4.6 Overskudsjord...............................................................................................................................30 

4.7 Genbrugspladser ..........................................................................................................................31 

5. Kommunikation, formidling og rådgivning .........................................................................32 

5.1 Strategiske overvejelser ..............................................................................................................32 

5.2 Borgere .........................................................................................................................................33 

5.3 Erhverv ..........................................................................................................................................34 

6. Anlæg til affaldsbehandling ..................................................................................................35 

6.1 Genanvendelsesanlæg .................................................................................................................35 

6.2 Forbrændingsanlæg .....................................................................................................................36 

6.3 Deponeringsanlæg .......................................................................................................................38 

6.4 Anlæg for farligt affald ................................................................................................................39 

7. Tidsplan for initiativer .............................................................................................................40 

8. Økonomi, prognose og kapacitet ..........................................................................................46 

8.1 Økonomi og gebyrer .....................................................................................................................46 

8.2 Prognose for affaldsmængder .....................................................................................................48 

9. Grænseoverskridende transport ..........................................................................................50 

10. Strategisk miljøvurdering ......................................................................................................51 

11. Ordliste .......................................................................................................................................53 

Bilag ............................................................................................................................................54 

I Affaldskortlægning 2008 (Resume) .........................................................................................54 

II Miljøscreening af tre genbrugspladser ...................................................................................56 

AFFALDSPLAN 2009-2012 3

4 AFFALDSPLAN 2009-2012

1. Forord 

Affaldsplan 2009-2012 er den første affaldsplan efter kommunalreformen. 

Hvor de foregående affaldsplaner omfattede seks kommuner, 

omfatter den aktuelle affaldsplan Brønderslev og Hjørring 

kommuner. De to kommuner samarbejder om en lang række ordninger 

via det fælles affaldsselskab AVV. AVV ejer og driver genbrugspladser, 

forbrændingsanlæg, genbrugscenter og deponier. 

Dertil kommer Modtagestation Vendsyssel for farligt affald, som 

Brønderslev og Hjørring kommuner ejer i fællesskab med Frederikshavn 

og Læsø kommuner. 

Der er dog en række områder, hvor kommunerne differentierer sig. 

I affaldsplanen er der derfor afsnit, hvor kommunernes ordninger 

er beskrevet hver for sig, disse områder er vedtaget særskilt i de 

to kommuner. 

Affaldsarbejdet i den foregående planperiode har dels koncentreret 

sig om udmøntning af de tidligere affaldsplaner, dels om at samkøre 

affaldsordningerne i de to nye kommuner. 

Som det ses i afsnit 2.4, er langt de fleste af de aktiviteter, der 

blev planlagt i den foregående affaldsplan, blevet gennemført. De 

initiativer, der ikke er gennemført, videreføres til denne affaldsplan 

i det omfang, det er fundet relevant. 

Planen bygger videre på de affaldsordninger, som allerede findes i 

de to kommuner og indeholder udover plandelen en kortlægning af 

affaldsstrømmene i det omfang, det har været muligt at indsamle 

data. Der er ikke i planen radikale brud med tidligere målsætninger 

og initiativer, men en videreudvikling og koordinering med kommunernes 

øvrige aktiviteter vedrørende klima, miljø og energi. 

Hjørring Kommune 

Brønderslev Kommune 

AVVs område 

Læsevejledning 

Planen beskriver først de generelle forhold omkring affald med 

implementeringen af EU’s affaldsdirektiv, som er udmøntet i en 

ny dansk affaldsstrategi. Derefter beskrives affald ud fra sin oprindelse 

enten som stammende fra husholdninger eller fra erhverv 

herunder offentlige virksomheder. Affaldet er her delt op i indsamlingsordninger 

og affaldsfraktioner. Afsnittene om de enkelte affaldsfraktioner 

er delt op i: 

Mål Beskriver i enkle overordnede vendinger, hvad målet 

er for det pågældende område. 

Motivation Beskriver de ordninger og den lovgivning, som er styrende 

for, hvordan målene kan indfris. 

Initiativer Beskriver hvilke konkrete initiativer, der skal tages i 

de kommende år. En del af initiativerne er udformet 

som punkter, der skal undersøges nærmere, før den 

endelige beslutning tages. 

Initiativerne, som er beskrevet i de enkelte afsnit, samles i afsnit 7, 

hvor de er sat ind i en tidsmæssig sammenhæng. 

I afsnit 11 har vi samlet en ordliste med de ord, vi mener kunne 

bruge en uddybning. 

Særligt for Brønderslev Kommune 

Visse steder i affaldsplanen er der små afsnit, der kun er gældende 

for Brønderslev Kommune. Dette skyldes at Brønderslev Kommune 

også har medejerskab af Reno-Nord, og i visse sammenhænge er 

det relevant for Brønderslev Kommune at få forholdene omkring 

Reno-Nord beskrevet særskilt. Disse afsnit vil altid være beskrevet 

som”Særligt for Brønderslev Kommune. 

FORORD 


BAGGRUND OG MåLSætNINGER 

2. Baggrund og målsætninger 

2.1 Den nationale affaldsstrategi 

Rammerne for de kommunale affaldsplaner forandrer sig løbende. 

Siden 2002 har man i embedsmandsgrupper og i Folketinget drøftet 

en ny organisering af affaldssektoren. I juni 2007 indgik en række 

af Folketingets partier aftale om ”Den nye affaldssektor”. I november 

2008 udsendte Regeringen Affaldsstrategi 2009-2012, del 1. 

Affaldsstrategiens 1. del indeholder de overordnede mål for regeringens 

affaldspolitik: 

1. Ressourcepolitik 

Ressourcerne i affaldet skal udnyttes så mange gange som muligt, 

hvilket betyder, at genanvendelse fortsat har højeste prioritet, 

og deponering laveste. 

2. Klimapolitik 

Emission af drivhusgasser skal nedbringes – typisk mest effektivt 

ved genanvendelse, der sparer energi ved produktion af 

nye råstoffer. Energiudnyttelse af affald er også vigtig og kan 

erstatte afbrænding af fossile brændsler. Deponering af især 

bionedbrydeligt affald skal undgås. 

3. Beskyttelse af miljø og natur 

Miljøbelastningen fra håndtering af affald skal nedbringes, og 

især farligt affald og farlige stoffer i affaldet skal undgås. 

Regeringens affaldspolitik for 2009-2012 bygger på 7 grundelementer: 

1. Vi skal forebygge affaldsdannelse, både mængden og farligheden. 

2. Vi skal reducere tabet af ressourcer. 

3. Vi skal reducere emissionerne af klimagasser ved affaldsbehandling. 

4. Vi skal reducere den samlede miljøbelastning fra affald. 

5. Vi skal sikre mest miljø for pengene. 

6. Vi skal øge kvaliteten i affaldsbehandlingen. 

7. Vi skal sikre en effektiv affaldssektor. 

Affaldsstrategien 1. del indeholder følgende indsatsområder: 

• øget indsats for at begrænse henkastet affald i naturen og i 

byerne 

• kommunerne har ansvaret for at sikre etableringen af den nødvendige 

forbrændingskapacitet for stigende affaldsmængder 

• sikre at omlægning af affaldsafgiften fortsat understøtter den 

miljømæssige prioritering 

• øge indsamlingen af småbatterier således, at mindst 45 % indsamles 

i 2012 

• udvikling af miljøeffektiv teknologi til affaldsbehandling 

Affaldsstrategiens del 2 blev vedtaget 17. juni 2010, og del 3 forventes 

at komme i løbet af 2011. 

Affaldsstrategiens del 2 indeholder bl.a. følgende afsnit: 

• ”Vugge til Vugge” 

• Forebyggelse af affald 

• Fremme af miljøeffektiv teknologi på affaldsområdet 

• Kapacitetsplan for deponeringsanlæg 

• Konsekvenser af den ny organisering af affaldssektoren 

• Gennemførelse af det nye EU’s Affaldsdirektiv 

Ændring af regelgrundlaget på affaldsområdet 

I juni 2007 indgik en række af Folketingets partier aftale om ”Den 

nye affaldssektor”. I oktober 2008 udsendte miljøministeriet udkast 

til ændring af miljøloven, som udmønter dele af den politiske 

aftale. ændringer af miljøloven er godkendt i 2009 med virkning 

fra 1. januar 2010. Affaldsbekendtgørelsen blev vedtaget den 21. 

december 2009 og vedtaget igen den 13. januar 2010 med mindre 

præciseringer. 

Affaldsbekendtgørelsen indeholder følgende ændringer: 

• Liberalisering af det genanvendelige erhvervsaffald, idet kommunerne 

ikke længere har ansvaret for at lave indsamlingsordninger 

eller anvise dette affald til bestemte anlæg. Det får 

betydning for de kommunale indsamlingsordninger. Der indføres 

et centralt register over godkendte anlæg til genanvendeligt erhvervsaffald, 

som virksomheder frit kan vælge mellem. 

• Kommunerne skal fortsat klassificere og føre tilsyn med alt erhvervsaffald. 

• Virksomheder skal have adgang til de kommunale genbrugspladser 

på samme vilkår som borgere. 

• Kommunerne skal udarbejde nye regulativer for henholdsvis 

husholdnings- og erhvervsaffald ud fra statslige standardregulativer. 

• Der etableres et nyt statsligt elektronisk system for affaldsdata. 

• Gebyrfastsættelsen skal være ensartet i hele landet og med 

større gennemsigtighed. 

• Miljøministeren kan meddele eneret til firmaer, der får til opgave 

at behandle særlige affaldsfraktioner, f.eks. shredderaffald 

og imprægneret træ. 

• Funktionsopdelte regnskaber for forbrændings- og deponeringsanlæg. 

• Benchmarking af forbrændings- og deponeringsanlæg. 


2.2 Organisering af affaldssektoren i regionen 

Brønderslev og Hjørring kommuner har valgt at løse mange opgaver 

indenfor affaldssektoren i fællesskab, dertil kommer opgaver som 

kommunerne selv står for. 

Brønderslev og Hjørring kommuner 

Kommunerne står for indsamling af dagrenovation og opkrævningen 

af gebyrer hos borgerne samt administration af dette. I Brønderslev 

Kommune kan borgerne lægge deres batterier i en klar 

plastpose på låget af deres affaldsstativ eller container. Hjørring 

Kommune står desuden for indsamling af farligt affald i miljøkasser 

hos deres borgere. 

AVV I/S 

Brønderslev og Hjørring kommuner ejer i fællesskab AVV, Affaldsselskabet 

Vendsyssel Vest. AVV står for drift af 16 genbrugspladser, 

affaldscenter, genbrugscenter, forbrændingsanlæg, miljøanlæg 

og deponeringsanlæg. Dertil kommer ordninger for indsamling 

af flasker, dåser, papir, pap, plast og haveaffald. til borgere som 

ikke selv har mulighed for at køre større ting på genbrugspladsen, 

har AVV en ordning for afhentning af storskrald. AVV har desuden 

ordninger med batterispande samt med apoteker og farvehandlere, 

hvor der indsamles farligt affald. 

Modtagestation Vendsyssel I/S 

Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø Kommuner ejer i 

fællesskab Modtagestation Vendsyssel I/S. Modtagestationen afhenter 

og behandler farligt affald fra virksomheder og institutioner 

samt genbrugspladserne. Dertil kommer f.eks. klinisk risikoaffald, 

som afhentes og behandles for hele Region Nordjylland. 


Drifts- og myndighedsopgaver 

Kommunerne, AVV og Modtagestation Vendsyssel har alle forskellige 

former for driftsopgaver. De kommunale driftopgaver med indsamling 

af dagrenovation og miljøkasser er udliciterede. Myndighedsopgaver 

varetages i alle sager af kommunerne. 

Fremtidig organisering 

Der foregår et uformelt samarbejde indenfor Nordjylland både på det 

administrative og det praktiske niveau. Der sker udveksling af primært 

brændbart affald, hvis et forbrændingsanlæg midlertidigt ikke har kapacitet. 

En embedsmandsgruppe har undersøgt mulighederne for et fremtidigt 

udvidet samarbejde. Undersøgelsen peger i retning af et udvidet formaliseret 

samarbejde herunder en sammenlægning af affaldsselskaberne. 

Formålet er primært at få en bedre udnyttelse af anlæggene 

og større overensstemmelse mellem affaldsmarkeder og varmemarkeder. 

Sammenlægningen vil primært have betydning på det administrative 

og ledelsesmæssige niveau, mens man forestiller sig, at anlæggene 

fortsat har en decentral placering. 


Med baggrund i det tidligere Dronninglund Kommunes medejerskab 

af Reno-Nord, er Brønderslev Kommune i dag – i fællesskab med Rebild, 

Mariager, Jammerbugt og Aalborg Kommune – ejer af affaldsselskabet 

Reno-Nord. Reno-Nord står for drift af forbrændingsanlæg 

og deponeringsanlæg med tilhørende sorteringsanlæg, knuseanlæg 

for bygge- og anlægsaffald mv. 

I kraft af medejerskabet af Reno-Nord, har Brønderslev Kommune 

vedtægtsmæssige forpligtelser i forhold til levering af affald til behandling 

hos Reno-Nord. 



2.3 Processen bag affaldsplanen 

I de sidste 20 år har kommunerne ca. hvert 4. år lavet en affaldsplan 

med forslag til fremtidens affaldssortering og affaldsordninger 

overfor borgere og virksomheder. Det er således den 5. affaldsplan, 

som kommunerne har udarbejdet. 

De seneste affaldsplaner dækker perioden 2005-2008 og blev 

godkendt af de dengang 5 AVV-kommuner i december 2004, og 

godkendt af Dronninglund Kommune i december 2004. Der skulle 

således vedtages en ny affaldsplan gældende fra og med 2009. 

Imidlertid har Folketingets drøftelser om en ny organisering af affaldssektoren 

udskudt de kommunale affaldsplaner. Regeringens 

Affaldsstrategi 2009-2012 1. del blev udsendt i november 2008. 

Som følge af et ønske om udvidelse af AVVs forbrændingsanlægs 

kapacitet er der i 2009 lavet et tillæg til affaldsplanen 2005-2008. 

Dette tillæg omhandler alene det brændbare affald og forbrændingsanlæggets 

udbygning. 

I lighed med udarbejdelsen af de tidligere affaldsplaner har en teknikergruppe 

udarbejdet et forslag til den ny affaldsplan. Affaldsplanen 

består af en fælles del, som dækker begge kommuner samt 

separate afsnit for hver kommune, for de områder hvor man har 

forskellige ordninger og ønsker. teknikergruppen består af medlemmer 

fra begge kommuner samt AVV. 

Bagerst i Affaldshåndbogen 2009 til borgere var der placeret et 

spørgeskema. Borgerne blev bl.a. spurgt om, hvordan de syntes, at 

genbrugspladser og boblerne fungerer. Det var ligeledes muligt at 

svare på spørgsmålene på AVVs hjemmeside. Undersøgelsen viste 

en stor tilfredshed med de nuværende ordninger. 

Der har i april 2009 været afholdt temamøde med teknikere og politikere 

fra begge kommuner, AVVs bestyrelse samt medarbejdere 

fra AVV. temamødet gav en livlig debat, viste forskellige holdninger, 

og der kom forslag til initiativer til den kommende affaldsplans 

periode. 

Inden den endelige vedtagelse af Affaldsplan 2009-2012 er forslaget 

til affaldsplan i 8 ugers offentlig høring. I forbindelse med 

høringen offentliggøres forslaget i diverse medier, ligesom det 

sendes til relevante interesseorganisationer og Miljøcenter århus. 

Efter høringsperioden behandles eventuelle indsigelser og forslag, 

hvorefter affaldsplanen vedtages i de to kommuner. 


2.4 Affaldsplan 2005-2008 

De seneste affaldsplaner blev godkendt af de enkelte byråd i december 

2004, og dækker perioden 2005-2008. Affaldsplanen blev 

for Dronninglund Kommune udarbejdet i eget regi, og de dengang 5 

interessentkommuner udarbejdede en affaldsplan i et samarbejde 

med AVV. 

Affaldsplanen 2005-2008 indeholder en række målsætninger, bl.a.: 

• Større effektivitet i affaldshåndteringen. 

• Sikre øget kvalitet i affaldsbehandlingen, bl.a. gennem certificering. 

• Øge den affaldsforebyggende indsats gennem information og 

rådgivning. 

• Fleksibel service tilpasset den enkelte borger og virksomhed. 

• Øget gennemsigtighed og synlighed i de opkrævede affaldsgebyrer. 

Med udgangspunkt i målsætningerne indeholdt affaldsplanen en 

lang række initiativer, der forventes igangsat i perioden fra 2005 

til 2008. 

I det følgende gives en kort opsummering af, i hvor høj grad disse 

initiativer er gennemført, eller om der er iværksat andre initiativer, 

der ikke var medtaget i affaldsplanen. 

Husholdningsaffald 

Antallet af bobler til papir og flasker blev øget i sidste planperiode, 

og som noget nyt blev det muligt for borgerne at tilmelde sig en 

frivillig ordning for afhentning af papir, flasker og haveaffald ved 

husstanden. Borgerne betaler særskilt for at være tilmeldt denne 

husstandsindsamling. 


Et af fokusområderne i sidste affaldsplan var emballageaffald. 

Mulighederne for at aflevere bl.a. plastfolie på genbrugspladserne 

blev dog ikke iværksat, ligesom en kampagne for forebyggelse af 

emballageaffald udeblev. til gengæld fik borgerne mulighed for at 

aflevere plastflasker i boblerne til glas og flasker. 

Brønderslev Kommune har opretholdt borgernes mulighed for at 

vælge mellem uge- eller 14 dages afhentning af dagrenovationen. 

I forbindelse med harmonisering af ordningen for dagrenovation 

valgte Hjørring Kommune, at borgerne skal have hentet dagrenovation 

hver uge i stedet for mulighed for at kunne vælge mellem 

uge- og 14 dages afhentning. 

Som et nyt tiltag indførte Hjørring Kommune en miljøkasse, hvor 

borgerne kan lægge farligt affald, batterier og uønsket affald i dagrenovationen. 

Miljøkassen placeres ved siden af dagrenovationen 

og tages med af renovatøren. 

For at forbedre borgernes service skulle antallet af genbrugspladser 

øges fra 10 til 15 pladser inden udgangen af 2009, og samtidig 

skulle de eksisterende pladser opgraderes med flere containere 

og nye bygninger. Antallet af pladser er i dag 13 (i de oprindelige 

5 interessentkommuner), og der mangler fortsat opgradering af 4 

genbrugspladser. I den nye affaldsplan medtages etablering af de 

sidste 2 genbrugspladser og opgradering af 4 pladser. 

Erhvervsaffald 

Som ét af affaldsplanens initiativer er der gennem kampagner og 

information indsamlet mere papir og pap fra virksomheder til genanvendelse. 

Fokus på genanvendelige emballager har rettet sig 



mod plastfolie, hvor der er lavet ordning for indsamling af landbrugsplast 

samt plastfolie fra andre virksomheder, så som byggemarkeder, 

boligbutikker o.lign. 

I Affaldsplan 2005-2008 forventede man, at der skulle være 2 

genbrugspladser udelukkende for virksomheder. I stedet blev der 

indført en ordning, hvor virksomheder kunne bruge alle genbrugspladser 

– der hidtil havde været forbeholdt borgere – mod aflevering 

af en bon. 

AVV etablerede ikke – som forventet – et knuseanlæg for mur- og 

betonbrokker, men valgte i stedet at levere affaldet til eksterne 

entreprenører. Ligeledes blev der frasorteret gipsaffald til genanvendelse 

i stedet for, at affaldet blev brændt eller deponeret. 

Kvaliteten af genanvendelse af forbrændingsslagge blev øget ved 

frasortering af alle former for metaller. 

