Standsning af fugt i kældre i ældre ejendomme - Vi GARANTERER ...

Standsning af fugt i 

kældre i ældre 

ejendomme 

Hvilken metode er totaløkonomisk mest fordelsagtig ved standsning af fugt i 

kælder? 

Skrevet af: Morten E. Asmussen 

Vejleder: Malene Knudsen (MEKN) 

Bygningskonstruktør afgangsspeciale VIA University College Aarhus 

Afleveringsdato 14.05.2012

Standsning af fugt i kældre i ældre ejendomme 

Hvilken metode er totaløkonomisk mest fordelsagtig ved standsning af fugt i kælder? 

TITELBLAD 

TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE 

SPECIALE TITEL: Standsning af fugt i kældre i ældre ejendomme 

VEJLEDER: Malene Elmbæk Knudsen 

FORFATTER: Morten E. Asmussen 

DATO/UNDERSKRIFT: 10. maj 

STUDIENUMMER: 155566 

OPLAG: 1 stk. hardcopy afleveret til vejleder og 1 stk. sendt til 

vejleders e-mail 

SIDETAL: 41 sider med 63.016 anslag 

GENEREL INFORMATION: 

All rights reserved - ingen del af denne publikation 

må gengives uden forudgående tilladelse forfatteren. 

BEMÆRK: Dette speciale er udarbejdet som en del af 

uddannelse bygningskonstruktør – alt ansvar 

vedrørende rådgivning, instruktion eller 

konklusion fraskrives! 

Morten E. Asmussen 

14-05-2012 

1



1 Forord 

Dette 7. semesters afgangs-speciale er udarbejdet af Morten E. Asmussen studienr. 155566 på 

Bygningskonstruktørudd. VIA University, Halmstadsgade 2, 8200 Aarhus N. Specialet omhandler 

standsning af fugt i kældre i ældre ejendomme, med fokus på fugtdiagnose, udbedring og 

økonomi, derigennem vurderes det totaløkonomiske aspekt. I denne sammenhæng vil jeg 

gerne takke følgende som har været behjælpelige med besvarelser af spørgsmål: 

Tak til BvB 1 , Bygningskonstruktør Frank B. Reigstad for kritisk tilgang til emnet. 

Tak til Dry Home Center, Ole Thiemer for gennemgang af produkt samt priser og løsninger på et 

givent projekt. 

Tak til Dansk Fugt-stop, Ingeniør Kim Hansen for priser, løsninger på et givent projekt og 

gennemlæsning af speciale. 

Tak til Samson Enviro, Martin Jacobsen for priser på et givent projekt. 

Tak til min vejleder Malene Knudsen for afgræsning af projektet. 

Morten Asmussen den 14. maj - 2012 

1 BvB – Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse 


14-05-2012 

2



2 Abstract 

This Thesis is about how to stop moisture in basements in older properties, and it´s purpose is 

to investigate what the cause is to moisture problems, how to resolve them, and see if there 

are alternative method to be used. 

The mean causes to moisture in basements are deficient ventilation, water in the earth which 

creates pressure on the basement wall and rising damp. 

To find the mean causes, a moisture diagnosis is made. When the mean cause is found, which 

in this case is rising damp, the right method to repair it has to be found. There are many 

methods available, but in this Thesis there are focuses on alternative methods which are shown 

to be more worthwhile. These alternative methods are electro-chemical, impulse resonance 

and injecting. 

Study shows that these method can´t be used as primary measures to protection against 

moisture. But new research from DTU 2 shows good result in the electro-chemical method. 

Many new products are invented to inject into the wall, but none of them are approved to be 

effective enough. 

Impulse resonance shows good result all over Europa, but none of them are approved to be 

effective enough. 

It´s the same with all the alternative method, there are no research that shows good results. 

However they are cheaper and easier to install, then the original moisture protection products. 

2 Danish Technical University - DTU 


14-05-2012 

3



3 Indholdsfortegnelse 

1 FORORD 2 

2 ABSTRACT 3 

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 4 

4 BILLEDLISTE 6 

5 INDLEDNING 8 

6 HVORFOR ER DER PROBLEMER MED FUGTIGE KÆLDRE I ÆLDRE EJENDOMME? 11 

6.1 FUGTPÅVIRKNING 11 

6.2 FUGTDIAGNOSE 15 

6.2.1 SIMPEL FUGTUNDERSØGELSE 15 

6.2.1.1 Fugtmåling 17 

6.2.2 UDVIDET FUGTTEKNISK UNDERSØGELSE 18 

6.2.2.1 Gennemførelse 19 

6.3 DELKONKLUSION 21 

7 HVILKE METODER BRUGES TIL AT STANDSE INDTRÆNGNINGEN AF FUGT I KÆLDEREN? OG FINDES 

DER ALTERNATIVER? 22 

7.1 UDDYBNINGER AF DE ENKELTE LØSNINGS MULIGHEDER 22 

7.1.1 VENTILATION OG VARME 22 

7.1.2 VANDRET MEKANISK MEMBRAN 23 

7.1.3 ELEKTRO-KEMISK METODE 24 

7.1.4 IMPULS RESONANS METODE 28 

7.1.5 KEMISK FUGTSPÆRRE 30 

7.1.6 UDLUFTNINGSHÆTTER 32 

7.1.7 UDVENDIG VARME ISOLERING 33 

7.1.8 GRUNDMURSPLADER OG VÆGDRÆN 34 

7.1.9 ASFALTERING 34 

7.1.10 OMFANGSDRÆN OG STIKDRÆN 34 

7.1.11 OVERSIGT OVER LØSNINGSMETODER 35 


8 HVILKEN METODE ER TOTALØKONOMISK MEST FORDELSAGTIG VED STANDSNING AF FUGT I 

KÆLDRE? 37 

4 

8.1.1 EJENDOMMENS BELIGGENHED OG FREMTIDIGE ØNSKER 37 

8.1.2 KÆLDERENS INDRETNING OG KONSTRUKTION 37 

8.1.3 FUGTMÅLING 38 


14-05-2012



8.1.4 KÆLDERENS TILSTAND FOTOREGISTRERING 40 

8.1.5 IKKE-DESTRUKTIVE MÅLINGER 42 

8.1.6 DESTRUKTIVE MÅLINGER 43 

8.1.7 IDENTIFIKATION AF SALTPROBLEMER 43 

8.1.8 TOLKNING AF OBSERVATIONER 43 

8.1.8.1 Hvis kælderen skal bruge til beboelse, skal flg. udbedres: 43 

8.1.9 FOR AT NEDBRINGE/REDUCERE FUGTPÅVIRKNINGEN I KÆLDEREN, KAN EN AF FLG. METODER BRUGES 44 

8.1.10 TOTALØKONOMISK LØSNING 45 


9 KONKLUSION 47 

10 KILDELISTE 49 

11 BILAG 51 


14-05-2012 

5



4 Billedliste 

Figur 1 Sugende pore i mursten, den sorte plet er salte som presset forrest, s.12 

Figur 2 Tjekliste som indledende fase til simpel fugtundersøgelse, s. 15 

Figur 3 Procesdiagram over simpel fugtundersøgelse, s. 15 

Figur 4 Eksempel på placering af målepunkter, s. 16 

Figur 5 Placering af målepunkter i lodret mållinje, s. 16 

Figur 6 visuel grafik over mulige fugtkilder i kælder (Vesterløkke, 2007, p. 12), s. 19 

Figur 7 Twistfx - Anti kondensation, s. 22 

Figur 8 Ind vibrering af stålplader, s. 22 

Figur 9 Elektro kemisk realkalisering, s 24 

Figur 10 Vandring af vandpartikler i en pore, s. 25 

Figur 11 Elektrisk felt fortrænger fugten i væggen, s. 28 

Figur 12 Kemikalierne fordeler sig i porerne i murværker, s. 29 

Figur 13 Boring af huller til injicering, s. 29 

Figur 14 Ved kampsten er det også muligt at injicere, s. 29 

Figur 15 Indsprøjtning af kemikalier, s. 29 

Figur 16 Flg. produkter blev afprøvet, s. 30 

Figur 17 Udluftningshætters virknings metode, s. 31 

Figur 18 Forhåndsoplysninger, s. 36 

Figur 19 Svares der ja til et spørgsmål i tjeklisten udløser det en fugtmåling, s. 37 

Figur 20 Fugtighold overstiger 17 % udløser en fugtkilebestemmelse og svampeundersøgelse, s. 

37 

Figur 21 Bestemmes fugtkilden ikke om en af over-stående punkter udløses en udvidet 

fugtundersøgelse, s. 38 

Figur 22 Nord vent tegning og opmåling af kælder. Lofthøje 2 meter – i alt 58m2, s. 38 

Figur 23 Vægge med fugt er markeret med rødt. Pilene med numrene, viser hvorfra billedet er 

blevet taget og hvilket nummer det har, s. 39 

Billede 1 Pilotprojekt. Elektroder placeret på ydersiden af muren fra 2008, s. 26 

Billede 2 Bygning uden kælder med opstigende grundfugt, ligges udvendigt i fundamentet, s 26 

Billede 3 Varmeisolering kan også monteres på eksisterende kældervægge, s. 32 

Billede 4 Grundmursplader, s. 33 

Billede 5 - Måling af fugtprocenten på 22,1 %, s. 37 



Billede 8 - Måling af fugtprocenten på 100 %, s. 37 

Billede 9 - Billedvinkel nr. 6 Opstigende grundfugt i revner mellem gulv og ydervæg, s. 39 

Billede 10 – Billedvinkel nr. 9 Tydelige tegn på opstigende grundfugt, s. 39 


14-05-2012 

6



Billede 11 - Billedvinkel nr. 3, s. 40 

Billede 12 - Billedvinkel nr. 3 Vinduer af nyere årgang, s. 40 

Billede 13 - Billedvinkel nr. 8, s. 40 

Billede 14 – Billedvinkel nr. 1, s. 40 

Billede 15 – Billedvinkel nr. 4, s. 41 

Tabel 1 Oversigt over metoder og fugtpåvirkninger, s. 34 


14-05-2012 

7



5 Indledning 

Baggrundsinformation og præsentation 

Danmarks eksisterende bygningsmasse står overfor en stor forandring. Vi skal indenfor de 

næste årtier foretage renoveringer og tilpasninger af vores bygninger af hensyn til 

energibesparelser, så vi kan opfylde den samfundsopgave, der lyder på et fossilfrit samfund i 

2050. 

For at imødekomme kravene kræver det store ændringer i vore eksisterende bygninger som har 

økonomiske, arkitektoniske og følelsesmæssige værdier. Ændringerne skulle gerne resultere i 

lavenergibygninger, som er tilpasset nutidens behov, så de lever op til moderne krav til komfort 

og funktionalitet. Fokus på renoveringen vil dog ligge på alle andre bygningsdele end kælder, 

da der ikke er meget at vinde på energi området. Men samtidig vil kælderen heller ikke kunne 

ignoreres, da en fugtig kælder oftest opstår, når vi gør vores bygninger mere tætte, og når vi 

begynder at bruge dem til andre formål, end det de oprindeligt er konstrueret til. 

Det er dog ikke kun de kommende energi krav, som gør, at vi ønsker at renovere kælderen. Det 

seneste årti har m2 prisen på boliger været kraftigt stigende, hvilket også har haft en effekt på, 

hvad vi benytter kælderen til. Samt at der inden for de seneste år har været perioder med store 

mængder nedbør, som har givet oversvømmelser i mange kældre, og derfor har disse måtte 

renoveres. 

