Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Vidensgrundlag for handlen
Jens Christensen (red.)
AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Vidensgrundlag for handlen
Copyright © 2004 AALBORG UNIVERSITETSFORLAG og forfatterne
Trykt hos Nørhaven A/S
November 2004
ISBN nr. : 87-7307-726-7
Layout: Annelle Riberholt
Figurlayout: Ania Andersen
Omslag: Eva Sofie Rafn, efter idé af Lars Botin
Distribution:
AALBORG UNIVERSITETSFORLAG
Niels Jernes Vej 6B
9220 Aalborg Ø
Hjemmeside: www.forlag.aau.dk
Udgivelsen er støttet økonomisk med bidrag fra flere institutter ved Aalborg
Universitet:
Institut for Samfundsudvikling og Planlægning, samt Sektionen for Teknologi,
Miljø og Samfund under dette institut.
Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning.
Institut for Historie og Internationale Studier.

Kapitel 8
Matrikulær udvikling
- Er forklaring og påvirkning mulig?
Erik Stubkjær
Abstract: Det antages, at samfundsmæssige problemer kan begrænses ved målrettet handlen.
Dette forudsætter generelt forklaringsmodeller, der begrunder sammenhængen mellem
mål og delmål, ressourcefordeling mv. Også specielt inden for det samfundsområde, der er
kapitlets eksempel, nemlig det matrikulære genstandsfelt, er der behov for bedre forklaringsmodeller.
Der er behov for forskning, som også omfatter videnskabsteoretiske spørgsmål.
Forskningsbehovet ses bl.a. i forbindelse med udviklingsprojekter. I lande som Peru,
Ægypten og Mexico råder svage befolkningsgrupper tilsammen over umådelige værdier i
form af bygninger og jord. De kan imidlertid ikke anvende deres goder som i Vesten, bl.a.
fordi tinglysnings- og matrikelvæsen - hvor det findes - i praksis ikke når ud til dem. Mange
projekter har forsøgt at afhjælpe denne mangel, men er stødt på betydelige vanskeligheder.
En nærliggende konklusion er, at de anvendte forklaringsmodeller har været utilstrækkelige.
Derfor begynder man nu i Vesten at udforske, hvordan vi fik ejendomsret, og hvorfor den
bredte sig til store dele af befolkningen.
Kapitlet er baseret på den forforståelse, at forklaringsmodeller skal rodfæstes i en eksplicit
virkelighedsopfattelse. Det fører mere konkret til en opmærksomhed om grundlæggende
antagelser om samfundets strukturer og udvikling, med særlig fokus på ejendomsret. Med
udgangspunkt i kritisk realisme søges afdækket en udviklingslogik for det matrikulære fagområde.
Indledning
Forskningsfeltet Matrikulær udvikling fik en international dimension i begyndelse
af 1970erne, i den periode hvor forbindelser mellem Vesten og
udviklingslandene skiftede karakter. De tidligere kolonier blev afløst af selvstændige
stater, og forbindelserne blev udvidet, både af økonomiske og humanitære
grunde. Relationerne blev først forstået som udviklingshjælp,
hjælp til udvikling af de nye stater, senere som ’partnerskaber’ om en fælles
indsats, der blev organiseret som projekter eller mere omfattende programmer.
Nogle af disse angik helt eller delvist sikring og regulering af ejen-

188 · Erik Stubkjær
domsret til fast ejendom og den kortlægning og ejendomsregistrering, der
også danner grundlag for realkredit, ejendomsvurdering og ejendomsbeskatning.
Sikring af rettigheder i fast ejendom er det praktiske problem, som
indgår i bredere mål om at bekæmpe fattigdom og styrke retssikkerhed og
god regeringsførelse. Kapitlet giver et resumé af erfaringer på området, men
det primære sigte er at afdække de grundlæggende samfundsmæssige strukturer,
som institutionen fast ejendom er indlejret i, samt fremlægge antagelser
om områdets udviklingslogik.
Centralt i genstandsfeltet står ejendomsret til fast ejendom. Det er ikke let
at udskille selve ejendomsretten fra dens samfundsmæssige sammenhæng,
fordi normer og adfærd vedrørende ejendomsret er vævet ind i samfundets
øvrige struktur og praksis gennem en lang udvikling. Hvis vi fokuserer på
samfundets organisatoriske strukturer (og ikke på lovregler) møder vi det,
der i Danmark kaldes matrikelvæsenet, samt byretternes tinglysningskontorer,
de professioner, der har særlig kompetence vedrørende fast ejendom,
navnlig advokater, ejendomsmæglere og landinspektører, og endelig realkreditsystemet.
Matrikel- og tinglysningsvæsen har eksisteret som en samfundsmæssig
praksis i Europa i over 200 år. I europæisk sammenhæng bruger
man ikke udtrykket matrikel, men derimod kataster til at betegne landsdækkende
officielle fortegnelser med kort over fast ejendom, samt tilhørende
retspraksis, organisationer og lovgivning.
Dette genstandsfelt reflekteres med udgangspunkt i spørgsmålet: Er forklaring
og påvirkning mulig? Man kan jo ikke løse de nævnte fattigdomsproblemer
(og mindre ambitiøse mål) uden indsigt i problemets struktur og
forandringspotentialer, samt omkostningerne forbundet med forandring. Et
umiddelbart svar på spørgsmålet må i dag lyde i retning af: Kun i meget
begrænset omfang. Dette hænger sammen med, at selv når det drejer sig om
afsluttede projekter, er mange forklaringer af udviklingsforløb mulige. Dette
gælder jo generelt for historiske beskrivelser. Forklaringer af samme udviklingsforløb
behøver ikke alle at være lige gode, men der er ikke altid enighed
om, hvad der er en god forklaring. Når det så drejer sig om påvirkning af
udviklingsforløb, om realisering af bestemte mål med en given ressourceindsats,
er usikkerheden normalt større: Eksempelvis har de besluttende aktører
ofte en handlefrihed, der gør det svært at forudsige eller påvirke deres valg,
og de involveredes viden om, hvad der faktisk gavner deres sag, kan meget
vel være fejlbehæftet (jfr. North, 1997: 354).
Når dette anses som denne forsknings vilkår, må man spørge sig, om
forskning i matrikulær udvikling kan være meningsfuld, om den ikke i realiteten
er en intellektuel leg med ord, en flugt fra den konkrete virkelighed. Et
svar kunne indeholde følgende:
Der er behov for forskning, der kan informere udviklingsprojekter, der
angår ejendomsret til fast ejendom mv. På kort sigt er der navnlig behov
for analyser af, hvilke forskningsdesign, der forekommer mest lovende.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 189
Forskningsområdet omfatter retlige, økonomiske, forvaltningsmæssige og
tekniske elementer, som - i varierende dybde - faktisk dækkes i den matrikulære
forskningstradition. I udgangspunktet er forskningen tværfaglig,
men området er så komplekst at der er behov for at konsolidere en særskilt
disciplin.
Et kernefelt i matrikulær udvikling er afgrænsning og navngivning af
territorier. Nationer, jurisdiktioner og andre territorier med fælles lovgivning,
er forudsætningen for ejendomsret og matrikelvæsen, og inden for
denne politiske og retlige ramme tilvejebringer matrikelvæsenet en afgrænsning
og betegnelse af faste ejendomme og andre retlige enheder
med tilknytning til jordoverfladen. Matrikelvæsenet er med andre ord en
teknisk-administrativ infrastruktur, som er en forudsætning for, at ejendomsretten
kan fungere i praksis. Målet er at formulere og begrunde en
forklaringsmodel vedrørende udviklingen af denne infrastruktur for ejendomsretten.
Der forskes faktisk i området flere steder, mest synligt ved engelsksprogede
universiteter. Den matrikulære forskning i Danmark adskiller sig fra
de fleste andre europæiske universiteter ved at finde sted i et miljø med
stærkt samfundsvidenskabeligt præg. Dette fortrin kan også ses som baggrund
for, at det første PhD-kursus på området i Europa blev afviklet hér
i maj 2003.
Når den matrikulære forskning baseres på viden fra de nævnte etablerede
samfundsvidenskaber, herunder økonomi, så deler den vilkår med disse
videnskaber med hensyn til, om forskningsresultater kan bruges til forklaringer
og forudsigelser. En eventuel konkret videnskabsteoretisk kritik af
den matrikulære forskning kan således inddrage argumenter fra den videnskabsteoretiske
diskussion i den eller de ovennævnte discipliner og
forskningsområder, herunder territorialisme (Tonboe, 1994; Stubkjær,
1992).
Forskning kan - også i positiv forstand - opfattes som en leg med ord og
begreber. Det vellykkede mål for denne ’ordleg’ er udtryk, der fanger og
begriber et aspekt af den virkelighed, som vi lever i. Det følgende søger efter
grundlæggende strukturer i denne virkelighed, sådan som de spejler sig i den
dråbe, der kaldes matrikulær udvikling.
I det følgende præsenteres viden om fast ejendom, som knytter sig til tre
domæner: dels genstandsfeltet, som er ejendomssegmentet i samfund verden
over og de ændringer, der sker dér, dels den samfundsvidenskabelige forskning,
og endelig en videnskabsteoretiske refleksion med udgangspunkt i
kritisk realisme. Bidraget sammenfatter relevant økonomisk og politologisk
viden; denne viden søges desuden reflekteret fra en videnskabsteoretisk position.
Tidligere oversigter af tilsvarende karakter angår informationssystemer
(Stubkjær, 1999) og ejendomsret (Stubkjær, 2003). En metodediskussion er