Kompostering af spildevandsslam blev opgivet, og i stedet blev 

slammet genanvendt ved udspredning på landbrugsjord eller sendt 

til forbrænding. 

Information og rådgivning 

Informationsindsatsen over for borgere, skoler og foreninger er 

øget gennem perioden ved afholdelse af rundvisninger, forbrugeraftener, 

affaldsdage, kampagner og presseomtale. Der er etableret 

et udbygget samarbejde med Grøn Guide i Hjørring. 

For virksomheder har der været gennemført kampagner med øget 

fokus på indsamling af fortroligt papir, plastfolie og farligt affald i 

landbruget. 

Anlæg til affaldsbehandling 

Demontering af elektronikaffald foregår ikke længere i AVVs genbrugscenter, 

da affaldet er overgået til producenter og importører. 

Elektronikaffaldet bliver i stedet behandlet på private anlæg andre 

steder i Danmark eller i udlandet. 

Som forudsat i affaldsplanen er kapaciteten på forbrændingsanlægget 

udvidet ved samdrift af de 2 eksisterende ovne. Efter etablering 

af dioxinrensning er der opnået miljøgodkendelse til afbrænding 

af visse typer af farligt affald. 

Det var forventet, at der i planperioden skulle etableres en ny 

losseplads-etape. På grund af en fortsat mindre mængde affald til 

deponering er anlæg af en ny losseplads udsat til 2010. 


Affaldsplanen 2005-2016 for Dronninglund Kommune indeholder 

en række målsætninger som de nuværende ordninger og fremtidige 

initiativer skal understøtte: 

• at skabe gode og hygiejniske forhold i kommunen, for at undgå 

udbredelse af sygdomme og begrænse udbredelsen af rotter 

• at minimere miljøbelastningen ved bortskaffelse af affald, herunder 

at beskytte vandrecipienter samt grundvands- og råstofforekomster 

mod forurening 

• at tilvejebringe miljømæssigt forsvarlige kommunale eller private 

ordninger for opbevaring, transport og bortskaffelse af alt affald, 

der produceres i kommunen 

• at fremme genavnendelsen af affald under hensyntagen til de 

miljø-, energi- og ressourcemæssige samt økonomiske forhold 

• at arbejde for, at affaldshåndteringen ikke forringes forholdsmæssigt 

i forhold til 2003 med hensyn til fordelingen mellem 

genanvendelse, forbrænding og deponering, samt at affaldsbehandlingen 

overholder sigtelinierne i Regeringens affaldsstrategi 

2005-2008 

• at minimere deponering af affald 

• at øge det kommunale informationsniveau, så affaldshåndteringen 

sker på en lov- og regulativmæssigt forsvarlig måde og fremmer 

genanvendelsen af affald 

Dronninglund Kommune valgte ved udarbejdelsen af affaldsplanen, 

at begrænse antallet af nye initiativer i planperioden. Dette skyldes 

bl.a. et ønske om, at den nye kommune efter kommunalreformen 

ikke skulle være bundet op på for mange forpligtigelser på affaldsområdet, 

og at regeringens omorgansering af affaldssektoren 

alligevel kunne ændre kommunens rolle væsentligt i planperioden. 

Endvidere opfyldte Dronninglund Kommune allerede i stort omfang 

sigtelinierne i Regeringens affaldsstrategi, hvorfor der på dette 

område ikke var behov for markante ændringer. 

Initiativ 1: Forslag til etablering af genbrugsbutik 

Der blev etableret ny genbrugsbutik på genbrugspladsen i Dronninglund 

i 2009 

Initiativ 2: Dagrenovationspligt på landet evalueres med 

henblik på at analysere fordele og ulemper ved indførelse af 

kommunal renovationspligt på landet 

I 2007 blev der indført dagrenovationspligt på landet 

Initiativ 3: Gebyrstruktur for dagrenovation evalueres 

Ønsket var at undersøge om der ved yderligere differentiering af 

dagrenvationssgebyret kan skabes yderligere incitament til en miljørigtig 

affaldshåndtering. Dette initiativ er ikke blevet gennemført 

i planperioden. 

Initiativ 4: Kommunal ordning for hjemmekompostering 

evalueres 

Ønsket var at undersøge om ordningen rent faktisk medføret øget 

frasortering af det grønne køkkenaffald til kompostering. Dette initiativ 

er ikke blevet gennemført i planperioden. 

Initiativ 5: Affaldshåndbog til husholdninger og erhverv 

Der udarbejdes årlige affaldshåndbøger til husholdninger og til erhverv 

Initiativ 6: Information og vejledning på virksomheder 

Med initiativet ønskes det at holde fokus på yderligere genanvendelse 

af det erhvervsmæssige affald, bla. ved brug af affaldskonsulenter 

o.l. Dette initiativer blevet gennemført i perioden 2007-2008. 


2.5 Målsætninger 

Brønderslev Kommune, Hjørring Kommune, AVV og Modtagestation 

Vendsyssel vil i samarbejde de næste år arbejde for, at borgernes 

og virksomheders affald håndteres ud fra følgende overordnede 

målsætning: 

Miljørigtig affaldshåndtering, 

god service til borgere og virksomheder 

med effektive affaldsordninger. 

Der er således 3 overordnede målsætninger: 

1. Miljørigtig affaldshåndtering: 

• Reducere tab af ressourcer. 

• Reducere den samlede miljøbelastning af affald. 

• Reducere klimabelastningen og forbedre klimanytten ved 

affaldsbortskaffelsen. 

• Forebygge affaldsdannelse. 

2. God service i affaldshåndteringen 

• Fleksible affaldsordninger. 

• Stor valgmulighed for borgere og virksomheder. 

3. Effektive affaldsordninger 

• Mest miljø og service for pengene. 

1. Miljørigtig affaldshåndtering 

Vi vil sikre miljørigtig affaldshåndtering ved at 

• reducere tab af ressourcer ved genanvendelse og effektiv energi 

udnyttelse 

• mindske deponeringen af affald 

• mindske miljøbelastningen ved bortskaffelse af affald, bl.a. ved 

fokus på indsamling af farligt affald 

• mindske klimapåvirkningen fra affaldshåndteringen ved øget 

genanvendelse, ved forbrænding med effektiv energiudnyttelse 

og mindske energiforbruget ved indsamling og håndtering af affald 

• medregne klimanytten ved strøm- og varmeproduktion ved forbrænding, 

når der vælges affaldsløsning 

• vurdere affaldshåndteringen i forhold til tankegangen indenfor 

f.eks. livscyklus og globale fodaftryk 

• medvirke til initiativer til at mindske affaldsmængden 

• Brønderslev og Hjørring kommuner vil forpligte sig til at reducere 

affaldsmængderne fra egne institutioner 

2. God service i affaldshåndteringen 

Vi vil fastholde eller øge serviceniveauet over for borgere 

og virksomheder ved at 

• lave fleksible affaldsordninger til forskellige grupper af brugere 

• gøre det lettere at være affaldsbevidst og sortere rigtigt 

• give god information 

• formidle viden om affald på nye og inspirerende måder 

• lave aktiviteter, der fremmer ren by og natur 


3. Effektive affaldsordninger 

Vi vil sikre, at de valgte løsninger er økonomisk og miljømæssigt 

effektive ved at 

• foretage evalueringer af affaldsordningers effekt med hensyn til 

klima, miljø og økonomi 

• foretage sammenligninger (benchmarking) af affaldsopgaver 

med andre offentlige og private aktører 

• synliggøre de forskellige affaldsordningers udgifter, serviceniveau 

og miljøforhold 

• optimere og samarbejde om stordriftsfordele og rationaliseringsgevinster 

• vurdere betalingsmæssig opdeling af renovationsgebyrer i forhold 

til brugergrupper 

Klimanytte 

Ved at genanvende affald til nye råstoffer er energiforbruget 

lavere end ved udvinding af jomfruelige råstoffer. Et lavere 

energiforbrug giver et mindre udslip af CO 2 til atmosfæren, 

og genanvendelsen er dermed til nytte for klimaet. Ved eksempelvis 

at genanvende 1 kg aluminium mindskes CO 2 udslippet 

med 10 kg i forhold til udvinding af nyt aluminium. 

Klimanytten varierer afhængig af de forskellige affaldstyper 

og råstoffer. 



2.6 Affald, miljø og klima 

Målsætning 

Vi vil arbejde for, at affaldssektorens negative påvirkning mindskes 

og omvendt, at klimanytten øges. Dette skal ske dels ved at reducere 

affaldsdannelsen, mindske CO 2 belastningen ved indsamlingsordningerne 

samt i videst muligt omfang genbruge eller på anden 

måde nyttiggøre affaldet. 

Motivation 

Hjørring og Brønderslev kommuner ønsker en stærk miljøprofil. 

Brændbart affald har igennem mange år været udnyttet til både 

varme- og elproduktion. 

Regeringens Affaldsstrategi 2009-2012 lægger op til, at klimapåvirkningen 

skal medtænkes i kommuners affaldsplaner, især hvad 

reduktion af drivhusgasser angår. 

Hjørring Kommune ønsker at gøre en aktiv og målrettet indsats for, 

at forbruget af ressourcer og energi skal være så bæredygtig som 

muligt. Som et værktøj bruges opgørelse af kommunens Globale 

Fodaftryk. Helt konkret vil Hjørring Kommune forpligtige sig til at 

nedsætte mængden af affald fra egne institutioner Kommunen har 

således for første gang forpligtigtet sig til konkret at arbejde for 

nedbringelse af affaldsmængderne. 

Brønderslev kommune skrev i 2008 under på at ville være klimakommune, 

det vil sige, at kommunen forpligtigter sig til at reducere 

udledningen af CO 2 fra kommunens aktiviteter med 2 % om året. I 

bestræbelserne på at opfylde dette mål spiller affaldsområdet en 

ikke ubetydelig rolle. 

Initiativer 

I affaldsplanen for Brønderslev og Hjørring Kommuner 2009-2012 

er der en række initiativer, som er med til at nedsætte kommunernes 

klimabelastning: 

• Mere affald til genbrug og mindre til deponi. 

• Optimering af affaldsforbrændingen og udvidelse af varmemarkedet. 

• Optimering og effektivisering af affaldsindsamlingen. 

• Anvende og videreudvikle begreberne klimanytte og Det Globale 

Fodaftryk. 

• At kommunerne sætter krav ved egne indkøb, f.eks. om minimalt 

brug af emballage. 

• At klimapåvirkningen tages med i vurderingen af forskellige løsningsforslag 

på affaldsområdet. 

• Informationskampagner med konkrete anvisninger til affaldsminimering, 

såsom ”Nej tak til reklamer”, hjemmekompostering 

m.m. 

Affald, klima og CO 2 

Hver dansker udleder årligt i gennemsnit ca. 10 ton CO 2 , ca. 

2 % svarende til 0,2 ton af denne CO 2 kommer fra affaldssektoren. 

I Danmark har vi forpligtet os til at reducere vores 

totale udledning af drivhusgasser med 21 % senest i 2012. 

Udledningen af drivhusgasser fra affaldssektoren kommer 

fra mange forskellige kilder: 

• Forbruget af brændstof i forbindelse med indsamling af 

affald. 

• Energiforbrug ved håndtering og behandling af affald. 

Klimanytten af affaldsbehandling 

Den nuværende affaldsbehandling i Brønderslev og Hjørring 

kommuner har en klimanytte på 114.000 tons CO 2 om året, 

svarende til 1,3 tons pr. indbygger. 

Globalt Fodaftryk 

Det Globale Fodaftryk er en metode til at sammenligne menneskers 

forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens 

evne til at genskabe ressourcerne. Formålet er at måle, 

om der er balance i regnskabet, eller om vi bruger naturens 

ressourcer hurtigere, end de kan blive genskabt. I øjeblikket 

sætter vi i den industrialiserede verden et større fodaftryk, 

end vi er berettiget til. Eksempel: En given mængde korn 

kræver et givent areal til dyrkning. Denne størrelse målt i 

hektar er således den givne mængde korns fodaftryk. Dette 

kan overføres til de fleste ressource- og affaldsstrømme, og 

derved kan der udregnes et areal for hver enkelt ressource. 

Det er således muligt at udregne, hvor stort et areal eksempelvis 

en kommune gennem sit forbrug lægger beslag på. 

Lokal indsats 

AVV er Miljø- og Arbejdsmiljøcertificeret og skal derfor løbende 

forbedre sig gennem reducerede miljø- og arbejdsmiljøpåvirkninger. 

AVVs chauffører har bl.a. været på miljøvenligt 

køreteknisk kursus. 


3. Husholdningsaffald 

I affaldsplanen beskrives affaldskategorierne primært ud fra de 

indsamlingsordninger, som findes for husholdningsaffaldet i Hjørring 

og Brønderslev kommuner. 

• Papir og genanvendelige emballager 

• Dagrenovation 

• Storskrald 

• Haveaffald 

• Farligt affald 

• Henkastet affald 

Det er nyt, at affaldsplanen beskæftiger sig med henkastet affald. 

Grunden til, at det er taget med, er, at det er en del af regeringens 

affaldsstrategi 2009-2012 del 1, som blev udsendt i marts 2009. 

En indsamlingsordning kan være såvel en henteordning, som det 

kendes for dagrenovation eller en bringeordning, som f.eks. det er 

tilfældet med genbrugspladserne. 

Kommunerne har pligt til at sørge for, at der er indsamlingsordninger 

for husholdningsaffaldet. Denne forpligtigelse løses for en 

række ordninger i fællesskab mellem Hjørring og Brønderslev kommuner 

i det fælleskommunale selskab AVV. 

I affaldsbekendtgørelsen opregnes en række affaldsfraktioner fra 

husholdningerne, som kommunerne skal etablere indsamlingsordninger 

for. For dagrenovation skal det være en henteordning, for de 

øvrige fraktioner er der forskellige grader af valgfrihed. Alle disse 

fraktioner har de to kommuner indsamlingsordninger for, i form af 

indsamling af dagrenovation, sorteringsmulighed på genbrugspladserne, 

bobler til papir og flasker/øl- og sodavandsdåser samt afhentning 

af storskrald. 

Med den nye affaldsbekendtgørelse 1 er det besluttet, at der udarbejdes 

fælles nationale paradigmer for affaldsregulativer, som 

kommunerne skal benytte ved udarbejdelse af de nye regulativer. 

Regulativerne skal træde i kraft senest 1. januar 2011. 

Med den nye affaldsstrategi er der besluttet et nyt regelsæt for at 

opkræve gebyrer: – fremover skal hver ordning opkræves særskilt 

ved husholdningerne – der gives adgang til at omkostningerne til 

indsamlingsordningerne kan differentieres mellem forskellige typer 

af husholdninger, dette gælder dog ikke de administrative omkostninger. 

Som noget nyt skal der også opkræves administrative omkostninger 

fra kolonihavehuse. 

1 Bekendtgørelse om affald, nr. 48 af 13. januar 2010. 

HUSHOLDNINGSAFFALD 

Brønderslev og Hjørring kommuner har forskellige ordninger og planer 

på områderne: 

• Indsamling af dagrenovation 


• Indsamling af papir til genbrug 

• Indsats mod henkastet affald 

I affaldsplanen vil hver kommune derfor fremstå, med sit eget afsnit 

på disse områder. Afsnittene skal vedtages særskilt i kommunerne. 



3.1.1 Papir og genanvendelige emballager i Brønderslev Kommune 

Mål 

Vi vil arbejde for, at der fremover indsamles en stigende mængde 

genanvendelige materialer fra borgerne, samt at der sker en evaluering 

af indsamlingsordninger for pap og papir. 

Det er et mål, at genanvendelsen bliver på et højt niveau f.eks. er 

det bedre at genanvende hele flasker frem for glasskår. Den form 

for genanvendelse giver den største klimanytte. 

Motivation 

I dag samles papir og flasker samt dåser ind i bobler, som er placeret 

parvis rundt omkring i kommunen på centrale steder. Herudover 

kan man leje containere ved AVV til indsamling af papir og flasker. 

Plastflasker samt øl- og sodavandsdåser samles også ind via boblerne 

og sorteres efterfølgende på genbrugscentret. Herudover er 

der indsamling af emballager på genbrugspladserne. 

I dag genanvendes ca. 65 % 2 af papiret fra husholdningerne. Kommunerne 

opfylder dermed det krav, der er om mindst at indsamle 

55 % af potentialet. 

Der skal ske en vurdering af ordninger, og der skal rettes fokus på 

etagebyggeri og institutioner i forhold til indsamling af pap og papir. 

Initiativer 

1 . Fra 1. januar 2010 kan klart og farvet plastfolie sorteres som to 

adskilte fraktioner på genbrugspladserne. 

2. Indsamlingsordningerne evalueres og vurderes også ved etagebyggeri 

og institutioner. 

3. For at sikre at en større andel af emballageaffaldet indsamles, 

skal der udover let tilgængelige ordninger, vedvarende informeres 

om ordningerne. Dette er særskilt omtalt i afsnittet om 

information. 

4. For at sikre, at der indsamles og genanvendes på en måde, 

som sikrer den største klimanytte, undersøges de eksisterende 

og fremtidige ordninger med henblik på at få den største klimanytte. 

5. Vurdere Hjørring Kommunes indsamlingsordning for papir. 

2 Procenten er baseret på Miljøstyrelsens opgørelse fra 2003, over hvor meget papiraffald den enkelte husholdning har. Opgørelsen er opgjort på kommunebasis. Potentialet er det 

genanvendelige papir, altså ikke toiletpapir, aftørringspapir etc. 


3.1.2 Papir og genanvendelige emballager i Hjørring Kommune 

Mål 

Vi vil arbejde for, at der fremover indsamles en stigende mængde 

papir, pap og andre genanvendelige materialer fra borgerne. 

Indsamlingen skal organiseres, så den passer den enkelte borger 

bedst muligt med en blanding af hente- og bringeordninger. 

Det er et mål, at genanvendelsen bliver på et højt niveau f.eks. er 

det bedre at genanvende hele flasker frem for glasskår. Den form 

for genanvendelse giver den største klimanytte. 

Motivation 

I dag samles papir og flasker samt dåser ind i bobler, som er placeret 

parvis rundt omkring i kommunen på centrale steder bl.a. 

genbrugspladserne. Herudover kan man leje containere ved AVV 

til indsamling af papir og flasker. Plastflasker og øl- og sodavandsdåser 

samles også ind via boblerne og sorteres efterfølgende på 

genbrugscentret. Herudover er der indsamling af alle former for 

emballager på genbrugspladserne. 

I dag genanvendes ca. 65 % 3 af papiret fra husholdningerne. Kommunerne 

opfylder dermed det krav, der er om mindst at indsamle 

55 % af potentialet. 

Hjørring Kommune har besluttet at iværksætte indsamling af papir 

ved husholdningerne, under forudsætning af at der kan opnås en 

økonomisk acceptabel indsamlingspris. Der har været gennemført 

en udbudsrunde, som imidlertid ikke var indenfor den acceptable 

prisramme. Der gennemføres en ny runde med ændret indhold, som 

forventes at give et mere acceptabelt resultat. 

Initiativer 

6 . Fra 1. januar 2010 kan man på genbrugspladserne aflevere 

klart plastfolie og farvet plastfolie. 

7 . Udbudsrunden for indsamling af papir ved husstandene gennemføres, 

og indsamlingsordningen skal implementeres. 

8 . Indsamlingsordningen skal iværksættes, så forskellige boligformer 

tilgodeses f.eks. etagebyggeri og beboere under institutionslignende 

forhold. 

9 . For at sikre at en større andel af emballageaffaldet indsamles, 

skal der udover let tilgængelige ordninger, vedvarende informeres 

om ordningerne. Dette er særskilt omtalt i afsnittet om 

information. 