Der er altså forskellige grunde til, hvorfor vi renoverer kælderen, men hvordan undgår vi, at 

fugten kommer, og når skaden er sket, som den oftest er, hvilken metode er så bedst når 

kælderen skal renoveres, set fra en totaløkonomisk vinkel? 

Begrundelse for emnevalg og fagligt formål 

Grunden til det valgte emne er de kommende års udfordringer, som ligger i 

renoveringssektoren. Jeg mener, det er vigtigt at kigge den vej, når man efter endt uddannelse 

– eller undervejs – skal beslutte sig for, hvilken retning man skal vælge. Som 

bygningskonstruktør ligger der en stor opgave i at renovere ældre ejendomme. Udfordringen 

som jeg ser det, ligger i energirenoveringen, som gør konstruktions løsninger komplekse for at 

overholde arkitektens ønske om at blande gammelt med nyt. Det vil kræve stor baggrundsviden 

i metoder og produkter, som kan bruges til forandringer af vore mange murstensbygninger, 

samt at man altid holder sig opdateret på nye løsninger, for at efterkomme arkitektens og 

kundernes ønsker og krav. 

8 


14-05-2012



Hovedspørgsmål 

Hvordan standses fugt i kældre i ældre ejendomme? 

Underspørgsmål 

Hvorfor er der problemer med fugtige kældre i ældre ejendomme? 

Hvilke metoder bruges til at standse indtrængningen af fugt i kælderen? Og findes der 

alternativer? 

Hvilken metode er totaløkonomisk mest fordelsagtig ved standsning af fugt i kældre? 

Afgrænsning 

Specialet er bygget op omkring teori, som er brugt til at lave en fugt diagnosen i en kælder. Min 

vurdering vil gå på, hvor fugten kommer fra, hvilken metode, der kan bruges til at standse den, 

og hvilken metode, der bedst kan betale sig, for at gøre kælderen beboelig. Der tages 

udgangspunkt i en ejendom nær Århus, som har problemer med fugt i kælderen. 

Specialet omtaler kældre, som ikke er udsat for vandtryk, dvs. kældre som udføres med 

vandtætte konstruktioner, da de ligger under grundvandsspejlet, eller hvor grundvandsspejlet 

er sænket. 

Det er primært opstigende grundfugt, jeg koncentrerer mig om, da denne fugtpåvirkning er 

mest kompleks. Og ved løsningsforslag til udbedring af opstigende grundfugt vil jeg lægge mest 

vægt på de alternative løsninger, da jeg efter en samtale med BVB blev nysgerrig på om flg. er 

korrekt, ”den eneste løsning som virker 100 % mod opstigende grundfugt, er horisontal 

membran og helst pladevibration” (Reigstad, 2012) 

Derfor vil jeg finde de alternative løsninger, som injicering, elektro-kemisk metode og impuls 

resonans, og undersøge, om disse kan standse opstigende grundfugt og indtrængende fugt fra 

kældervæg. Samtidig vil jeg stille mig kritisk overfor produkterne, og forsøge at dokumentere 

hvilket produkt, der totaløkonomisk bedst kan betale sig. 

Teoretiske grundlag 

Dataindsamlingen vil foregå på internettet, derudover vil jeg søge rådgivning hos skolens 

vejledere. Jeg vil ligeledes indsamle empiri ved at interviewe personer, som har erfaring med 

fugtige kældre, her kan nævnes BygERFA 3 , SBi 4 , BvB 5 , GI 6 og diverse entreprenører, som udfører 

3 Byggeteknisk Erfaring – Byg-ERFA 

4 Statens Byggeforskninginstitut, Aalborg Universitet - SBi 

5 Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse - BvB 

6 Grundejernes Investeringsfond - GI 


14-05-2012 

9



renoveringerne. Deres udtalelser, holdninger og meninger vil være et vigtigt grundlag for min 

vurdering af en kælder med fugt. Derudover er en af de alternative løsninger, elektro-kemisk 

metode, en del af et forsknings projekt på DTU 7 , som jeg vil forsøge at få indsigt i, samt de 

artikler, som er udgivet på området. 

Metodevalg 

Teoretisk informations indsamling på internettet: 

- BygERFA 

- SBi-anvisninger 

- HFB 8 

- Artikler udgivet af forskere 

- Forskningsresultater fra DTU 

- Div. producenter fra ind- og udland 

Empiri og informations indsamling ved: 

- Byggeskadefonden, Ingeniør Kai Møller Pedersen 

- BvB, Bygningskonstruktør Frank Reigstad 

- Dry Home Center, indehaver og direktør Ole Thiemer 

- Dansk Fugtstop, indehaver og bygningsingeniør Kim Hansen 

- Samson Enviro, teknisk assistent Martin Jacobsen 

Rapportens struktur og argumentation 

Rapporten er bygget op i tre hoveddele, med hver sin delkonklusion. De to første hoveddele er 

teori og baggrundsviden, og den tredje er en fugtundersøgelse af en kælder. Empirien er brugt i 

alle tre hoveddele. 

Sidst i rapporten konkluderes der samlet på alle hoveddelen, med fokus på totaløkonomien 

samt, fordele og ulemper ved de fundne metoder til at standse fugten i kældre. 

7 Danmarks Tekniske Universitet - DTU 

8 Håndbog for bygning industrien - HFB 


14-05-2012 

10



6 Hvorfor er der problemer med fugtige kældre i ældre ejendomme? 

Når der er problemer med fugt i kælder, kan der være forskellige grunde til, hvad kilden er, men 

ens for dem alle er, at fugtproblemerne kan medføre: 

- At puds og maling skaller af, da der sker en udkrystallisering af skadelige salte på 

væggene. 

- At der opstår fugtskader på kælderydervæg, kælderindervæg, etageadskillelser og 

kældergulve. 

- At der kommer et forøget fugtindhold i rumluften, hvilket er en af åresagerne til den 

ubehagelige lugt i kælderen. 

- At der kommer frostsprængninger i de opfugtede ydervægge. 

- At kælderydervæggen mister meget af sin varmeisoleringsevne. 

- At opbevarede genstande skades. 

I stue etagen kan kælderens fugtproblemer medføre: 

- At vægge får salt udtrækninger og i nogle tilfælde bliver sorte pga. skimmelsvamp. 

- At beboerne reagerer allergisk på det forøgede antal svampesporer. 

- At etageadskillelsen angribes af råd og derfor skal udskiftes. 

For at kunne løse overstående problematikker skal kilden til fugtgener findes, altså 

fugtpåvirkningen i kælderen. 

6.1 Fugtpåvirkning 

”Kældre er fugtteknisk set komplicerede, bl.a. fordi der er stor forskel på fugt- og 

temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under 

terræn” (Brandt, 2009, p. 144) 

Grunden til den store forskel på fugt og temperaturforholdene er, at kældervæggen udsættes 

for fugt både inde og udefra. Samtidig er væggen både under og over jorden, hvilket resulterer 

i, at den har 4 forskellige temperaturer. Derudover er ydervæggen sjældent ventileret, hvilket 

betyder, at når kondenseringen 9 sker, er der ingen ventilation til at føre fugten ud af bygningen. 

Måden, hvorpå man undgår fugt, er altså meget simpel. Kælderen skal være vandtæt og 

temperaturen skal holdes ens i væggen, samtidig med at den ventileres. Dette ses i nye kældre, 

som er vandtætte, ventileret og opvarmet med udvendig isolering. Dette blev også bekræftet i 

en samtale med ingeniør Kai Møller Pedersen fra byggeskadefonden, som sagde følgende: ”Der 

er meget sjældent problemer med fugtige kældre ved 1 og 5 års eftersyn, og den smule fugt, 

11 

9 Kondens el. Kondensring er når varm fugtig luft indendørs afkøles mod de kolde kælderydervægge. 


14-05-2012



som vi finder, har ikke betydning for bygningens levetid i betonkonstruktioner.” (Pedersen, 

2012) 

Men selvom løsningen lyder simpel ved nybyggeri, ser det helt anderledes ud i eksisterende 

bygninger, som skal renoveres. Her hviler størstedelen af vores bygningsmasse med kældre 

nemlig på et fundament af materialer, som er mere eller mindre kapillarsugende. Set igennem 

årene har vores valg af funderingsmetoder og konstruering af kælder, haft stor betydning for 

fugt påvirkningen. 

Konstruktionen af fundamenter inden 1890 var sædvanligvis muret teglsten, i nogle tilfælde 

kalksten, som har ringe fugt bremsende effekt. De blev muret direkte på syldsten på fast bund, 

eller på pæleværker til fast bund i tilfælde af dårlig bæreevne. Efter 1890 blev det mere 

almindeligt at udføre betonstøbte fundamenter, som hovedsageligt bestod af affaldet fra den 

tidligere byggeplads, og kældervægge blev stadig konstrueret af mursten (Christiansen, 1991, p. 

7). I 1930erne ses en periode med kældre med meget porøse fundamenter, som indeholdt 

meget sand, da der var mangel på cement. (Hansen, 2012). Efter 1930érne blev fundament og 

kældervægge konstrueret, som vi ser det i dag, enten som insitu støbt betonvæg eller lette 

betonblokke (Christiansen, 1991, p. 7). 

De forskellige funderingsmetoder gør, at fundamentet har forskellige fugtbremsende 

egenskaber, alt efter hvilken fugtpåvirkning, det handler om. De 3 hovedårsager til 

fugtpåvirkningen i kældre med fugt problemer er: 

- Dårlig ventilation og fugtig luft, som kondenserer på kolde overflader 

- Vand i jorden, herunder nedsivende regnvand (infiltrationsvand) 

- Opstigende grundfugt 

Derudover kan det være: 

- Byggefugt 

- Ændringer af forholdet i kældre 

- Nedbør på den del af kældervæggen, som ligger over terræn 

- Forkert fald i terræn, også kaldet bagfald 

Grunde til at fugtpåvirkningen tager fart: 

- Ødelagte og utætte vandrør, nedløbsrør, dræn og brønde 

- Revner i kælderydervæg 

- Mangelfuld fundering 

- Kælder udført i dårlig kvalitet 

- Materialernes levetid 

12 


14-05-2012



Dårlig ventilation resulterer i fugtig luft, som kondenserer på kolde overflader. 

Bliver der fra starten ikke tænkt på jævn varme i konstruktionen og ventilation, bliver fugten 

akkumuleret i luften og konstruktionen, så der kan dannes forskellige former for svampe (fx 

skimmelsvamp eller ægte hussvamp) (Geyer, 2006). Fugten kan ophobes, hvis kælderen ikke 

udluftes, eller hvis f.eks. væg eller gulvkonstruktioner ikke er udført byggeteknisk korrekt. 

Vand, som er kapillært bundet i jorden, ses i kælderen som fugtige områder på ydervæggens 

inderside. Fugtpåvirkning kan stamme fra grundvand, nedsivende overfladevand/regnvand, 

eller utætte/ødelagte vand- og kloak rør. Kan ske i alle kældre ydervægge, hvis trykket bliver 

højt nok, ses dog hurtigere i kælderydervægge som er opmuret i kapillarsugende materiale. 