190 · Erik Stubkjær
fremlagt sammen med PhD-studerende Maria A Silva (Silva & Stubkjær,
2002).
Matrikulær udvikling finder sted i et spændingsfelt mellem en samfundsmæssig
struktur og en målrettet virken på samfundsmæssigt niveau.
Det følgende afsnit præsenter grundlæggende elementer af en samfundsmodel
med udgangspunkt i kritisk realisme. Den traditionelle tredeling af magten
knytter primært udviklingslogikken til folketingets beslutninger om nye
love og regler og om ændret allokering af skatteprovenu. Denne udviklingsforståelse
er for forenklet, og de følgende afsnit belyser emnet på mere nuanceret
måde. Herefter følger et resume af genstandsfeltet. Det fremgår heraf,
at udviklingsprojekter i 1980erne og -90erne havde en for unuanceret
opfattelse af de faktorer, der betinger ejendomsretlig udvikling. Der var nok
en sans for betydningen af institutioner og samfundsmæssige aktører, men
denne opmærksomhed blev kun langsomt operationaliseret. Beskrivelsen af
udviklingspraksis giver anledning til at udbygge de grundlæggende antagelser.
Forskning indenfor politologi og virksomhedsledelse tilbyder begreber og
forklaringselementer vedrørende udviklingslogikken, men området er mangfoldigt.
Afsnittet giver en oversigt over begreber som stakeholder, aktør og
politik-netværk, og argumenterer for at PhD-projekter vedrørende matrikulær
udvikling ikke bør begrænse sig til den mere praksisnære managementlitteratur,
men bør forholde sig til den begrebsudvikling, der finder sted i
samfundsvidenskabelig grundforskning. David W Bromley har med udgangspunkt
i økonomisk teori udviklet idealtyper af de forhandlinger, der
finder sted i politik-netværk. Disse idealtyper præsenteres som inspiration til
formulering af forskningsspørgsmål og til tolkning af empiriske fund. Afsnittene
afrundes ved at resumere antagelser om udviklingslogikken i forlængelse
af den indledende præsentation.
Mens de to sidstnævnte afsnit angår målrettet virke (engelsk: agency),
angår det følgende den samfundsmæssige struktur og uddyber derved elementerne
i den indledende samfundsmodel. Douglass C North har analyseret
mulige årsager til langsigtet økonomisk udvikling og i den sammenhæng
inddraget, hvordan institutionen fast ejendom udviklede sig i Nordamerika i
1800tallet. Afsnittet skitserer, hvordan matrikelvæsenet i samme periode
udviklede sig i Central- og Nordeuropa som en særskilt institution, mens
matrikulære funktioner som systematisk identifikation af fast ejendomme
først slår igennem små hundrede år senere i engelsksprogede områder, og
senere endnu i Sydeuropa og andre dele af verden. Disse lange udviklingslinier
giver et vist grundlag for at vurdere, i hvilken takt det er muligt at gennemføre
matrikulær udvikling. Konklusionen sammenfatter de diskuterede
generelle institutioner som dele af en udviklingslogik, og giver et svar på
undertitlens spørgsmål, om forklaring og påvirkning er mulig.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 191
Antagelser om samfundet og om analyse af
samfundsudvikling
Matrikulær udvikling tager sigte på at gennemføre ændringer som angår
samfund. Ændringer begrundes med henvisning til en mere eller mindre
artikuleret forestilling eller model af dette samfund. I det følgende beskrives
komponenter af en samfundsmodel, der kompakt gengiver forskningens
genstandsfelt, som grundlag for beskrivelse af forskningsmål og ontologiske
antagelser nedenfor.
Folketing med politiske partier, regering med forvaltning, samt domstolene
udgør de centrale statsorganer, som skaber rammerne for økonomisk og
anden aktivitet i husholdninger og virksomheder. En forenklet beskrivelse af
samfundsudviklingen tager udgangspunkt i et problem, der rejses i medierne
eller det politiske miljø, modnes til lovforslag, som efter folketingsdebatter
udmøntes som ny lovgivning, der implementeres af forvaltningen og mere
indirekte af domstolene. I praksis spiller arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer,
samt forvaltningen selv, herunder lokalforvaltningen, en
betydelig rolle i formulering af problemer af politisk-administrativ natur og i
prioriteringen af, hvordan og hvornår de kommer på den politiske dagsorden.
Blandingen af offentligt og privat sker også derved, at opgaver, som er begrundet
af samfundshensyn, udføres i privat regi, samt ved at der i mange
kulturer er tradition for, at ikke-statslige organer har indflydelse på normering
af adfærd. En del af Danske Lov (1683, 6. bog) er således redigeret med
Biblens 10 bud som forbillede.
For at kunne redegøre for de faktorer, der betinger ejendomsmarkedets
funktion, er det ikke tilstrækkeligt at anvende den sædvanlige sondring mellem
offentlig, finanslovsfinansieret virksomhed, statsejede aktieselskaber og
andre mellemformer, samt privat virksomhed. Af hensyn til kompatibilitet
med økonomisk forskning er det relevant at skelne mellem forskellige styreformer:
hierarki, mellemformer og marked, hvor konkurrence råder. Den
hierarkiske styreform findes ikke kun i centraladministrationen, eller den
offentlige forvaltning generelt, men også indenfor den enkelte private virksomhed.
Mellemformer for styring findes i form af forskellige stabile og
forpligtende samarbejdsrelationer eller netværk mellem organisatoriske enheder
(Jensen & Sørensen, 2003).
Samfundsmodellen skal danne grundlag for analyser af og forslag til matrikulær
udvikling. Vi er derfor interesseret i det segment af samfundet, der
vedrører fast ejendom. Segmentet omfatter dele af byggesektoren og af finanssektoren,
samt relevante dele af undervisningssektoren. Vi er imidlertid
i denne sammenhæng ikke interesseret i de enkelte ejendomshandler eller
matrikulære sager, for fokus er på de rammer og vilkår som gælder for gennemførelse
af de enkelte sager eller handler. Bromley skelner mellem ’commodity
transactions’ og ’institutional transactions’ (1989: 49, 128f). Ordet

192 · Erik Stubkjær
’transaktion’ kan bedst gengives som: aftale om udveksling af goder (’assets’).
Bromley’s pointe er, at sådanne forhandlinger finder sted på to niveauer:
Dels på det konkrete niveau, hvor emnet for forhandling er konkrete
varer og tjenesteydelser (’commodities’), f.eks. en konkret ejendom og den
tilhørende rådgivning mv, dels på det niveau, hvor normer og regler (’institutions’)
for det konkrete niveau fastsættes. Institutionelle transaktioner kan
foreløbig defineres som aftaler, der resulterer i et ændret normsystem. Hvis
vi betragter ejendomssegmentet i samfundet som helhed, får vi tre niveauer:
Det nationale (makro-)niveau, som ifølge en forenklet ideologi fastlægger
normer og regler, men som ud fra en mere eller mindre bevidst anvendelse af
nærhedsprincippet delegerer den fagspecifikke normering af praksis til sektor
(meso-)niveau, som fastlægger praksis for transaktionerne på det konkrete
(mikro-)niveau.
Ordet institution er mangetydigt. Det kan henvise til en konkret organisatorisk
enhed, f.eks. institutionen ”Minibo” på Kornblomstvej i Aalborg, eller
mere generelt til offentlige og halvoffentlige indretninger, især på social- og
sundhedsområdet. I dette bidrag anvendes termen i overensstemmelse med
en bestemt økonomisk forskningstradition med betydningen: De menneskeskabte
begrænsninger eller vilkår, som former samspillet mellem mennesker
(North, 1990: 3). I den forstand er ejendomsret en institution. Denne institution
er i Danmark opbygget gennem mange år, gennem lovgivning og konkrete,
normdannende afgørelser, gennem etablering og ændring af konkrete
organisationer, f.eks. Matrikeldirektoratet, gennem undervisning af jurister
m.fl., og gennem anvendelse af tekniske systemer som tinglysningsprotokoller,
matrikelkort og landsdækkende informationssystemer. En af vanskelighederne
ved denne betragtningsmåde er, at institutionen ejendomsret er svær
at udskille fra andre samfundsmæssige fænomener. Dette er kritisk, for når
man ikke kan identificere de væsentlige komponenterne i en institution og
deres sammenhænge, kan man heller ikke forvente at kunne foretage målrettede
ændringer i denne. Det følgende tager sigte på at indkredse disse komponenter,
med henblik på at kunne forklare ændringer, dvs forklare matrikulær
udvikling.
Forskningsmål og ontologiske antagelser
Forskningsmålet er altså at forklare matrikulær udvikling, forstået som den
udviklingslogik der knytter sig til institutionen ejendomsret til fast ejendom.
Ved udviklingslogik forstås hér almene vilkår for samfundsmæssig forandring.
En udviklingslogik er forskellig fra en aktørs målrettede handling.
Antagelsen er, at aktøren når sit mål med mindre ressourceindsats, hvis hun
disponerer i overensstemmelse med de grundlæggende vilkår for udvikling.
Forskningsstrategien er at tage udgangspunkt i folks (borgernes) adfærd,
altså at udvide landinspektørernes quasi-naturvidenskabelige verdensbillede
og opmålingspraksis til observation af social adfærd vedrørende de opmålte

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 193
terrængenstande: jordstykker, bygninger, tekniske indretninger mv. Som
nævnt ovenfor vil en observation af fænomener på mikro-niveau ikke være
tilstrækkelig til at begribe ændringer i institutionen, fordi adfærden på mikro-niveau
bestemmes af resultatet af de institutionelle transaktioner. Vi skal
derfor også have fat i, observere ændringer på meso-niveau, for at kunne
afdække de faktorer, der bevirker forandring af institutionen fast ejendom.
Den forskningstradition, der kaldes ’kritisk realisme’, tilbyder en analysemodel
til dette formål. Nogle hovedtræk nævnes i det følgende.
Figur 1. Grundlæggende elementer i en udviklingslogik. Kilde: Archer
1995: 76, i Danermark et al., 2002: 182.
Ovenstående figur præsenterer de basale elementer i en udviklingslogik og
skal tolkes som følger: Lad der være givet en Struktur som findes til tidspunktet
T1. Strukturen omfatter et antal organisationer/ organisatoriske enheder,
som efter forskerens begrundede skøn har en fælles opgave eller agerer
i forhold til samme problemstilling (et politik-netværk, se afsnit 4). De
organisatoriske enheder repræsenteres af aktører, som er personer, hvis adfærd
er betinget af, at de indenfor organisationen har en bestemt funktion
eller rolle at spille. Strukturen omfatter herudover de normer, som gælder for
aktørernes adfærd. Som eksempel kan nævnes, at det i Danmark legitimt, at
offentligt ansatte kommunikerer på tværs af hierarkier:
”Den danske forvaltningskultur, hvor uformel kontakt mellem enkeltpersoner
på tværs af myndigheder og forvaltningsniveauer omkring behandlingen
af konkrete sager er en daglig foreteelse, repræsenterer også et væsentligt,
uformelt integrationsfremmende element, som ikke skal undervurderes.
Mange lande har forvaltningskulturer, som ikke i samme grad
er integrationsfremmende.” Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen
(1999) Integreret kystzoneforvaltning - Konklusioner og Perspektiver.