10 . For at sikre, at der indsamles på en måde, som sikrer den største 

klimanytte, undersøges de eksisterende og fremtidige ordninger 

med henblik på at få den største klimanytte. Hvis det 

er muligt, kobles det på arbejdet med ”Det Globale Fodaftryk”. 


3 Procenten er baseret på Miljøstyrelsens opgørelse fra 2003, over hvor meget papiraffald den enkelte husholdning har. Opgørelsen er opgjort på kommunebasis. Potentialet er det 

genanvendelige papir, altså ikke toiletpapir, aftørringspapir etc. 



3.2.1 Dagrenovation i Brønderslev Kommune 

Mål 

Vi vil arbejde for, at borgerne oplever stor tilfredshed og god service 

i forbindelse med de ordninger, der i dag tilbydes. 

Vi vil arbejde på, at borgerne oplever en stor valgfrihed i forbindelse 

med ordningerne. 

Så vidt det er muligt, skal det være økonomisk fordelagtigt at være 

miljøbevidst, både når det drejer sig om mængden af affald og 

håndteringen af affaldet i forhold til ordningerne. 

I forbindelse med indsamlingsordningerne skal det sikres, at renovationsmedarbejdernes 

arbejdsmiljø er i orden. 

Motivation 

I Brønderslev Kommune indsamles dagrenovation i plastsække eller 

containere hver uge eller hver 14. dag. Som udgangspunkt er 

hver husstand tilmeldt med en sæk, men der er også mulighed for 

at vælge containere af forskellige størrelser. Hver afhentning sker 

på samme ugedag på den enkelte adresse. 

I forhold til sommerhuse kan der blive tømt hver uge hele året eller 

26 gange fordelt i ferieperioderne. Der udarbejdes særskilt informationsmateriale 

til sommerhusejerne mv. for at sikre, at ordningerne 

er kendt og benyttede. 

Der var licitation i 2007 på indsamling af dagrenovation i den nye 

Brønderslev Kommune. Det er nu det samme renovationsselskab, 

der varetager indsamlingen i hele kommunen. 

Brønderslev Kommune ønsker, at borgerne i videst muligt omfang 

hjemmekompostere det vegetabilske husholdningsaffald, og kommunen 

understøtter derfor salg af kompostbeholdere med ca. 200 

kr. pr. kompostbeholder. 

Initiativer 

11. For at mindske affaldsmængderne til forbrænding og deponering, 

øges mulighederne for genanvendelse igennem informationskampagner 

og fokus på øget hjemmekompostering. AVV 

står for den praktiske udførelse, som f.eks. salg af kompostorm, 

kurser i kompostering og salg af komposteringsbeholdere. 

12. Genbrugsområdet er udbygget, så det primært passer til folk 

i hus med have og bil. Der vil i den kommende periode blive 

lagt vægt på at finde løsninger, som i højere grad tilgodeser 

etagebyggeri og andre boformer. 


3.2.2 Dagrenovation i Hjørring Kommune 

Mål 

Vi vil arbejde for, at borgerne oplever stor tilfredshed og god service 

i de valgte løsninger. 

Vi vil give borgerne større valgfrihed til at vælge, hvilke ordninger 

de vil benytte og samtidig sikre, at man bruger de nødvendige ordninger, 

så hensynet til miljøet også prioriteres. 

Så vidt det er muligt, skal det være økonomisk fordelagtigt at være 

miljøbevidst, både når det drejer sig om mængden af affald og 

håndteringen af affaldet. 

Samtidig med, at der indføres mere valgfrihed, skal det sikres, at 

indsamlingssystemerne kan håndtere den større fleksibilitet og 

ikke har negativ miljøpåvirkning. 

I valget af indsamlingssystemer skal det sikres, at renovationsmedarbejdernes 

arbejdsmiljø, er i orden. 

Motivation 

I Hjørring Kommune indsamles dagrenovation ugentligt i papirsække. 

Som udgangspunkt er hver husstand tilmeldt med en sæk, 

men man kan også vælge containere af forskellige størrelser. Hjørring 

Kommune ønsker, at borgerne i videst muligt omfang hjemmekompostere 

det vegetabilske husholdningsaffald, og kommunen 

understøtter derfor salg af kompostbeholdere med ca. 200 kr. pr. 

kompostbeholder. 

Der var licitation i 2007 på indsamling af dagrenovation i den nye 

Hjørring Kommune. Ved denne licitation vandt det samme indsamlingsfirma 

i alle distrikter. Såvel den nye renovatør som kommunesammenlægningen 

har betydet, at en del af indsatsen i den 

foregående periode har været koncentreret om en harmonisering af 

dagrenovationsområdet. 

Der findes mere end 6.000 sommerhuse i kommunen. Sommerhusene 

kan vælge mellem 52 ugers afhentning eller 26 ugers afhentning 

af affald. 

I mange af sommerhusene er afgangsforholdene for afhentning af 

affald ikke i orden, der er derfor sat et arbejde i gang for at få forholdene 

bragt i orden. 

Et problem, der er kommet mere fokus på, er sommerhuse, som er 

tilmeldt med for lidt affaldsvolumen, hvilket giver risiko for, at affald 

smides på rastepladser eller på anden måde spredes i naturen. I 

samarbejde med renovationsfirma og sommerhusudlejningsbureauer 

er det et område, som vi i den kommende tid vil arbejde på at løse. 

Initiativer 

13. For at øge fleksibiliteten vil der ved den næste licitation for 

dagrenovation blive lagt forskellige afhentnings frekvenser 

ind. Målet er at få overensstemmelse mellem affaldsmængde, 

volumenbehov, miljøhensyn og sundhed. 

14. I den næste licitation for dagrenovation vil vi lægge højere 

vægt på, at indsamling af affald i alle led bliver opfattet som en 

serviceydelse overfor borgerne med indbyggede kvalitetsmål. 


15. For at mindske affaldsmængderne til forbrænding og deponering 

øges mulighederne for genanvendelse igennem husstandsindsamling 

af papir og kampagner for øget hjemmekompostering. 

16. Der laves forsøg, hvor kommunen i højere grad går ind i den 

praktiske udførsel, det kan f.eks. være ved salg af kompostorm, 

kurser i kompostering og en relancering af komposteringsbeholdere. 

17. Der vil i 2010 være mulighed for, at sommerhuse udover at 

være tilmeldt med 26 tømninger, som fastlægges af Hjørring 

Kommune, kan tilmelde sig f.eks. 4 valgfrie afhentninger. 

18. Hele sommerhusområdet skal vurderes, som et led i at få ordninger, 

der passer den enkelte husstands behov bedst. Samtidig 

skal det sikres, at de valgte løsninger dækker det reelle 

behov på en miljøforsvarlig måde. I forbindelse med erhvervs 

adgang til genbrugspladserne skal der laves brugerundersøgelse, 

denne vil blive udvidet, så man også får kortlagt sommerhusfolkets 

brug af genbrugspladserne. 

19. Genbrugsområdet er udbygget, så det primært passer til folk i 

hus med have og bil. Der vil i den kommende periode blive lagt 

vægt på at finde løsninger, som i højere grad tilgodeser etagebyggeri 

og andre boformer. Dette gælder såvel de fysiske som 

de økonomiske forhold. 



3.3 Storaffald 

Mål 

Vi vil arbejde for at øge genanvendelsen samt mindske deponeringen 

af det indsamlede storskrald. Samtidig vil vi give god service, 

der er tilpasset forskellige borgergruppers ønsker og behov. 

Motivation 

Genbrugspladser 

Det meste storskrald afleverer borgerne selv ved at køre til en af 

AVVs 16 genbrugspladser, hvor de sorterer affaldet i 30-35 forskellige 

fraktioner. En stor del genanvendes, men med udsigt til betydeligt 

mere affald på genbrugspladserne (åbner for erhverv 1. januar 

2010), er der også basis for at genanvende flere fraktioner samt 

deponere færre, således at miljøbelastningen mindskes. 

I dag eksporterer vi storaffald til udlandet (f.eks. imprægneret træ), 

som vi med fordel, både miljømæssigt og økonomisk, kunne behandle 

lokalt, forudsat der kan opnås tilladelse. 

Det er målsætningen, at ingen borgere bør have mere end 8 km til 

en genbrugsplads. Dette mål er indfriet med de tre genbrugspladser, 

som er planlagt for den kommende planperiode. 

Storskraldsindsamling 

Som supplement til genbrugspladserne har vi en indsamlingsordning 

for storskrald (henteordning). AVV henter større effekter hos 

borgerne, som de ikke selv kan transportere til genbrugspladsen. 

Ordningen er tilrettelagt som en ringeordning. Generelt er henteordninger 

dyrere, end når affaldet bringes af borgeren til genbrugspladsen. 

til gengæld kan der ydes højere service, specielt til de 

husstande, der ikke har bil og trailer til rådighed. I nogle tilfælde 

kan der også opnås højere genanvendelsesprocenter ved henteordninger. 

Decentrale sorteringspladser 

I sidste planperiode forsøgte vi at styrke etableringen af decentrale 

sorteringspladser (affaldsøer) ved boligselskaber bl.a. ved at vejlede 

og afholde kurser for gårdmænd og viceværter. Denne indsats 

bør fortsætte i næste planperiode, så sorteringen i etagebyggeri 

højnes. 

Initiativer 

20. Det undersøges hvilke fraktioner storskrald, der yderligere kan 

genanvendes (f.eks. keramik og porcelæn, isolering, rent træ), 

og om det har en miljøeffekt at øge genanvendelsen. 

21. For at forbedre servicen over for de borgere, som har langt til 

genbrugspladsen samt opnå en bedre sortering af storskrald, 

skal der i planperioden etableres tre nye genbrugspladser. 

Pladserne placeres i henholdsvis Asaa, Løkken og Bjergby. 

22. Foretage serviceeftersyn på alle genbrugspladser med henblik 

på vedligehold, serviceniveau og evt. opgradering og udvidelse. 

23. I planperioden skal der søges om at opnå tilladelse til at brænde 

imprægneret træ med energiudnyttelse lokalt. 

24. Løbende udvikle og optimere ordningerne for storskrald. Herunder 

vurdere om det vil være miljømæssigt og økonomisk fordelagtigt 

at indsamle flere affaldstyper. F.eks. emballageaffald 

via storskraldsordningen. 

25. Vi vil i dialog med boligselskaber og andre repræsentanter for 

etagebyggeri for i samarbejde at videreudvikle affaldsløsningerne, 

så de passer målgruppen bedst. 

Hvad er storaffald? 

Storaffald omfatter bl.a. plast, metaller, murbrokker, hårde 

hvidevarer, elektronik, brændbart, imprægneret træ samt 

fyldpladsaffald. 

Ikke papir, pap, flasker og glas samt have- og grenaffald. 

Tal fra genbrugspladserne 

I 2008 havde genbrugspladserne 584.000 besøgende, og 

borgerne afleverede i gennemsnit 100 kg affald ved hvert 

besøg. 

Data fra AVVs Miljøredegørelse 2009 


3.4 Haveaffald 

Mål 

Vi vil arbejde for at mindske klima- og miljøbelastningen ved indsamling 

og behandling af haveaffald. Samtidig vil vi give god service 

samt tilbyde fleksible ordninger. 

Motivation 

Hvert år modtager vi store mængder have- og grenaffald til kompostering. 

Affaldet afleveres primært på genbrugspladserne, men vi 

tilbyder også at hente haveaffaldet via en ruteindsamling i sæsonen. 

En mindre mængde haveaffald komposteres eller omdannes til 

flis hjemme i de private haver. Miljømæssigt vil det dog være en 

fordel, at haveaffald i større omfang komposteres eller flises hos 

den enkelte husstand eller boligforening, således transport af affaldet 

og energiforbruget ved behandling minimeres. 

Langt det meste haveaffald komposteres på AVVs miljøanlæg. 

Den færdige kompost kan borgerne gratis hente på genbrugspladserne 

på den årlige kompostdag i april samt så længe lager 

haves. 

Foruden kompostering knuses en del haveaffald, der afsættes 

til landbruget som jordforbedringsmiddel. Her udnyttes ikke kun 

have affaldets gødningsværdi, men også strukturen. Det samme 

gør sig gældende, hvis et igangværende projekt 4 resulterer i, at 

knust haveaffald også kan anvendes som strøelse i stalde – som 

alternativ til f.eks. savsmuld. Økonomisk og ikke mindst miljømæssigt 

er det en fordel at anvende haveaffaldet direkte. Herved 

spares den mængde fossilt brændstof, som er nødvendig for at 

centralkompostere have affaldet, og samtidig føres ressourcerne 

(næringsstoffer) tilbage til naturen. 

Et andet miljøvenligt supplement til centralkompostering er udnyttelse 

af svært komposterbart haveaffald (grene og trærødder) 

som biobrændsel. Her udnyttes den energimæssige værdi af haveaffaldet, 

der omdannes til el og varme. Denne løsning er ny og 

vil kunne udføres i henhold til den nye Biomassebekendtgørelse 5 . 

Undersøgelser 6 har vist, at afbrænding af visse typer haveaffald 

miljømæssigt er mere fordelagtigt end centralkompostering. Det 

giver anledning til at foretage vurderinger af forskellige behandlingsformer 

for trærødder og grene: kompostering, jordforbedring 

og biobrændsel. 

Haveaffald på genbrugspladserne 

I 2008 modtog AVV 11.000 tons haveaffald på genbrugspladserne 

Data fra AVVs Miljøredegørelse 2009 


Initiativer 

26. Øge decentral kompostering bl.a. via salg af kompostbeholdere. 

27. Overveje at tilbyde borgere, grundejerforeninger og boligselskaber 

flisning af haveaffald. 

28. Overveje at etablere gren- og kompostpladser ved boligselskaber. 

29. Vurdere miljø- og klimaeffekten af de forskellige behandlingsmetoder 

af haveaffald (hjemmekompostering, centralkompostering, 

jordforbedring og biobrændsel). 

30. Fortsat kompostere haveaffald og udlevere komposten til borgere. 

31. Undersøge muligheden for at afsætte haveaffald som strøelse 

til kvægstalde. 

32. Afsætte mere haveaffald til jordforbedring på landbrugsjord. 

33. Udvikle metoder og etablere anlæg til produktion af biomasse. 

4 Projekt udarbejdet sammen med Rådet for Agroindustri 

5 Bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 1637 af 13. december 2006 samt Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om biomasseaffald, nr. 57 af 11. januar 2010. 

6 the Ecological Footprint of Composting and Incineration of Garden Waste in Denmark, Seth Chapman, Nikki Clardy og Nathan Webb, maj 2009. 



3.5.1 Farligt affald i Brønderslev Kommune 

7 Landspolitisk målsætning 

Mål 

Vi vil fortsat arbejde for at øge indsamlingen af farligt affald og 

dermed reducere indholdet af farligt affald i andre affaldsfraktioner. 

Vores mål er at indsamle minimum 45 % af småbatterier 

i 2012 7 , og at alle husholdninger får en let adgang til at frasortere 

det farlige affald. 

Motivation 

Farligt affald indsamles i dag fra husstande via forskellige ordninger. 

I dag afleveres størstedelen af det farlige affald fra husstande på 

genbrugspladserne, der modtager alle typer af farligt affald fra 

husstandene. 

Desuden kan man aflevere batterier i de gule spande, der er opstillet 

i forretninger, servicestationer, skoler o.lign.; malings- og 

olierester kan afleveres ved farvehandlere og byggemarkeder, og 

medicinrester og kanyler kan afleveres på apoteker. 

Derudover kan batterier afleveres via ordningen Batterier på låget. 

Borgerne kan aflevere batterier på låget af skraldespanden i en 

klar pose med knude, så tager skraldemanden batterierne med. 

Initiativer 

34. Fortsat informere for at sikre, at de nuværende ordninger er 

kendte og anvendes. 

35. Udbrede kendskab til bortskaffelsesmuligheder for småt elektronikaffald 

og elsparepærer m.v. 

36. Vurdere Hjørring Kommunes miljøkasseordning. 

Hvad er farligt affald? 

Farligt affald er typisk mærket med følgende egenskaber: 

brandfarligt, sundhedsskadeligt, giftigt, ætsende, farligt for 

miljøet eller smitsomt. 


3.5.2 Farligt affald i Hjørring Kommune 

Mål 

Vi vil fortsat arbejde for at øge indsamlingen af farligt affald og 

dermed reducere indholdet af farligt affald i andre affaldsfraktioner. 

Vores mål er at indsamle minimum 45 % af småbatterier 

i 2012 8 , og at alle husholdninger får en let adgang til at frasortere 

det farlige affald. 

Motivation 

Farligt affald indsamles i dag via forskellige ordninger. Den nyeste 

ordning er røde miljøkasser, som er leveret til alle husstande i Hjørring 

Kommune. Når kasserne er fyldte, sætter borgeren dem ud til 

renovationen, herefter byttes kassen ud med en tom. Ordningen er 

forholdsvis ny og ved at blive indarbejdet, vi forventer, at der de 

kommende år vil blive indsamlet stigende mængder via miljøkasserne, 

og at den på sigt kan erstatte nogle af de andre ordninger. 

I perioden vil der være fokus på, at systemet indarbejdes i forhold 

til etagebyggeri. Herudover vil der være behov for løbende justeringer. 

Langt den størst mængde farligt affald samles ind på genbrugspladserne. 

I den kommende periode vil afleveringen af det farlige 

affald blive forbedret med yderligere bemanding af de større pladser. 

Desuden kan man aflevere batterier i de gule spande, der er opstillet 

i forretninger, servicestationer, skoler o.lign.; malings- og 

olierester kan afleveres ved farvehandlere og byggemarkeder, og 

medicinrester kan afleveres på apoteker. 

Der er således et overlap af indsamlingssystemer. Effektiviteten af 

disse ordninger vurderes i tiden fremover. 

Initiativer 

37. Fortsat informere og motivere for, at det farlige affald indsamles. 

38. I dialog med forskellige brugergrupper etableres ordninger, 

som passer de pågældende grupper bedst muligt. 

39. Hvis det viser sig hensigtsmæssigt, afvikles farvehandlerordningerne 

og batterispandene. 

8 Landspolitisk målsætning 




3.6.1 Henkastet affald i Brønderslev Kommune 

Mål 

Det er vores mål at mindske mængden af affald, der smides i naturen 

og i byerne. 

Motivation 

Brønderslev Kommune har oplevet en stigning i de senere år i forhold 

til henkastet affald på rastepladser og skov og naturarealer i 

den østlige del af kommunen. 

Derfor vil der i de kommende år ske en øget indsats for at sikre, at 

der sker en information og organisering i kommunens administrative 

og udførende afdelinger for at mindske denne problemstilling. 

Initiativer 

40. I det omfang det vurderes at kunne bidrage til indfrielse af 

målet, deltager kommunen i landsdækkende netværker. Netværkerne 

kan både indeholde mulighed for fælles informationskampagner, 

viden opsamling og fælles initiativer. 

41. Derudover vil der ske en øget indsats via informationskampagner 

for at øge bevidstheden omkring konsekvenserne af at 

smide affaldet i naturen. 

42. Kommunen vil understøtte lokale initiativer for at renholde 

områder som f.eks. Danmarks Naturfredningsforenings Ryd op 

i naturen dag. 

43. Opgaven med at mindske mængden af affald, der smides på 

gader og i naturen, skal dels løses gennem motivation og information 

til borgere og dels ved at opsætte tekniske løsninger, 

der kan afhjælpe problemet, hvor det er muligt. 


3.6.2 Henkastet affald i Hjørring Kommune 

Mål 

Det er vores mål at mindske mængden af affald, der smides i naturen 

og i byerne. 

Motivation 

Hjørring Kommune bruger en stigende mængde penge på at samle 

affald ind og rydde op både i naturen og i byerne. I 2008 skønnedes 

det således, at der blev brugt 1,5 mio. kr. på at rydde op efter 

borgere, som havde smidt affald udenfor det officielle indsamlingssystem. 

