videnomlaesning_13

Recommendations

Info

deltagere, processer og omstændigheder i et enkelt tekststykke. De skulle herved blive bevidste om, hvordan teksten gennem sproget formidlede viden, så de senere kunne inddrage dette, når de selv skulle skrive en forklarende tekst. Denne måde at arbejde på er meningsløs, hvis det blot bliver en selvstændig øvelse i at ”farve ord i forskellige farver”. Det skal derimod lede hen imod, at eleverne får en viden om sproglige mønstre, som de kan anvende. Det er afgørende, at eleverne får udviklet et fælles metasprog til at kunne tale om sprog, som de selv kan se meningen med at lære og kunne anvende i praksis. Klassen skulle på baggrund af det fælles arbejde lave en sekventiel forklaring ”Fra æg til høne”. Læreren havde udvalgt billeder, som eleverne startede med at organisere. Derefter skrev de små tekststykker til hvert billede, hvor de havde fokus på de sproglige mønstre. I arbejdet med de forklarende tekster skulle eleverne ikke tilegne sig ny viden om høns, men trække på den viden, de allerede havde opbygget. Der var en stor variation i deres færdige tekster, da de havde vægtet forskellige fokuspunkter. Afslutningsvis valgte læreren, at eleverne skulle lave en PowerPoint, hvor de samlede alle de forskellige produkter, der var blevet til i løbet af projektet. Præsentationen dannede ramme for, at eleverne kunne formidle den viden, de havde tilegnet sig for deres forældre og parallelklassen. Afrunding Ved at arbejde med genrepædagogik i praksis har vi erfaret, at når eleverne beskæftiger sig med formål, tekststrukturer og sproglige mønstre i en funktionel sammenhæng, støtter det dem i at tilegne sig viden og giver dem erfaringer med at kommunikere i forskellige kontekster. Læreren er vigtig i denne proces som tydelig sproglig rollemodel for eleverne. ”Ved at integrere en sprog- og genrepædagogisk tilgang igennem hele skoleforløbet, tror vi, at eleverne får en sproglig værktøjskasse, som de kan bruge fleksibelt i forskellige kommunikationssituationer, samt udvikler deres sproglige kompetencer – både mundtligt og skriftligt.” 58 Nummer 13 | marts 2013 Vi oplevede, at den sproglige tilgang i forløbet havde en effekt på elevernes læring. Eleverne blev bl.a. i stand til at skrive en beskrivende informerende tekst på baggrund af den fælles taksonomi. Den fælles opbygning af viden gjorde, at alle elever efterfølgende var aktive i skriveprocessen, fordi de havde tilegnet sig en viden, som de kunne anvende. Det var tydeligt, at eleverne blev mere motiverede i undervisningen, når de oplevede sig selv som vidende bidragsydere. Eleverne gav udtryk for, at de mange forskelligartede aktiviteter og inddragelse af medier gav variation og var med til, at de fik mulighed for at lære på flere måder. Dog blev forløbet næsten for langstrakt, fordi timerne var fordelt over en længere periode. I vores planlægning af forløbet var vi meget opmærksomme på, at målene for elevernes læring var i fokus. Ved at integrere en sprog- og genrepædagogisk tilgang igennem hele skoleforløbet, tror vi, at eleverne får en sproglig værktøjskasse, som de kan bruge fleksibelt i forskellige kommunikationssituationer, samt udvikler deres sproglige kompetencer både mundtligt og skriftligt. Vi valgte derfor i vores forløb at lægge vægt på at undervise med sprog og genre og ikke i sprog og genre. Referencer Johansson, b, Sandell, A (2012): Lad sproget bære. Akademisk forlag Mulvad, r (2009): Sprog i skole. Alinea www.videnomlaesning.dk/kalender/forskerkaffe-medbeverly-derewianka www.sprogoggenre.dk 1 Systemisk Funktionel Lingvistik 2 Fra ”Tid til læseforståelse A af Lena bülow m.fl. VIDEN OM LÆ NING S