194 · Erik Stubkjær
Målet for forskningen er at forklare den Modificerede struktur som resultatet
af den Interaktion, den følge af institutionelle transaktioner, der har fundet
sted mellem aktørerne i perioden T2 - T3. Alternativt kan forestillingsrammen
bruges i udviklingssammenhæng til at planlægge en Interaktion, som
skal resultere i en Modificeret struktur. Den Modificerede struktur skal så
være ’bedre’ end den initiale struktur. Af Danermark udtrykkes forskningsmålet
således:
”..at undersøge samfundsmæssige strukturer (social structures), deres
styrker og afhængigheder, mekanismer og tendenser, således at personer,
grupper og organisationer kan inddrage dem i deres udspil til samspil og -
hvis de ønsker - bestræbe sig på at forandre eller fjerne eksisterende
strukturer, og etablere nye. ...[ eller alternativt at] .. prædikere hvordan
samspil og formning af strukturer vil vise sig i fremtiden.” Danermark et
al., 2002: 182
Som eksempel på, hvad begrebsapparatet kunne anvendes på, kan nævnes
etableringen af Bygnings- og Boligregisteret ved lov i 1976: I 1970erne var
husejere trætte af at skulle meddele de samme oplysninger om ejendommens
størrelse, materialer og udstyr til ejendomsvurdering hvert 4. år, og tilsvarende
oplysninger om boliger hvert 5. år til folke- og boligtælling. Et udvalgs-
og lovgivningsarbejde resulterede i etableringen af et landsdækkende
Bygnings- og Boligregister (BBR), som med hensigtsmæssige ajourføringsprocedurer
stort set afskaffede husejernes indberetninger. Struktur, jfr. Figur
1, omfatter hér organisatoriske enheder i Skatteministeriet, Danmarks Statistik,
Finansministeriet, senere også Boligministeriet, samt Kommunernes
Landsforening. Interaktionen var en forgrenet udvalgs- og mødevirksomhed,
der videreførtes i lovgivningsarbejdet. Den modificerede struktur omfatter
nye organisatoriske enheder, nye lovregler, samt nye og ændrede informationsstrømme.
Nu er det en udbredt erfaring, at det er svært at planlægge sig til en bestemt
løsning, når løsningen er indeholdt i en social struktur. I eksemplet
med Bygnings- og Boligregisteret illustreres dette af, at der med nogenlunde
samme starttidspunkt gennemførtes et tilsvarende udviklingsarbejde vedrørende
personregistrering. Dette arbejde blev forsinket i mere end et år. Hvad
er forklaringen på det forskellige udfald til tiden T4? Forklaringen er kort
fortalt, at en vigtig aktør, Kommunernes Landsforening (KL), fik sin vilje i
det, der førte til BBR-projektet, mens KL var stærk nok til at forhindre den
af staten foreslåede løsning på personregisterområdet. Forklaringen på styrkeforholdet
kan søges i, at KL, herunder de store bykommuners chefniveau,
dengang havde en teknisk-administrativ kompetence, som de regelanvendende
jurister i centraladministrationen ikke helt matchede. Da kommunerne
skulle medvirke i begge registersystemer, havde de tillige en legitim interesse
i at insistere på administrerbare løsninger.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 195
Man kan spørge, hvordan de ’samfundsmæssige strukturer’ forholder sig
til det institutionsbegreb, der blev introduceret ovenfor: ’menneskeskabte
begrænsninger, som former samspillet mellem mennesker’. Struktur blev
defineret som bestående af dels organisationer og organisatoriske enheder,
dels af de normer, som gælder for aktørers adfærd. En foreløbig karakteristik
er, at ’samfundsmæssige strukturer’ er et begreb i sociologi, mens institution
er det tilsvarende begreb i økonomi. Da forskning i matrikulær udvikling må
være tværfaglig, anvendes begge termer.
Inspireret af kritisk realisme antages videre, at der er mange billeder/ opfattelser
af verden, men den fysiske, tid-rum bundne verden er den samme
for alle og stabil, dvs. eksisterer uafhængigt af menneskers observationer og
opfattelser. Den ovenfor nævnte Struktur kan beskrives mere detaljeret. Den
er nemlig ontologisk stratificeret, dvs. der kan erkendes lag i strukturerne,
hvor et lag er betinget af det eller de underliggende lag (strata), men hvor
overliggende lag har potentialer (’emergent powers’, Sayer, 1992: 119), der
ikke findes i de underliggende lag. Danermark nævner følgende ontologiske
strata, der hér er eksemplificeret med emner fra genstandsfeltet:
Det sociale og kulturelle niveau. Eksempler: Penge, ejendomsret, roller
som borger, grundejer, professionel, f.eks. advokat
Det psykologiske niveau (menneske): Potentiale til kommunikation, til
kreativ, rationel og normeret adfærd, til uddannelse
Det biologiske niveau (dyr): Dyrs (og menneskers) territoriale adfærd
Det molekylære niveau (materie): Grundstykker og terrængenstande,
skelmærker, papir (forstået som det fysiske aspekt af et dokument), udstyr
til opmåling og informationsbehandling
Bemærk, at den ovenfor introducerede sondring mellem konkrete transaktioner
(f.eks. en ejendomshandel) og institutionelle transaktioner (f.eks. etablering
af Bygnings- og Boligregisteret, forstået som en social proces) også
indeholder en lagdeling, hvor påvirkningen nærmest går oppefra (nye regler)
og ned (daglig ajourføring). Der er dog ikke nogen egentlig modsætning:
Den fælles beslutning bag BBR er realiseringen af et potentiale, en ’emergent
power’, som ikke findes på det underliggende (psykologiske, enkeltmenneskelige)
niveau. Og den fælles beslutning har betydning for det underliggende
lag, men kun i fremtiden. Beskrivelsen af strata eller niveauer tilsigter
imidlertid kun at gøre rede for den statiske situation.
Territorial adfærd kommer til udtryk ved, at man hegner og beskytter sin
bolig, og videre ved at give den et særpræg, der markerer for andre, at ’Hér
bor og råder jeg’. Denne evne har både dyr og mennesker. Mennesker har
desuden evnen til kommunikation, til at give navne: ’Østergaard’, ’Sølyst’,
’Pax’, og yderligere at dominere andre mennesker gennem navngivning: ’Ho
Chi Minh-city’ hed før Saigon. De nye magthavere demonstrerer daglig deres
dominans ved at tvinge byens beboere og dem, de kommunikerer med, til

196 · Erik Stubkjær
at nævne sejrherren. Et andet eksempel kendes fra Danmark efter kommunalreformen
pr 1970: Uden anden påvirkning fra staten end en henstilling i
sammenhæng med personregistersystemet, navngav kommunerne i løbet af
1-2 år alle beboede veje. Hvorfor? Territorial adfærd forekommer at være
den bedste forklaring: Som Adam ifølge Biblens skabelsesberetning gav
navn til de dyr og planter, som han var sat til at råde over, viste de nyetablerede
kommunalbestyrelser i al fredsommelighed deres territoriale dominans
ved at navngive veje (Stubkjær, 1992; 2001). Territorial adfærd forekommer
at være et eksempel på det, der indenfor kritisk realisme kaldes en mekanisme,
se straks nedenfor.
Sayer diskuterer betydning af geografisk rum i samfundsvidenskabelig
forskning (1992: 146f). Sociale processer sker ikke i det blå, men har en
materiel setting, og sommetider afspejles den også i abstrakt forskning. Den
materielle kontekst kan bestå af kommunikationssystemer, af nye byer eller
”monopol på råden over areal” (:149). Han advarer om, at den materielle
kontekst potentielt kan påvirke forskningsresultater (:150). Monopol på råden
over areal er diskuteret ovenfor under territorialisme. Hans advarsel om
indflydelsen af den materielle kontekst genkender jeg i min præference for at
studere matrikulær praksis i provinsen og aldrig i hovedstæder, hvor intensiteten
og kompleksiteten af interaktioner og interesser slører erkendelsen af
praksis.
Mekanismer indgår ifølge kritisk realisme i løsningen af et væsentligt
problem i samfundsvidenskabelig forskning, nemlig at forskningsfeltet er
’åbent’. Man kan ikke som i fysik og biologi kontrollere de påvirkende faktorer
ved eksperimenter i laboratorier. Hertil kommer, at udfaldsrummet
typisk ikke egner sig til numerisk (metrisk) karakteristik. Hypoteser om udfald
må formuleres som eksistens eller fravær af hændelser, eller som tendenser
af mere eller mindre. Det i de tidligere introducerede strukturer udløser
hændelser. Dette illustreres i Figur 2 på næste side ved, at de tidligere
introducerede strukturer gennem mekanismer tendentielt og betinget udløser
hændelser. De ovenfor nævnte, navngivende kommunalbestyrelser er i samfundsmodellen
ovenfor introduceret som en del af genstandsfeltets struktur.
Territorialisme er et eksempel på en allestedsnærværende mekanisme, som
under specifikke omstændigheder (nydannede kommuner, eksisterende lovgrundlag
og rutiner fandtes, konkret henvendelse) udløste en bølge af hændelser:
Navngivning af veje med dertil hørende opsætning af vejskilte og
husnumre.
Mekanismer defineres som en bevirkende årsag, en ’causal power’ eller
tilbøjelighed, der knytter sig til objekter eller relationer (Sayer, 1992: 104f).
Begrebet mekanisme synes at have stort meningsfællesskab med begrebet
institution, der ligeledes betegner et latent potentiale, og som ligeledes er
indlejret i delvis erkendelige strukturer, og tendentielt normerer handling og
dermed hændelser. Måske kan begrebet institution med fordel reserveres til
den stabile, relativt rutinemæssige adfærd, mens begrebet mekanisme an-

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 197
vendes ved forklaring af forandringer i institutionerne. Forklaringen vil typisk
indeholde reference til det underliggende ontologiske lag: Når territorial
adfærd findes hos dyr kan vi også forvente at finde den hos mennesker af
alle kulturer.
Figur 2. Forskningsantagelser og forskningstyper. Kilde: Dobson-Sayer,
2002: fig 1.
Figur 2 viser desuden forskellige forskningsdesign, og illustrerer tillige den
nuancerede forklaringsform, der er karakteristisk for kritisk realisme. De
forskellige forskningsdesign kan være med til at tydeliggøre forklaringsformen.
Ved generalisering forstås hér forskning, der tager sigte på at redegøre
for samvariation mellem hændelser uden at inddrage nogen forklaring. Det
kunne ske ved en undersøgelse af sammenhænge mellem stimuli (reklamer,
opstilling af varer) og køberadfærd. Ved intensiv forskning forstås forskning,
der søger at forklare hændelser som resultat af underliggende faktorer. Case
studier er typiske eksempler herpå. Som følge af tilværelsens kompleksitet
kan man kun regne med at afdække et fragment af helheden. Endelig forstås

198 · Erik Stubkjær
ved abstrakt forskning en forskning, der søger at præcisere begreber og forklaringer.
Denne tekst kunne være et eksempel herpå.
Kritisk realisme antager, at viden om verden fås via sociale konstruktioner,
bl.a. sprogets termer og de bagvedliggende begreber. Men selv om vores
viden om verden er medieret af sociale konstruktioner, der er ofte gengiver
et forvrænget billede af verden, så findes én verden alligevel. Ikke alle rekonstruktioner
er nemlig lige gode, og det er realiteten og ikke magtforhold,
der i det lange løb afgør dette. Muligheden for at forstå strukturer er betinget
af det ontologiske domæne, som strukturerne findes i:
Det empiriske domæne, hvor forskeren observerer og analyserer håndgribelige
fakta efter en forskrift/ metode (som er en social konstruktion),
f.eks. observation af menneskers adfærd i konkrete ejendomstransaktioner.
Det konkrete (actual) domæne, som potentielt og i en vis udstrækning kan
gøres til genstand for empirisk udforskning, f eks. potentiel observation
af konkrete transaktioner, eller undersøgelse (potentiel eller faktisk) af institutionelle
transaktioner
Det sociale (real) domæne: Den virkelighed, som kun kan gribes begrebsmæssigt,
og som trods forskellig begrebsanvendelse dog er fælles
og virksom, f.eks. fast ejendom som generelt begreb, samt flere af de ressourcetyper
som udveksles ved institutionelle transaktioner.
Bhaskar, 1978: 56 i Danermark et al., 2002: 20 f.
Konkrete transaktioner manifesterer sig med håndgribelige fakta i form af ny
ejer og dokumenter, der henviser til konkrete terrængenstande. Udforskningen
heraf henregnes derfor til det empiriske domæne. Institutionelle transaktioner
er henregnet til det konkrete domæne, da disse transaktioner udforskes
ved at afkode rapporter, dokumenter og personer, der henviser til mål, hensigter,
aftaler om immaterielle ressourcer o. lign.. Designet af denne afkodning
indeholder betydelige skønselementer, i modsætning til den forskriftstyrede
observation i det empiriske domæne.
Sociale konstruktioner kan siges at være ’virksomme’, de har et dynamisk
potentiale. Et stykke papir i min lomme, der har social status som ’pengeseddel’
kan være virksomt i den forstand, at den giver mig mulighed for at
købe. For eksempel bevirker institutionen ejendomsret, at en ejer er beføjet
til at råde både fysisk og retligt over sin ejendom, og Grundloven giver Folketinget
beføjelse til at fastsætte ny lov. Sociale konstruktioner kan have
fysiske implikationer: Som eksempel kan nævnes arealplanlægningen, herunder
de Areal- og byggemodningsundersøgelser, der blev gennemført fra
slutningen af 1960erne til ind i 1980erne. Planlæggernes streger på kort er nu
blevet vej- og bebyggelsesgrænser i terrænet (Stubkjær, 2001).
Ovenfor blev nævnt, at verden består af ontologiske strata. Inden for det
sociale og kulturelle stratum kan man finde ontologiske lag i de sociale kon-