Mange kældre er derfor vandtætnet med diffusionstæt materiale, f.eks. asfaltering eller 

grundmursplader, som hindrer indtrængende vand, men som også hindrer fugt i at fordampe 

på kældervæggens udvendige side, så fugten i stedet fordamper på kældervæggens indvendige 

side. Fugtteknisk er det en fordel, hvis fordampning sker på udvendig side (Brandt, 2009, p. 

150). 

Opstigende grundfugt er den hyppigst årsag til opfugtning og er vanskeligt at komme til livs, 

hvis det ikke gribes rigtigt an. Opstigende fugt ses i bygninger med murstens murede 

fundamenter da disse materialer er kapillarsugende. Men det ses også i bygninger fra 1930érne 

hvor der ikke er brugt så meget cement, som har gjort konstruktion porøs og derfor sugende. 

Kalk mørtel som er brugt imellem kampstens konstruktioner, har også sugende effekt. 

Kapillarsugende materiale kan, i modsætning til beton fundamenter, ikke standse fugt nedefra. 

Opstigende grundfugt i murede fundamenter standser ofte et par murskifte oppe, hvor der er 

lagt en horisontalt membran ind i form af murpap, men disse bliver ringere med årene og er 

nogle steder helt undladt. 

Når noget er kapillarsugende, kan det sammenlignes med at stille en 

køkkenrulle oprejst i en cm vand, hvor den straks vil begynde med at suge. 

Det samme gør en mursten med tiden, da porerne i murstenen fungerer 

som sugerør, jf. figur 1. I de fleste tilfælde kommer opstigende grundfugt 

ikke længere op end 1,5 meter fra overkanten af terræn. Men ellers 

bestemmes højden af: 

- Muligheden for tilførsel af overflade eller grundvand 

- Den kapillarsugende evne af jorden og materialerne i 

kældervæggen 

- Den opsugende fugts fordampnings mulighed til henholdsvis 

kælderen og udad mod jorden. 

Opstigende grundfugt findes også i ældre gulve, hvor det kapillarbrydende 

lag er undladt. (Brandt, 2009, p. 150) 

Figur 4 Sugende pore i 

mursten, den sorte plet 

er salte som presset 

forrest 


14-05-2012 

13



Byggefugt ses ved nystøbte kældre, hvor der er et stort fugtoverskud i betonen. Den relative 

luftfugtighed bliver nær 100 %, hvis ikke kælderen bliver ventileret efter støbning. Affugter kan 

også løse problemet, men det er en tidskrævende proces, som er nødvendigt inden lægning af 

f.eks. trægulv. Dette sker i alle kældre, hvor der støbes nyt betongulv (Brandt, 2009, p. 145). 

Ved nedbør på den del af kældervæggen, som ligger over terræn, kan fugten trænge igennem 

samlinger mellem kældervæggen og facadevæggen, hvis det ikke er udført korrekt. (Geyer, 

2006) 

Forkert fald i terræn eller bagfald er et problem på grunde som skråner meget. Dette sker også, 

når husejere lægger haven om, og ikke tager hensyn til, at der fra husmur og 3 meter ud skal 

være et fald på 1:40 (Geyer, 2006). 

Ændringer af forholdet giver problemer med synlig fugt i kældre, når vi begynder at bruge den 

til andre formål end den oprindeligt er bygget til. Ved renovering sker der ændringer i den 

balance, der er mellem fugtning og afgivelse/udtørring af fugt, som forrykkes fra en acceptabel 

balance til en ikke længere acceptabel balance. 

Før i tiden brugte man kælderen til kul og koks, viktualierum og vaskerum, men i dag ønsker vi 

tørre og varme kældre, der kan bruges til flere formål, fx opbevaring, hobbyrum, opholdsrum 

og lignende. Det stiller større krav til kælderens byggetekniske kvalitet, hvilket kræver større 

kontrol over fugten (Geyer, 2006). 

Ødelagte og utætte vandrør, nedløbsrør, dræn, brønde. Jf. pkt. vand i jorden. 

Revner i kældervæggen, som oftest kommer af sætningsskader, gør, at vandet i jorden 

nemmere kan trænge ind. Dette sker ved alle slags kælder ydervægge, som er udsat for 

sætningsskader. 

Mangelfuld fundering er ikke et problem, man ofte støder på, men store sætnings skader er 

ofte et tegn på mangelfuld fundering. Dette er en bekostelig affære, ligegyldig om det gøres 

inde- eller udefra. En udgravning og understøtning er nødvendig for at undgå flere 

sætningsskader, efter væggen er renoveret. 

Udført i dårlig kvalitet, skete hovedsageligt i 1930, hvor der var mangel på cement. Men 

renoveringen det seneste årti med stigende m2 priser, har gjort, at fugten begynder at 

14 

fremtræde, da arbejdet er udført for hurtigt og i dårligt kvalitet. Læst i debat forummer, hvor 

flere huskøbere oplever at deres kælder som er nyrenoveret har problemer med fugt. (Anon., 

2011) 


14-05-2012



Materialers levetid er altid et problem, især hvis de igennem tiden ikke er blevet vedligeholdt. 

Dette er især svært ved en kælder, da den er særligt udsat under jorden. Derfor er det vigtigt, 

at renovere kælderen ordentligt, når man vil af med fugten. 

I praksis er der oftest mere end én årsag, altså en blanding af flere af de overnævnte punkter, 

som resulterer i en fugtig kælder. En kældervæg kan sagtens have opstigende grundfugt 1,5 

meter op af væggen og derefter have 0,3 meter uden fugt, hvorefter fugt kommer ind for oven 

ved tilbagefald i terræn (Thiemer, 2012). 

Det ses også ved mindre renovering af kælderen, hvor det gamle fyr, som afgiver en masse 

varme, og sender luften fra kælderen ud gennem skorstenen, bliver skiftet ud med et nyt fyr, 

som ikke afgiver varme eller hjælper med at ventilere. Samtidig med at utætte vinduer skiftes 

ud med nye energirigtige vinduer. Herved fjernes al ventilationen fra kælderen, og kondensen 

kan ikke blive ventileret væk (Vesterløkke, 2007). 

6.2 Fugtdiagnose 

Som tidligere nævnt er der 3 hovedårsager til fugtproblemer. For at finde frem til disse er der 

lavet en SBi anvisning 197 ”Fugtundersøgelse i grundmurede bygninger”, som beskriver 

fremgangsmåden til at stille en fugtdiagnose. Derved er der et teknisk og økonomisk grundlag 

for beslutningen om bygningens fremtidige brug og omfanget af renoveringen. Forfatterne har 

valgt at dele undersøgelsen op i to, en simpel fugtundersøgelse og en udvidet fugtteknisk 

undersøgelse. I følgende afsnit gives der et indblik i, hvordan en fugtdiagnose kan stilles. 

6.2.1 Simpel fugtundersøgelse 

(Eriksen, 2000, p. 6) 

Den simple fugtundersøgelse er den indledende fase, som går ud på at afklare, om materialer 

er eller kan blive udsat for angreb af råd og svamp, og om fugtkilden er ændringer i brugen af 

kælder, ødelagte vand- og kloakrør eller forhøjet grundvand. Undersøgelsen kan udføres af 

rådgivere og håndværkere. 

Undersøgelsen indledes med en gennemgang af en tjekliste, som kan være indhentet som 

forhåndsoplysninger. 


14-05-2012 

15



Figur 5 Tjekliste som indledende fase til simpel fugtundersøgelse 

Hvis der svares nej til alle punkter i tjeklisten, er der ikke anledning til at foretage yderligere 

undersøgelser eller gennemføre særlige foranstaltninger. 

Figur 6 Procesdiagram over simpel fugtundersøgelse 

Hvis der svares ja til et eller flere punkter i tjeklisten, gennemføres de efterfølgende aktiviteter, 

med mindre der er en åbenlys årsag til fugtproblemerne, f.eks. utætte installationer. 


14-05-2012 

16



6.2.1.1 Fugtmåling 

Den første aktivitet er fugtmåling, og til at lave fugtmålinger bruges en elektrisk træfugtmåler 

med isolerede elektroder. Dog kan der med en kapacitiv fugtmåler nemmere dannes et overblik 

over fugtforholdene i murmærket (den er dog ikke velegnede til absolutte målinger). 

Målingerne skal ske i bjælkeender, fodpaneler, dørkarme, vindueskarme, vinduesoverliggere 

osv. Ellers skal der bores huller i murværket, hvori der kommes trædyvler, som lukkes med en 

gummiprop eller passende forsegling. Det tager ca. en uge for fugten at trække ind og give 

dyvlerne samme fugtighed som de omgivende konstruktioner, så fugten nu kan måles med en 

træfugtmåler. 

Måleomfang 

Fugtmålingerne skal udføres i ydervæggen og tilgængelige bjælkeender i etageadskillelse over 

kælderen, målingerne kortlægges. 

Der, hvor den kapacitive fugtmåler har haft udslag og i en lige mållinje, monteres dyvlerne. 

Udover dette etableres en mållinje i hver gavl, én i hver facadevæg samt én i indervæg. I 

ydervægge etableres mållinjerne, der hvor jorden støder op mod væggen. Som vist i figur 5 skal 

en lodret mållinje bestående af mindst 6 dyvler, placeres med jævn afstand over hinanden i 

kældervæggen. 

Ved fugtmåling af bygninger med terrændæk og krybekælder, henvises til Eriksen, 2000. 

Risikovurdering 

Figur 4 Eksempel på 

placering af målepunkter 

Figur 5 Placering af 

målepunkter i lodret 

mållinje 

Den kritiske grænse for det målte fugtindhold er 17 %. Grænsen på 17 % er valgt med en 3 % 17 

sikkerhedsmargin til de 20 %, som normalt regnes for risikogrænsen. Man regner ikke med, at 

der under grænsen er risiko for råd eller svamp i træ. Hvis en eller flere måleværdier ligger over 


14-05-2012



grænsen, kan træværket være angrebet af svamp. Er dette tilfældet, bør der foretages en 

svampeundersøgelse af en sagkyndig. 

Fugtkilde 

Det undersøges, om fugtkilen er: 



- Ændringer af forholdet i kælder 

- Forkert fald i terræn, der giver bagfald 

- Ødelagte og utætte vandrør, nedløbsrør, dræn, brønde og lyskasser. Dette kontrolleres 

ved at gennemspule lyskasser, tagnedløb og tagbrønde og observere visuelt, om der er 

utætheder, og kloak og drænledninger inspiceres med kloak-tv for at undersøge, om det 

er ødelagte eller utætte rør, som er årsag til fugtproblemerne. Undersøgelse af 

grundvandsspejlets nævnes ikke i dette speciale. 

- Revner i kælderydervæg, kan være pga. mangelfuld fundering, udførelse i dårlig kvalitet 

eller materialers levetid. 

Den simple undersøgelse viser om fugtproblemerne er kommet af forholdsvis simple årsager. 

Er dette ikke filfældet og er fugtindholdet over 17 % udløser det en udvidet fugtteknisk 

undersøgelse, som bør udføres af en specialist. 

6.2.2 Udvidet fugtteknisk undersøgelse 

(Eriksen, 2000, p. 14) 

Til undersøgelsen indhentes oplysninger over konstruktionernes opbygning, de anvendte 

materialers fugttekniske egenskaber sammenlignet med de fugtbelastninger, som bygningen er 

udsat for. 