Disse penge går fra vedligehold af grønne områder, græsslåning 

og anden servicering af fritidsaktiviteter. 

Hjørring Kommune har hidtil ikke haft en samlet strategi og indsats 

for at mindske mængden af henkastet affald i by og land. 

Der sættes i den kommende periode et arbejde i gang på tværs af 

kommunens institutioner for at bruge så vel de administrative som 

udførende afdelingers samlede ressourcer bedst muligt. 

Initiativer 

44. I det omfang det vurderes at kunne bidrage til indfrielse af 

målet, deltager kommunen i landsdækkende netværker. Netværkerne 

kan både indeholder mulighed for fælles informationskampagner, 

viden opsamling og fælles initiativer. 

45. Kommunen vil understøtte lokale initiativer for at renholde 

områder, f.eks. gennem praktisk bistand og materiel. 

46. Vi vil forsøge at få virksomheder, som genererer affald, der 

smides i naturen til at påtage sig et ansvar for oprydningen. 

47. Initiativerne, hvor skoleelever påtager sig en strandrensningsdag, 

revitaliseres. 

48. Herudover vil vi forøge informationen om, hvad man skal i 

stedet for at lægge affaldet på rastepladser. Det er f.eks. en 

indsats for, at sommerhusejere har den tilstrækkelige affaldsvolumen 

og er tilmeldt tømning, når de benytter sommerhuset. 

49. Vi vil følge op på affald, der smides. Det opsøgende arbejde 

vil bestå i personlig henvendelse, hvor det er muligt og i sidste 

instans politianmeldelse. 

50. Opgaven med at mindske mængden af affald, der smides på 

gader og i naturen, skal dels løses gennem motivation og information 

til borgere, dels ved at opsætte tekniske løsninger 

og bruge affaldsregulativets mulighed for at sikre, at borgerne 

har tilstrækkeligt affaldsvolumen. 

51. Kommunernes nuværende indsats med opsætning, tømninger 

af affaldsspande og oprydning i det offentlige rum evalueres 

med henblik på en mulig effektivisering. 



ERHVERVSAFFALD 

4. Erhvervsaffald 

Erhvervsaffald er alt affald, der fremkommer på for eksempel produktionsvirksomheder, 

i institutioner, på kontorer, i butikker, nybyggeri 

og nedrivningsarbejder eller jordhåndtering. 

Erhvervsaffald kan bl.a. være dagrenovationslignende affald, havepark-affald, 

storskrald, bygge- og anlægsaffald, produktionsaffald, 

industriaffald, ikke-sorterede og kildesorterede affaldsfraktioner. 

Erhvervsaffald kan enten være farligt eller ikke-farligt affald. 

Erhvervsaffald er i denne affaldsplan inddelt og beskrevet i følgende 

kategorier: 

• Handels-, kontor- og industriaffald 

• Institutionsaffald 

• Bygge- og anlægsaffald 

• Affald fra energi- og renseanlæg 


• Overskudsjord 

• Genbrugspladser 

Der er gennem de senere år sket en liberalisering af affaldssektoren 

i Danmark. Det giver nye udfordringer til alle aktører på affaldsmarkedet. 

Fra centralt er det bestemt, at alle genbrugspladser fra 1. januar 

2010 også skal åbne for modtagelse af erhvervsaffald i art og 

mængde svarende til en husholdning, dog ikke for dagrenovation. 

Ordningen er rettet mod alle virksomheder, men forventes især 

anvendt af håndværkere og anlægsgartnere samt virksomheder 

med små affaldsmængder. Det er typisk disse virksomheder, der 

i dag synes, det er besværligt at sortere affaldet korrekt eller har 

så små affaldsmængder, at udsortering i flere fraktioner ikke er 

praktisk muligt. Ordningen med erhvervsaffald på genbrugspladsen 

vil fremover gøre det enkelt for virksomheder at bortskaffe deres 

affald korrekt, og det forventes, at der opnås en højere grad af 

udsortering af de små mængder erhvervsaffald. 

For genanvendeligt affald, der bl.a. omfatter papir/pap, glas og 

flasker, plast, træ og metal er der i den nye organisering af affaldssektoren 

lagt op til, at virksomheder frit kan vælge modtageanlæg 

til deres genanvendelige affald, og der vil ikke være kommunale 

ordninger for indsamling af genanvendeligt affald fra erhverv. 

Virksomhederne skal derfor selv indgå aftaler med godkendte indsamlere 

og behandlere af genanvendeligt affald eller bortskaffe 

sorteret genanvendeligt affald på de kommunale genbrugspladser 

i en mængde, der svarer til en husholdning. 

Regeringen har udmeldt, at der vil komme standardregulativer for 

erhvervsaffald, ligesom for husholdningsaffald. Dette kan betyde, 

at visse initiativer, der er nævnt i denne affaldsplan, vil blive ændret 

i løbet af planperioden. Regulativerne udarbejdes i 2. halvår 

2010. 


4.1 Handels-, kontor- og industriaffald 

Mål 

Vi vil arbejde for at få en øget genanvendelse af affald fra virksomheder. 

Motivation 

I de kommende år vil der ske en øget liberalisering af affaldssektoren 

i Danmark, som vil reducere kommunernes rolle i indsamling 

og behandling af genanvendeligt affald. I dag er AVV en væsentlig 

aktør i indsamling og behandling af papir, pap og plastfolie fra 

virksomheder. Fra 1. januar 2010 er det ikke længere en kommunal 

opgave, at indsamle genanvendeligt affald fra virksomheder. Kommunale 

virksomheder herunder AVV må derfor som udgangspunkt 

ikke længere indsamle genanvendelige materialer fra erhverv. 

Miljøstyrelsen har dog åbnet op for, de kommunale virksomheder i 

en overgangsperiode kan indsamle genanvendeligt erhvervsaffald 

medens de afvikler den overskudskapacitet de måtte have på indsamlingssiden. 

Kommunale virksomheder må fortsat indsamle genanvendelige 

materialer fra egne institutioner og fra private. 

AVVs Genbrugscenter bliver ikke berørt, idet man fortsat må behandle 

genanvendelige materialer også fra erhverv. Man må dog 

ikke udbygge kapaciteten til erhvervsaffaldet. 

Der er nu producentansvar for elektronikaffald, batterier og dæk. 

Den nye organisering af affaldssektoren vil medføre et øget behov 

for miljøtilsyn. 

Initiativer 

52. Målrette indsatsen, så det bliver enkelt og overskueligt at sortere 

og genanvende affald fra produktion og virksomhed. Adfærdsorienterede 

initiativer frem for holdningsbearbejdning. 

53. tilbyde brancheorienterede løsninger f.eks. med genanvendelse 

af klart og farvet plastfolie. 

54. Opgradere og udvikle genbrugspladserne, så de følger med de 

nye krav, der stilles både fra myndigheder og brugere. 




4.2 Institutionsaffald 

Mål 

Det er vores mål, at alle offentlige institutioner sorterer affald fra 

til genanvendelse, og at de kommunale institutioner samlet nedsætter 

deres affaldsmængder. 

Motivation 

Alle institutioner skal sortere pap og papir fra til genanvendelse, 

herudover kan der være andre fraktioner, som det er relevant at 

frasortere. 

I forbindelse med kommunesammenlægningen er mange rutiner 

ændrede. Der er derfor behov for en fornyet indsats for at få de 

kommunale institutioner til at sortere deres affald. 

Kommunerne vil i samarbejde med AVV og i dialog med udvalgte 

institutioner lave et system til institutionerne til sortering af de 

genanvendelige materialer. Det overvejes, om der skal sorteres 

andre fraktioner fra end pap og papir 

Kommunerne vil administrativt pålægge sine institutioner som et 

minimum at sortere papir og andre affaldsfraktioner fra til genbrug 

jf. de iværksatte ordninger. 

For at øge motivationen til genanvendelse vil AVV fortsat invitere 

skoleelever til rundvisning på anlæggene. 

Initiativer 

55. Fastlægge indsamlingsordninger for kommunale institutioner. 

56. Information om indsamlingsordningen gennem de kommunale 

kanaler. 

57. Introducere kampagnen ”Skidt er godt – hvis det behandles 

rigtigt!” to nye affaldsprojekter ”Den gyldne skraldespand” og 

”Årets affaldsindsats”, hvor AVV inviterer skoler og institutioner 

til at deltage. Projekterne er udformet i et samarbejde mellem 

AVV og Grøn Guide i Hjørring Kommune. 

”Den gyldne skraldespand” 

For at en skole eller institution kan modtage hædersbeviset 

”Den gyldne skraldespand”, er der en række kriterier, som 

skal være opfyldt. Der er krav om sortering af papir og pap 

til genbrug, samt krav om indsamling af farligt affald og inddragelse 

af affaldstemaer i undervisningen. 

”Årets affaldsindsats” 

Hvert år udnævner AVV ”årets affaldsindsats”. Denne pris 

består af et kontant beløb på 3.000 kr., der gives til en skole, 

klasse eller institution i Brønderslev og Hjørring kommuner, 

der på særlig vis har sat affald på dagsordenen. Deltagerne 

sender en ansøgning, hvor de beskriver deres indsats. 


4.3 Bygge- og anlægsaffald 

Mål 

Vi vil arbejde for at optimere sortering og genanvendelse af bygge- 

og anlægsaffald med henblik på at nedbringe mængden af affald, 

der skal deponeres eller forbrændes og på at reducere råstofforbruget. 

Motivation 

Specielt bygge- og anlægsaffald udgør en meget stor del af den 

samlede mængde erhvervsaffald. Der er derfor god grund til at 

forebygge tab af ressourcer, mindske miljøbelastningen og friholde 

kapacitet til deponering ved at genanvende mest muligt beton, tegl, 

asfalt og hårdt PVC. Mængderne til forbrænding kan nedbringes 

ved bedre frasortering af f.eks. pap og plastik til genanvendelse. 

Øget frasortering af rent træ fra bygge- og anlægsaffald til anvendelse 

som biobrændsel, vil erstatte fossile brændsler og dermed 

mindske CO 2 udledningen. 

Genanvendelse er vigtig, og kampagner er en af måderne at fremme 

genanvendelse på. 

Det vil være en fordel hele tiden at styrke koordineringen af tilsynsfunktion, 

byggesagsbehandling og AVVs affaldskonsulentfunktion i 

forbindelse med håndtering af bygge- og anlægsaffald. 

Skærpet kontrol af affald til deponi ved AVVs deponianlæg vil forbedre 

sorteringen heraf og dermed mindske mængden til deponering. 

Iht. affaldsdirektivet skal der genanvendes mindst 70 vægtprocent 

ikke-farlig bygge- og nedrivningsaffald i 2020. 

Initiativer 

58. Kampagner om sortering af affald på byggepladser i samarbejde 

med branchen, myndigheder, AVV og Modtagestation 

Vendsyssel. 

59. Kampagner på AVVs genbrugspladser for udvalgte affaldsfraktioner 

indenfor bygge- og anlægsaffald. 

60. Øge opmærksomheden på det miljøproblematiske stof PCB, for 

at fremme kildesorteringen. 

61. Øget opmærksomhed på bygge- og anlægsaffald der modtages 

på AVVs deponianlæg, med henblik på at mindske mængden 

til deponering. 

62. Der nedsættes en arbejdsgruppe for at øge koordineringen af 

tilsynsfunktion, byggesagsbehandling og AVVs affaldskonsulentfunktion 

indenfor bygge- og anlægsaffald. 

63. Sætte fokus på frasortering af rent træ til produktion af biobrændsler. 

Et miljøproblematisk stof 

PolyChloreret Biphenyl (PCB) er et miljøproblematisk stof, 

som kan findes i fugemassen ved vinduer på ældre huse. Det 

er derfor væsentligt, at dette bygningsmateriale håndteres 

forsvarligt under nedrivning eller renovering. 




4.4 Affald fra energi- og renseanlæg 

Mål 

Vi vil arbejde for, at råstoffer og næringsstoffer i restprodukter fra 

energianlæg og rensningsanlæg udvindes og genbruges. Her ud 

over vil vi mindske mængden af restprodukter til deponering. 

Motivation 

Forbrændingsanlæg 

I dag genanvendes slaggerne fra AVVs forbrændingsanlæg som 

bunddække og vejfyld. Inden slaggerne genanvendes, frasorteres 

metaller. 

Røgrens fra forbrændingsanlæg bliver blandet med syreholdigt 

affald og omdannet til et gipsholdigt produkt, der fyldes i gamle 

kalkgruber i Norge. 

Renseanlæg 

Hjørring Kommune har tidligere forsøgt med slambehandlingsanlæg, 

hvor næringsstofferne fra slammet skulle udvindes og nyttiggøres 

eller tørres. Projekterne er ikke lykkedes, og der er pt. ikke 

planer om en fornyet indsats på dette område. Kommunen vil imidlertid 

se positivt på nye bæredygtige initiativer evt. selv initiere 

mindre forsøgsprojekter. 

Hjørring Kommune, har den holdning at slam fra renseanlæg, så 

vidt det er muligt, skal spredes på landbrugsjord om muligt med 

energiudnyttelse først. 

Før produkterne genanvendes, skal det sikres, at genanvendelsen 

ikke strider mod andre miljøinteresser. Begge kommuner forsøger, 

hvor det er muligt at friholde kildepladser og indvindingsoplande for 

mulige forureningsrisici af hensyn til at bevare et rent grundvand. 

9 Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, nr. 818 af 21. juli 2008. 

I Brønderslev har byrådet besluttet at slam fra Brønderslev Kommune 

indtil videre ikke udspredes på landbrugsjord udfra et forsigtighedsprincip. 

Ristestof fra rensningsanlæggene brændes på forbrændingsanlægget 

Centrale varmeanlæg 

De fleste centrale varmeanlæg fyrer med naturgas, dog er der 

varmeværker i Løkken, Hjørring, Flauenskjold og på virksomheden 

Lilleheden, som fyrer med biomasse (som f.eks. træpiller eller 

afrens). I dag deponeres restprodukterne. Det vil imidlertid være 

hensigtsmæssigt, hvis restprodukterne i stedet kan genanvendes 

i jordbrugssammenhæng. Der er i 2008 kommet en ny bekendtgørelse 

9 om brug af bioaske, denne skulle gøre det lettere at få tilbageført 

bioasken. 

Initiativer 

64. Forbrændingsanlæggets slagger vil fortsat blive frasorteret 

metal samt genanvendt. 

65. Udviklingen omkring en bedre udnyttelse af slam og næringsrige 

fraktioner fra landbruget følges med det sigte at investere 

i anden behandling, der både udnytter energi og næringsindholdet, 

hvis det skønnes realistisk. 

66. Hjørring Kommunens Miljø- og Naturkontor går i dialog med de 

flisfyrede værker for at undersøge mulighederne for en tilbageførsel 

af bioaske til landbrugsjord. 


4.5 Farligt affald 

Mål 

Vi vil arbejde for at forbedre frasorteringen af farligt affald fra det 

øvrige affald til genanvendelse, forbrænding og deponering samt 

reducere mængden af farligt affald. Vi vil ligeledes sikre en miljøforsvarlig 

opbevaring, indsamling og behandling. 

Motivation 

Der er en fælleskommunal indsamlingsordning for farligt affald, 

som varetages af Modtagestation Vendsyssel. Modtagestation 

Vendsyssel skal kunne modtage alle typer farligt affald fra virksomhederne 

i Brønderslev og Hjørring Kommune, med undtagelse 

af eksplosivt affald. 

Miljøbelastningen ved bortskaffelse af farligt affald skal mindskes. 

Farligt affald kan bedst behandles rigtigt, når det er holdt adskilt 

fra andre affaldstyper. 

Virksomhederne kan erstatte miljøbelastende stoffer med mindre 

miljøbelastende stoffer. 

Vejledning og fokus på miljøforsvarlig opbevaring, indsamling og 

behandling i forbindelse med kommunernes miljøtilsyn og AVVs affaldskonsulentordning. 

Alle AVVs genbrugspladser åbnes for virksomheder. Virksomhederne 

kan derfor nemt bortskaffe en mindre mængde farligt affald 

miljømæssigt forsvarligt. 

Initiativer 

67. Der sættes fokus på vejledning om håndtering af farligt affald 

og opbevaring heraf. 

68. Informere om og optimere den eksisterende fælleskommunale 

indsamlingsordning for farligt affald ved Modtagestation 

Vendsyssel. 

69. Undersøge muligheden for at etablere en ordning for farligt affald 

specielt tilpasset til virksomheder med mindre mængder 

farligt affald. 

70. Motivere virksomhederne til at erstatte miljøbelastende stoffer 

med mindre miljøbelastende stoffer. 

71. Kampagner om farligt affald for bestemte brancher sammen 

med branchen, kommuner og Modtagestation Vendsyssel. 

72. tilsynstema i Hjørring Kommune om miljømæssig korrekt tømning 

af sandfang og olieog benzinudskillere. 




4.6 Overskudsjord 

Mål 

Vi vil arbejde for, at overskudsjord så vidt muligt genanvendes på 

matriklen, dog med hensyntagen til grundvand, menneskers sundhed 

og miljøet i øvrigt. Endvidere skal det undgås, at forurenet og 

lettere forurenet jord spredes til andre lokaliteter. 

Motivation 

I dag er der bl.a. mulighed for at bortskaffe rent overskudsjord på 

AVVs Miljøanlæg: Rønnovsdal og Stadevej, mens forurenet jord 

bl.a. kan bortskaffes til AVVs Miljøanlæg: Rønnovsdal og trynbakke. 

Samfundsmæssigt og økonomisk er det en fordel at genanvende 

overskudsjord under miljømæssige forsvarlige forhold, da 

man således sparer på ressourcerne og undgår deponering eller 

behandling af jorden. 

Al opgravning og flytning af jord fra forurenede grunde, grunde, der 

er områdeklassificeret samt offentlige veje, skal anmeldes til kommunen, 

så det sikres, at forurenet jord ikke spredes på uforurenede 

arealer. 

Visse områder er undtaget fra områdeklassificering med regulativ, 

hvorved jorden fra disse ejendomme vurderes uforurenet og har fri 

anvendelse. 

Det forventes, at Miljøstyrelsen tilføjer et nyt kriterium til definitionen 

af lettere forurenet jord. Hermed vil noget af det jord, der i dag 

er kategoriseret som forurenet, overgå til kun at være lettere forurenet. 

De nye regler øger muligheden for genanvendelse af jord, 

hvilket betyder, at mindre jord deponeres. 

Initiativer 

73. Finde nye muligheder for at komme af med det rene overskudsjord, 

f.eks. via formidling til landbrugsjord 

74. Finde muligheder for miljørigtig udnyttelse af det lettere forurenede 

og forurenede overskudsjord i forbindelse med bygge- 

og anlægsprojekter 

75. Styrke samarbejdet mellem myndigheder, entreprenører og 

AVV 

76. Sikre deponering af forurenet jord 

77. Sikre, at der er kapacitet til deponering af den forurenede jord 

Overskudsjord 

Overskudsjord er al jord, der bliver i overskud ved f.eks. byggeprojekter, 

både rent jord såvel som forurenet og lettere 

forurenet jord. 

Ren jord 

I 2008 modtog AVV ca. 6.300 ton ren jord på genbrugspladserne. 


4.7 Genbrugspladser 

Mål 

Vi vil arbejde for at øge genanvendelsen af affald samt mindske 

mængden til deponering. Samtidig vil vi sikre, at genbrugspladserne 

har en beliggenhed og en høj standard, som gør, at borgerne 

og virksomheder fortsat ser pladserne som omdrejningspunktet for 

bortskaffelse af affald. 

Motivation 

Affaldssortering er en forudsætning for at kunne genanvende affald. 