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 199
struktioner. Skriftlighed udgør formentlig et sådant lag, der har gyldighed
også udenfor det aktuelle genstandsfelt. At bytte og at afgrænse kan mennesker
i alle kulturer, men skriftlighed, eksempelvis verbalt i form af dokumenter
og grafisk i form af matrikelkort, muliggør en ny kategori af sociale konstruktioner,
så det nu bliver muligt at skelne mellem at råde over et areal og
at eje en ejendom, dvs. råde med social accept. Skriftlighed har desuden det
til fælles med mekanismer, at den tendentielt betinger adfærd og hændelser. I
et samfund med skriftkultur vil nemlig dels normer, dels mere vidtrækkende
beslutninger foreligge på skrift. Det betyder for eksempel, at en officer, der
bliver beordret til at skyde på egne styrker kan kræve at få ordren skriftligt.
Dette krav kan i princippet enhver underordnet fremføre, og muligheden af
at dokumentationen faktisk kræves, samt at samfundet efterfølgende straffer
normbruddet begrænser tendentielt normbrud. Bureaukrati forstået som
kompetent, uvildig og i princippet regelbunden sagsbehandling udgør muligvis
også et sådant generelt lag, der igen muliggør en ny kategori af sociale
konstruktioner. Realkredit kan således næppe fungere uden både skriftlighed
og bureaukrati. Bureaukrati forudsætter selvfølgelig skriftlighed, men behøver
ikke at være bundet til offentlige organer. Virksomheder og professionelle
(notarer, advokater, landinspektører m.fl.) udfolder idealtypisk deres virke
på dette grundlag. Desværre er termen bureaukrati lagt for had (af dem, hvis
magt begrænses af sobert bureaukrati?). Ordet anvendes her i sin analytisk
beskrivende, Weberske betydning.
Sammenfattende har dette afsnit skitseret genstandsfeltet for forskning i
matrikulær udvikling, nemlig ejendomssegmentet i et samfund som det danske,
og præsenteret følgende centrale begreber: Struktur, udviklingslogik,
konkrete og institutionelle transaktioner, institution, mekanismer, samt ontologiske
domæner. Genstandsfeltets ontologiske strata er angivet, og nogle
supplerende lag: skriftlighed og bureaukrati er foreslået på det sociale og
kulturelle niveau. Afsnittet har også givet en introduktion til forskningens
vilkår, hér ikke forstået som tilgængelige forskningsressourcer, men som de
erkendelsesmæssige (epistemologiske) vilkår for at formulere almene og
gyldige udsagn om matrikulær udvikling. Denne begrebsmæssige afgrænsning
suppleres af den følgende beskrivelse af erfaringer, idet udvalget af
erfaringer e0r med til yderligere at afgrænse og detaljere genstandsfeltet.
Erfaringer fra praksis
Praksis kan undertiden pege på løsninger, der foregriber en teoretisk forklaring.
Praktiske erfaringer kan også hjælpe til at identificere grundlæggende
problemer i erkendelsen af samfund. Det følgende giver et subjektivt udvalg.
For en mere omfattende vurdering henvises til (Deininger, 2003).
FAO har helt fra 1950erne dannet rammen om diskussioner om ’agrarian’
eller land reforms. Storstilede udviklingsprojekter, bl.a. i Sydamerika og i

200 · Erik Stubkjær
Sydøstasien, forstærkede behovet for forskning i området, og de første lærebøger
fremkom (Dale & McLaughlin, 1988; Larsson, 1991). Nogenlunde
samtidigt begyndte den internationale organisation af landinspektørforeninger,
FIG, at udarbejde rapporter om emnekredsen og professionens rolle
(FIG, 1991, 1995). Udviklingsprojekterne indfriede med enkelte undtagelser
(f.eks. Thailand) generelt ikke de stillede forventninger (Dorner, 1992; Holstein,
1996; Brits, 2002).
En forklaring på udviklingsprojekternes manglende succes kan være, at
praktisk udviklingsarbejde op til 1990erne var meget præget af den opfattelse,
at fremme af individuel ejendomsret til jord mv. ville gavne økonomisk
udvikling, og - måske mere implicit - at staten skulle korrigere for markedsfejl.
Set i bagklogskabens lys tyder meget på, at erkendelsen af samfundets
komplekse struktur var utilstrækkelig. Man fokuserede derfor for meget på
tekniske aspekter, og undervurderede den indsats, der var nødvendig for at
ændre befolkningens adfærd og præferencer. Ræsonnementet var dengang,
at sikker ejendomsret giver ejere større incitament til at investere ressourcer i
ejendommen samtidig med, at långivere får større sikkerhed for deres lån.
Større retssikkerhed giver altså større investering som muliggør en mere
differentieret brug af ressourcer, hvilket igen øger udbytte, ejendomspriser
og indkomster (Feder, 1986, citeret i lærebøgerne Dale & McLaughlin 1988,
Larsson 1991, og Dale & McLaughlin 1999). Sikker ejendomsret forudsætter
systematisk identifikation af ejendomme, som igen forudsætter kortlægning
og opbygning af ejendomsregistre. Informations-systemer og -teknologi blev
fra 1960erne blev forstået som ramme for og middel til udvikling, sådan som
det også fremgår af de nævnte internationale lærebøger på området. Konkret
blev der foretaget kortlægning, retlig konstatering af ejendomsgrænser (adjudication),
og etablering/ udbygning af ’tinglysningskontorer’, evt med
udlevering af ejerbevis.
I praksis viste det sig, at kortlægningsindsatsen og opbygningen af ejendomsregistre
(i teknisk litteratur ofte sammenfattet som geografiske informationssystemer,
GIS) oftest var overdimensioneret i forhold til problemet
(Holstein, 1996: 5; De Soto, 2000: 184f). Erfaringer fra et relativt vellykket
Thailand-projekt tyder på, at nøjagtighedskrav i andre projekter var for høje
og/eller for unuancerede. I Thailand-projektet blev der anvendt en vifte af
opmålingsmetoder: Fra de mest sofistikerede til simple, ’forældede’ metoder.
I modsætning hertil stilles der i andre lande krav om en høj kortlægningsstandard,
f.eks. ”på Filippinerne, og i mindre grad i Indonesien, og en
stærk opmålingssektor sikrer gennem lobbyarbejde, at standarden forbliver
høj” (Brits et al., 2002: 14). Forskningen i informatik har sideløbende udviklet
sig fra at opfatte informationssystemer som en teknisk indretning, til at
analysere sociale processer i virksomheder og at forstå udvikling af nationale
informationssystemer i stil med den udviklingslogik, der blev omtalt i forrige
afsnit (Stubkjær, 1999). Forskning og praktisk erfaring tilskynder således til,
at fokus forskydes mod de institutionelle forhold.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 201
En anden type erfaringer er, at de professionelle, der har den nødvendige
ekspertise til at sikre ejendomsret også kan være en hindring for, at ejendomsretten
når ud til bredere kredse. Kompleksiteten i opmåling og ejendomshandel
gør, at professionel kompetence er nødvendig, hvilket igen forudsætter
eksistensen af (universitets-)uddannelser og en løbende kvalitetskontrol.
De professionelles monopolstilling, kombineret med fraværet af en
kaldsbevidsthed gør, at egennytte ofte prioriteret højere end det fælles gode.
De Soto siger lige ud at, ”(a)lle de reformfolk, som jeg har mødt i bestræbelserne
på at gøre fast ejendom lettere tilgængelig for de fattige, går rundt med
den opfattelse, at advokatstanden er deres naturlige fjende” (2000: 180). I
alle lande han har besøgt, findes der grupper af jurister i forvaltningen, som
arbejder på at formidle de fattiges synspunkter, og denne indstilling har han
også truffet på universiteterne, men ”det er næsten en regel, at jurister, der er
... velvilligt stemt over for reformer bliver skubbet ud i periferien af den
politiske beslutningsproces” (: 183).
Et tredje område er den offentlige forvaltning. Problemer med denne findes
ikke kun i 3.verdens-lande. Eksempelvis har privatiseringen af den russiske
økonomi i 1990erne været en blandet succes. Ledere af statsejede virksomheder
foretog en ’uformel privatisering’ af virksomhederne. Denne mangel
på legitimitet forstærkede de generelle mangler i lovgivningsarbejdet, og
navnlig også i den administrative implementering af lovgivningen. De toneangivende
økonomer tog ikke tilstrækkeligt hensyn til forvaltningens vilkår
(Williamson, 2001). Økonomers forventninger om, at staten korrigerer for
markedssvigt, kunne således ikke realiseres i praksis. Dette er tankevækkende,
for der har for så vidt fra starten været opmærksomhed om, at institutionelle
forhold, forstået som lovgivning, politisk opbakning, forvaltningsorganisation
og forvaltningspraksis, spiller en central rolle (se f.eks. Dale &
McLaughlin, 1989: 183f). Denne opmærksomhed er efter 25 års erfaringer
præciseret i retning af, at det formelle retssystem i den tredje verden kun når
de mere velstillede. En nylig rapport fra Bangladesh bemærker lakonisk i en
note: ”De formelle offentlige institutioner har en begrænset rækkevidde og
dækker omkring 5 % af befolkningen på landet, mest det mellemstore og
store landbrug” (BRM, 2001, note 47). Hernando de Soto’s bog, ”The
mystery of capital - Why capitalism triumphs in the West, but fails everywhere
else” (2000) dokumenterer, at umådelige værdier i form af fast
ejendom er i de fattiges besiddelse. De fattige har imidlertid ikke kontakt
med det officielle retssystem. Hans bog er med til at skabe øget international
opmærksomhed om fast ejendom i et udviklingsperspektiv, men den også
rejser også det meget dybe spørgsmål om, hvad der grundlaget for vores
vestlige, individuelle ejendomsret til fast ejendom. Alt dette danner sammen
med navnlig nyere økonomisk forskning et mere løfterigt grundlag for
forskning, der kan fremme en fordeling af retten til jord, der socialt set er
bæredygtig.