Der er allerede indhentet kloakplaner og tegninger over bygningens kælder i den simple 

fugtundersøgelse. Har dette ikke været muligt, udarbejdes en opmåling af stedet. Resterende 

indhentede tegninger bør indeholde: 

- Grundplan, snit, opstalter 

- Overafløbsinstallationer 

- Borejournaler fra Boreaktivet ved GEUS 

18 

10 . Kan disse ikke fremskaffes, foretages en 

geoteknisk undersøgelse 

10 GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 


14-05-2012



6.2.2.1 Gennemførelse 

Fotoregistrering 

Skal ske af inder- og ydervægge, samling i etageadskillelse og gavle og facader. 

Visuel inspektion 

Observere om: 

- puds og maling skaller af, og om der er saltudblomstring og fugtskjolder 

- der er sætningsskader 

- der er fugtskader på kælderydervæg, kælderindervæg, etageadskillelser og kældergulve 

- der er kommet frostsprængninger i de opfugtede ydervægge 

- opbevarede genstande er skadet 

I stueetagen observeres om: 

- væggene har salt-udtrækninger og mørke plamager pga. skimmelsvamp 

- etageadskillelsen er angrebet af råd 

Opvarmning og ventilation 

Undersøgelse af, om der er opvarmning og ventilation i kæleren. 

Ikke-destruktive målinger 

Bør omfatte: 

- Kvalitativ kortlægning af vandindhold i ydervægge, bærende indervægge, 

kælderydervægge i og i eventuelle kældergulve. 

- Måling af relavtiv luftfugthed og lufttemperatur i kældre i alle rum 

- Måling af udeluftens relative fugtighed og temperatur. 

- Bedømmelse af jordbund og grundvandsforhold som beskrevet i kapitel 2 i Norm for 

dræning af bygværker, DS 436 (Eriksen, 2000, p. 15). 

Destruktive målinger 

Bør omfatte: 

- Undersøgelse af fugtmembraners tilstedeværelse og inspektion af deres tilstand. 

- Opgravning til dræn (herunder registrering af, hvilken type tilbagefyld, som er anvendt). 

- Fastlæggelse af gulvkonstruktions opbygning, herunder betonlagets og et eventult 

kapillarbrydende lags tykkelse og beskaffenhed (foretages ved ophugning) (Eriksen, 19 

2000, p. 19). 


14-05-2012



Identifikation af saltproblemer 

Salte påvirker de elektriske felter eller modstande, som udsendes fra måleinstrumenter for 

bestemmelse af fugtindholdet. Saltene binder også vand kemisk som krystalvand, hvilket 

mange fugtmålere registerer som værende frit vand. 

Konstateres der under observeringen, at der er saltudtrækninger i murværket og målingen viser 

sig at være større end 0,5 vægt %, skal der søges bistand ved specialkonsulent. Da klimaet i 

kælderen ændres ved renovering, risikeres der en accelerende nedbrydning af kældervæggen. 

Lokalisering af fugtkilde 

Figur 6 Visuel grafik over mulige fugtkilder i kældre (Vesterløkke, 2007, p. 12) 

I den simple fugtundersøgelse, var der ikke nok undersøgelser til at konstatere, om kilden var 

en af flg. 

- Dårlig ventilation og fugtig luft, som kondenserer på kolde overflader. 

- Opstigende grundfugt 

- Vand i jorden, herunder nedsivende regnvand (infiltrationsvand) og vand, som er 

kapillært bundet i jorden 

20 


14-05-2012



Efter udvidet fugtundersøgelse kan fugtkilden dog karakteriseres ud fra flg. 

Tegn på at fugtkilden er kondens: 

- Ydervægge under terræn er overfladefugtige om sommeren og tørre om vinteren 

- Ydervægge over terræn er overfladefugtige om vinteren 

- Kælderindervægge er tørre (Eriksen, 2000, p. 20). 

Tegn på at fugtkilden er opstigende grundfugt: 

- Fugtigheden i ydervæggen falder, når der måles fra gulvniveau mod loftsniveau 

- Kælderindervægge er fugtige 

- Kældergulve er fugtige (Eriksen, 2000, p. 20). 

Tegn på at fugtkilden er infiltrationsvand: 

- Fugtigheden i ydervæggen optræder som store lokale øer (fugtigheden stiger lokalt på 

væggen for så atter at falde, når der måles fra gulvniveau mod loftniveau) 

- Kælderindervægge er tørre 

- Kældergulve er relativt tørre (Eriksen, 2000, p. 20). 

6.3 Delkonklusion 

Problemer med fugtige kældre er ikke noget nyt, og fleste ved, hvad fugten medfører. Men 

hvorfor fugten pudselig er der, er det sjældent nogen det ved, og det medfører ofte 

bekymringer for helbredet og husets værdi. Derfor ønsker mange at få problemet løst hurtigt 

og billigt. Men årsagen til fugtproblemerne kan være mange, og det er derfor vigtigt at finde 

kernen i problemet. Den hyppigste og vanskeligste at komme til livs er opstigende grundfugt. 

Men indtrængning af vand i kældervæggen og mangelfuld ventilation ses også som 

kerneproblemer, samtidig med, at der kan være andre ”bi-årsager” om udløser fugten. 

For at finde kernen i problemet laves en fugtdiagnose. Måden, hvorpå SBi 197 laver 

fugtdiagnosen, er god, men den udvidede fugtundersøgelse er meget omfattende, da det 

kræver avanceret måleudstyr og er bekostelig i forhold til laboratorie undersøgelser. Den er 

dog vigtig, hvis der er tvivl om, hvad fugtpåvirkningen skyldes. 

Som omtalt i afgrænsningen er forhøjet grundvand ikke en del af dette speciale, men ved en 

udvidet fugtundersøgelse kan mistanken rettes mod forhøjet grundvand, hvilket gør en 

undersøgelse af jordbunds- og grundvandsforholdene nødvendigt, efter DS 436 2. udgave. 


14-05-2012 

21



7 Hvilke metoder bruges til at standse indtrængningen af fugt i kælderen? Og 

findes der alternativer? 

Når fugtdiagnosen er konstateret er der mange forskellige løsningsmuligheder. 

Ved kodens er der flg. løsninger: 

- Ventilation og opvarmning 

Ved opstigende grundfugt er der flg. 

- Vandret mekanisk membran 

- Elektro-kemisk metode 

- Impuls Resonans 

- Kemisk fugtspærre ved injicering 

- Udluftningshætter 

Ved vandholdig jord er der flg. løsninger 

- Omfangsdræn 

- Isolering og grundmursplader 

- Asfaltering 

- Vægdræn 

- Elektro-kemisk metode 

- Impuls Resonans 

7.1 Uddybninger af de enkelte løsnings muligheder 

7.1.1 Ventilation og varme 

Ventilation og varme i kælderen kan som regel bringes ned på et acceptabelt niveau, ved at 

reducerer luftfugtigheden i kælderen, så fugt nemmere kan fordampe fra kældervæggene. 

Opvarmning kan ske ved installation af radiator, som er tilsluttet husets varmekilde. 

Ventilation/udluftning kan udføres rimelig simpelt ved at bore ventilationshuller til det fri. Er 

naturlig ventilation ikke nok, findes der forskellige producenter på markedet: 


14-05-2012 

22



Twistfix – Anti kondensation er en unit som 

installeres i de borede huller, og som ventilerer den 

fugtige luft, men genbruger varmen, som vi kender 

det fra en krydsveksler. Den kan tilsluttes en 

affugter, som skal placeres højt da fugtig luft stiger 

opad. Den skifter luften 3,5 gange på 50 m2 pr. 

døgn. 

Fordele: 

Det er enkelt og forholdsvis billigt at installere varme og ventilation, og effekten på fugtigheden 

kan være stor. 

Ulemper: 

Er sjældent nok til at komme helt af med fugten. 

Pris: 

Twistfix – 2750 kr. ex. moms og uden montering. Dertil kommer også boringen af hullerne, hvis 

dette ikke allerede er gjort. 

7.1.2 Vandret mekanisk membran 

(Vesterløkke, 2007, p. 22) 

Indlægning af fysisk membran er en velkendt metode, især indvibrering og indbankning af 

rustfri stålplader i murværk. Men i dag bruger flere producenter diamantskæreværktøjer, som 

er mere skånsomt for bygningen. 

Indvibrering af stålplader sker mellem de 

vandrette fuger i murværket med en 

vibratorhammer, som vist på figur 8. 

Opstillingen kræver meget plads, ca. 2 

meter frirum foran den væg, som skal have 

indlagt den vandrette membran i rustfrit 

stål. 

Figur 7 Twistfx - Anti kodensation 

Ved diamantskæreværktøj skæres en 

Figur 8 Ind vibrering af stålplader 

gennemgående spalte. I denne spalte føres 

23 

den fysiske fugtspærre af rustfristål. Det hulrum, som bliver efterladt, fyldes med mørtel, hvis 

styrkeudvikling gør, at der kan arbejdes videre inden for en rimelig tid. Skæringen kan foregå 


14-05-2012



indvendigt og udvendigt, men der bruges dog en del vand til skæringen. Derfor kan det være en 

fordel at bruge tørskærer eller skære udefra. 

Ved begge løsninger lægges der et overlæg på stålpladerne for at forhindre fugttransport 

mellem samlingerne. 

Er det kemiske miljø i væggen meget aggressivt, her tænkes på salte, skal tykkelsen af 

stålpladen være en vis størrelse for at opnå tilfredsstillende levetid. 

Fordele: 

Fuldstændig spærring af opstigende grundfugt. 

Ulemper: 

Indvibrering og indbankning kan have store konsekvenser for bygningens stabilitet, da 

rystelserne kan give skader på murværket. 

Kan ikke lade sig gøre i hjørner af bygningen. 

Pris: 3800 kr. ex. moms pr. m2 væg. Hvis væggen er 0,5 meter tyk, kan der ligges plader i 2 

meter for denne pris. (Hansen, 2012) 

Producenter: 

Få entreprenører har specialiseret sig på områder. 

7.1.3 Elektro-kemisk metode 

Elektro-kemisk metode har man haft kendskab til på renoveringsområdet i mange år. Den er 

udviklet af Noteby 11 , og har siden 1986 været partanteret. Den er kendt i Danmark, og alene i 

1995 blev der i Danmark renoveret 80.000 m2 betonoverfalder. 

Elektro-kemisk realkalisering, som det hedder ved renovering af betonoverflader, blev 

opfundet, da mange af betonelementbyggerier fra 1960´erne og 1970´erne begyndte at få 

korrosionsskader som følge af carbonatisering pga. de tynde elementforplader, som 

armeringen er fastgjort i. Carbonatisering betyder at armeringens dæklag bliver forkalket af 

kuldioxid, hvorved den porøse beton mister sin rustbeskyttende virkning. Armeringen, som 

befinder sig i carbonatiseret beton, vil derfor ruste, men kun hvis der er tilstrækkelig tilførelse 

af fugt og ilt til betonen. Dette ses det ofte ved facader og altaner. 

Problemerne med carbonatiseret beton har stået for et betydeligt antal betonskader, og der 

findes mange metoder til at renovere betonfacaderne, men af økonomiske og tekniske grunde 24 

11 Norsk Teknisk Byggekontrol - Noteby 


14-05-2012



gælder det om at finde en billig metode, som med minimal vedligeholdelse kan sikre 

betonkonstruktionens fortsatte holdbarhed (Poulsen, 1996, p. 712). 