Genanvendelse er højt prioriteret, fordi det sparer ressourcer 

til udvinding af nye råvarer. Vi ønsker at planlægge genanvendelse, 

så der opnås en høj klimanytte, fordi det reducerer mængden af udledt 

CO 2 . Derudover er det vigtigt, at miljøfarlige stoffer frasorteres 

affaldet, så de ikke forurener miljøet. På AVVs 16 genbrugspladser 

sorteres affaldet i 30-35 fraktioner, der alle afsættes til genanvendelse, 

forbrænding, deponering eller special behandling. 

Genbrugspladserne er omdrejningspunktet for borgerne, når de 

skal skaffe sig af med affald. Det ønsker vi også, de bliver for virksomhederne. 

Fra nationalt hold er det bestemt, at alle genbrugspladser fra 1. 

januar 2010 skal åbne for modtagelse af erhvervsaffald i art og 

mængde svarende til en husholdning. Ordningen er rettet mod alle 

virksomheder, men forventes især anvendt af håndværkere og anlægsgartnere 

samt virksomheder med små affaldsmængder. Det 

er typisk disse virksomheder, der i dag synes, det er besværligt at 

sortere affaldet korrekt eller har så små affaldsmængder, at udsortering 

i flere fraktioner ikke er praktisk muligt. 

For at benytte genbrugspladserne skal virksomhederne betale et 

obligatorisk gebyr. Gebyrets størrelse fastlægges efter landsdækkende 

regler og vil afhænge af virksomhedens branche og antal 

ansatte. Gebyret opkræves af kommunerne første gang i 2010. 

Ordningen med erhvervsaffald på genbrugspladsen vil fremover 

gøre det enkelt for virksomheder at bortskaffe deres affald korrekt. 

Vi forventer derfor, at der opnås en højere grad af udsortering af de 

små mængder erhvervsaffald. Endvidere åbner de øgede mængder 

affald på pladserne nye muligheder og perspektiver for udvikling og 

drift af genbrugspladserne. 

Initiativer 

78. Etablere tre nye genbrugspladser. Pladserne placeres i henholdsvis 

Asaa, Løkken og Bjergby. 

79. Udarbejde en informationskampagne om virksomheders brug 

af genbrugspladserne. 

80. Undersøge hvilke affaldsfraktioner, der med fordel – både 

miljømæssigt og økonomisk, kan udsorteres til genanvendelse 

(f.eks. isolering, keramik og porcelæn). 

81. åbne alle genbrugspladser for virksomheder 1. januar 2010. 

82. Vurdere om virksomhedernes adgang til genbrugspladserne 

giver anledning til at udvide åbningstiderne, øge bemandingen 

eller ændre på modtagelsen af farligt affald m.m. 

83. Udarbejde brugerundersøgelse på genbrugspladserne til belysning 

af virksomheders anvendelse af genbrugspladserne. 



KOMMUNIKAtION, FORMIDLING OG RåDGIVNING 

5. Kommunikation, formidling og rådgivning 

5.1 Strategiske overvejelser 

Mål 

Vi vil vedligeholde et højt informationsniveau og udbygge kontakten 

til brugerne via moderne kommunikationsformer som sociale 

medier (Facebook m.v.) og direkte engagement via personlig formidling 

såsom rundvisninger/events. 

Motivation 

Vi oplever generel ”oplysthed” hos borgere og virksomheder, men 

også et konstant behov for løbende information om såvel de eksisterende 

som nye tilbud og lovændringer på affaldsområdet, og 

derfor opretholdes et højt informationsniveau. 

I takt med, at brugerne i almindelighed bliver mere fortrolige med 

nye formidlingsformer, ønsker vi i større udstrækning at udnytte 

moderne kommunikationskanaler til at informere om affaldshåndtering 

og miljørigtig adfærd. 

Personlig formidling giver desuden mulighed for at målrette information 

om konkrete tilbud og ordninger. Derfor er det fortsat et 

vigtigt indsatsområde. 

En grundlæggende motivation for informationsarbejdet som sådan 

er desuden at påvirke brugernes holdning til genbrug og miljø for 

at fremme miljørigtig adfærd, dvs. øge indsamlingen af affald til 

genanvendelse og forbedre kvaliteten af sorteringen. 

Initiativer 

84. Evaluering af informationsniveau, evt. justering af eksisterende 

informationstiltag som information via håndbøger/pjecer, 

hjemmeside m.v. 

85. Afsøgning af muligheder for/fordele ved at anvende sociale 

medier og mobiltelefoni i kommunikationen med borgere og 

virksomheder 

86. Styrkelse og udvikling af den personlige formidling i form af 

besøgstjeneste og andre arrangementer 

87. Informationsindsats over for virksomheder om deres øgede 

muligheder på affaldsområdet 


5.2 Borgere 

Mål 

Vi ønsker at informere om alle de muligheder, borgerne har på affaldsområdet. 

Informationen skal være så målrettet som muligt og 

ligge tæt op af borgernes generelle medievaner. Desuden ønsker 

vi at satse på den personlige formidling. 

Motivation 

Når borgerne bliver godt informeret, øges renheden i sorteringerne 

– derfor skal informationsniveauet opretholdes. Det er vigtigt, at 

informationen foregår via de kanaler, borgerne kender og i forvejen 

benytter i deres dagligdag (medier, internet m.v.). 

Mange års erfaring med formidling til børn og voksne i form af 

rundvisninger og events viser, at budskabet om miljørigtig affaldsadfærd 

går klart ind og spreder sig ved personlig formidling. Det ser 

vi på den konstant høje søgning til åbne arrangementer for borgere 

og de mange positive tilkendegivelser, vi modtager i den forbindelse. 

Denne type arrangementer giver desuden anledning til medieomtale 

og dermed fokus på genbrug og miljø i massemedierne. 

De digitale muligheder giver nye og andre muligheder for information 

og servicering af borgerne. Dem vil vi undersøge og udbygge, 

især hvad angår de digitale selvbetjeningsløsninger. 


Initiativer 

88. Kvalitetssikring af faste kommunikationskanaler som f.eks. affaldshåndbog 

og hjemmeside 

89. Fremme besøgsaktiviteterne på AVVs affaldsbehandlingsanlæg 

ved at udbygge kontakten til skoler, firmaforeninger og 

andre 

90. Afprøvning af Facebook, You tube og lignende til løbende information 

af borgerne 

91. Forsøg med anvendelse af mobiltelefoni til varsling af f.eks. 

afhentning af storskrald. 



5.3 Virksomheder 

Mål 

Virksomhederne skal kende deres muligheder på affaldsområdet og 

blive fortrolige med de nye/kommende regler omkring virksomheders 

adgang til genbrugspladserne. Virksomhederne skal desuden 

føle et tilhørsforhold til den lokale affaldsbehandling for at sikre 

lokal udnyttelse af ressourcerne og skabelse af nye arbejdspladser. 

Motivation 

Forventningen er, at virksomhedernes øgede muligheder for at aflevere 

affald til genanvendelse vil højne mængderne af genanvendeligt 

affald, til gavn for miljøet. Informationsindsatsen er et vigtigt 

redskab til at udbrede kendskabet til de nye ordninger. Vi ønsker at 

kommunikere med virksomhederne via kanaler, der passer til deres 

dagligdag og drift. Desuden vil vi gerne styrke relationen til virksomhederne, 

så de føler, at de ”får noget for pengene”. 

Initiativer 

92. Iværksætte informationskampagne over for virksomheder i 

forbindelse med åbning af alle genbrugspladser for erhvervsaffald 

93. Afdække virksomheders behov for online-tjenester og digital 

information i forbindelse med affaldshåndtering 

94. Invitere virksomheder til rundvisninger og fyraftensmøder på 

selve affaldsbehandlingsanlæggene 

95. Øge virksomheders kendskab til AVVs konsulenter og kommunernes 

miljømedarbejdere 


6. Anlæg til affaldsbehandling 

6.1 Genanvendelsesanlæg 

Mål 

Vi vil arbejde for, at områdets genanvendelsesanlæg prioriterer 

genanvendelse af kvalitet, dvs. at der opnås den højeste klimanytte 

ved de materialer, der genanvendes. 

Genanvendelsesanlæggene udgøres af en blanding af kommunalt 

ejede (AVV) og privat ejede anlæg. 

Hvor det er muligt, skal vi understøtte anlæggelse af nye genanvendelsesanlæg 

og genanvendelse af nye fraktioner. 

Motivation 

I dag er der i Brønderslev og Hjørring kommuner følgende genbrugsanlæg: 

• AVVs genbrugscenter til papir, pap og flasker m.v. 

• Kompostanlæg i såvel offentligt som privat regi 

• Sortering på miljøanlæggene til genanvendelse 

• Større stationære knuseanlæg i privat regi 

• Mindre mobile knuseanlæg, som lejlighedsvis opererer i området 

• Privat sorteringsanlæg for affald 

ANLæG tIL AFFALDSBEHANDLING 

Den nye affaldslovgivning har som et af sine formål at øge liberaliseringen 

af affaldshåndteringen. Der er også ændret på kommunernes 

ret og pligt til at anvise, hvilken behandling en affaldsfraktion 

skal have og på, hvor ansvaret for den korrekte sortering ligger. 

Der ligger derfor en stor opgave for de kommunale sagsbehandlere 

i at føre tilsyn med, at affaldet også sorteres til genanvendelse 

fremover. 

Fremover skal indsamling og behandling af affald til genanvendelse 

fra erhverv løses i privat regi. De offentligt ejede anlæg, som i 

øjeblikket modtager erhvervsaffald, må dog fortsat behandle erhvervsaffald 

på samme niveau, som de gør i dag. 

Initiativer 

96. Der skal foregå et tæt samarbejde mellem de to kommuners 

sagsbehandlere og affaldskonsulenterne fra AVV, så den nye 

lovgivning bliver implementeret uden omfanget af genbrug reduceres. 

97. De offentlige anlæg skal tilpasses den nye affaldslovgivning. 



6.2 Forbrændingsanlæg 

Mål 

Vi vil arbejde for, at alt brændbart affald kan forbrændes lokalt med 

fuld energiudnyttelse ved at sikre den nødvendige forbrændingskapacitet 

og et større afsætningsgrundlag for affaldsvarme. 

Udledning af CO 2 skal reduceres ved anvendelse af lokalt producerede 

biobrændsler som erstatning for afbrændingen af fossile 

brændsler i tilfælde af, at forbrændingsanlægget i perioder har 

overskydende kapacitet. 

Såfremt det ud fra klima-, miljø- og beskæftigelsesmæssige betragtninger 

giver positive effekter, skal vi kunne tilbyde at bortskaffe 

brændbart affald fra producenter udenfor lokalområdet i 

tilfælde af, at der er reservekapacitet på forbrændingsanlægget. 

Motivation 

Affaldsmængderne er steget med den økonomiske vækst i samfundet. 

Dette gør sig også gældende for mængden af affald til forbrænding. 

Den seneste tids afmatning i samfundet har også kunnet 

ses på faldende affaldsmængder. Set over en 20-årig periode 

forventer Miljøstyrelsen, at mængden af brændbart affald vil stige 

med i gennemsnit 1,6 % om året. 

For at give et bidrag til fortrængning af fossile brændsler arbejdes 

der fra nationalt hold på at ændre afgiftsreglerne således, at biobrændsler 

kan tilføres forbrændingsanlæg. Samtidig ønsker kraftværkerne 

at få tilladelse til at afbrænde de ”nemmere” dele af det 

brændbare affald. 

Revision af EU’s affaldsrammedirektiv betyder, at forbrænding med 

energiudnyttelse bliver benævnt ”nyttiggørelse”, og affald bliver 

derved i højere grad en vare, der inden for visse rammer kan handles 

over grænserne. Der åbnes således op for muligheden for eksport 

og import af brændbart erhvervsaffald. 

AVVs forbrændingsanlæg består af 2 ovne, der kan klare henholdsvis 

3 tons og 7 tons affald i timen. Dette giver en årlig kapacitet på 

80.000 tons affald, hvilket nogenlunde svarer til affaldsmængden 

indenfor de næste par år. Den ældste ovn er bygget i 1986 og har 

meget høje vedligholdelsesudgifter. 

AVV har søgt Energistyrelsen om at erstatte den ældste ovn med en 

ny ovnlinie og samtidig udvide anlæggets samlede affaldskapacitet. 

Energistyrelsen har i juli 2010 meddelt, at anlægget kan renoveres 

inden for den eksisterende kapacitet, men at affaldskapaciteten 

ikke må udbygges indenfor de næste 5-8 år. En mulighed er derfor, 

at bygge en ny ovn på 10 ton i timen til erstatning at de to nuværende 

ovne; lukke den ældste ovn og ombygge den anden ovn til 

biobrændsler. Denne mulighed forventes drøftet i bestyrelsen og 

kommunerne i efteråret 2010. 

Affaldsvarmen afsættes i dag til Hjørring og Lørslev varmeforsyninger. 

Varmemarkedet udvides i løbet af 2010 med en varmeledning til 

Hirtshals. Som følge af manglende afsætning om sommeren har der 

været behov for at køle mellem 2 og 7 % af varmen. Med udvidelse 

af varmemarkedet til Hirtshals er der ikke længere behov for køling. 


Der er i det regionale kommunale samarbejde bestræbelser på at få 

en bedre udnyttelse af energien fra affaldsforbrændingen, således 

at størrelserne af varmemarkeder og affaldsmarkeder passer sammen. 

Initiativer 

98. AVVs forbrændingsanlægs to ovne erstattes eventuelt med 

en ny ovn. Samtidig nedlægges den ældste ovn og den anden 

ovn ombygges til biobrændsler. 

99. Varmemarkedet skal udvides, hvorved affaldsvarme fortrænger 

afbrænding af naturgas, hvilket vil nedsætte udslippet af 

CO 2 . 

100. Afbrænding af lokalt producerede biobrændsler som trærødder, 

grenaffald, halm mm., såfremt der er ledig forbrændingskapacitet. 

101. Såfremt der er ledig kapacitet, skal vi tilbyde at brænde særlige 

affaldsfraktioner fra affaldsproducenter udenfor lokalområdet. 

102. Etablering af varmeledning til Hirtshals. 


103. Undersøge muligheden for udvidelse af varmemarked med affaldsvarme 

til bl.a. Sindal og Vrå, som en del af de kommende 

varmeplaner. 

104. Gennemføre benchmarking sammen med de øvrige forbrændingsanlæg 

i Danmark. 


Reno-Nords forbrændingsanlæg har to ovne. Den ene ovn fungerer 

udelukkende som reserve for den nye ovn, der blev taget i brug i 

2005. Den nye ovn kan brænde 20 tons affald i timen. Dette giver 

en årlig kapacitet på 175.000 tons affald. 

Reno-Nord har søgt Energistyrelsen om tilladelse til at udvide affaldskapaciteten 

med 50.000 ton og alternativt 75.000 ton, hvis der 

kan godkendes køling i sommerperioderne. Reno-Nords ansøgning 

handlede om at tage den gamle ovn, reserveovnen, i brug samtidig 

med drift af den nye ovn. Reno-Nord fik ligesom en række andre 

forbrændingsanlæg i Danmark afslag på ansøgningen til Energistyrelsen. 



6.3 Deponeringsanlæg 

Mål 

Vi ønsker at nedbringe affaldsmængderne til deponering. Samtidig 

er det meget vigtigt fortsat at sikre den nødvendige deponeringskapacitet 

til de affaldsmængder, der hverken kan genanvendes eller 

forbrændes. Endvidere vil vi sikre, at vores deponeringsanlæg 

følger med tiden og imødekommer de krav og udfordringer, som 

fremtiden byder på. 

Motivation 

AVV råder over tre deponeringsanlæg, hvoraf de to betragtes som 

kontrollerede lossepladser og den tredje som fyldplads. Da aktiviteterne 

på deponeringsanlæggenes arealer også omfatter andet 

end egentlig deponering, benævnes de miljøanlæg – hhv. Rønnovsdal, 

trynbakke og Stadevej. 

Vi har for alle tre anlæg modtaget overgangsplaner fra Nordjyllands 

Amt, med godkendelse til fortsat drift efter 2009. 

Der deponeres ca. 6.500 ton affald hvert år på de tre anlæg. Derudover 

har anlæggene aktiviteter som mellemlager af brændbare 

og genanvendelige materialer, slaggesortering samt kompostering 

af have- og grenaffald. 

De tre deponier har tilsammen en kapacitet på ca. 380.000 m 3 . Med 

de mængder, der deponeres i dag, rækker det til ca. 10 år for Stadevej. 

Rønnovsdal og trynbakke har begge en restkapacitet, der 

svarer til en levetid på godt 20 år. 

Med den nye deponeringsbekendtgørelses ikrafttræden opdeles 

deponeringsaffald i fire kategorier: i farligt affald, inert affald, 

mineralsk affald og blandet affald. AVV kan grundet de skærpede 

indretningskrav i den nye bekendtgørelse kun modtage inert affald. 

AVV har derfor ansøgt om tilladelse til etablering af to nye etaper 

for henholdsvis blandet affald og forurenet jord på trynbakke. 

For at sikre areal til fremtidige aktiviteter på miljøanlæg Rønnovsdal 

vil vi arbejde for at erhverve et tilstødende areal nordøst for 

anlægget. 

10 Bekendtgørelse om deponeringsanlæg, nr. 252 af 31. marts 2009. 

Deponering af affald er den affaldsbehandling, der har lavest prioritet 

i affaldshierarkiet, og dermed skal deponeringen reduceres 

mest muligt. I den landspolitiske affaldsstrategi er fastsat en målsætning 

på maksimalt 6 % deponering i 2012. Dette krav lever vi 

allerede op til nu, idet vi i 2008 skønsmæssigt deponerede 3 % af 

den samlede affaldsmængde. Vi skal dog fortsat løbende foretage 

vurderinger af, om de modtagne affaldstyper kan nyttiggøres i stedet 

for at blive deponeret. Hvis det er muligt at finde alternative 

håndterings-metoder til affaldet, f.eks. genanvendelse eller energiudnyttelse, 

kan dette være et miljømæssigt attraktivt alternativ. 

Initiativer 

105. tilpasse driften til de nye regler for deponering 10 . 

106. For at fremtidssikre vores miljøanlæg og sikre, at kapaciteten 

ikke opfyldes for hurtigt, skal alle læs til deponering følges af 

en deklaration samt kontrolleres inden aflæsningen. Læs, der 

ikke er korrekt sorteret, afvises eller sorteres på et indrettet 

sorteringsareal. 

107. Sikre slutdeponering af forurenet jord samt blandet affald ved 

udvidelse af miljøanlæg trynbakke. 

108. Vi vil aktivt søge at understøtte udviklingen af nye behandlingsteknologier, 

der kan mindske mængden af affald, der 

deponeres. 

109. For at sikre kapaciteten fremover på miljøanlæg Rønnovsdal 

vil vi arbejde for at udvide anlægget ved at erhverve et tilstødende 

stykke jord. 

110. Deltage i relevante benchmarking projekter. 

111. Samarbejde med andre deponeringsanlæg i regionen med det 

formål at optimere driften samt sikre kapacitet til alle affaldstyper. 


Reno-Nords deponianlæg i Rærup har godkendelse til deponering 

af affaldsklasserne blandet affald, mineralsk affald (herunder asbest), 

inert affald og farligt affald, samt tungmetalforurenet jord. 

P.t. anslås restkapaciteten at være ca. 1,9 mio. m3, svarende til 

at interessentkommunerne er sikret deponeringskapacitet til alle 

former for deponeringsegnet affald (affaldsklasser) frem til ca. år 

2060 inden for det nuværende lokalplanlagte område. Der er forventede 

restlevetider for eksisterende enheder: 

– enhed for blandet affald til ca. 2017 

– enhed for farligt affald til ca. 2011 

– enhed for mineralsk affald til 2014 

– enhed for tungmetalforurenet jord til 2015 

– enhed for inert affald – kapacitet på 17.500 m 3 ikke anvendt p.t. 