202 · Erik Stubkjær
I de seneste år er resultaterne af grundlæggende økonomisk forskning
(transaction costs, new institutional economics) blevet inddraget i den mere
anvendelsesorienterede forskning og har påvirket normerne for projektpraksis.
I Norden blev institutionel økonomi introduceret i det matrikelfaglige
miljø i 1999, bl.a. med henvisning til North’s begreber som (handle-)norm
og institution: ’the humanly devised constraints that shape human interaction’
(North, 1990 citeret i Sevatdal, 1999 og Dale & McLaughlin, 1999). I
2001 blev det europæiske forskningsprojekt: Modelling Real Property Transactions
iværksat med støtte fra COST-programmet som COST G9. Dets
formål er kort fortalt at udarbejde skøn over transaktionsomkostningerne ved
ejendomshandel mv. i et antal lande. Det sker på basis af modeller af salg,
belåning og udstykning mv. af fast ejendom, som formuleres så processerne
kan sammenlignes på tværs af lande.
Denne udvikling og den løbende grundvidenskabelige forskning betyder
imidlertid ikke, at forklaringsmodeller ser ud til at være inden for rækkevidde.
I en diskussion af udviklingsprocesserne i de tidligere planøkonomiske
lande peger North således på, at institutionelle ændringsprocesser ofte har
utilsigtede virkninger. Aktørerne må basere sig på kalkuler over, hvad der
tjener deres interesser, men ”de vil ofte blive skuffede, fordi de kausale teorier,
som de anvender til at vurdere konsekvenserne af forskellige institutionelle
løsninger, vil ofte være forkerte” (Knight & North, 1997: 354)
Erfaringer fra udviklingsprojekter vedrørende ejendomsret er kort sammenfattet
under synsvinklerne kortlægning og informationssystemer, de
professionelle, offentlig forvaltning, samt institutionelle forhold generelt.
Disse komponenter supplerer de organisationer og aktører, der blev introduceret
i forrige afsnit. Den vigtigste erfaring af de sidste 20 års projektvirksomhed
er måske, at ejendomsret efter vestligt mønster forudsætter en skriftkultur
(bl.a. ingen analfabetisme og basal undervisning til alle), samt en
kompetent og redelig forvaltning, der når ud til alle borgere. Hermed er ikke
sagt, at løsningen er at indføre ejendomsret efter vestligt mønster. Erfaringen
tilsiger snarere at sikre rettigheder til jord og ejendom i former, som er betingede
af de lokale forhold. Dette forudsætter imidlertid en fordybet indsigt
i de institutioner, der strukturerer den social adfærd vedrørende fast ejendom,
og i de præferencer og mekanismer, der tendentielt kunne ændre institutionerne
til det bedre.
Stakeholders og inter-organisatoriske netværk
Matrikulær udvikling forudsætter analyse af samspil mellem organisatoriske
enheder på tværs af organisatoriske grænser, det samspil, som i Figur 1 blev
sammenfattet under betegnelsen interaktion. Forskning med empirisk indhold
forudsætter et sæt af begreber og udsagn, som formulerer antagelser om

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 203
denne interaktion. Begreber og udsagn må specificeres med større detaljeringsgrad
end præsenteret ovenfor.
Den foreliggende viden om organisatorisk samspil er omfattende. Derfor
fokuserer fremstillingen i det følgende på at beskrive forskellige forskningstraditioner,
og begrunde en vægtning af disse i relation til matrikulær forskning.
Stakeholder-analyse er en fast term i managementlitteratur og i vejledninger
for udviklingsprojekter. Ved stakeholder forstås personer eller organisationer,
som påvirkes positivt eller negativt af resultaterne af et projekt, og
som kunne have indflydelse på det (Gower, 2000: 56; jfr McElroy & Mills,
2000). I samfundsvidenskabelig forskning anvendes udtrykket aktør (engelsk:
actor, skuespiller, rolleindehaver), om en person i social sammenhæng.
Undertiden indsnævres betydningen, så at en aktør er en person, der
agerer på vegne af en organisatorisk enhed. Således blev begrebet også introduceret
ovenfor. Man kunne derfor forledes til at tro, at analyser af aktørnetværk
(engelsk: actor networks) stort set svarer til stakeholder analyse,
men som det fremgår nedenfor er dette ikke tilfældet, specielt ikke i den
engelsksprogede litteratur. Faktisk kommer litteraturen vedrørende politiknetværk
(engelsk: policy networks) nærmere.
Afsnittet har imidlertid ikke kun til formål at afklare begrebsindhold. Den
forskellige terminologi (stakeholder eller aktør) er udtryk for forskellige
erkendelsesinteresser: Stakeholder-analysen tager udgangspunkt i praktiske
problemer, der skal løses, og erfaringer opsamles som ’lessons learned’.
Analysen af aktører i inter-organisatoriske netværk tager derimod primært
sigte på at formulere og efterprøve generelle udsagn på basis af empiriske
fund. Denne tilgang stimulerer formuleringen af forskningsspørgsmål. Der
synes dog at være en tendens til at kombinere de to erkendelsesinteresser, jfr
også nærværende bidrag.
Analyse af ’Stakeholders’
En vejledning om formulering af udviklingsprogrammer beskriver stakeholder-analyse
som en del af design fasen i udviklingsprojekter (Guidelines,
1998: 23f). Stakeholders skal integreres, så projektet opfylder relevante behov.
Deres interesser og ressourcer skal afklares, f.eks. ved at de deltager i
seminarer og lignende. Den programansvarlige skal være opmærksom på
kulturelle forskelle og andre forskelle i præferencer, som måske ikke manifesterer
sig, men som alligevel kan være afgørende for projektets succes.
Monitorering af projekter omfatter også en vurdering af, i hvilken udstrækning
projektet omfatter lokal medvirken, samt om ”stakeholders share
control and risk” (: 67).

204 · Erik Stubkjær
En håndbog i projektledelse beskriver emnet mere detaljeret og præcist
(Gower, 1998). Den programansvarlige skal:
identificere stakeholders, f.eks. ved en brainstorm, efterfulgt af en kategorisering
konstatere deres behov og forventninger i forhold til projektet, incl. vurdering
af deres grad af indsigt i og modstand mod eller støtte til projektet
håndtere og påvirke disse forventninger
Forskellige teknikker tilbydes, for eksempel et analyseskema som fremgår af
figur 3 nedenfor. Stakeholder-kategorierne tyder på, at forfatteren har haft
virksomhedscentrerede projekter i tankerne. I projekter om matrikulær udvikling
ville de tilsvarende aktører omfatte offentlige myndigheder med
ejendomsopgaver, professionelle, finansielle institutioner, informationsteknisk
ekspertise m.fl. Analyseskemaet viser de forskellige stakeholderes holdning
til projektet (grad af støtte eller modstand), samt den grad af tilslutning,
som skønnes nødvendig for gennemførelse af projektet.
Figur 3. Skema til stakeholder-analyse. Kilde: Gower, 1998; fig 42.7.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 205
Markeringerne baseres i udgangspunktet på formodninger, men analytikeren
”skal være rede til at efterprøve disse formodninger og at revurdere skemaet”
(: 769). Hensigten er tydeligvis at håndtere praktiske problemer, ikke at formulere
og efterprøve generelle udsagn. Det betyder ikke, at forskere skal
forbigå denne type litteratur, men den er utilstrækkelig bl.a. med hensyn til
formuleringen af forskningsspørgsmål.
Analyse af sociale netværk
I dansk litteratur opfattes aktør-netværk undertiden som et overbegreb for
forskellige typer af sociale netværk (Jørgensen & Melander, 1992). Der kan
være et politik-netværk, et interessent-netværk (også kaldet korporative netværk),
et dagligt arbejde-netværk, et professions-netværk og et brugernetværk.
Hvert af disse netværk har sine egne værdier og handlingslogikker.
En aktør indgår typisk i flere netværk og kan altså opleve modstridende præferencer
og handlenormer. En anden tolkning opfatter aktør-netværk som
den kreds af aktører, der skal inddrages i en analyse af et politik-problem,
f.eks. forurening eller tilbud af en bestemt medicinsk behandling (Bogason,
2003). Forskellene er ikke trivielle, for de har deres rod i forskellige paradigmer
eller forskningstraditioner. Disse præsenteres i det følgende med
udgangspunkt i engelsksproget litteratur, repræsenteret ved en nylig encyklopædi
(SBS, 2001; se alternativt Marsden, 1986).
Analyse af sociale netværk opstod fra 1930erne som et supplement til
analyser af individuelle aktører og deres handlemuligheder i møde og samspil
med andre. I sociometri repræsenteres aktører som knuder i et netværk,
og samspillet mellem to aktør ved forbindelsen mellem de tilsvarende to
knuder. Herved kan matematikkens grafteori og matrix algebra anvendes til
kvantificering af empiriske observationer. Denne type forskning fokuserer
på, hvordan netværket omkring en aktør påvirker denne aktørs handlemuligheder.
Undersøgelser kunne sigte på at afdække en aktørs centrale placering
i nettet, med tilsvarende bedre adgang til information og indflydelse, eller på
identifikation af kliker eller andre undergrupper. Ofte er der her mere tale
om relationer mellem enkeltpersoner end mellem repræsentanter for organisatoriske
enheder. Den første af de ovennævnte, danske tolkninger hører
nærmest hjemme i denne tradition.
I økonomisk geografi blev netværket mellem aktører fortolket geografisk,
f.eks. i form af Central Place teori og funktionshierarkier. Endelig er der den
forskningstradition, der er mest interessant hér nemlig den, der under betegnelsen
policy netværk eller politiknetværk angår samspil mellem organisationer,
hvad enten synsvinklen er virksomheders strategiske planlægning eller
det er håndteringen af politiske problemer. Hertil svarer klart den anden af
de ovennævnte danske tolkninger.

206 · Erik Stubkjær
Politik-netværk
Et politik-netværk består af et sæt af uformelle og formelle interaktionsmønstre
mellem aktører. Formelle interaktionsmønstre fastlægges bl.a. ved kommissorier
for udvalgsarbejde, samarbejdsaftaler og handlingsplaner, der omtaler
andre aktører. Aktørerne er normalt kollektive, de kan være offentlige
eller private, og de har forskellige interesser, men er gensidigt afhængige af
hinanden. Denne forskningstradition udviklede sig fra 1970erne, under betegnelsen
’ny-korporatisme’. Begrebet korporatisme eller ’den korporative
stat’ anvendes normalt til at betegne styreformen i de mere eller mindre fascistiske,
sydeuropæiske lande i mellemkrigstiden. Den korporative stat accepterer
privat ejendomsret, men forkaster uregulerede markedslove. Det
økonomiske liv reguleres gennem forhandlinger i statslig regi, og erhvervslivets
organisationer indgår i relativt stabile forhandlingssystemer (jfr. Leksikon:
Korporativisme http://www.leksikon.org/art.php?n=1441). Disse forhandlingssystemer
eller politik-netværker blev gjort til genstand for analyse,
først på det overordnede politiske niveau, siden inden for forskellige sektorer
i samfundet. Den førstnævnte danske tolkning står ret alene med den opfattelse,
at korporative netværk (interessent-netværk) eksisterer parallelt med
politiske, professionelle og andre netværk, som en virksomhed kan indgå i.
Tolkningen skelner ikke klart mellem mennesker forstået som enkeltperson,
der indgår i forskellige sociale netværk, og mennesker, der som repræsentant
for en gruppe eller organisatorisk enhed agerer i et eller flere politiknetværker.
Politik-netværker opstår, fordi en aktør har brug for ressourcer hos en anden
aktør for at nå sine egne mål. De aktører, der indgår i netværket forudsættes
at varetage deres individuelle interesser ved at anvende deres forskellige
ressourcer i en udvekslingsproces, et handlingsforløb, en Interaktion, jfr.
afsnit 2. Ressourcer kan være penge, teknisk viden, legitimitet i form af position
i et formelt hierarki eller i form af opbakning fra bagland, kontrol over
relevant forvaltnings- eller serviceapparat, organisationstalent, eller position
i netværket. De forskellige ressourceformer udveksles mellem aktørerne
gennem forhandlinger, der kan objektiveres som udrednings- og analysearbejde
o. lign., se (Stubkjær, 1992) for en anvendelse af begreberne på ejendomsområdet.
Ejendomssegmentet hører til blandt andre områder på sektorniveau, men
det er næppe frugtbart at udpege én sektor eller ét politik-område som det
primære. Skulle det være bygge- og boligsektoren, som den defineres i statistisk
sammenhæng? Politik-området Digital forvaltning? Miljøforvaltning
eller snævrere arealforvaltning? Spørgsmålet illustrerer, at afgrænsningen af
politiknetværk langt fra er triviel, men betinget af det emne, der studeres, og
de spørgsmål, der søges besvaret. På samme måde som afgrænsningen af
netværket må de forskellige, kritiske ressourceformer afklares gennem det
konkrete studie. De anvendte metoder er analyse af rapporter og andet arkivmateriale,
interviews med beslutningstagere og kvantitative netværksana-