Elektro-kemisk realkalisering er kostbar ganske som andre renoveringer, men er derimod også 

et led i forbyggende vedligeholdelse. 

Teoretisk er en elektro-kemisk realkalisering meget simpel, men svær at forklare. Der sker to 

processer. Den ene er elektrolyse i armeringen, og den anden er indtrængen af en basisk 

elektrolyt i betonens overflade ved elektroosmose. 

Elektrolyse i armeringen er når armeringen bliver påtvunget en negativ spænding. 

Basisk elektrolyt i betonens overflade ved elektroosmose, er når basisk elektrolyt trænger ind i 

betonen, dels ved kapillarsugning og dels ved elektroosmose, som er elektrolyttransport, en 

følge af den elektriske potentialforskel mellem den positive basiske elektrolyt og negative 

armering. 

Som positiv basisk elektrolyt kan bruges calsiumhydroxid eller soda, alt efter betonens 

sandtilslag. 

Efter en periode er den basiske elektrolyt trængt ind til armeringen, og realkaliseringen er 

fuldendt. Betonoverfladen er populært sagt renset for kuldioxid, som er grunden til, at 

armeringen ruster. Herefter beskyttes overfladen med carbonatiseringsbremsende maling, dog 

kun hvis der er brugt calsiumhydroxid, men ikke ved soda. 

Figur 9 Elektro kemisk realkalisering 


14-05-2012 

25



Som vist i figur 9 er der lavet en kasse udenpå betonvæggen af Plyfo, som er tætnet med 

silikone. Derefter er den basiske elektrolyt hældt i sammen med et titannet, som lades positiv. 

Den basiske elektrolyt trænger ind i betonen ved kapillarsugning og elektroosmose. 

Principperne i udtørring af en fugtig kældervæg er grundlæggende de samme. Forskellen er, at 

man kan udnytte, at jorden uden for kældervæggen er negativt ladet, eller kan blive det i form 

af et jordspyd. Størstedelen af de kældervægge, vi kender, har heller ingen armering. Derfor 

bores elektroder ind i væggen, hele vejen rundt, ca. 30 cm over gulvet, som danner et elektrisk 

felt. Disse elektroder er serieforbundet og støbt i en fast masse, som fungerer som elektrolyt. 

Når der tilsluttes svag positiv strøm til elektroderne, vil elektrolytten gøre det omkringliggende 

område positivt ved brugen af elektroosmose, som er nævnt tidligere, ved renovering af 

facadebetonelementer. Fugten trækkes ud af murværket mod jorden, og når den er ude, 

lægges der en hinde af positive ioner, som sørger for, at der ikke trænger fugt ind igen. 

Figuren viser en pore i en mursten, som indtil nu 

har karpillarsuget fugt. Elektrolytten er angivet 

som det skraverede område. Plus er inderside af 

væggen, og minus er jorden. Ionerne tiltrækkes af 

de modsat ladede elektroder i det elektriske felt, 

og murstenene udtørres. 

Figur 10 Vandring af vandpartikler i en pore 

I 2004 begyndte DTU at forske på området, da der mange år forinden havde eksisteret 

udenlandske forskningsresultater med positiv i effekt. DTU´s mål er at skabe endnu bedre 

resultater, men da nogle ingeniørfirmaer i starten var skeptiske for metoden, blev opstarten 

svær. 

I 2007 udkom en artikel, hvor Inge Rørig-Dalgaard udtaler: 

”Foreløbigt er forsøget gennemført på en mur i forskerens egen kælder og under kontrollerede 

forhold i et laboratorium. Begge steder har resultaterne talt for sig selv – vi kunne tydeligt se, 

hvordan vandet vandrede fra den negative elektrode til den positive, og i laboratoriet fik vi 

fugtindholdet ned på under én procent” (Rørig-Dalgaard, 2004). 

Endvidere fortæller hun at: 

”Ideen med elektrokinetisk udtørring, som metoden hedder, er ikke vores, men hidtil har der 

været en del praktiske problemer, som vi nu har løst” 

Elektrokinetisk er en overordnet betegnelse for metoderne, der forskes i, og kan deles op i to 

elektrokemiske processer: 

Elektroosmose, som udtørrer murværk, og Elektromigration, som driver salte ud. 


14-05-2012 

26



I 2008 udkom endnu en artikel fra samme forsker, hvor det bevises, at det kan lade sig gøre i 

huse uden kældre som vist på billedet 1. 

Hvad fremtiden bringer fra DTU er 

for mig stadig uvis, men på det 

danske marked findes der allerede 

et firma, som praktiserer den 

elektro-kemiske metode. Jeg fulgte 

firmaet Dry Home Center for en 

dag. 

Dry Home Center har indtil den 

3.4.2012 installeret 65 anlæg, 

hvoraf 4 måtte tages ned pga. 

fejlvurdering af kælderydervæggen. 

Billede 1 Pilotprojekt - Elektroder placeret på ydersiden af muren 

Firmaet har fået ideen fra Norge, hvor de norske undersøgelser overbeviste indehaveren Ole 

Thiemer, om at begynde som selvstændig. 

I en artikel i den norske avis Aftenposten den 26. april 2007 beskriver professor Hans Christian 

Gran, som er sektionschef for forskere i Byggforsk, den elektro-kemisk metode som flg.: ”Jeg 

var med og så på et par prosjekter. Det ene var et damprosjekt i Modum hvor firmaet skulle 

tørke ut betong i en demning, og det andre gjaldt drenering i en forretningsgård i Fredrikstad. Vi 

fulgte testene og målingene over flere måneder. Det ble gode resultater med klare tall ned til 

ønsket nivå begge steder” (Gran, 2007). 

Efter den norske model, kan det altså lade sig gøre at udtørre en dæmning, som konstant står 

under vand. 

Det samme mener Ole Thiemer hans anlæg 

kan. Selv ved forhøjet grundvand skulle det 

også være muligt at holde fugten væk. 

Dry Home Centers anlæg har et styre 

central, som automatisk regulerer 

strømstyrken, (dog max 24 volt med 2 

amp), i forhold til den mængde fugt, der er i 

væggen. Elektroderne bores i væggen 

typisk 30 cm over gulvet og med 50 cm 

imellem hver, som det ses på billede 2. 

Billedet er taget af en ejendom, som har 

Billede 2 Bygning uden kælder med opstigende grundfugt, 

ligges udvendigt i fundamentet 


14-05-2012 

27



problemer med opstigende grundfugt. Indenfor kunne fugten ses nogle få cm over fodlisten, 

men ikke højere, da der var indlagt en horisontal membran. 

Anlægget virker dog ikke hver gang. Som nævnt har Ole Thiemer været nødt til at nedtage 4 

anlæg, som ikke virkede. Det var hovedsagligt fordi Ole Thiemers vurdering af kældervæggen 

var forkert. ”Anlægget virker ikke når der er større revner, sætnings skader og porøse vægge, 

samt i gulv. Og nogle gange overser jeg dette, desværre” (Thiemer, 2012). 

Dette må være fordi elektroosmose ikke kan bredde sig ved revner. 

Fordele: 

- Metoden er ingen strømsluger da det har vist sig, at vandet ikke binder ved høj 

spænding (Rørig-Dalgard, 2008, p. 25). Den lave spænding, det kræver, koster ikke mere 

end 150 kr. om året. 

- Der skal ikke graves have op til dræn eller ændres på konstruktionen 

- Monteringen er enkel og hurtig 

- Billig at få installeret 

- Efter producentens mening: 

o Garanteret 30-70 % effekt på 4 uger 

o Der betales først når det har haft effekt. Ellers tages det ned uden omkostninger. 

Ulemper: 

- Endnu ikke nogen endelige forskningsresultater i Danmark, så vurderingen fra GI er at 

elektro-kemisk metode ikke er veldokumenteret nok. Derfor skal man tage sine 

forbehold (Vesterløkke, 2007, p. 28). 

Pris: 

- Ca. 600 kr., pr. m2 kældergulv ex. moms og inklusiv montering. 

Producenter: 

Dry Home Center 

7.1.4 Impuls Resonans metode 

Impuls resonans er et elektronisk styret anlæg. Et apparat, som monteres i kælderen, genererer 

fine impulser, der ændrer polerne i vandet i væggene. Dette resulterer i, at vandet trækkes 

mod den negativt ladede jord. Murværket tørrer ud, fordi fugt nu er forhindret i at stige. Som 

vist på figur 11, danner bølgerne et magnetisk felt, så der opstår svage elektriske felter i de 

28 

fugtige vægge, som aktiverer elektrokinetiske processer i murværkskapillarerne. 


14-05-2012



Figur 11 Elektrisk felt fortrænger fugten i væggen 

Impulserne virker i en radius på 8 meter rundt om apparatet, og giver et udtørrings område på 

ca. 200 m2. 

Metoden er relativt ukendt i Danmark, men anvendes i en række andre Nordeuropæiske lande. 

Især i Tyskland installeres den i nye konstruktioner, med henblik på at forebygge, da den 

totaløkonomiske beregning viser at det kan betale sig, frem for gennemgående renovering 

senere (Rauch, 2006). 

Fordele: 

- Et godt produkt til forebyggelse 

- Anvendes ved alle slags murværk 

- Bygningen bliver ikke beskadiget, hvilket er en stor fordel ved bevaringsværdige 

bygninger 

- Anlægget er økonomisk og effektiv. Den fulde anvendelighed af alle rum bevares hele 

tiden 

- Meget lavt forbrug på 6 watt 

Ulemper: 

- Endnu ikke nogen endelige forskningsresultater i Danmark, så vurderingen fra GI er at 

resonans impuls metode ikke er veldokumenteret nok. Derfor skal man tage sine 

forbehold. (Vesterløkke, 2007, p. 28) 

Pris: 24.000 ex. moms, om inklusiv montering 

Producenter: 

Dansk Fugtstop 

Faxedesign 


14-05-2012 

29



7.1.5 Kemisk fugtspærre 

Ved kemisk injicering sprøjtes en vandret membran ind i muren, 

bestående af forskellige vandafvisende kemikalier, som udfylder 

de porer og hulrum i murværket, som er fyldt med fugt. Derved 

lægges en hinde horisontalt i væggen, og opstigende grundfugt 

hindres i at trække længere op. For at kunne komme kemikalier i 

væggen, skal der bores dybe huller hele vejen rundt i den fugtige 

ydervæg. Højde, afstand og dybde tilpasses efter den enkelt 

producents anvisning. 

Hullerne laves i muren som vist på figur 13. Ved 

mursten bores hullerne i fugen. 

Derefter injiceres kemikalier ind i muren med en 

sprøjtepistol. Efter en periode vil kemikalierne lægge 

en horisontal hinde. 

Kemisk injicering har været kendt i mange år. I 

Danmark har resultater fra undersøgelser og forsøg været 

producenternes egne. Derfor lavede GI i 2003-2005 et 

kontrolleret forsøg i et laboratorium, for at undersøge effekten 

ved de enkelte kemikalier. Disse prøver har vist minimal effekt 

over den 2-årige prøveperiode. Effekten har vist sig at være 

afhængig af saltindholdet i murværket på de afprøvede 

injiceringsprodukter. 