VIDEN OM LÆ NING S Jeg er et digt! Råbte digtet stolt. Og jeg er en hest! Råbte Hesten P og galoperede af sted med digtet som rytter. Nu kom de ud i et stort landskab med grønne træer og venlige bakker. Ikke hér! Råbte digtet. Ikke her vil jeg bo. Og straks sprang hesten P lige op i luften på den nærmeste hvide sky. Nej! råbte digtet, heller ikke her! Hvor så? Der hvor ingen andre bor! Hvor er det? Find det, sagde digtet. Af sted! Louis Jensen Nummer 13 9 | marts | februar 2013 2011 59 3
Page 1 and 2:
VIDEN OM LÆ NING Nr. 13 - 2013 Tem
Page 3 and 4:
formålet er at kategorisere, hvor
Page 5 and 6:
VIDEN OM LÆ NING S En tekst kom i
Page 7 and 8: The transition to civilized habits
Page 9 and 10: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | |
Page 11 and 12: Genren är uppenbart rapporten, som
Page 13 and 14: VIDEN OM LÆ NING S Nummer 13 9 | m
Page 15 and 16: paratexten en debattram, eller, ur
Page 19 and 20: VIDEN OM LÆ NING S Et beskedent or
Page 21 and 22: Forklare begivenheder videnskabelig
Page 25 and 26: GENREFAMILIER Beretterfamilien Fakt
Page 27 and 28: Figur 8. Mulvad 2012a: 30 Tekstakti
Page 29 and 30: VIDEN OM LÆ NING S Guten tag! Jeg
Page 31 and 32: Personlig respons Beskrivende frems
Page 33 and 34: detaljerne i narrativen. Tekst 2 ne
Page 37 and 38: Disse systemer er især egnede til
Page 39 and 40: Det er sandt: Jeg har intet mord! M
Page 41 and 42: Reportage Midtjyllands Avis. Nnnn N
Page 45 and 46: i forhold til os selv. Tænk fx på
Page 47 and 48: ”Elever vil simpelthen lære noge
Page 49 and 50: En gang, og midt i livet, for en te
Page 51 and 52: På www.sprogoggenre.dk findes en s
Page 53 and 54: Efterfølgende skulle eleverne vurd
Page 55 and 56: Taksonomi på Smartboard Efterfølg
Page 57: agefter satte læreren fokus på sp
Page 61 and 62: landt andre Nikolajeva interesserer
Page 63 and 64: Hun er oprørsk og antiautoritær,
Page 65 and 66: åen det hele og inviterer ordet me
Page 67 and 68: VIDEN OM LÆ NING S Nå, du kalder
Page 69 and 70: Genre i gymnasieskolen Genrebegrebe
Page 73 and 74: curriculumgenrer. Det er curriculum
Page 75 and 76: Litterær artikel ligger tættest p
Page 77 and 78: når genretypiske handlinger sætte
Page 79 and 80: Anke Piekuts ph.d.-afhandlingen (Pi
Page 81 and 82: VIDEN OM LÆ NING S En morgen da je
Page 83 and 84: Genre i dansk For år tilbage var i
Page 85 and 86: Danskfaget på gymnasieniveau er fo
Page 87 and 88: kan f.eks. kigge nærmere på ordkl
Page 89 and 90: • udviklede deres skrivekompetenc
Page 93 and 94: tæt samarbejde med de enkelte lær
Page 95 and 96: for at relatere egen kulturel baggr
Page 97 and 98: i skolen med forskellige forudsætn
Page 99 and 100: • sproget er den fundamentale, me
Page 101 and 102: VIDEN OM LÆ NING S Nummer Nummer 1
Page 103 and 104: fag, at eleverne møder nye sprog,
Page 105 and 106: VIDEN OM LÆ NING S Nummer Nummer 1
Page 107 and 108: Viden om • Viden om skriftlige ma
Page 109 and 110:
vigtigt, at børn arbejder med denn
Page 111 and 112:
VIDEN OM LÆ NING S Nummer Nummer 1
show all

videnomlaesning_13

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?