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 207
lyser, typisk inden for rammerne af et case studie. Afhængig af emnet kan
analyseperioden strække sig over år eller årtier. Flere detaljer fremgår af
Bogason (2003), der giver en generel oversigt over faser i en analyse af policy
netværk, af (Coleman, 2001), som giver en oversigt over forskningsresultater
indenfor denne forskningsretning, mens (Bogason, 2000) er en udførlig,
engelsksproget fremstilling.
Actor network theory
Når aktør-netværk angår sociale relationer mellem aktører, skulle man tro, at
det der på engelsk betegnes actor network theory, er en teoretisk refleksion
af aktør-netværket, men det er ikke umiddelbart tilfældet. Actor network
theory betegner en særlig forskningsretning, der analyserer teknologisk udvikling
(Callon, 2001). Analysen angår samspillet mellem mennesker, teknik
og natur i form af socio-tekniske netværk. Det at køre bil forudsætter veje,
tankstationer, færdselsregler, værksteder, bilfabrikker, køreskoler, politi,
olie- og benzinselskaber, trafikfyr og styringssystemer, afgiftssystemer,
forskning i materialer og sikkerhed, parkeringshuse, støjvolde, osv. Det socio-tekniske
netværk, der hører til biltransport, betinger aktørernes adfærd.
Tilsvarende kunne man hævde, at tilstedeværelse (eller fravær) af relevante
informationssystemer betinger den måde, som ejendomsmarkeder fungerer
på. I netværket indgår både humane og tekniske komponenter, men hvor
man ellers ville opfatte mennesker som de styrende, fremhæver denne forskningsretning,
at der er indbygget en egendynamik i tekniske systemer. Der er
hér tale om en tankegang, som meget ligner den, der er fremsat af Paul David
om ”..the economics of QWERTY” (1985), altså at en bestemt teknisk
løsning betinger den følgende udvikling. Actor network theory (ANT) supplerer
hermed den struktur, der som nævnt i afsnit 2 danner baggrund for
aktørers handlen. Strukturen omfatter imidlertid ikke kun organisatoriske
enheder og normer, men også tekniske systemer, i denne sammenhæng
navnlig nationale informationssystemer.
Endelig må nævnes, at ANT-traditionen knyttes til den videnskabsteoretiske
position, at videnskabelig erkendelse, f.eks. om der findes et hul i ozonlaget,
er en social konstruktion, der er betinget af den konkrete sociotekniske
setting: ”Videnskabelig viden er lokal og konstrueret af et aktørnetværk”
(Comber, 2003: 300). Set i lyset af den udbredte anvendelse af
Newton’s love og Internettets udbredelse på tværs af sprog og kulturer, virker
det ikke overbevisende at hævde, at videnskabelig viden generelt er ’lokal’.
Videnskabelig viden, der er konstitueret i et aktørnetværk, f.eks. om
præferencer og ressourcer, er i udgangspunktet lokal, men det udelukker
ikke, at f.eks. viden om ressourcetyper generaliseres og efterprøves og evt
bekræftes i andre kredse. Kritisk realisme søger en mere almen og objektiv
viden bl.a. ved at forklare, hvordan fænomener i ét ontologisk lag er begrundet
i det underliggende lag.

208 · Erik Stubkjær
ANT-traditionen indeholder eksempler på analyse af udvikling af landsdækkende
geografiske informationssystemer (GIS). ANT tilbyder en forståelsesramme,
der tydeliggør den sociale sammenhæng, der bestemmer
(’constructs’) de kategorier, som ligger til grund for observation og registrering
i GISet. Som eksempel belyser Comber et al., hvordan registrering af
arealanvendelsen i Storbritannien blev organiseret pr. 1990 og igen pr 2000.
Herved tilstræbes et korrektiv til den opfattelse, at informationer er en objektiv
gengivelse af virkeligheden, en gengivelse, der er uafhængig af den sociale
sammenhæng, som har frembragt informationen.
De forskellige aktører og deres indflydelse på slutresultatet er belyst med
pile, der angiver forskellige påvirkningsvariable: Penge, beslutningskompetence
(’control’), information, samt teknisk viden, se figur 4. Disse variable
blev valgt på basis af en tidligere undersøgelse (Martin, 2000) og drøftet i
interviews med de involverede forskere, embedsmænd, samt nuværende og
fremtidige brugere (Comber, 2003).
Figur 4. Netværk mellem aktører i Land Cover Mapping 2000, samt forbindelsernes
art: Penge (streg-prik), styring (prikket), information (stiplet) og
teknisk viden (fuldstreg). Kilde: Comber, 2003, fig 2.
Sammenligningen af de aktørnetværk, som forberedte de to registreringskampagner
(her er kun vist situationen for år 2000) viser tydelige forskelle
og kan, som forfatterne konkluderer, belyse den proces der frembringer empiriske
fakta, og de aktiviteter, der fører til udledning af videnskabelige resultater.
De to diagrammer omfatter både aktører (Laserscan, LCM2000 SteeringGroup,..),
resultatet af deres interaktion (LCM2000 methodology,

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 209
LCM2000,..), og et tidsforløb (Input, .., Output). Denne kompakte præsentationsform
indebærer mange subjektive valg, som kunne reduceres, hvis forfatterne
eksempelvis systematisk havde listet de relevante aktører, havde
dokumenteret interaktionen gennem et netværk af hændelser (seminarer,
afgørende møder, godkendelse og offentliggørelse af rapporter, etablering af
nye organisatoriske enheder, osv.) og havde undersøgt aktørernes vurdering
af, hvilke typer af ressourcer, der havde størst betydning for resultat. Sammenfattende
forekommer forskningen vedrørende actor network theory mest
inspirerende ved at reflektere de teknologiske forudsætninger for, at institutioner
som eksempelvis ejendomsret kan fungere.
Sammenfatning vedrørende stakeholders og netværk
Afsnittet giver en karakteristik af begreber og forskningstraditioner, som
dels kan støtte formuleringen af forskningsspørgsmål og dels danne ramme
for en mere detaljeret litteratursøgning vedrørende matrikulær udvikling.
Politik-netværk opfattes som en delmængde af aktør-netværk. Politiknetværk
omfatter enheder fra det statslige hierarki, samt - afhængig af forskningsemnet
- også aktører, der opererer i markedet eller som repræsenterer
markedsinteresser. Forskning vedrørende matrikulær udvikling hører hjemme
blandt andre analyser af politik-netværk på sektor (meso-)niveau. Afsnittet
sammenfatter forskellige synsvinkler på de aktører, der ved deres gensidige
ageren fremmer eller hæmmer matrikulær udvikling, og nævner stakeholder
analyse som en pragmatisk aktivitet, der kan være nyttig i et projekts
indledende fase til at skabe overblik over situationen. Den forskningsretning,
der kaldes actor network theory fremhæver teknik som en væsentlig parameter
i det sociale samspil.
De grundlæggende antagelser om ontologiske strata mellem Figur 1 og 2
kan nu detaljeres. Aktører er i udgangspunktet mennesker (tilhører det psykologiske
lag, har en egeninteresse i at overleve), men sociale konstruktioner
i form af roller giver aktørerne et nyt potentiale (på det sociale og kulturelle
niveau). Rollerne (som dommer, ejer, landinspektør, mv.) vil i vestlig kultur
typisk være beskrevet i form af kvalifikationskrav (f.eks. eksaminer eller
myndighedsalder), adfærdsnormer (”god revisorskik”, Vedtægt for Landinspektørvirksomhed)
og kompetenceregler (f.eks. jobbeskrivelser, kommissorier
for udvalg mv.). Beskrivelsen kan imidlertid ikke være udtømmende
(samfundet er et åbent system), og aktørerne agerer derfor på baggrund af en
delvis ureflekteret struktur. Institutionel økonomi fremhæver de institutioner,
som betinger aktørernes handlemuligheder. Actor Network Theory- traditionen
fremhæver, at de tekniske strukturer udgør tilsvarende rammer og udviklingspotentialer
som de immaterielle institutioner. Det er relevant at inddrage
teknologi-aktører i en analyse af matrikulær udvikling, men det forekommer
stadig væsentligt at skelne mellem et operationelt niveau, hvor man forhand-

210 · Erik Stubkjær
ler salg af konkrete ejendomme, og politik-niveauet, hvor man forhandler
regler og faciliteter mv. for det operationelle niveau.
Aktørerne udveksler forskellige typer af ressourcer med henblik på at
kunne indgå aftaler om ændrede eller nye institutioner. Aktørernes egeninteresse
er et grundvilkår, der begrundes af det underliggende lag, men aktørernes
kommunikationsevne og kultur giver dem et potentiale for at finde løsninger,
som alle har fordel af.
Typer af institutionelle transaktioner
Det er muligt at skelne mellem forskellige typer af institutionelle transaktioner.
Med udgangspunkt i Bromley (1989: 128f) beskrives i det følgende fire
typer, som hver illustreres med eksempler, der angår fast ejendom.
Øget produktionseffektivitet
Omkostningerne ved produktion af en vare eller en tjenesteydelse kan undertiden
reduceres ved en ændret tilrettelæggelse af produktionen. Så længe
dette kan ske inden for rammerne af en organisation (virksomhed, myndighed)
er det en almindelig ledelsesopgave, som ikke interesserer os hér. Hvis
derimod den ændrede tilrettelæggelse indebærer en relativ stabil ændring af
organisationens kommunikation med organisatoriske enheder udenfor den
primære organisation, så vil der være tale om et ændret institutionelt arrangement,
en mellemform mellem en organisationsvedtægt med differentierede
kompetencer og en enkeltstående aftale. En virksomhed, der hyrer et konsulentfirma
til at løse en afgrænset opgave eller som rådspørger sin bankforbindelse,
ændrer ikke virksomhedens institutionelle ramme, men hvis edbopgaverne
bliver outsourcet, så ændres virksomhedens kommunikationsmønstre
med omverdenen relativt permanent. Inden for den offentlige forvaltning
er etablering og ændring af landsdækkende informationssystemer et
eksempel på ændringer af institutionel karakter. De forudsætter typisk et
samspil mellem centrale myndigheder, kommuner og Danmarks Statistik.
Denne type transaktioner er en samfundsmæssig fordel, for så vidt som
den lavere produktionspris og/eller det bedre resultat gør samfundet som
helhed ’rigere’. Hvordan den øgede effektivitet fordeles mellem de berørte
aktører og mellem dem og resten af samfundet er ikke et karakteristisk træk
for denne transaktionstype.
Etableringen af Bygnings- og boligregisteret i 1970erne kan være et eksempel
på denne transaktionstype. Edb-teknologien indebar, at omkostningerne
ved at gemme og genbruge information blev væsentligt reduceret. I
mange år måtte husejere m.fl. udfylde skemaer med oftest uændrede informationer
om deres ejendom. Hvis man skulle undgå denne i princippet over-