Enhederne er anlagt i 2007, og taget i anvendelse primo 2008. I takt 

med at deponienheder fyldes op og nedlukkes, anlægges nye etaper, 

sådan at der til enhver tid er deponeringskapacitet til rådighed 

for interessentkommunerne. 


6.4 Anlæg for farligt affald 

Mål 

Vi vil arbejde for at forbedre frasortering af farligt affald fra det 

øvrige affald. Vi ønsker, at vores anlæg Modtagestation Vendsyssel 

I/S følger med tiden og imødekommer de krav og udfordringer, 

som fremtiden vil byde på. 

Motivation 

Farligt affald er en stor synder set i forhold til skader på mennesker 

og miljø. Det fælleskommunale selskab Modtagestation Vendsyssel 

har i snart 20 år indsamlet og håndteret farligt affald fra nordjyske 

virksomheder samt fra genbrugspladserne. årligt behandles 

ca. 14.000 tons farligt affald. 

Modtagestation Vendsyssel modtager i dag affald fra Brønderslev, 

Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner samt visse typer farligt 

affald fra Nordjylland og kommuner udenfor. 

Den nye organisering af affaldssektoren betyder, at virksomheder 

fra 1. januar 2010 kan aflevere op til 200 kg farligt affald pr. år 

indenfor det obligatoriske gebyr, som opkræves af kommunerne. 


Initiativer 

112. tilbyde løsninger for virksomheder med små og sammensatte 

affaldsmængder. 

113. Udsende information til virksomhederne om deres mulighed 

for at aflevere farligt affald på genbrugspladserne. Oplyse om 

mængder, dokumentation m.m. 

114. Undersøge muligheden for at udvikle og etablere lokale behandlingsteknologier 

for farligt affald. 


tIDSPLAN FOR INItIAtIVER 

7. Tidsplan for initiativer 

Husholdningsaffald 2010 2011 2012 

3.1 Papir og genanvendelige emballager 


1. Nye fraktioner på genbrugspladserne for klart og farvet plastfolie. 

2. Indsamlingsordningerne evalueres og vurderes også ved etagebyggeri og institutioner. 

3. Vedvarende information om indsamlingsordningerne for emballageaffald. 

4. Eksisterende og fremtidige ordninger og genanvendelse undersøges for at få størst mulig klimanytte. 

5. Vurdere Hjørring Kommunes indsamlingsordning for papir. 


6. Nye fraktioner på genbrugspladserne for klart og farvet plastfolie. 

7. Papirindsamlingsordning ved husstandene. 

8. Papirindsamling ved etageboliger og institutioner. 

9. Vedvarende information om indsamlingsordningerne for emballageaffald. 

10. Eksisterende og fremtidige ordninger undersøges for at få størst mulig klimanytte. 

3.2 Dagrenovation 


11. Informationskampagne for genanvendelse. Øget fokus på hjemmekompostering. 

12. Undersøge løsninger for genanvendelse i etagebyggeri og andre boformer. 


13. Øge fleksibiliteten for afhentningsfrekvens ved næste licitation for dagrenovation. 

14. Indbygge kvalitetsmål for dagrenovation ved næste licitation. 

15. Husstandsindsamling af papir og kampagner for hjemmekompostering. 

16. Kampagne for hjemmekompostering med praktiske tiltag. 

17. Større valgfrihed for tømningsfrekvenser ved sommerhuse. 

18. Miljøvurdering af affaldsløsninger i sommerhusområdet. Brugerundersøgelse af sommerhusfolkets 

brug af genbrugspladserne. 

19. Undersøge løsninger for genanvendelse og betaling ved etagebyggeri og andre boformer. 

3.3 Storaffald 

20. Det undersøges, hvilke fraktioner storskrald, der yderligere kan genanvendes, og om det har en 

miljømæssig positiv effekt. 

21. Der etableres genbrugspladser i henholdsvis Asaa, Løkken og Bjergby. 

22. Serviceeftersyn på alle genbrugspladser. 

23. Der søges om at afbrænde imprægneret træ lokalt. 

24. Løbende udvikle og optimere ordningerne for storskrald. 

25. Vi vil i dialog med boligselskaber og andre repræsentanter for etagebyggeri for i samarbejde at 

videreudvikle affaldsløsningerne, så de passer målgruppen bedst. 



Husholdningsaffald 2010 2011 2012 

3.4 Haveaffald 

26. Øge decentral kompostering bl.a. via salg af kompostbeholdere. 

27. Overveje at tilbyde borgere, grundejerforeninger og boligselskaber flisning af haveaffald. 

28. Overveje at etablere gren- og kompostpladser ved boligselskaber. 

29. Vurdere miljø- og klimaeffekten af de forskellige behandlingsmetoder af haveaffald. 

30. Fortsat kompostere haveaffald og udlevere komposten til borgere. 

31. Undersøge muligheden for at afsætte haveaffald som strøelse til kvægstalde. 

32. Afsætte mere haveaffald til jordforbedring på landbrugsjord. 

33. Udvikle metoder og etablere anlæg til produktion af biomasse. 



34. Fortsat informere for at sikre, at de nuværende ordninger er kendte og anvendes. 

35. Udbrede kendskabet til bortskaffelsesmuligheder for småt elektronikaffald, elsparepærer m.v. 

36. Vurdere Hjørring Kommunes miljøkasseordning. 


37. Fortsat informere og motivere for, at det farlige affald indsamles, samt sikre kendskab til bortskaffelsesmuligheder 

for småt elektronikaffald og elsparepærer m.v. 

38. I dialog med forskellige brugergrupper etableres ordninger, som passer de pågældende grupper bedst 

muligt. 

39. Vurdere, om det er hensigtsmæssigt at afvikle farvehandlerordningen og batterispande. 

3.6 Henkastet affald 


40. Deltage i landsdækkende netværker. 

41. Informationskampagner for at øge bevidstheden om konsekvenserne af at smide affaldet i naturen. 

42. Kommunen vil understøtte lokale initiativer for renholdelse af naturen. 

43. Motivation, information og tekniske løsninger skal afhjælpe problemer med henkastet affald. 


44. Deltage i landsdækkende netværker. 

45. Kommunen vil understøtte lokale initiativer for renholdelse af naturen. 

46. Opfordre virksomheder, der genererer affald, der smides i naturen til at påtage sig et ansvar for oprydningen. 

47. Kommunen vil understøtte skoleelever der påtager sig en strandrensningsdag. 

48. Indsats mod affald smidt på rastepladser. 

49. Opsøgende indsats overfor smidt affald ved personlig henvendelse m.v. 

50. Motivation, information og tekniske løsninger skal afhjælpe problemer med henkastet affald. 

51. Evaluering og eventuel effektivisering af kommunens indsats for oprydning i det offentlige rum. 





Erhvervsaffald 2010 2011 2012 

4.1 Handsels-, kontor- og industriaffald 

52. Målrettet indsats, der på enkle måder viser sortering og genanvendelse af affald fra produktion og 

drift af virksomheder. 

53. tilbyde brancheorienterede løsninger. 

54. Opgradere og udvikle genbrugspladserne, så de følger med de nye krav, der stilles både fra myndigheder 

og brugere. 

4.2 Institutionsaffald 

55. Fastlægge indsamlingsordninger for offentlige institutioner. 

56. Information om indsamlingsordningen gennem de kommunale kanaler. 

57. Introducere to nye affaldsprojekter til skoler og institutioner. Det er ”Den gyldne skraldespand” og 

”Årets affaldsindsats”. Et samarbejde mellem AVV og Hjørrings grønne guide. 

4.3 Bygge- og anlægsaffald 

58. Kampagner om sortering af affald på byggepladser i samarbejde med branchen, myndigheder, AVV og 

Modtagestation Vendsyssel. 

59. Kampagner på AVVs genbrugspladser for udvalgte affaldsfraktioner indenfor bygge- og anlægsaffald. 

60. Øge opmærksomheden på det miljøproblematiske stof PCB, for at fremme kildesorteringen. 

61. Øget opmærksomhed på bygge- og anlægsaffald, der modtages på AVVs deponianlæg, med henblik på 

at mindske mængden til deponering. 

62. Der nedsættes en arbejdsgruppe for at øge koordineringen af tilsynsfunktion, byggesagsbehandling og 

AVVs affaldskonsulentfunktion indenfor bygge- og anlægsaffald. 

63. Sætte fokus på frasortering af rent træ til produktion af biobrændsler. 

4.4 Affald fra energi- og renseanlæg 

64. Forbrændingsanlæggets slagger vil fortsat blive genanvendt. 

65. Udviklingen omkring en bedre udnyttelse af fraktioner fra landbruget følges. 

66. Hjørring Kommunens miljø- og naturkontor går i dialog med de flisfyrede værker for at undersøge 

tilbageførsel af bioaske til landbrugsjord. 


67. Vejledning om håndtering af farligt affald og opbevaring heraf. 

68. Informere om og optimere den eksisterende fælleskommunale indsamlingsordning for farligt affald ved 

Modtagestation Vendsyssel. 

69. Undersøge muligheden for at etablere en ordning for farligt affald til virksomheder med mindre mængder 

farligt affald. 

70. Motivere virksomhederne til at erstatte miljøbelastende stoffer med mindre miljøbelastende stoffer. 

71. Kampagner om farligt affald for bestemte brancher sammen med branchen, kommuner og Modtagestation 

Vendsyssel. 

72. tilsynstema i Hjørring Kommune om miljømæssig korrekt tømning af sandfang og olieog benzinudskillere. 

4.6 Overskudsjord 

73. Finde nye muligheder for at komme af med det rene overskudsjord, f.eks. via formidling til landbrugsjord. 

74. Finde muligheder for miljørigtig udnyttelse af det lettere forurenede og forurenede overskudsjord i 

forbindelse med bygge- og anlægsprojekter. 

75. Styrke samarbejde mellem myndigheder, entreprenører og AVV. 

76. Sikre deponering af forurenet jord. 

77. Sikre, at der er kapacitet til deponering af den forurenede jord. 



Erhvervsaffald 2010 2011 2012 

4.7 Genbrugspladser 

78. Etablere tre nye genbrugspladser i henholdsvis Asaa, Løkken og Bjergby. 

79. Udarbejde en informationskampagne om virksomheders brug af genbrugspladserne. 

80. Undersøge, hvilke affaldsfraktioner, der med fordel – både miljømæssigt og økonomisk, kan udsorteres 

til genanvendelse. 

81. åbne alle genbrugspladser for virksomheder 1. januar 2010. 

82. Vurdere, om virksomhedernes adgang til genbrugspladserne giver anledning til at udvide åbningstiderne. 

83. Udarbejde brugerundersøgelse på genbrugspladserne. 

Kommunikation, formidling og rådgivning 

5.1 Strategiske overvejelser 

84. Evaluering af informationsniveau, evt. justering af eksisterende informationstiltag. 

85. Afsøgning af muligheder for/fordele ved at anvende sociale medier og mobiltelefoni i kommunikationen. 

86. Styrkelse og udvikling af den personlige formidling i form af besøgstjeneste og andre arrangementer. 

87. Informationsindsats over for virksomheder om deres øgede muligheder på affaldsområdet. 

5.2 Borgere 

88. Kvalitetssikring af faste kommunikationskanaler som f.eks. affaldshåndbog og hjemmeside. 

89. Fremme besøgsaktiviteterne på AVVs affaldsbehandlingsanlæg ved at udbygge kontakten til skoler, 

firmaforeninger og andre. 

90. Afprøvning af Facebook, You tube og lignende til løbende information af borgerne. 

91. Forsøg med anvendelse af mobiltelefoni til varsling af f.eks. afhentning af storskrald. 

5.3 Virksomheder 

92. Iværksætte informationskampagne over for virksomheder i forbindelse med åbning af alle genbrugspladser 

for erhvervsaffald. 

93. Afdække virksomheders behov for online-tjenester og digital information i forbindelse med affaldshåndtering. 

94. Invitere virksomheder til rundvisninger og fyraftensmøder på selve affaldsbehandlingsanlæggene. 

95. Øge virksomheders kendskab til AVVs konsulenter og kommunernes miljømedarbejdere. 

2010 2011 2012 



Anlæg til affaldsbehandling 2010 2011 2012 

6.1 Genanvendelsesanlæg 

96. Der skal foregå et tæt samarbejde mellem de to kommuners sagsbehandlere og affaldskonsulenterne 

fra AVV, så den nye lovgivning bliver implementeret uden omfanget af genbrug reduceres. 

97. De offentlige anlæg skal tilpasses den nye affaldslovgivning. 

6.2 Forbrændingsanlæg 

98. AVVs forbrændingsanlægs to ovne erstattes eventuelt med en ny ovn. Samtidig nedlægges den ældste 

ovn og den anden ombygges til biobrændsler. 

99. Varmemarkedet skal udvides, hvorved affaldsvarme fortrænger afbrænding af naturgas, hvilket vil 

nedsætte udslippet af CO 2 . 

100. Afbrænding af lokalt producerede biobrændsler som trærødder, grenaffald, halm mm., såfremt der er 

ledig forbrændingskapacitet. 

101. Såfremt der er ledig kapacitet, skal vi tilbyde at brænde særlige affaldsfraktioner fra affaldsproducenter 

udenfor lokalområdet. 

102. Etablering af varmeledning til Hirtshals. 

103. Undersøge muligheden for udvidelse af varmemarked med affaldsvarme til bl.a. Sindal og Vrå. 

104. Gennemføre benchmarking sammen med de øvrige forbrændingsanlæg i Danmark. 

6.3 Deponeringsanlæg 

105. tilpasse driften til de nye regler for deponering 

106. Alle læs til deponering følges af en deklaration samt kontrolleres inden aflæsningen. 

107. Sikre slutdeponering af forurenet jord samt blandet affald ved udvidelse af miljøanlæg trynbakke. 

108. Vi vil aktivt søge at understøtte udviklingen af nye behandlingsteknologier, der kan mindske mængden 

af affald, der deponeres. 

109. For at sikre kapaciteten fremover på miljøanlæg Rønnovsdal vil vi arbejde for at udvide anlægget ved 

at erhverve et tilstødende stykke jord. 

110. Deltage i relevante benchmarking-projekter. 

111. Samarbejde med andre deponeringsanlæg i regionen med det formål at optimere driften samt sikre 

kapacitet til alle affaldstyper. 

6.4 Anlæg for farligt affald 

112. tilbyde løsninger for virksomheder med små og sammensatte affaldsmængder. 

113. Udsende information til virksomhederne om deres mulighed for at aflevere farligt affald på genbrugspladserne. 

114. Undersøge muligheden for at udvikle og etablere lokale behandlingsteknologier for farligt affald. 


ØKONOMI-, PROGNOSE OG KAPACItEt 

8. Økonomi, prognose og kapacitet 

8.1 Økonomi og gebyrer 

Mål 

Det er et mål, at borgerne får mest mulig service og miljø ud af 

de penge, de betaler for affaldshåndtering. Vi vil udnytte mulighederne 

for at få sammenhæng imellem det, den enkelte betaler, og 

det brug man har af affaldssystemet. 

Vi vil, i det omfang, det kan lade sig gøre, både praktisk og økonomisk 

differentiere betalingen i forhold til forskellige brugergrupper. 

Motivation 

Økonomien på affaldsområdet skal hvile i sig selv. Som noget nyt 

skal kommunerne opkræve et beløb fra affaldskunderne til dækning 

af statens udgifter til centrale affaldsinitiativer som f.eks. 

regulativ-udarbejdelse og affaldsregistrering. 

For borgere er gebyrerne opdelt i et fast beløb til genbrug og storaffald, 

samt et variabelt gebyr for dagrenovation, som afhænger af 

hvor stort et affaldsvolumen, man er tilmeldt med. 

Opkrævningen sker pr. boligenhed, dvs. at såvel beboede som ubeboede 

boliger betaler genbrugsgebyr. 

Sommerhusejere er tilmeldt med samme genbrugs- og storaffaldsgebyr 

som almindelige husstande. 

Betalingen for genbrug og storaffald omfatter: 

• Genbrugspladser 

• Papir- og flaskebobler 

• Storaffaldsindsamling 

• Indsamling af farligt affald via de røde miljøkasser 

• Andre ordninger for aflevering af farligt affald 

• Information og administration 

Betaling for dagrenovation omfatter: 

• Ugentlig afhentning af affald 

• Information og administration 

Alle beboede boliger skal være tilmeldt dagrenovationsindsamling. 

Sommerhusejere kan være tilmeldt med enten 26 ugers tømning 

eller 52 ugers tømning. Sommerhusejerne betaler samlet for muligheden 

for at aflevere dagrenovation på nogle udvalgte genbrugspladser. 

Denne udgift lægges oven i sommerhusgebyret. 

I den kommende planperiode lægger Miljøstyrelsen op til en ændring 

af gebyrfastsættelsen, således at det såkaldte samlegebyr 

afskaffes. Alle husholdninger inkl. sommerhuse og kolonihaver skal 

betale gebyr til planlægning og administration af ordningerne for 

husholdningsaffald. Efter forslaget til ny affaldsbekendtgørelse 

skal omkostningen for alle ordninger fremgå særskilt. Gebyrerne 

kan være gennemsnitværdier for alle husholdninger, men der åbnes 

op for en fordeling af omkostningerne på forskellige typer af 

husholdninger. Omkostningerne for de forskellige ordninger skal 

bogføres særskilt og skal kunne dokumenteres, men må gerne opkræves 

samlet. 

Virksomheder får adgang til genbrugspladserne. Af de samlede 

udgifter til genbrugspladserne skal virksomhederne betale 15 %, 


indtil en brugerundersøgelse evt. fastsætter en anden fordeling. 

Affaldsbekendtgørelsen inddeler virksomhederne i, hvilke virksomheder 

der skal betale, og hvor meget de forholdsvis skal betale. 

Herudover skal virksomhederne også betale et administrations- og 

planlægningsgebyr til kommunen, som dækker kommunens udgifter 

til administration og planlægning. 

Initiativer 

Genbrug 

• Hvis Hjørring Kommune beslutter at gennemføre husstandsindsamling 

af papiraffald, skal der indkøbes plastcontainere til 

indsamling af dette. Indkøbet skal finansieres via genbrugsbetalingen, 

og forventes at beløbe sig til ca. 4 mio. kr. 

• I forbindelse med udbygning af forbrændingsanlægget og for 

at forbedre de trafikale forhold omkring genbrugspladsen på 

Mandø vej flyttes genbrugspladsen. Det er anslået til at koste 

5 mio. kr. 

• Der planlægges tre nye genbrugspladser til en pris af i alt 12 

mio. kr. 

• De eksisterende genbrugspladser skal udvides og opgraderes, 

så der bliver bedre plads til de mange flere affaldsfraktioner, 

som er kommet til siden pladsernes etablering. Derudover er der 

behov for mere plads, når erhverv får adgang til pladserne. Der 

er foreløbigt afsat 9 mio. kr. til dette. 



• Forbrændingsanlæggets 2 ovne erstattes eventuelt med en ny 

ovn. Samtidig nedlægges den ældste ovn og den anden ovn ombygges 

til biobrændsler. Det samlede anlægsprojekt forventes at 

koste ca. 440 mio. kr. Omkostninger til drift af anlægget dækkes 

ind ved salg af el og varme samt affaldskundernes betaling for aflevering 

af affald. Det forventes ikke, at affaldskundernes udgift 

stiger som følge af anlæggets udbygning og ændring. 

• Udvidelse af varmemarkedet med etablering af varmeledning 

til Hirtshals til 50 mio. kr. Ledningen skal betales af Hirtshals 

varmeselskab, men lånefinansieres af AVV. 

