Livscyklusscreening - Metanol - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

anvende vedvarende energi som marginalelektricitet er det nødvendigt at udvikle ny teknologi til at lagre elektricitet. Anlæggene med vedvarende energi bør da bygges i store formater, og det er desuden nødvendigt at have et tilsvarende stort anlæg til at lagre overskudsenergien i perioder med f.eks. meget vind eller sol, og denne energi skal så kunne frigives igen i perioder med for lidt vedvarende energi. 1.2.3. Systemgrænser Systemgrænserne definerer, hvilke enhedsprocesser 2 som skal medtages i det system, der skal modelleres. Det skal således besluttes og beskrives, hvilke enhedsprocesser som skal modelleres, og på hvilket detaljeringsniveau dette skal ske. Endvidere skal det afklares, hvilke udledninger til miljøet der skal evalueres og detaljeringsniveauet af denne evaluering. [Jerlang et al. 2001, s. 37(s) og 38(s)] I denne livscyklusscreening er fokus rettet mod enhedsprocesserne i metanolanlægget og elektrolysen, som udgør stadierne i metanols livscyklus fra vugge til port. I den tilhørende hovedrapport redegøres for stadierne tilknyttet metanols livscyklus fra port til grav. Infrastruktur medregnes ikke, og den forholdsvis skarpe afgrænsning af enhedsprocesserne er relateret til, at VEnzinproduktet, som metanol indgår i, endnu er på visionsstadiet, hvorfor de nærmere detaljer endnu ikke er fastlagt. Alligevel vurderes det at være muligt at klarlægge metanolproduktionens hot spots gennem en overordnet screening, idet væsentlige inputs som eksempelvis energiforbrug er fastsat af Elsam Engineering A/S som led i deres udarbejdelse af visionen. Systemgrænserne er illustreret på Figur 1.3, Figur 1.4 og Figur 1.5 i forrige afsnit. Udeladte in- og outputs tilhørende de enkelte processer er markeret med lys grå farve. 2 Enhedsprocesser er forbundet med hinanden ved udvekslinger af mellemprodukter og/eller affald til behandling, med andre produktsystemer ved produktudvekslinger og med miljøet ved udvekslinger med miljøet. Grænserne for en enhedsproces bestemmes af det detaljeringsniveau, der er i modelleringen. [Jerlang et al. 2001, s. 34(s)] 20
1.2.4. Fordelingsprocedurer Fordelingsprocedurerne, vedrørende hvorledes flere produkter på baggrund af samme produktion allokeres eller ikke-allokeres, skal ligeledes afklares og beskrives i forbindelse med vurderingens afgrænsning. Denne fordeling er nødvendig for at kunne identificere det enkelte produkts potentielle miljøpåvirkninger og kan samtidig være udslagsgivende på resultatet. [Riisgaard et al. 2002, s. 150] Som nævnt i hovedrapportens kapitel 2, struktur- og metodebeskrivelsen, er der to forskellige tilgange til at foretage en livscyklusvurdering på: Den attributionelle og konsekvenstilgangen, hvilke er beskrevet nærmere i hovedrapportens Appendiks A. Konsekvenstilgangen er i dag anbefalet af LCA Centret i Danmark, men tilgangen er endnu ikke fuldt implementeret. LCA Centret anser dog netop konsekvenstilgangen som den mest præcise og korrekte, idet udeladelse af allokeringsfaktorer gør, at arbitrære valg undgås. På baggrund af LCA Centrets anbefaling søges screeningen i dette kompendium foretaget uden allokeringer med henblik på at efterleve konsekvenstilgangen. 1.2.5. Påvirknings- og datakategorier En del af afgrænsningen er også at beskrive påvirknings- og datakategorier, der anvendes i undersøgelsen og at afgrænse disse i henhold til vurderingens formål. Udvekslinger, der kvantificeres for hver enhedsproces inden for systemgrænserne, er; • tilførsler af energi, råmateriale, hjælpestoffer og lignende • produkter • emissioner til luft, vand, jord og andre miljømæssige forhold. I forhold til disse kategorier skal foretages en specificering af de individuelle datakategorier. En sådan datakategori kan eksempelvis være carbonmonoxid eller carbondioxid, der begge hører under kategorien emissioner til luft. Udover de ovenfor beskrevne hovedkategorier kan også datakategorier omfattende støj, vibration, arealanvendelse, stråling, lugt og overskudsvarme også inddrages i undersøgelsen. [Jerlang et al. 2001, s. 35(s) og 39(s)] I UMIP metoden, der er en af de metoder, der kan ligge til grund for 21
Page 1: Livscyklusscreening af Metanol Fra
Page 4 and 5: Copyright Gengivelse eller henvisni
Page 7: Definition af formål og afgrænsni
Page 10 and 11: indsatsen er produktorienteret, hvo
Page 12 and 13: energiproduktion, idet en øget eft
Page 14 and 15: • Overvejelser om afrapportering
Page 16 and 17: Deioniseret vand 0,8403 ton Elektri
Page 18 and 19: anvendes kaliumhydroxid. Som det er
Page 20 and 21: Af Figur 1.5 fremgår in- og output
Page 24 and 25: livscyklusvurderingen, inddeles på
Page 26 and 27: kvalitetskrav i forhold til, at der
Page 29: Kortlægning af livscyklus Fase 2 I
Page 32 and 33: procesdiagrammer, at der udarbejdes
Page 34 and 35: følgende gøres rede for data, som
Page 36 and 37: Grundet energiforbrugets væsentlig
Page 39 and 40: 3. Evaluering af miljøpåvirkning
Page 41 and 42: Klassificering i forhold til metano
Page 43 and 44: Udover disse forskellige behandling
Page 45: visse miljøeffekter vægtes højer
Page 49 and 50: 4. Fortolkning af resultater Denne
Page 51 and 52: forsuring, eutrofiering og fotokemi
Page 53 and 54: ikke umiddelbart kan udgøre den ma
Page 55 and 56: Ligeledes kan brug af sekundær bio
Page 57 and 58: Referencer [Baumann & Tillman 2004,
Page 59 and 60: Appendiks I Beskrivelse af data anv
Page 61 and 62: infrastructure of the energy system
Page 64: Livscyklusscreening af Metanol Fra

Livscyklusscreening - Metanol - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?