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 211
flødige gentagelse, skulle vurderingsmyndighederne i en papirløsning finde
de gamle skemaer frem, om nødvendigt ajourføre informationen og på en
eller anden måde tilføje de mellemregninger, der resulterede i de nye vurderingsansættelser.
Den nye teknologi muliggjorde en mere effektiv produktion
af vurderingsresultatet. Imidlertid kunne dette potentiale ikke realiseres inden
for vurderingsmyndighedens egen organisation. Vurderingsmyndighederne
var afhængige af den sekretariatsbistand, som kommunerne skulle yde,
og kommunerne, repræsenteret af Kommunernes Landsforening, var på deres
side opsat på, at den kommunale edb-servicevirksomhed Kommunedata
blev engageret i opgaven. Fordelen blev så yderligere forstærket af, at Danmarks
Statistik indsamling af spørgeskemaoplysninger til de 5årlige boligtællinger
blev integreret i løsningen.
Bromley nævner som eksempel guldgraveres indsats for at sikre sig rettigheder
til deres fund (1989: 130f). I periodens begyndelse var der stor
usikkerhed om afgrænsning af fundene. Det var også vanskeligt og dyrt at
afgøre stridigheder og at føre rettens afgørelse ud i livet. Selv om nogle få
kunne se en fordel i at bibeholde anarkiet, så havde det store flertal noget at
vinde ved at få ordnede retsforhold. Guldgraverne dannede foreninger, der
kunne beskytte medlemmernes interesser, og efterhånden som ejendomsretten
til deres fund blev bedre sikret, steg også produktionen fra minerne.
Omfordeling af produktionsresultat
En anden type af institutionelle transaktioner angår fordelingen af produktionsresultatet.
Denne type er udpræget politisk og udfolder sig i en dialog
eller kamp mellem grupper i samfundet. Som eksempel kan nævnes, at der
for nogle år siden var der tale om at indføre Økonomisk demokrati. Det var
en socialdemokratisk plan for udligning af indkomst- og formueforholdene i
samfundet samt overførsel af dele af ejendomsretten til produktionsmidlerne
til arbejderklassen. Planerne blev aldrig ført ud i livet og måtte skrinlægges i
slutningen af 1970’erne efter voldsom modstand fra arbejdsgiverside
(http://www.leksikon.org/art.php?n=2786). Typen er karakteristisk ved, at
’kagen’ ikke bliver større ved ændringen af den institutionelle setting, men
den bliver anderledes fordelt mellem samfundsgrupper. Den økonomiske
omlægning kan ske mere eller mindre effektivt; dette er ikke et karakteristisk
træk. Afgørende er den politisk begrundede ændring af nettoindkomsterne.
For så vidt angår fast ejendom er det interessant at bemærke, at ændringer
i styreform igennem et par århundreder også har haft konsekvenser for beskatningen,
se figur 5 næste side. Man kan nok med nogen ret hævde, at
ændringen af ligningsgrundlaget i 1688 og 1844 indeholdt en saglig forbedring,
altså en mere korrekt og ligelig beskatning, men det er næppe en tilfældighed,
at denne saglighed slår igennem nogenlunde samtidig med, at samfundsforholdene
generelt er i støbeskeen, eller med andre ord: Grupper i
samfundet får kraft til at ændre institutionerne, herunder de institutioner

212 · Erik Stubkjær
vedrørende beskatning, som omfordeler den producerede værdi. Dette er
især tydeligt i 1903, hvor ejendomsskatten ændres fra en skat på jordens
dyrkningsevne (bonitet) til en generel skat på by- og landejendommes handelsværdi,
og hvor der indføres en ny personbeskatning efter indkomst og
formue.
Figur 5. Samvariation mellem ændring i styreform og ændring i skatteligning.
Ændring af produktionens rammevilkår
Den tredje type institutionelle transaktioner angår ændringer af de vilkår,
som produktionen forgår på. Eksempelvis er produktion af bygninger og
anlæg udsat for vejr og vind med det resultat, at byggeaktiviteten reduceres i
vinterperioden. Det medfører sæsonarbejdsløshed i byggeriet og mange andre
negative følgevirkninger. For at afbøde disse har staten fra 1970erne
efter drøftelser med de berørte parter udarbejdet vejledninger og regler om
vinterbyggeri. Dette nye institutionelle arrangement tilsigter, at velfærden i
samfundet som helhed øges. Et andet eksempel på ændring af produktionens
rammevilkår er fastsættelse af regler, der giver større sikkerhed på arbejdspladsen,
i underjordiske miner o lign. Yderligere eksempler er krav om øget
hensyntagen til miljøet, produktion af ’grøn el’ mv. Umiddelbart er det virksomheden,
bygherren eller forbrugeren, der må bære de øgede omkostninger,
men resultatet af forhandlingerne (de institutionelle transaktioner) kan meget
vel indeholde en omkostningsdeling derved, at det offentlige bærer udgifter
til udarbejdelse af vejledninger og uddannelse af medarbejdere, eller ved at
der indføres tilskud og afgifter. Det er et væsentligt træk ved denne type, at
ændringerne er resultatet af, at samfundets præferencer vedrørende velfærd
for bestemte grupper (slaver, børnearbejdere, minoriteter, kommende generationer)
ændrer sig. Om produktionen sker mere eller mindre effektivt, eller
om der sker en omfordeling af penge, er ikke karakteristiske træk.
Inden for ejendomsområdet kan som eksempel nævnes realkreditsystemet.
Efter landboreformerne havde fæsterne brug for kapital til at investere i
landbrugsredskaber og siden købe den ejendom, som de drev. Det var nok
muligt at få sådan kapital, men på grund af de små lokale kapitalmarkeder
kunne prisen (renten og øvrige vilkår) ofte være høj, og dette var i strid med

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 213
de herskende samfundsmæssige præferencer. Grundloven af 1849 indførte
foreningsfrihed, og dette udløste en mulighed, som var diskuteret meget i
første halvdel af 1800tallet, nemlig dannelsen af kreditforeninger. Kreditforeningerne
gik ind som et mellemled mellem låntagere og långivere (’kapitalister’).
Kreditforeningerne udstedte obligationer, som blev solgt på børsen.
Obligationskøberne fik en fast rente og stor sikkerhed for, at deres kapital
ikke gik tabt. De kunne sælge deres obligationer på børsen, men de kunne
ikke opsige de bagved liggende lån. Sikkerheden for den indskudte kapital
blev opnået ved, at kreditforeningerne fik pant i låntagernes ejendom. Hvis
lånet blev misligholdt, kunne de få dækket tabet ved salg af ejendommen på
tvangsauktion. Desuden stillede kreditforeningerne krav om, at låntagerne
blev løbende tilbagebetalt, samt at lånerne, ud over pantet i ejendommen,
også i et vist omfang hæftede solidarisk med deres øvrige formue. Endelig
holdt udpegede repræsentanter for kreditforeningerne øje med, at de belånte
ejendomme blev ordentligt holdt, så de ikke tabte deres handelsværdi.
Med realkreditsystemet blev der indført et nyt sæt af normer og regler,
altså etableret et nyt institutionelt arrangement. Er det rimeligt at betragte
kreditforeningsinstituttet som hørende til typen ’ændring af produktionens
rammevilkår’? Når de belånte ejendomme er landbrugsejendomme, ligger en
bekræftelse lige for: Muligheder for at få lån til investering og erhvervelse er
et rammevilkår for landbrugsproduktionen, og med kreditforeningsinstituttet
blev der skabt en ny finansieringskilde. Det er mindre oplagt, når talen er om
lån til bolig. Selve boligproduktionen bliver typisk finansieret med banklån,
som udbetales med kreditforeningslån, når byggeriet er afsluttet. Hér kan det
bærende argument være, at samfundets velfærd øges, fordi flere får adgang
til bedre boliger (parcelhuse i stedet for lejligheder) i kraft af relativt billige
(kreditforenings-)lån. Kreditforeningerne blev dannet ved at låntagere igennem
en foreningsdannelse påtog sig et solidarisk ansvar. Denne form for
institutionel transaktion, foreningsdannelsen, finder vi også hos de amerikanske
guldgravere. De mere sikre ejendomsforhold til guldminerne skabte
et incitament til større guldproduktion. Kreditforeningsinstitutionen gjorde
flere til potentielle parcelhuskøbere og skabte derved behovet for en større
boligproduktion. Kreditforeningsinstitutionens mere indirekte virkning på
produktion taler også for, at typen ’produktionens rammevilkår’ er et bedre
valg end typen ’produktionens effektivitet’.
Omfordeling af økonomisk fordel ved produktion
Der er flere personalegrupper, der bidrager til at gennemføre en produktion:
Dem, der er involveret i selve arbejdsprocessen, administrativt personale,
salgsafdeling, ledelse mv. Man kunne forestille sig, at en medarbejdergruppe
truede med strejke i en for virksomheden kritisk situation, og derved tiltvang
sig en fordel på andre medarbejderes bekostning. Denne form for tilegnelse
af profit (’rent seeking’) øger ikke samfundets samlede velfærd, ej heller