Resultaterne fra GI´s undersøgelse og 

producenternes egne er ikke ens. GI´s holdning 

til dette er, at der er tale om marginale 

fejlkilder i forhold til prøveresultaterne 

(Vesterløkke, 2007, p. 27). 

Figur 12 Kemikalierne fordeler sig i 

porerne i murværker 

Figur 13 Boring af huller til injicering 

Figur 15 Indsprøjtning af kemikalier 

Figur 14 Ved kampsten er det også 

muligt at injicere 


14-05-2012 

30



Figur 16 Flg. produkter blev afprøvet 

Der er altså ingen af de undersøgte kemikalier, der har været i stand til at stoppe 

vandopstigningen 100 %. Det mest fugtbremsende produkt er SMK 550, som er et kemisk 

virkestof af Silikonemikroelmulsion. Crisin er kunstharpisk opløst i et organisk 

opløsningsmiddel. Arctic er Alkalisilikat/alkalimethylsikonat og Vandex vurderes til det samme. 

Konklusion fra undersøgelsen: ”Derfor fokuseres der i midlernes fugtbremsende effekt. Dette er 

i overensstemmelse med, hvordan effekten af kemiske injiceringer beskrives i udenlandske 

metoder til vurdering af denne effekt.” (Hansen, 2005) 

GI tager derfor forbehold for produkterne, og vil umiddelbart ikke kunne anbefale metoden 

som primær foranstaltning til effektiv fugtsikring af en kælder, da metoden kun er 

fugtbremsende. 

Siden undersøgelsen blev lavet, er der kommet andre produkter på det danske marked. Et af 

dem er Dryzone, hvis kemiske virkestof er Alkylakoxysilane og aminofunktionel siloxan (CAS, 

1999). Efter producentens udtalelse giver det langtidsbeskyttelse mod opstigende grundfugt. 

”Dog kan løsningen ikke lade gøre i leca blokke og meget porøse sandholdige fundamenter som 

dem fra 1930érne” (Hansen, 2012). Dette stemmer også overens med GI undersøgelse af de 

andre produkter. 

Dryzone er dog det eneste produkt, jeg har fundet, med international godkendelse på baggrund 

af en test hos BBA 12 , som tester ud fra de internationale standarder ISO 13 og CE-mærkninger 14 . 

12 British Board of Arement- BBA 

13 International Organizaion for Standardization - ISO 

14 Conformité Européenne, dvs. Europæisk Ensartethed - CE 


14-05-2012 

31



Fordele: 

- Flere kælderejere på forummer på nettet har haft succes med injicering. Det kan være 

fordi den bremsende effekt er nok til at fugt ikke fremtræder på væggen, og den smule 

som gør, bliver transporteret væk med andre foranstaltninger som f.eks. ventilation 

(Anon., 2011). 

- Alle producenter har gode anbefalinger på deres hjemmesider fra renoveringer verden 

over. 

- Ved Dryzone er producenten opmærksom på, hvad produktet kan og ikke kan. 

Ulemper: 

- GI vil umiddelbart ikke kunne anbefale de afprøvede produkter som primær 

foranstaltning til effektiv fugtsikring af kældre (Vesterløkke, 2007, p. 27). 

Pris: Mellem 1600 og 1800 kr. ex. moms pr. m2 væg, alt efter producent 

Producenter: 

Dryzone 

Vandex 

Remmers 

Crisin 

7.1.6 Udluftningshætter 

Schrijver system er et luftfugtigheds reguleringssystem, som består af et betonelement og et 

keramisk rør. Hele systemet monteres i en specielt forberedt niche i husets udvendige væg. Tør 

luft kan strømme igennem en åbning i elementet og ind i systemet. Denne luft føres direkte til 

det keramiske rør og to 

luftkamre. En anden åbning i 

systemet fremkalder et træk. 

Dette resulterer i, at 

temperaturen falder i røret 

og danner en kuldebro. 

Eftersom fugt sædvanligvis 

dannes, hvor der er koldest, 

vil den forme sig i det 

keramiske rør og derefter 

blive ført udenfor af 

32 

luftstrømmen fra trækket. På 

den måde bliver fugten i Figur 17 Udluftningshætters virknings metode 


14-05-2012



væggen trukket ud og transporteret udenfor (Schrijver, 2009). 

Fordele: 

- Nem at installere 

- Intern undersøgelse viser, at fugten transporteres ud over få måneder 

- Ingen vedligeholdelsesomkostninger 

Ulemper: 

- Ikke stort kendskab til produktet på det danske marked 

- Virker ikke optimalt i en kælder, hvor store dele er under jorden. 

Pris: Ikke oplyst 

7.1.7 Udvendig varme isolering 

Varmeisoleringen af kælderydervæggen skal normalt udføres på 

den udvendige side, da dette sikrer en varm ydervæg med tør 

indvendig overflade uden risiko for kondensdannelse. 

Varmeisolering udføres med særlige isoleringsmaterialer, fx hård 

mineraluld, løse coatede letklinker eller drænplader af polystyren 

med drænriller beskyttet af fiberdug på den side, der vender ud 

mod jorden. Isoleringen kan fortsættes over terræn, hvor den fx 

forsynes med pudset overflade eller pladebeklædning (Brandt, 

2009, p. 158). 

Fordele: 

- God løsning ved insitustøbte betonkældervægge. 

- Diffusionsåben ved fuldstøbte kældre, så fugten kan fordampe på ydervæggens ydre 

side. 

- Holder temperaturen ens i væggen og derved undgås kondensering på indersiden. 

- Kan fås med drænriller, så trykket fjernes fra væggen og vandet afledes til 

omfangsdrænet 

Ulemper: 

- Kræver asfaltering ved kælderkonstruktioner af muret letbetonblokke, hvilket giver en 

diffusionstæt væg, og der vil ske fordampning på ydervæggens inderside. 

Pris: 1600 kr. ex. moms. pr. meter. Inklusiv udgravning og omfangsdræn. 

Billede 3 Varmeisolering kan 

også monteres på eksisterende 

kældervægge 


14-05-2012 

33



7.1.8 Grundmursplader og Vægdræn 

Vægdræn opfanger overfladevand, som skaber et vandtryk på 

kældervægge, og fører det til omfangsdrænet. Vægdrænet kan 

udføres af isoleringsmaterialer eller grundmursplader, som begge 

har drænende effekt. Grundvandsplader kan aflede vandet i 

mellemrummet mellem plade og kældervæg. Derfor er det vigtig, at 

overflade vand ikke kommer ned bag grundmurspladerne (Brandt, 

2009, p. 146). 

Fordele: 

- Grundmursplader er billige, nemme at montere og holder vandtrykket fra kælderen 

Ulemper: 

- Grundmursplader er ikke 100 % vandtætte eller diffusionsåbne. Derfor kræver det en 

asfaltering ved kælderkonstruktioner ved opmuret letbetonblokke, hvilket giver en 

diffusionstæt væg, og der vil ske fordampning på ydervæggens inderside. 

Pris: 1500 kr. ex. moms. pr. meter. Inklusiv udgravning og omfangsdræn 

7.1.9 Asfaltering 

Asfaltering har været brugt i mange år. Udførelsen skal ske på jævn flade, fx en afrettet eller 

berappet overflade. Asfalteringen bruges på kældervægge, hvor der ønskes garanti for 

vandtætning. Det anbefales at asfaltere ved kældre konstrueret af muret letbetonblokke, hvor 

der monteres grundmursplader, for at gøre væggen 100 % vandtæt. (Brandt, 2009) 

Bruges også omkring rørindføringer som bryder fundamentet. 

Fordele: 

Billig vandtætning af kælder 

Ulemper: 

Væggen bliver diffusionstæt, og der vil ske fordampning på ydervæggens inderside. 

Pris: Ikke oplyst 

7.1.10 Omfangsdræn og stikdræn 

Billede 4 Grundmursplader 

Vægdrænet vil trænge vand ned til bunden af kældervæggen til omfangsdrænet, som fjerner 

vandet fra husets ydervægsfundament. Dette skal udføres af en autoriseret kloakmester. 


14-05-2012 

34



Omfangsdrænet kan ikke hindre tilstrømning af vand under huset, og derfor kan der med fordel 

installeres et stikdræn igennem fundamentet til det karpillarbrydende lag. Dette skal 

bedømmes ud fra en geoteknisk undersøgelse af jordbundsforholdende. 

Fordele: 

- Nemt ved nybyg 

- Tager med sikkerhed noget af vandtrykket i jorden 

Ulemper: 

- Hele haven skal graves op, hvilket kræver en omfattende renovering 

- ”Eksperter mener at omfangsdræn kun kommer af med fugtproblemerne 50 %, af 

gangene” (Thiemer, 2012) 

Pris: Ikke oplyst. Men er en del af prisen ved isolering og grundmursplader. 

7.1.11 Oversigt over løsningsmetoder 

Følgende tabel gør det overskueligt, hvilken løsning, der skal vælges ud fra fugtdiagnosen. Dog 

er den med forbehold, da ikke alle metoder og fugtdiagnoser er beskrevet. Det forudsættes 

også, at alle produkterne er lige effektive. 

Tabel 1 Oversigt over metoder og fugtpåvirkninger 

Mange af de nævnte renoveringsmetoder kan helt eller delvist afhjælpe opfugtning. Det er 

derfor vigtigt, at den mulige effekt af disse foranstaltninger indgår i vurderingen af behov og 

effekt af foranstaltninger mod fugtpåvirkning i kælderen. 


14-05-2012 

35




Der findes mange metoder til at komme af med fugten, og nogle af metoderne har 

entreprenørbranchen brugt i mange år. Men de nye metoder som elektro-kemisk metode, 

impuls resonans og injicering begynder også at vinde indpas. Det er helt naturligt, at man 

ønsker nogle holdbare løsninger, når det gælder ens helbred. Men når det gælder økonomien, 

er der måske en tendens til at vælge løsninger som er nemme og billige. Dette gælder måske 

særligt ved udlejningsejendomme, hvor man ikke selv skal bo. 

Til de nye metoders fordel, vurderes GI´s forsøg som forældet, og at deres dårlige resultater af 

injicering hænger fast i folks hukommelse, så de fravælger denne metode, selvom der er 

kommet andre og måske bedre produkter på markedet, som f.eks. Dryzone. 

Efter at have læst resultaterne fra DTU og set anlægget i drift, har jeg fået gode indikationer på, 

at den elektro-kemiske metode virker. Selvfølgelig er det vigtigt, at DTU kommer med nogle 

gode resultater, men når den danske producent giver 100 % garanti for, at det virker, og ellers 

lover pengene retur til forbrugeren, kan metoden afprøves risikofrit. 

Impuls resonans er brugt med succes på mange herregårde og slotte rundt omkring i Europa, 

hvor luftfugtigheden er en smule anderledes end i Danmark. Tyskerne monterer anlægget i nye 

kældre, hvilket i følge Byggeskadefonden ikke er nødvendigt i Danmark, da der ikke er 

fugtproblemer ved 1 og 5 ås eftersyn. 

Prisen på produktet er lav, så det eneste, der mangler, er forsøgsresultater, som godkender 

produktet, så der kan komme gang i salget. 

Det kunne være interessant at lave et forsøg med de 3 metoder, for at få et mere indgående 

kendskab til, hvordan de virker, og om de virker. 


14-05-2012 

36



8 Hvilken metode er totaløkonomisk mest fordelsagtig ved standsning af fugt i 

kældre? 