Deponier 

• De nye krav til deponierne betyder, at der skal anlægges nye 

etaper til udvidelse af deponierne. Der er i perioden afsat 11 

mio. kr. til dette. 


I takt med at enhederne på Reno-Nords deponi fyldes op og nedlukkes, 

anlægges nye etaper, sådan at der til enhver tid er deponeringskapacitet 

til rådighed for interessentkommunerne. 



8.2 Prognose for affaldsmængder 

Affaldsmængderne har indtil for godt et års tid siden været stigende 

gennem den økonomiske højkonjunktur. Gennem mange år har der 

været store stigninger på nogle affaldstyper med op til 5-7 % om 

året. Det gælder bl.a. bygge- og anlægsaffald, elektronikaffald og 

storaffald, der afleveres på genbrugspladserne. 

Med den økonomiske nedtur skete der en opbremsning i stigningen 

i affaldsmængderne og for nogle affaldstyper ligefrem et fald. Især 

bygge- og anlægsaffald har oplevet et markant fald på 10-15 %. 

Der er også sket et fald i mængden af brændbart affald fra virksomheder. 

Omvendt er mængden af affald, som borgerne afleverer 

på genbrugspladserne, samlet set uændret fra 2008 til 2009. På 

genbrugspladserne opleves et fald i affald til forbrænding og deponering, 

mens haveaffald og genanvendeligt affald (pap, metaller, 

elektronikaffald, møbler o.lign.) er steget. 

I forbindelse med affaldskortlægningen blev det klarlagt, at det 

nuværende datagrundlag i form af ISAG-indberetninger er meget 

mangelfuld og ikke kan anvendes som udgangspunkt for udarbejdelse 

af en affaldsprognose. Der mangler især oplysninger fra private 

genanvendelsesfirmaer, der behandler pap, papir, metaller og 

bygningsaffald. Det kommende nationale affaldsdata-register vil 

forhåbentlig give et bedre datagrundlag. Der er på den baggrund 

alene lavet en affaldsprognose for husholdningsaffald, ligesom der 

er lavet prognose for affald til forbrænding og deponering, hvor 

kommunerne skal sikre den nødvendige fremtidige kapacitet. 


Den samlede mængde husholdningsaffald har de seneste 4-5 år 

oplevet stigninger på op til 4-5 % om året. Det vurderes dog, at 

stigningen fremover vil aftage. I skemaet nedenfor er vist mængden 

af husholdningsaffald i henholdsvis 2008 og 2012 fordelt på 

affaldstyper og behandlingsform. 

Den samlede mængde husholdningsaffald forventes at stige med 

2,3 % om året frem til 2012. Stigningstakten er mindst for dagrenovation 

med 1,5 % og højst for farligt affald med 6 %. Der forventes 

en stigning på 3,0 % for storaffald og 2,0 % for haveaffald. 

Med de foreslåede initiativer i affaldsplanen forventes det, at en 

større del af husholdningsaffaldet bliver genanvendt og en fortsat 

mindre del havner på deponiet. Genanvendelsen forventes at stige 

fra 48 % til 52 %; deponering at falde fra 4 % til 2 % og forbrænding 

af affald at falde fra 48 % til 46 %. 

2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt 

ton % ton % ton % ton 

Dagrenovation 10.000 28 26.300 72 0 0 36.300 

Storaffald 18.000 45 18.600 47 3.400 8 40.000 

Haveaffald 17.300 100 0 0 0 0 17.300 

Farligt affald 100 33 200 67 0 0 300 

Husholdningsaffald i alt 45.400 48 45.100 48 3.400 4 93.900 

2012 Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt 



Storaffald 23.500 52 19.000 42 2.500 6 45.000 

Haveaffald 18.700 100 0 0 0 0 18.700 



2008 

2012 

Genanvendelse Forbrænding Deponering 


Brændbart affald 

I forbindelse med AVVs ansøgning om tilladelse til at udskifte én 

af anlæggets gamle ovne og samtidig udvide forbrændingskapaciteten, 

er der udarbejdet et tillæg til den hidtidige affaldsplan. I 

Tons 2008 2012 2020 2030 


AVVs opland 73.000 85.900 96.900 121.400 

Modtagestation Vendsyssels opland 2.600 7.500 8.300 9.700 

Prognose for brændbart affald, 2008-2030 

2008 


2020 

2030 

Brændbart affald 


Parallelt med AVVs ansøgning om udvidelse af forbrændingskapaciteten, 

har Reno-Nord ansøgt om udvidelse af deres affaldsgrundlag, 

således at der yderligere kan forbrændes 50.000 ton brænd- 

Affald til deponering 

Gennem en del år er mængden af affald til deponering faldet. Der 

har dog de seneste par år været en tendens til, at affald, der tidligere 

blev genanvendt eller brændt, i dag bliver deponeret, som følge 

af ændrede holdninger fra miljømyndighedernes side. Det drejer sig 

bl.a. om keramik, porcelæn, isoleringsmateriale og blød PVC-plast. 

Imprægneret træ er også blevet deponeret, men vil fremover blive 

sendt til tyskland til nyttiggørelse i forbrændingsanlæg. 

75.600 93.400 105.200 131.100 

Tons 2008 2012 2020 

Deponiaffald 5.300 4.000 3.000 

Forurenet jord 1.800 1.500 1.500 

Asbestaffald 300 100 50 

Prognose over affald til deponering, 2008-2020 

2008 


2020 

Affald til deponering 

tillægget er angivet en prognose over mængderne af brændbart 

affald frem til 2030, som er den forventede levetid for en ny ovn. 

Uddrag af prognosen er vist i nedenstående skema. 

bart affald på Reno-Nords forbrændingsanlæg, og alternativt 

75.000 ton afhængig af muligheden for køling i sommermånederne. 

Der er i forbindelse med affaldsplanens høringsperiode anført tvivl 

om hvor vidt dele af Brønderslev Kommunes affaldsmængder er 

medregnet dobbelt i de affaldsprognoser AVV og Reno-Nord har 

fremsendt som grundlag for deres udvidelsesansøgninger. 

Da Miljøstyrelsen på baggrund af den kommende liberalisering af 

forbrændingssektoren, og de generelt faldende affaldsmængder i 

Danmark m.v. generelt har afvist alle ansøgninger om udvidelser af 

forbrændingskapaciteter i Danmark de næste 5-8 år, anser Brønderslev 

Kommune det ikke som nødvendigt at tage endeligt stilling 

til tvivlen om affaldsprognoserne i den kortsigtede planperiode. 

Med de foreslåede initiativer i affaldsplan forventes imidlertid, at 

mængden af affald til deponering fremover falder. Usikkerheden 

over den årlige mængde af forurenet jord, herunder opgravning 

efter gamle depoter, er imidlertid stor. Fjernelse af gamle depoter 

kan 5-10 doble mængden af forurenet jord, der skal deponeres et 

enkelt år. 

I nedenstående skema er vist prognosen over affald til deponering. 

7.400 5.600 4.550 


GRæNSEOVERSKRIDENDE tRANSPORt AF AFFALD 

9. Grænseoverskridende transport af affald 

Globalisering af vareproduktionen betyder, at varer i øget grad transporteres 

rundt på kloden. Når varerne på et tidspunkt bliver til affald, 

skal affaldet også transporteres til et behandlingsanlæg, f.eks. til 

et anlæg hvor materialerne genanvendes. Det er dog sjældent, at 

affaldet transporteres lige så langt, som den pågældende vare er 

transporteret. Den øgede transport af affald giver et behov for udvidelse 

af tilsynet med disse transporter. 

Gennem de seneste år er transport af affald over landegrænser øget. 

Affald er blevet en vare, der handles mellem affaldsproducenter, affaldsmæglere 

og behandlingsanlæg. Krav om øget kvalitet i affaldsbehandlingen 

gør, at affaldet skal transporteres til fortsat større og 

fjernereliggende behandlingsanlæg. Hvis eksempelvis autoruder 

skal genanvendes, kræver det et stort kundeunderlag svarende til 

10-15 mio. indbyggere, og derfor er et anlæg, der alene betjener Danmark, 

ikke realistisk. Nærmeste anlæg ligger i Hamborg. 

I nedenstående skemaer er vist mængden af affald, der eksporteres 

og importeres. Opgørelsen omfatter både kommunale virksomheder 

(AVV og Modtagestation Vendsyssel) og private virksomheder i området. 

årligt eksporteres ca. 29.000 tons affald. Der importeres ca. 600 

tons maling- og olieaffald fra Statoil i Norge. Affaldet kontrolleres 

og sorteres på modtagestationen og brændes efterfølgende på 

AVVs forbrændingsanlæg. 

Eksport af affald 

Affaldstype Mængde pr. år i tons Modtageland 

Elektronikaffald 800 EU 

Glas og ruder 1.500 EU 

Jern og metaller 4.000 EU, Asien 

Papir og pap 6.500 EU 

Plast 200 EU, Asien 

Farligt affald (røgrens-produkt) 3.300 Norge 

Farligt affald (batterier) 200 EU 

Affald indsamlet af AVV og 

Modtagestation Vendsyssel 

Ca. 16.000 

Metaller, papir, pap, farligt affald 

indsamlet af private firmaer 

I alt affald til eksport Ca. 29.000 

Ca. 13.000 11 EU, Asien 

Import af affald 

Affaldstype Mængde pr. år i tons Afsenderland 

Farligt affald (maling- og olierester) 600 Norge 

11 Skøn 


10. Strategisk miljøvurdering 

Med udgangspunkt i bekendtgørelsen af lov om miljøvurdering 

af planer og programmer skal det for alle planer og programmer 

vurderes, om der skal laves en miljøvurdering. Ifølge nævnte lovgivnings 

§ 3 stk. 1 er det obligatorisk at lave en miljøvurdering af 

planer indenfor affaldshåndtering, hvis de fastsætter rammer for 

fremtidige anlægsprojekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og 

4. 12 

Dette skal gøres med henblik på at fremme en bæredygtig udvikling, 

sikre et højt niveau af miljøbeskyttelse og integrere miljøhensyn 

i udarbejdelsen af planer og programmer. 

Affaldsplaner står nævnt i lovens bilag, og derfor er det obligatorisk, 

at udføre en strategisk miljøvurdering (SMV) af Affaldsplan 

2009-2012 for Hjørring og Brønderslev kommuner, medmindre – 

planen kun indeholder mindre ændringer – fastlægger anvendelsen 

af mindre områder på lokalt plan eller – hvis planen ikke antages, 

at kunne få nogen væsentlig indvirkning på miljøet. For at finde 

ud af om det gør sig gældende, er der foretaget screening af de 

dele af Affaldsplan 2009-2012, der adskiller sig fra den tidligere 

Affaldsplan 2005-2008. 

Affaldsplan 2009-2012 fastsætter rammer for følgende fremtidige 

anlægsprojekter: 

• Ny ovnlinje til forbrændingsanlægget 

• tre nye genbrugspladser 

• Udvidelse af miljøanlæggene ved trynbakke og Rønnovsdal 

Efter miljøscreening af Affaldsplan 2009-2012 konkluderes det, at 

der ikke skal udføres miljøvurdering, da anlæggene enten allerede 

har fået foretaget SMV, tidligere er screenet eller vurderes ikke at 

få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Screeningens udførelse 

Udgangspunktet for screeningen har været lovens brede miljøbegreb, 

hvor der er set på: 

• Biologisk mangfoldighed, fauna og flora 

• Befolkningen og materielle goder 

• Menneskers sundhed 

• Jordbund og vand 

• Klima 

• Ressourceforbrug 

Det er vurderet, om planen kan påvirke miljøet positivt, negativt eller 

påvirke afhængig af udførsel. Herudfra vurderes om planen må 

antages at kunne få væsentlig indvirkning på de miljøtemaer, der 

nævnes i loven. Hvis screeningen viser, at planens nye elementer 

vil få væsentlig indvirkning på miljøet, skal der foretages en miljøvurdering 

af Affaldsplan 2009-2012. 

12 Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, nr. 936 af 24. september 2009. 

StRAtEGISK MILJØVURDERING 

Ny ovnlinje til forbrændingsanlægget 

Rammerne for den nye ovnlinje er allerede fastlagt i ”tillæg til affaldsplan 

2005-2008 for Hjørring og Brønderslev kommuner”. Der 

blev i den forbindelse udført en miljøvurdering på den nye linje, og 

den bliver derfor ikke yderligere behandlet i denne miljøscreening. 

3 nye genbrugspladser 

Der er planlagt opførelsen af tre nye genbrugspladser. På nuværende 

tidspunkt er det kun placeringen af pladsen i Bjergby, der 

kendes. Den skal lokaliseres i en eksisterende lokalplan. Den anden 

genbrugsplads skal placeres i Løkken området, hvor der for øjeblikket 

drøftes to forskellige placeringer. Den tredje genbrugsplads 

skal placeres i Asaa. Genbrugspladsen skal opføres i 2011, og den 

endelige placering kendes endnu ikke. Som følge af de forskellige 

udgangspunkter for genbrugspladsernes placering vil detaljeringsniveauet 

på miljøscreening være forskelligt for de tre anlæg. 

På baggrund af miljøscreeningen af de tre genbrugspladser vurderes 

det, at de ikke vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og der skal 

derfor ikke laves en miljøvurdering af Affaldsplanen 2009-2012, 

som følge af de nye genbrugspladser. 

Skemaer, der viser de udførte screeninger, kan ses i bilag II. 

Ny genbrugsplads i Brønderslev Kommune 

Da der endnu ikke er udpeget en placering for den kommende plads 

i Asaa, har det ikke været muligt at udforme en egentlig miljøscreening 

for den planlagte genbrugsplads. Det forventes ikke, at 

genbrugspladsen vil blive placeret i eller i nærheden af beskyttede 

områder eller områder med særlige drikkevands-interesser eller, at 

placeringen på anden vis vil adskille sig væsentligt fra de eksisterende 

genbrugspladser. Det vurderes derfor, at en genbrugsplads i 

den østlige del af kommunen ikke vil få nogen væsentlige indvirkninger 

på miljøet. 

Udvidelse af deponierne Trynbakke og Rønnovsdal 

”§ 3. Når en myndighed tilvejebringer følgende planer og 

programmer, eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes 

en miljøvurdering, da disse planer og programmer 

antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet: 

1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for 

landbrug, skovbrug, fiskeri, energi, industri, transport, affaldshåndtering, 

vandforvaltning, telekommunikation, 

turisme, fysisk planlægning og arealanvendelse, og som 

fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til 

projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4.” (LBK nr. 936 af 

24/09/2009) 


StRAtEGISK MILJØVURDERING 

Affaldsplanen fastlægger rammer for en udvidelse af de eksisterende 

deponier trynbakke og Rønnovsdal. Disse udvidelser bliver 

behandlet i forbindelse med anden planlægning, og de giver derfor 

ikke anledning til en miljøvurdering af Affaldsplan 2009-2012. 

Miljøscreening af udvidelsen af deponiet på Trynbakkevej 

Affaldsplanen 2009-2012 omtaler en udvidelse af deponiet på 

trynbakkevej. Der er dog ikke tale om nogen ny plan, da udvidelsen 

allerede er omfattet af den eksisterende lokalplan for området. 13 

Der udføres pt screening for at afklare, om der skal gennemføres en 

VVM på udvidelsen af deponiet. 

Miljøscreening af Rønnovsdal 

I forbindelse med sagsbehandlingen af udvidelsen af deponiet på 

Rønnovsdal er der blevet lavet en ny lokalplan 14 for området. Området 

blev screenet i henhold til lov om strategisk miljøvurdering 

af planer og programmer. Konklusionen blev, at lokalplanen ikke 

udløser krav om strategisk miljøvurdering (SMV). Begrundelsen 

for ikke at foretage en SMV er, at lokalplanen kun indeholder en 

13 Lokalplan 881.1. Offentlig losseplads, trynbakkevej, Bindslev 

14 Lokalplan nr 390.1b Område til offentlige formål – Miljøanlæg Rønnovsdal 2.8 

mindre udvidelse af Røn novsdal Miljøanlæg fra 15 ha til godt 

17 ha, som ikke vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet. 

Argumenterne for vurderingen er, at den planlagte udvidelse af 

Miljøanlæg Rønnovsdal ikke skal anvendes til affaldsdeponering, 

men til affaldsbehandling samt mellem lagring af affaldstyper som 

glas, dæk og emballage. Denne anvendelse er i overensstemmelse 

med kommuneplanens intentioner om størst mulig genanvendelse 

og mindst muligt affald til deponering. Udvidelse og anvendelse 

vurderes ikke at give anledning til nogen nævneværdig perkolatafgivelse 

og udgør dermed ingen risiko for grundvandsinteresserne i 

området. Udvidelsen og anlægget er beliggende i et område uden 

særlig drikkevandsinte resse og uden for indvindingsoplande til almene 

vandværker. 

Hjørring Kommune vurderer, at udvidelsen af miljøanlægget som 

beskrevet i denne lokalplan ikke forringer områdets mil jøstatus. 


I forbindelse med udarbejdelse af nye projekter på Reno-Nords deponi 

ved Rærup vil der iværksættes VVM-vurderinger. 


11. Ordliste 

Globalt Fodaftryk: 

Det Globale Fodaftryk er en metode til at sammenligne menneskers 

forbrug af naturens fornybare ressourcer med naturens evne til at 

genskabe ressourcerne. Formålet er at måle, om der er balance i 

regnskabet, eller om vi bruger naturens ressourcer hurtigere, end 

de kan blive genskabt. 

Klimanytte: 

Ved at genanvende affald til nye råstoffer er energiforbruget lavere 

end ved udvinding af jomfruelige råstoffer. Et lavere energiforbrug 

giver et mindre udslip af CO 2 til atmosfæren, og genanvendelsen er 

dermed til nytte for klimaet. Ved eksempelvis at genanvende 1 kg 

aluminium mindskes CO 2 udslippet med 10 kg i forhold til udvinding 

af nyt aluminium. Klimanytten varierer afhængig af de forskellige 

affaldstyper og råstoffer. 

Miljøfarlige stoffer: 

Er stoffer, som er giftige for levende organismer. De fleste af stofferne 

er svære at nedbryde i miljøet. 

Overgangsplaner: 

I 1999 blev det i EU vedtaget, at alle deponeringsanlæg skulle udarbejde 

en overgangsplan. Overgangsplanen skulle danne grundlag 

for tilsynsmyndighedens vurdering af anlæggenes fortsatte drift 

og vilkårene, herunder vilkårene for nedlukning og efterbehandling. 

Perkolat: 

Regnvand, der løber gennem deponeret affald og efterfølgende opsamles 

i et drænsystem og afledes til et renseanlæg. 

ORDLIStE 


BILAG I 

Bilag I 

Affaldskortlægning 2008 


For borgerne findes en lang række ordninger til bortskaffelse af 

affald. Der er henteordninger, hvor borgerne får hentet affaldet ved 

boligen, og der er bringeordninger, hvor borgerne selv bringer affaldet 

til f.eks. genbrugspladser eller bobler. 

Affaldstype Affaldsordning Beskrivelse 

Dagrenovation 

• Aviser og papir Hente- og bringeordning 450 sæt bobler og 15 molokker 

300 husstande med minicontainer 

• Flasker, glas og dåser Hente- og bringeordning 450 sæt bobler og 15 molokker 


• Organisk affald Hjemmekompostering Der er udleveret kompostbeholder til 14.000 husstande 

• Restaffald til forbrænding Henteordning Brønderslev Kommune: kan vælge mellem uge- 

og 14. dags afhentning. 