Den praktiske del af specialet er en undersøgelse af en kælder i en ejendom nær Aarhus. Der er 

grundlæggende brugt SBi anvisninger 197 som beskriver fugtundersøgelsen, og hvordan en 

fugtdiagnose fastsættes. Ud fra fugtdiagnosen vil jeg vurdere hvilken totaløkonomisk løsning, 

der bedst kan betale sige. 

8.1.1 Ejendommens beliggenhed og fremtidige ønsker 

Ejendommen er beliggende på Præstegårdvej i Hørning nær Aarhus. Huset tilhører nabogården 

og har i nogle år fungeret som udlejningsejendom. Bygherrens ønske er at ejendommen skal 

kunne lejes ud med kælderen som en del af lejemålet, altså til beboelse. Derudover er det 

bygherrens mål at lave sin egen prioritering af kælderens vedligeholdelsesbehov, ved 

indhentning af tilbud. 

8.1.2 Kælderens indretning og konstruktion 

Det første skridt i den simple undersøgelse er indhentning af forhåndsoplysninger og 

foretagelse af interview med bygherren, for at danne sig et overblik over ejendommen og det 

omkringliggende terræn. I interviewet fastslås det, at der kan svares ja til et eller flere punkter i 

gennemgangen af tjeklisten. (Bygherre, 2012) 

Figur 18 Forhåndsoplysninger 

Derefter laves en beskrivelse af ejendommen. Ejendommen har fuld kælder med murede 

37 

ydervægge i leca blokke med pudsede eller filtsede og kalkmalede overflader. Indervæggene 

har samme overfladebehandling, dog er disse opmuret i mursten. Der er kældergulv i støbt 


14-05-2012



beton. I etageadskillelsen er der ikke mulighed for at se ind i konstruktionen, men det vurderes, 

at det er udført i træbjælkelag eller I-jern. Der er vinduer i alle rum, men uden lyskasser. 

8.1.3 Fugtmåling 

Til fugtmålingen bruges en kapacitiv fugtmåler, som giver et hurtigt overblik over væggens 

fugtindhold. 

Billede 5 - Måling af 

fugtprocenten på 22,1 % 

Figur 19 Svares der ja til et spørgsmål i 

tjeklisten udløser det en fugtmåling 





Fugtindholdet stiger, jo længere ned man kommer mod gulvet. Første måling til venstre er 

taget 20 cm fra loftet, og er efterfulgt af 6 målinger ligeligt fordelt ned af kældervæggen. På 

billederne vises dog kun 4. Den sidste måling er taget 15 cm over kældergulvet. 

Hvis fugtmåleren måler over 17 % én gang, udløser det en svampeundersøgelse og en fugtkildebestemmelse. 

Figur 20 Fugtighold overstiger 17 % udløses der en 

fugtkildebestemmelse og svampeundersøgelse 

Svampeundersøgelsen er ikke mulig, da bygherre ikke ønsker at betale. 


fugtprocenten på 100% 


14-05-2012 

38



Fugtkildebestemmelse vurderes ikke til at være nogle af flg. punkter, hvilket udløser en udvidet 

fugtteknisk undersøgelse. 



- Ændringer af forholdet i kælderen 

- Forkert fald i terræn, så det giver bagfald 

- Ødelagte og utætte vandrør, nedløbsrør, dræn, brøndledninger, lyskasser, tagnedløb og 

tagbrønde 

- Grundvand 

- Revner i kælderydervæggen, som kan påstås pga. mangelfuld fundering, udførelse i 

dårlig kvalitet eller materialers levetid. 

Udvidet fugtteknisk undersøgelse 

Figur 21 Bestemmes fugtkilden ikke om en af overstående 

punkter udløses en udvidet fugtundersøgelse 

Der har desværre ikke været mulighed for at fremskaffe kloakplaner og tegninger over 

bygningens kælderkonstruktioner. Derfor er der udarbejdet en opmåling på stedet. 

Figur 22 Nord vent tegning og opmåling af kælder. Lofthøje 2 meter – i alt 58m2 


14-05-2012 

39



8.1.4 Kælderens tilstand fotoregistrering 

Observationerne er tydelige: Kælderen er synligt påvirket af fugt i en grad, hvor der allerede nu 

kan konstateres, at renovering er nødvendig for at undgå alvorlige svampeskader. 

Figur 23 Vægge med fugt er markeret med rødt. 

Pilene med numrene, viser hvorfra billedet er 

taget, og hvilket nummer det har. 

Som det ses på billede 9 og 10 er kælderen fugtpåvirket mange steder. På væggene ses 

afskalling af maling, afskalling af puds, smuldrende teglsten og tegn på begyndende 

svampeskader. 

Kældergulvet 

Er støbt i beton og relativt intakt, men med revner langs 

kælderydervæggen, som gør, at vand trænger op på på 

indersiden af kældervæggen. 

Ydervægge 

Er muret i leca blokke og tyndpudset, og der optræder 

umiddelbart ikke synlige sætningsrevner. Bærende og 

adskillende indervægge er murede og tyndpudset, og der 

optræder ikke synlige sætningsskader. Gældende for 

både ydervægge og indervægge er, at tyndspuds partiel 

afskaller pga. fugtpåvirkningen. Opfugtningen af 

væggene er flere steder ret omfattende fra kældergulv 

og op til terræn, ca. 10 cm under vinduet. 

Billede 9 - Billedvinkel nr. 6 Opstigende 

grundfugt i revner mellem gulv og ydervæg. 

Billede 10 – Billedvinkel nr. 9 Tydelige tegn 

på opstigende grundfugt 


14-05-2012 

40



Etageadskillelse og loft 

Ved en eventuel renovering af kælderen skal 

konstruktionen ses efter, men der er umiddelbart 

ingen synlige tegn på opfugtning. 

Kældervinduer og lyskasser: 

Kældervinduerne er inden for en kort årrække 

blevet skiftet og er med intakte åbningsmuligheder. 

Det anbefales allerede nu, at 

vinduerne holdes åbne for at kunne minimere 

opfugtning i kælderen generelt, men også for at 

undgå angreb i vinduerne. 

Terræn 

På terrænet på nordlig og østlig side er der fast 

belægning med fald væg fra bygningen, dog ikke med 

den anbefalede hældning på 1:40, mindst 3 meter væk 

fra muren. På den sydlige og vestlige side ligger der jord 

op til ejendommen. Der er ikke problemer med bagfald. 

Trappe 

Ingen bemærkninger, dog skal den ved renovering 

gennemgås nærmere. 

Billede 11 - Billedvinkel nr. 3 

Billede 12 - Billedvinkel nr. 3 Vinduer af nyere årgang 

Billede 13 - Billedvinkel nr. 8 

Billede 14 – Billedvinkel nr. 1 Trappen 


14-05-2012 

41



Varme, ventilation og installationer 

Et pillefyr, som er monteret og tilsluttet et ældre fyr, som er 

endvidere er tilsluttet bygningens skorsten, er den eneste 

varme kilde i kælderen. Der er tegn på lækage fra utætte 

installationsrør, som trækker videre op i den murede 

indervæg. Der er ingen form for ventilation. 

8.1.5 Ikke-destruktive målinger 

Måling af alle rum og udeluftens relative luftfugtighed, samt bedømmelse af jordbund og 

grundvandsforhold som beskrevet i DS 15 436, har ikke været mulige pga. praktiske årsager. 

Dog bør dette gøres inden evt. renovering for at kunne registrere luftens fugtighed løbende 

mellem forskellige tiltag. 

Kvalitativ kortlægning af vandindholdet i ydervæggen, bærende indervægge og i evt. 

kældergulve har ikke været mulig pga. mangel på avanceret fugtmålingsudstyr. Men med den 

tidligere brugte kapacitiv fugtmåler, kunne der laves en kvalitativ kortlægning. De optegnede 

målinger minder meget om dem, som er vist i SBi 197, Figur 24. 

Figur 24 Kvalitativ kortlægning (Eriksen, 2000) 

Målingerne ser ud som denne kvalitativ kortlægning, og fugtkilden kan derfor karakteriseres 

42 

som værende opstigende grundfugt. 

15 Dansk Standard - DS 

Billede 15 – Billedvinkel nr. 4 – Ældre fyr 


14-05-2012



8.1.6 Destruktive målinger 

Der foretages ingen destruktive målinger. 

8.1.7 Identifikation af saltproblemer 

Der er ved den visuelle registrering observeret saltudtrækninger i murværket. Da klimaet i 

kælderen ændrer sig ved renovering, skal der laves en saltanalyse. Ellers risikeres en 

accelererende nedbrydning af kældervæggen (Eriksen, 2000). 

Der har dog ikke været mulighed for at tage saltboreprøver af økonomiske grunde. 

8.1.8 Tolkning af observationer 

Selvom det ville have været ønskeligt at lave flere målinger, giver den ikke-destruktive 

kvalitative kortlægning et godt billede af, hvad der sker i de enkelte kældervægge. Derudover 

kunne fugten beskrives som flg.: 

- Fugtighed i ydervæggen falder, når der måles fra gulvniveau mod loftniveau 

- Kælderindervægge er fugtige 

- Kældergulve er fugtige 

Fugtkilden kan derfor karakteriseres som opstigende grundfugt. (Eriksen, 2000) 

8.1.8.1 Hvis kælderen skal bruges til beboelse, skal flg. udbedres: 

Terræn 

Det foreskrevne fald på 1:40, 3 meter ud fra ydervæggen, skal oprettes for fremadrettet at 

udgå vandtryk. 

Kældergulv 

Gulvet gennemgås for revner og gulvafløb kontrolleres. Da fugten trænger op langs samlingen 

mellem gulv og væg, skal der fræses 2-3 cm beton ud og derefter tætnes med 

vandtætningsmørtel. 

Ydervægge og indervægge 

Væggene gennemgås for fejl. Defekte sten og evt. revner udskiftes og repareres. Efter en 

længere periode, hvor fugtpåvirkningen er reduceret, skal overfladerne filtses og kalkes. 

43 

Etageadskillelse og loft 

Eventuelle påvirkninger (sætning og fugt) i stueetage bør registreres før afhjælpning. Ved 

facade skal vederlag kontrolleres. Puds nedhugges, eventuelt angrebet træ repareres, evt. stål 


14-05-2012



renses og ny overfladebehandling udføres for stopning af rusttæringen. Overflade 

behandlingen bør først udføres, når fugtpåvirkningen er reduceret i kælderen. Ved kraftig 

tæring oplægges forstærkningsprofiler. 

Kældervinduer og lyskasser 

Intet at bemærke. 

Installationer 

Installationer eftergås og relevante reparationer defineres og gennemføres. 

Trappe 

Ingen bemærkninger, dog skal den ved renovering gennemgås nærmere. 

Klima 

Når fugtforholdene er reduceret, bør der installeres mekanisk styret ventilation. 

8.1.9 For at nedbringe/reducere fugtpåvirkningen i kælderen, kan en af flg. metoder bruges 

(Priserne er ex. moms) 

Omfangsdræn med udvendig varmeisolering og asfaltering, da det er en Leca væg 

Byggeudgift: (60 meter x 1500 kr.) = 96.000 kr. 

Levetid: Vurderes til 50 år 

Drift og vedligeholdelsesudgift: 0 kr. 

Samlet pris pr. år i dens levetid: 1920 kr. 

Mekanisk vandret fugtstop 

Kræver dog en undersøgelse af, om ydervæggen kan holde til de voldsomme vibrationer. 

Byggeudgift: Ydervæg - på en meter Leca væg er der 0,33 m2 i horisontal plan, hvilket giver (60 

meter * 0,33 m2)= 19,3 m2 som skal indlægges med rustfristålplade. (19,3 *3.800 kr.) = 75.240 

kr. 

Indervæg - på en meter mursten er der 0,18 m2 i horisontal plan, hvilket giver (9 meter * 0,18 

m2)= 1,62 m2 som skal indlægges med rustfristålplade. (1,62 *3.800 kr.) = 6.156 kr. 

Samlet byggeudgift 75.240+6.156 kr. = 81.396 kr. 



Samlet pris pr. år i dens levetid: 1.627,92 kr. 

44 


14-05-2012



Elektro-kemisk anlæg 

Byggeudgift: (58 m2 x 600 kr.) = 34.800 kr. 

Levetid: Garantiperioden på produktet er 5 år. Derudover gives der garanti på, at anlægget 

virker. Giver resultaterne ikke den ønskede virkning, tages anlægget ned igen. Levetiden 

vurderes til 20 år. 

Drift og vedligeholdelsesudgift: Det tages forbehold stigende elpriser 150 kr. pr år 

Samlet pris pr. år i dens levetid: 1.542 kr. 

Injicering men kun med Vandex 

Ingen af de andre producenters produkter virker i leca kontruktioner 

Byggeudgift: Pris ikke oplyst af producent, men vurderes til at koste det samme som de andre 

produkter på markedet. 

Ydervæg på en meter Lecavæg er der 0,33 m2 i horisontal plan, hvilket giver (60 meter * 0,33 

m2)= 19,3 m2, som skal injiceres (19,3 *1.700 kr.) = 32.810 kr. 

Indervæg på en meter mursten er der 0,18 m2 i horisontal plan, hvilket giver (9 meter * 0,18 

m2)= 1,62 m2, som skal injiceres. (1,62 *1.700 kr.) = 2754 kr. 

Samlet byggeudgift 32.810+2.754 kr. = 35.534 kr. 



Samlet pris pr. år i dens levetid: 1.421,36 kr. 

Impuls resonans anlæg 

Byggeudgift: 24.000 kr. 

Levetid: Garantiperioden på produktet er 20 år. 

Drift og vedligeholdelsesudgift: Der tages forbehold stigende elpriser 150 kr. pr år 

Samlet pris pr. år i dens levetid: 1.110 kr. 

8.1.10 Totaløkonomisk løsning 

Der skal gøres opmærksom på, at der tages udgangspunkt i, at alle produkter og metoder virker 

optimalt, uanset hvad producenter og GI mener om resultatet. Den mest totaløkonomiske 

løsning er derfor impuls resonans. Prisen er samlet i dens levetid 1.110 kr. om året. 

Jeg vil dog alligevel anbefale elektro-kemisk anlæg, selvom prisen er 400 kr. mere om året. 

Anbefalingen tager udgangspunkt i den viden, jeg har fået ved at undersøge produktet. 

Derudover er det en fordel, at anlægget ikke koster noget, hvis det ikke virker. Dry Home 

45 

Center var derfor med ude at vurdere kælderen. De vurderede, at anlægget kan installeres i 

kælderen, under forudsætning af, at gulvet repareres. 


14-05-2012




At undersøge en kælder for fugt tager tid, selvom det er åbenlyst, at væggene er fugtige. For at 

kunne stille en fugtdiagnose kræves mange undersøgelser, og disse undersøgelser kræver 

avanceret måleudstyr og dyre laboratorieforsøg. Undersøgelserne er i dette speciale ikke blevet 

udført, af økonomisk grunde, og fordi der ikke var mulighed for at låne udstyret. Det havde 

ellers givet et komplet billede af salt- og fugtindhold i væggen. 

Konklusionen på fugtpåvirkning i kælderen er opstigende grundfugt, og dette fik jeg bekræftet 

af en specialist fra Dry Home Center. Avanceret måleudstyr og dyre laboratorieforsøg kunne 

derfor i dette tilfælde undlades, men er dog nødvendige i mere komplekse situationer. 

De alternative produkter viste sig som de mest totaløkonomiske. Dette er dog med forbehold, 

da vi ikke kender produkternes levetid, og om de sikrer 100 % fugtstop, hvilket er to væsentlig 

faktorer ved den totaløkonomisk vurdering. 

Dog vil jeg ikke anbefale Vandex, da Vandex som den eneste producent ville injicere i Leca. 

Derudover viste GI´s forsøgs resultat, at Vandex var det dårligste produkt. 

Hvis kælderen derimod var bygget op af et andet materiale, havde Dryzone været med i 

vurderingen. Dryzone er umiddelbart at anbefalelsesværdigt produkt, da de er testet af, BBA. 


14-05-2012 

46



9 Konklusion 

At standse fugt i kældre i ældre ejendomme kræver mange overvejelser. Det er derfor vigtigt at 

få undersøgt kælderen, inden man påbegynder en renovering. Fugtdiagnosen kan stilles ved en 

simpel undersøgelse udført af en håndværker, men hvis dette ikke giver et resultat, skal en 

sagkyndig udarbejde en udvidet fugtundersøgelse. Den viser fugt- og saltmålingerne i væggen, 

hvilke metoder der skal bruges til at standse fugten, og hvordan metoden og fugtmåleren 

reagerer på saltene i væggen. Saltene kan ved ændring af klimaet accelerere og danne svampe. 

Derfor skal man være påpasselig med at gøre ydervæggen diffusionstæt. 

Efter dianogstieringen skal de rigtige metoder til at standse fugten findes. Den sikre løsning 

mod opstigende gundfugt, som er anerkendt i fagkredse, er horisontal mekanisk fugtspærre, 

som standser fugten 100 %, men som også er bekostelig. Den kræver ydermere plads, og man 

risikere at ejendommen tager skade. Ved porøse kældervægge kræves indvidere en 

undersøgelse af væg og jordbundsforholdene. 

Ved indtrængning af fugt i kældervæggen er den sikre fugtstop metode en udgravning af 

kældervæggen, så der kan monteres dræn og isoleringsplader på ydersiden. På den måde 

isoleres kælderen, og vandtrykket fjernes fra væggen og fugten løber ud i drænet og føres væk 

fra huset. 

Der findes alternative metoder til at standse fugt i kældre, og disse metoder er så småt begyndt 

at vinde indpas i Danmark. Det er elektro-kemiske metode, impuls resonans og injicering. 

Det største problem med disse produkter er, at vi ikke ved, hvor effektive de er. Der findes 

nemlig kun én undersøgelse af de tre metoder. Det er injicering om hindre opstigende 

grundfugt, men resultatet af undersøgelsen fraråder injicering. Undersøgelsen er 5 år gammel, 

og der er i mellemtiden kommet et andet produkt på markedet, Dryzone, som er godkendt ved 

BBA. Derfor ville det være interessant at lave forsøg, som kunne vise, de alternative metoders 

effekivitet og virkeresultat. 

Dog skal det nævnes, at DTU har igangværende forskning på elektro-kemisk metoden, som 

både hindrer opstigende grundfugt og indtrængen af fugt og salte i kældervæg. Indtil videre har 

de vist gode resultater. Samtidig giver Danmarks eneste producent 100 % garanti for, at 

produktet virker, under de rette forhold. 

Impuls resonans virker også mod opstigende grundfugt og indtrængen af fugt i kældervæg, men 

der er ingen resultater, som beviser, om den virker i en kælder i Danmark. Dog er impuls 

47 

resonans den mest totaløkonomiske løsning. Det er dog svært at anbefale et produkt, som ikke 

har resultater fra en uvildig undersøgelse samtidig med, at man ikke kender produktets levetid. 


14-05-2012



Det er pt. ikke muligt at konkludere på, hvad den mest totaløkonomisk løsning er, men jeg tror, 

at vi inden for en kortere årrække vil se nogle resultater fra DTU, som understøtter den elektrokemiske 

metode. 


14-05-2012 

48



10 Kildeliste 

Bøger: 

Brandt, E., 2009. SBi anvisning 224 Fugt i bygninger. Aalborg: Statens Byggeforskningsinstitut. 

Christiansen, K. J., 1991. Renovering af etageejendomme - Fundament og kældre. BPS 100 red. 

s.l.:BPS-Centret. 

Eriksen, S. S., 2000. Fugtundersøgelse i grundmurede bygninger. s.l.:Statens 

Byggeforskningsinstitut. 

Poulsen, E., 1996. Betonrenovering med elektro-kemiske metode. I: Håndbog for Bygnings 

industrien. s.l.:Håndbog for Bygnings industrien, p. 950. 

Vesterløkke, M., 2007. Standsning af GRUNDFUGT i ældre ejendomme. s.l.:Grundejernes 

investeringsfond - GI. 

Rapporter: 

Hansen, H., 2005. Projekt vedrørende fugtstandsning/måling - fase 2, København: SBS- 

Byfornyelse. 

Rørig-Dalgard, I., 2008. Electromigration versus electroosmosis in clay brick at non steady 

laboratory conditions, s.l.: DTU. 

CAS, 1999. Product data & health & safty information, s.l.: Chemical buliding pruducts ltd.. 

Artikler: 

Geyer, L. F., 2006. Bolius. [Online] 

Available at: www.bolius.dk 

[Senest hentet eller vist den 15 April 2012]. 

Gran, H. C., 2007. Aftenposten. [Online] 

Available at: www.aftenposten.no 

[Senest hentet eller vist den 3 Maj 2012]. 

Rørig-Dalgaard, I., 2004. Sæt strøm til den fugtige fuge. [Online] 

Available at: www.business 


Interview: 


14-05-2012 

49



Pedersen, K. M. m., 2012. Byggeskadefonden [Interview] (20 Marts 2012). 

Reigstad, F., 2012. BvB [Interview] (20 Marts 2012). 

Bygherre, 2012. Forhåndsoplysninger [Interview] (2 April 2012). 

Theimer, O., 2012. Elektro-kemisk metode [Interview] (3 April 2012). www.dryhomecenter.dk 

Hansen, K., 2012. Dansk Fugt Stop [Interview] (19 April 2012). www.danskfugtstop.dk 

Hjemmesider: 

Anon., 2011. Idenyt. [Online] 

Available at: www.idenyt.dk 


Rauch, P., 2006. www.ib-rauch.de. [Online] 

Available at: www.ib-rauch.de 


Schrijver, 2009. Schrijversystem. [Online] 

Available at: www.schrijversystem.dk 



14-05-2012 

50



11 Bilag 

Bilag 1 Interviews – Telefonnotat med Ingeniør Kai Pedersen - Byggeskadefonden 

Bilag 2 Interviews – Telefonnotat med bygningskonstruktør Frank Reigtad - BvB 

Bilag 3 Interview – Telefonnotat med bygherre, ønsker at være anonym 

Bilag 4 Interviews med Ole Thiemer - indehaver af Dry Home Center 

Bilag 3 Interview – Telefonnotat med Ingeniør Kim Hansen – indehaver af dansk fugt stop. 


14-05-2012 

51

Standsning af fugt i kældre i ældre ejendomme - Vi GARANTERER ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?