Hjørring kommune: ugeafhentning 

Storaffald Hente- og bringeordning 19 genbrugspladser 

Ringeordning for afhentning af storaffald 

Haveaffald Hente- og bringeordning samt 

hjemmekompostering 

19 genbrugspladser 


Farligt affald Hente- og bringeordning 19 genbrugspladser 

Batterispande, farvehandlerordning og apotekerordning 

Brønderslev Kommune: batterier på låget af affaldsstativet 

Hjørring Kommune: miljøkasser ved den enkelte husstand 

2008 Genanvendelse Forbrænding Deponering I alt 



Storaffald 18.000 45 18.600 47 3.400 8 40.000 

Haveaffald 17.300 100 0 0 0 0 17.300 



I skemaet er vist de forskellige affaldstyper og den affaldsbehandling, 

der er sket. For dagrenovation genanvendes 10.000 tons årligt 

svarende til 28 %. Heraf udgør hjemmekompostering 3.360 tons 

(skønnet mængde), og den resterende del er genanvendelse af papir, 

flasker, glas og dåser, der afleveres i boblerne. 72 % af dagrenovationen 

brændes og omdannes til energi. 

I nedenstående skema er vist de forskellige affaldsordninger. 

Husholdningsaffald omfatter affald fra 46.000 husstande og 6.100 

sommerhuse i Brønderslev og Hjørring kommuner. 

Langt hovedparten af storaffaldet afleveres på genbrugspladserne. 

Fordelingen er 45 % til genanvendelse, 47 % til forbrænding og 

8 % til deponering. 

Haveaffald omfatter grenaffald, blade, buske og rent jord, der afleveres 

på genbrugspladserne. Haveaffald, der hjemmekomposteres, 

er ikke medtaget i kortlægningen. 100 % af haveaffaldet bliver 

genanvendt til kompost eller som jordforbedringsmiddel. 


Erhvervsaffald 

I nedenstående skema er vist de forskellige affaldsordninger for 

virksomheder. 

Affaldstype Affaldsordning Beskrivelse 

Dagrenovationslignende affald Henteordning Skal være tilmeldt den kommunale indsamlingsordning 

Pap og papiraffald Hente- og bringeordning Frivilligt om man vil anvende kommunal eller privat ordning 

Klinisk risikoaffald Henteordning Skal være tilmeldt den kommunale indsamlingsordning 

Farligt affald Hente- og bringeordning Kan opnå dispensation til ikke at deltage i den kommunale ordning 

Tømning af olieog 

benzinudskillere 

Henteordning Kan opnå dispensation til ikke at deltage i den kommunale ordning 

Bygge- og anlægsaffald Anvisningsordning 

I forbindelse med affaldskortlægningen blev det klarlagt, at det 

nuværende datagrundlag i form af ISAG-indberetninger er meget 

mangelfuld og ikke kan anvendes som udgangspunkt for udarbejdelse 

af affaldskortlægningen. Der mangler især oplysninger fra 

private genanvendelsesfirmaer, der indsamler og behandler pap, 

papir, metaller og bygningsaffald. Eksempelvis er der i ISAG-indberetningerne 

kun registreret nogle få tusinde tons mur- og betonbrokker 

til genanvendelse i 2008 i modsætning til ca. 55.000 tons 

ved sidste affaldskortlægning i 2002. Det har således ikke været 

muligt at lave en samlet kortlægning over erhvervsaffald i 2008. 

Det kommende nationale affaldsdata-register vil forhåbentlig give 

et bedre datagrundlag. 

Anlæg til affaldsbehandling 

Genanvendelsesanlæg 

Inden for de to kommuner findes en række private anlæg til indsamling 

og behandling af genanvendeligt affald. Det drejer sig bl.a. om 

3-4 anlæg til knusning og sortering af bygge- og anlægsaffald; indsamlingsfirmaer 

for papir, pap og plast samt 4-5 produkthandlere, 

der indsamler brugte biler, jern og metaller. 

AVVs genbrugscenter behandler og sorterer en række genanvendelige 

materialer fra borgere og virksomheder: papir, pap, flasker, 

elektronikaffald, fortroligt papir, plastaffald, møbler og brugsting. 

AVV har endvidere 3 komposteringsanlæg til haveaffald og får via 

mobile anlæg sorteret og knust bygge- og anlægsaffald og forbrændingsslagger. 


AVVs forbrændingsanlæg består af 2 ovne: en varmtvandsproducerende 

ovn fra 1986 med en kapacitet på 3 tons affald i timen 

og en kraftvarmeproducerende ovn fra 1997 med en kapacitet på 

7 tons. 

Forbrændingsanlæggets samlede kapacitet er på ca. 80.000 tons 

årligt ved en brændværdi på ca. 11,5 MJ/kg. 

Forbrændingsanlægget er indrettet og godkendt til at brænde særlige 

affaldstyper, så som klinisk risikoaffald, spildevandsslam, gyllefibre 

og visse typer af farligt affald. 

Affaldsvarmen afsættes til Hjørring og Lørslev Varmeforsyninger 

og fra sommeren 2010 også til Hirtshals Fjernvarme. El-produktionen 

afsættes til el-nettet. 

AVV har i 2008 ansøgt Hjørring Kommune og Energistyrelse om tilladelse 

til udskiftning af den gamle ovn med en ny og større kraftvarmeproducerende 

ovnlinie. 

Modtagestation for farligt affald 

Modtagestation Vendsyssel indsamler og behandler farligt affald 

fra følgende kommuner: 

Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring og Læsø kommuner. På modtagestationens 

anlæg i Hjørring sker der en sortering og behandling 

af affaldet. Der modtages årligt ca. 8.000 tons olieaffald, ca. 

2.000 tons kemikalieaffald og ca. 400 tons klinisk risikoaffald. 

Efter behandling på modtagestationen sendes affald videre til en 

række anlæg i Danmark og udlandet. Endvidere behandler AVVs 

forbrændingsanlæg en stor del af malings- og olieaffaldet. 

Deponier 

AVV driver 3 deponeringsanlæg: Stadevej ved Brønderslev, Rønnovsdal 

ved Harken og trynbakke ved Bindslev. 

Deponiet på Stadevej er godkendt til at modtage inert affald. På 

Rønnovsdal deponeres ligeledes inert affald. Deponiet på trynbakke 

er indrettet til inert og til forurenet jord, og der er søgt om 

tilladelse til deponering af blandet affald. 

Restvolumen og restlevetider fremgår af skemaet: 

Anlæg Restvolumen, m 3 Restlevetid 

Stadevej 65.000 2021 

Rønnovsdal 170.000 2036 

Trynbakke 145.000 2037 


Restvolumen og restlevetid for enhederne på Reno-Nords deponi 

fremgår af afsnit 6.3. 

AFFALDSPLAN 2009-2012 55 

BILAG I

BILAG II 

Bilag II 

Miljøscreening af tre genbrugspladser 

Ny genbrugsplads i Bjergby 

Affaldsplan 2009-2012 fastlægger rammerne for opførelsen af 

en ny genbrugsplads på Asdalvej i Bjergby, og der er derfor udført 

en miljøscreening for denne placering. 

Miljøscreening af ny genbrugsplads på Asdalvej i Bjergby 

1) Da genbrugspladsen placeres i et allerede eksisterende erhvervsområde, 

forventes den ikke at få nogen særlig indvirkning 

på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. 

2) Ved at placere en genbrugsplads i dette område mindskes de 

lokale borgeres kørsel med affald til andre genbrugspladser. 

Dertil vil der måske blive afleveret mere affald til genbrug, 

fordi flere borgere vil benytte sig af genbrugspladsen, i og 

med den kommer tættere på. 

3) Det må forventes, at den nye genbrugsplads vil generere mere 

trafik i lokalområdet. Dette kan påvirke trafiksikkerheden i 

området, hvor der findes en skole. Det vil dog være muligt at 

koordinere kørslen med lastbiler, så tidsrummene, hvor børnene 

møder og får fri, undgås. 

3) I forbindelse med tømning af containerne på genbrugspladsen 

vil lastbilerne køre igennem boligområder og områder for 

blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Ligeledes må en stigning 

i antallet af privatbiler på vejene i området forventes. 

Miljøstyrelsen fastsætter en vejledende grænse for vejstøj 

på 58dB i boligområder. 15 Det forventes, at der i gennemsnit 

vil køre 4 lastbiler til og fra pladsen mandag – lørdag med 

en variation på 2-7 lastbiler. Støjgenerne fra den forøgede 

mængde af privatbiler vil naturlig blive reguleret af pladsens 

åbningstider. 

3) Kørsel med og tømning af containere på selve pladsen vil 

også generere noget støj. For lokalplanområdet gælder, at 

virksomheder i området, hvor den nye genbrugsplads skal 

placeres, må støjimmissionerne på intet tidspunkt overstige 

60dB. 16 Det forventes dog, at denne grænse kan overholdes 

med påbud om opførelse af støjskærme eller jordvolde. 17 

4) Der findes ikke særlige drikkevandsinteresser i området. 

Dertil vil pladsen blive udført i henhold til bestemmelserne i 

bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder 18 , med 

befæstede arealer og impermeabel belægning osv. 

15 Miljøstyrelsen vejledning nr. 4 2007 ”Støj fra veje” 

16 Lokalplan nr. 510.1 

17 Grontmij Carl Bro Notat N8.022.09 Beregning af ekstern støj omkring genbrugsplads 

18 BEK nr 1640 af 13/12/2006 afsnit 7 K211 

19 Strategi for Hjørring kommunes klimaindsats, 2009 

5) Det forventes ikke, at genbrugspladsen vil medføre nogen særlig 

luftforurening, da den skal udføres i henhold til bekendtgørelse 

om listevirksomheder. 

6) Opførelsen af pladsen vil forbruge noget energi, og det vil af- og 

pålæsning samt transport af containerne også. Det forventes 

dog, at den nye genbrugsplads vil mindske den private transport 

af affald og dermed modvirke det øgede energiforbrug og 

den øgede lastbiltransport. Øget sortering og genbrug af affald 

har en positiv effekt på klimaet, da det vil reducere brugen af 

nye råmaterialer. Dette er da også i tråd med kommunernes klimastrategi. 

19 Det forventes derfor ikke, at genbrugspladsen vil 

medføre nogen særlig negativ klimaeffekt. 


forventes det ikke, at den vil have nogen væsentlig 

indvirkning på landskabet. 

8) Der findes ingen kirker, fortidsminder eller andre former for kulturarv, 

arkitektonisk eller arkæologisk arv i området. 

9) Arealet, hvor genbrugspladsen placeres, er allerede udlagt til 

erhverv. Der vil være et ressourceforbrug samt en produktion af 

byggeaffald i forbindelse med opførelsen af genbrugspladsen. 

Det vurderes dog ikke, at dette vil være noget, der vil have en 

væsentlig indvirkning på miljøet. 

1 Biologisk mangfoldighed, 

fauna og flora 

Ingen påvirkning 

2 Befolkning og materielle goder Positiv påvirkning 

3 Menneskers sundhed Negativ påvirkning 

4 Jordbund og vand Ingen påvirkning 

5 Luft Ingen påvirkning 

6 Klima Positiv/negativ påvirkning 

7 Landskab Ingen påvirkning 

8 Kulturarv, arkitektonisk og 

arkæologisk arv 


9 Ressourceforbrug Ingen påvirkning 

Samlet vurderes genbrugspladsen ikke at ville få væsentlig indvirkning 

på miljøet. 


Ny genbrugsplads i Løkken-området 

Affaldsplan 2009-2012 fastlægger rammerne for placeringen af 

en ny genbrugsplads i Løkken området. På nuværende tidspunkt 

er den endelige placering ikke fastlagt, derfor er der udført en 

miljøscreening for de to mulige placeringsområder på henholdsvis 

Egevej og Vråvej. 

Miljøscreening af ny genbrugsplads på Egevej i Løkken 

1) Da genbrugspladsen placeres i et allerede eksisterende erhvervsområde 

20 , forventes den ikke at få nogen særlig indvirkning 

på den biologiske mangfoldighed, flora og fauna. 

2) Ved at placere en ny genbrugsplads i dette område, mindskes 

de lokale borgeres kørsel med affald til andre genbrugspladser. 

Dertil vil der måske blive afleveret mere affald til genbrug, 

fordi flere borgere vil benytte sig af genbrugspladsen, i 

og med den kommer tættere på. 

3) Opførelsen af en ny genbrugsplads på Egevej vil medføre øget 

trafik på tilkørselsvejene, det være sig både private bilister, 

der kører på genbrugspladsen med affald, men også lastbiler, 

der henter og levere containere på pladsen. Det vil være naturligt, 

at borgere fra Løkken vil benytte Egevej for at komme 

til genbrugspladsen, mens lastbiler kan benytte Industrivej 

som tilkørselsvej til genbrugspladsen. Den ekstra trafik på 

Egevej kan muligvis medføre støjgener i det boligområde, 

der ligger omkring den mest bynære del af Egevej. Det skal 

dermed undersøges, om det vil være muligt at overholde miljøstyrelsens 

vejledende værdi for trafikstøj i boligområder på 

58 dB. 21 En naturlig regulering af denne støjgene vil dog være 

pladsens åbningstider. Den ekstra trafik på Industrivej formodes 

ikke at være til nogen særlig gene, da der ikke findes 

nogen boligområder omkring Industrivej. 

3) Kørsel med og tømning af containere på selve pladsen vil 

generere noget støj. I lokalplanen er det fastsat, at støj immissionerne 

fra virksomheder i området på intet tidspunkt må 

overstige 60dB. 22 Det forventes dog, at denne grænse kan 

overholdes med påbud om opførelse af støjskærme eller jordvolde. 

4) Der findes ikke nogen særlige drikkevandsinteresser i området. 

Dertil vil pladsen blive udført i henhold til bestemmelserne 

i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder 23 , 

med befæstede arealer og impermeabel belægning osv. 



om listevirksomheder. 24 

20 Lokalplan 4.4.2.1 For et område til erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse i den østlige del af Løkken 

21 Miljøstyrelsen vejledning nr. 4 2007 ”Støj fra veje” 

22 Lokalplan 4.4.2.1 For et område til erhvervsbebyggelse og boligbebyggelse i den østlige del af Løkken 



25 Strategi for Hjørring Kommunes klimaindsats, 2009 

6) Opførelsen af pladsen vil forbruge energi, og det vil af- og pålæsning 

samt transport af containerne også. Det forventes dog, 

at den nye genbrugsplads vil mindske den private transport af 

affald og dermed modvirke det øgede energiforbrug og den 

øgede lastbiltransport. Dertil vil en øget sortering og genbrug 

af affald også kunne have en positiv effekt på klimaet, da det 

vil reducere brugen af nye råmaterialer. Dette er da også i tråd 

med Hjørring Kommunes klimastrategi. 25 


forventes det ikke, at den vil have nogen væsentlig 

indvirkning på landskabet. 

8) Der findes ingen kirker, fortidsminder eller andre former for kulturarv, 

arkitektonisk eller arkæologisk arv i området. 

9) Arealet, hvor genbrugspladsen placeres, er allerede udlagt til 

erhverv. Der vil være et ressourceforbrug samt en produktion af 

byggeaffald i forbindelse med opførelsen af genbrugspladsen. 

Det vurderes dog ikke, at dette vil være noget, der vil have en 

væsentlig indvirkning på miljøet. 





3 Menneskers sundhed Negativ påvirkning 




7 Landskab Ingen påvirkning 




9 Ressourceforbrug Ingen påvirkning 

(måske negativ) 

BILAG II 


BILAG II 

Miljøscreening af ny genbrugsplads på Vråvej i Løkken 

1) Ved at inddrage et nyt stykke areal i det åbne land påvirkes 

det dyre- og planteliv, der er i området. Der findes dog ikke 

nogen særligt beskyttet eller følsom natur i området, men dyrenes 

stisystemer og territorier kan blive påvirket, når den nye 

genbrugsplads placeres i det åbne land. 

2) Ved at placere en ny genbrugsplads i dette område mindskes 

de lokale borgeres kørsel med affald til andre genbrugspladser. 

Dertil vil måske være nye borgere, der får mulighed for at 

benytte sig af genbrugspladsen, i og med den kommer tættere 

på. 

3) Da pladsen placeres i det åbne land, forventes det ikke, at den 

vil medføre nogen særlige støjgener, forringe trafiktilgængeligheden 

eller andre risici for menneskers sundhed. 

4) Der findes ikke nogen særlige drikkevandsinteresser i området. 

Dertil vil pladsen blive udført i henhold til bestemmelserne 

i bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomheder 26 , 

med befæstede arealer og impermeabel belægning osv. 



om listevirksomheder. 27 

6) Opførelsen af pladsen vil forbruge noget energi, og det vil af- og 

pålæsning samt transport af containerne også. Det forventes 

dog, at den nye genbrugsplads vil mindske den private transport 

af affald og dermed modvirke det øgede energiforbrug og den 

øgede lastbiltransport. Dertil vil en øget sortering og genbrug 

af affald også kunne have en positiv effekt på klimaet, da det 

vil reducere brugen af nye råmaterialer. Dette er da også i tråd 

med Hjørring kommunes klimastrategi. 28 

Opsummering på de to mulige placeringer 

Sammenlignes de to screeninger af de to placeringers forslag for 

genbrugspladsen i Løkkenområdet ses flere forskellige fordele og 

ulemper ved begge placeringer. Hvis genbrugspladsen placeres 

på Egevej, vil der være risiko for støjgener fra biler, der kører til 

og fra genbrugspladsen gennem det nærliggende villakvarter. 

Placeres genbrugspladsen på Vråvej, vil den ekstra trafik ikke genere 

beboerne i nærområdet, men til gengæld kan det betyde, at 

flere borgere fra Løkken må køre længere for at komme på genbrugspladsen 

og dermed have større negativ effekt på klimaet. 

For begge placeringer er det nødvendigt at inddrage et nyt stykke 

land under lokalplanen, der er dog den forskel, at på Egevej kommer 

det nye stykke land til at ligge i forlængelse af et allerede eksisterende 

industriområde, mens det på Vråvej er et stykke land 

midt i det åbne land, der inddrages. Derfor er der større risiko for, 



28 Strategi for Hjørring kommunes klimaindsats, 2009 

29 Hjørring kommuneplan 2009 2.2.6 

7) Når der inddrages et stykke af det åbne land, så vil det påvirke 

det landskabelige udtryk i området omkring pladsen. 

8) Det areal der påtænkes inddraget til den nye genbrugsplads, 

liggere i udkanten af beskyttelseszonen for en aftalekirke 29 . I 

august 2009 blev det af Hjørring Kommunes plankontor vurderet, 

at de to funktioner ville være forenelige . 

9) Først og fremmest inddrages der nyt land, hvis den nye genbrugsplads 

skal placeres på Vråvej. Derudover vil det formentlig 

være nødvendigt at lave en svingbane ind til pladsen, hvilket vil 

betyde et øget ressourceforbrug udover arealforbruget. 



Negativ påvirkning 


3 Menneskers sundhed Ingen påvirkning 




7 Landskab Negativ påvirkning 



Negativ påvirkning 

9 Ressourceforbrug Negativ påvirkning 

at en placering på Vråvej vil få en negativ indflydelse på naturen 

og dyrelivet i området, samtidig med der kan opstå en konflikt i 

forhold til beskyttelseslinjerne for Furreby kirke. Ved en placering 

på Vråvej er det nødvendigt at lave en ny tilkørselsvej til pladsen, 

hvilket vil medføre et øget forbrug af ressourcer i forhold til en 

placering på Egevej. 

Samlet vurderes genbrugspladsen ikke at ville få væsentlig indvirkning 

på miljøet, uanset hvilken placering der vælges. 


I planperioden renoveres og evt. udvides genbrugspladsen i 

Asaa. Når anlægsarbejderne er nærmere beskrevet, vil det blive 

vurderet om renoveringerne medfører behov for miljøscreening 

af projektet. 


www.vestergaards.com Foto: Axel Søgaard m.fl.

Affaldsplan 2009-2012 - Hjørring Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?