214 · Erik Stubkjær
effektiviseres produktionen. Der er heller ikke tale om omfordelinger, der
sker med begrundelser af politisk karaktér. Det væsentlige træk er, at en
persongruppe i kraft af knaphed på netop deres kompetence, med andre ord:
i kraft af deres monopolstilling, kan tiltvinge sig en fordel. Man kan udvide
synsfeltet, så det ikke kun angår selve produktionen, men også medtager de
transaktionsomkostninger, som knytter sig til køb-import af råvarer og salgeksport
af slutproduktet. I så fald bliver herredømme over licenser, tilladelser
og kvotaer et oplagt udgangspunkt for at tiltvinge sig profit.
Inden for ejendomsområdet kunne man hæfte sig ved, at landinspektører
ifølge Udstykningsloven er eneberettigede til at udføre matrikulært arbejde.
Imidlertid er i gennemsnit kun ca. 33 % af landinspektørkontorernes omsætning
knyttet til det monopoliserede arbejde. Desuden kan man vælge frit
blandt landinspektørkontorerne. Eksempler på professionel ’rent seeking’
kunne være at sætte standarder for målenøjagtighed højere, end formålet
begrunder: ”In the Philippines and to a less extent in Indonesia, survey standards
have been set relatively high and there are strong survey industry lobbies
to keep standards high” (Brits et al. 2002: 14). Markedstænkning har
nogle steder i Østeuropa bredt sig til offentlige myndigheder: Dér indføres
krav om attester og godkendelser, der skaber indtægt til vedkommende ejendomsregistermyndighed.
Sammenfatning vedrørende typer af institutionelle
transaktioner
Med udgangspunkt i Bromley’s fremstilling er der præsenteret fire forskellige
typer af aktiviteter, der ændrer institutionelle forhold:
1. Øget produktionseffektivitet
2. Omfordeling af produktionsresultat
3. Ændring af produktionens rammevilkår
4. Omfordeling af økonomisk fordel ved produktionen
Type 1 og 4 angår forhold ved selve produktionen. Type 1. angår produktionsomkostninger,
type 4 angår den relative fordel, som forskellige grupper
har af at deltage i produktionen. Type 2 og 3 angår forhold, der ligger udenfor
selve produktionen: Produktionsresultatet og fordelingen af dette i samfundet
(type 2), og rammevilkårene for produktionen, og deres bidrag til
samfundets velfærd (type 3). Bromley’s fremstilling indeholder fagøkonomiske
analyser, som ikke er gengivet hér. Også sondringer, f.eks. mellem
velfærdsfunktion og nyttefunktion (: 134f) er forbigået. Der er derimod lagt
vægt på at gengive de fire typer, så de var relativt veldefinerede i forhold til
hinanden. For hver af de fire typer er der givet eksempler, der har relation til
fast ejendom. Faktiske ændringer af ejendomsrelaterede institutioner skulle
herefter kunne klassificeres i forhold til de nævnte typer. Selv om de faktiske

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 215
forløb ikke med sikkerhed kan henføres til én af typerne, vil en analyse med
udgangspunkt i de nævnte typer kunne bidrage til en mere nuanceret karakteristik
af det empiriske materiale.
Dette afsnit detaljerede grundantagelserne ved at uddybe den Interaktion,
der fører fra Struktur til Modificeret struktur. I afsnittet ovenfor blev forskellige
typer af Interaktion præsenteret: Nogle, der fremmer det almene gode (1
og 3), og andre, der med (2) eller uden politisk legitimation (4) omfordeler
ressourcer i samfundet.
Samfundsstruktur som forudsætning for ejendomsret
Institutionelle transaktioner udfolder sig normalt i forløb, der varer flere år,
og resultaterne viser sig derfor først over længere perioder. I dette afsnit
anvendes en historisk tilgang for at belyse samspillet mellem de langsigtede
konsekvenser af aktørpræferencer og grundlæggende, herunder også religiøst
betingede tilværelsestolkninger og normer. Herved kan også antagelserne om
skriftlighed og bureaukrati som ontologiske lag afprøves på genstandsfeltets
empiriske materiale.
Matrikulær udvikling sættes i værk af samfundsmæssige aktører, som det
er fremgået af de to foregående afsnit. Udfaldet af denne bevidste handlen
bestemmes imidlertid ikke kun af aktørernes samspil og modspil, men også
af de bagvedliggende og delvis ureflekterede samfundsstrukturer. Samfundsstrukturen
omfatter organisationer: Myndigheder, professionelle foreninger,
virksomheder og interessegrupper. Den omfatter også den tekniske infrastruktur:
Veje, telefon, informationssystemer og Internet. Den omfatter videre
gældende lov og det dertil hørende regelværk, men som vi skal se omfatter
strukturen også de normer, som vi går rundt med i hovedet. Nyere økonomisk
teori har bidraget til en mere nuanceret forståelse af denne samfundsstruktur,
som først rigtigt afdækkes gennem sammenligning af historiske
forløb.
Ejendomsret i økonomisk teori
Ejendomsret er et klassisk emne i politisk filosofi og selvfølgelig også i retsvidenskab,
men først i 1960erne blev emnet analytisk behandlet af økonomer.
Det skete bl.a. i forbindelse med en diskussion af transaktionsomkostninger.
Baggrunden for dette begreb er følgende: Økonomisk teori opererer
med begreber som marked, udbud, efterspørgsel, prisdannelse og ligevægt.
De klassiske, økonomiske kalkuler analyserer prisdannelsen under forudsætning
af, at markedet er gennemskueligt. Det forudsættes desuden, at markedet
er velfungerende: Sikring af ejendomsrettigheder ved politi, tinglysning

216 · Erik Stubkjær
og fogedforretninger opfattes som ’externalities’ og eventuelle ’market failures’,
som staten må tage sig af. Det betyder, at man ser bort fra omkostningerne
ved håndhævelsen af ejendomsret (’enforcement costs’). Man ser også
bort fra, at køber i praksis skal bruge ressourcer, dels egen tid, dels omkostninger
til rådgiver mv., på at finde den rette vare (ejendommen), på at undersøge
om ejendommen nu har den ønskede kvalitet, på at sikre sig, at der ikke
er andre, der har rettigheder i ejendommen, på at forhandle sig frem til prisen
(’measurement costs’), samt betale de nødvendige afgifter og gebyrer. Disse
omkostninger, altså transaktionsomkostninger, kommer oven i prisen for
produktionsfaktorer (jord, arbejde, kapital) og den fysiske transformation af
råvarer til vare og påvirker derfor prisdannelsen (North, 1990: 27ff).
Den økonomiske analyse i 1960erne føres imidlertid et lag dybere. Først
må det noteres, at ejendomsret i økonomisk teori har en anden tolkning end i
retsvidenskaben. Retsvidenskaben tager udgangspunkt i den gældende retsorden
og beskriver og evt. forsvarer ejerens rettigheder i forhold til staten
eller andre borgere. I økonomisk analyse forstås ejendomsret generelt som
retten til at bruge et gode, til at nyde frugterne (udbyttet) af godet, samt til at
ændre godets form, indhold eller beliggenhed (Williamson, 2001; se Bromley,
1989: 187f for en mere detaljeret fremstilling). Ejendomsret forstås
imidlertid af Bromley og North m.fl. som en variabel i analysen, som den
fremherskende måde et økonomisk gode forvaltes på; institutionen ejendomsret
tages således ikke som en given størrelse. Man kan eksempelvis
disponere over fast ejendom som ejer, som forpagter, som bestyrer og som
lejer. Interessen for disse forskellige dispositionsformer (’alternative social
arrangements’, Coase, 1960) kan påvirkes politisk med skatter, tilskud og
anden regulering, og denne påvirkning af institutionen ejendomsret i dens
mange facetter og de tilhørende transaktionsomkostninger har samfundsøkonomiske
konsekvenser. ”Når vi har indset, at produktionsomkostninger er
summen af transformationsomkostninger og transaktionsomkostninger, har
vi samtidig stillet krav om en ny mikro-økonomisk teori” (North, 1990: 28)
Den nye økonomiske teori blev formuleret som led i analyser af telefon-
og el-sektoreren, tildeling af rettigheder til sendefrekvenser mv. og anden
regulering af forsyningsselskaber. I 1980erne videreudviklede Douglass C
North teorien, bl.a. på basis af en analyse af udviklingen af retten til fast
ejendom i USA i 1800tallet. Han forklarede forskellen på den økonomiske
udvikling i 17- og 1800-tallets Nord- og Sydamerika med henvisning til de
normer, som de nytilkomne havde med hjemmefra, henholdsvis fra England
og fra Spanien. Nordamerika udviklede sig i en periode med politisk kamp
mellem parlament og kongemagt i England. I dette spændingsfelt fik lokale
forsamlinger og andre organer øget politisk magt. Der var pluralisme både
på det økonomiske område og på det religiøse område i moderlandet, og
denne åbenhed blev overført til den nye verden. Til forskel herfra overførte
erobrerne af Sydamerika en enerådende religion og et omfattende bureaukratisk
apparat til Sydamerika, som navnlig slog igennem dér, hvor der var rela-

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 217
tivt højt udviklede kulturer i Mexiko’s højland og den spanske del af Sydamerika,
Alto Perú (North, 1990: 102). Selv om der blev gjort forsøg på at
liberalisere samfundene i syd, faldt de tilbage til en centraliseret og bureaukratisk
styreform. De sydamerikanske stater, der opstod i 1800-tallet i kølvandet
på revolutionerne i Frankrig og USA, fik ganske vist forfatninger, der
var inspireret af USA’s. Imidlertid ændrede lovteksternes ord ikke på de
grundlæggende præferencer, og efter nogle år med decentralisering faldt
man tilbage til den centralistiske styreform.
North ser i disse historiske forløb en bekræftelse og generalisering af den
’path of dependence’, som først blev formuleret for teknisk udvikling: Når
man først har vænnet sig til et mønster, f.eks. placeringen af QWERTY på
tastaturet, så fortsætter man dermed, også selv om dette ikke er økonomisk
rationelt. North forklarer, at den økonomiske logik holder, når man inddrager
folks subjektive modeller af, hvad det er økonomisk fornuftigt at gøre. De
subjektive modeller kan nemlig meget vel afvige fra det, som en rationel
økonomisk kalkule ville indebære. Det betyder, at vores forestilling om en
udviklingslogik skal tage hensyn til den inerti, som knytter sig til menneskers
økonomiske præferencer. Dette kædes sammen med det ovenfor nævnte
om transaktionsomkostninger og ejendomsrettens forskellige former:
North bruger begrebet institution til at gribe om både de skrevne love, de
konkrete organisationer og deres forudsætninger: kyndige personer og informationssystemer,
men også om de økonomiske aktørers normer og præferencer.
Institutionen ’Ejendomsret’ er altså ikke kun noget, der fremgår af
Grundloven og Tinglysningsloven; det er heller ikke nok at tage domstolenes
afgørelser og juridisk doktrin, samt fagfolks praksis med. Ejendomsretten
sidder også i hovedet på alle (vestlige) borgere, det er en social konstruktion,
et præference- og adfærdsmønster, som man lærer dels i formel undervisning,
men også igennem social praksis. Også denne del af ejendomsretten
må derfor medtænkes i en udviklingslogik.
Historiske forudsætninger for ejendomsret og matrikelvæsen
Hvordan har vi i Vesten, konkret i Danmark, fået et samfund, hvor lov og ret
i det væsentlige angår alle borgere på samme måde? Det er jo ikke en selvfølge
at udviklingen fører til dette resultat, som vi så i afsnittet om de praktiske
erfaringer. Et muligt svar får vi ved at gå tilbage før 1700-tallet, hvor
nationalstaterne blev dannet. Fyrstelige rådgivere og universitetsprofessorer
formulerede grundlaget for det, der siden blev til Statskundskab og Nationaløkonomi,
men som dengang, under betegnelsen Kameralvidenskab (Eng:
Cameralism, ty: Kameralismus) havde et mere mangfoldigt sigte (jfr. Salmonsens
leksikon, 1922: Kameralvidenskab).
Hvordan skulle en fyrste disponere for at klare sig i konkurrencen med
andre fyrster? Nogle lande (f.eks. Spanien) var så heldige at have guld- og

218 · Erik Stubkjær
sølvminer, men hvad skulle de lande gøre, som ikke havde den slags naturgivne
fortrin? En tidlig kameralist foreslår, at de kunne fremme industrien
(manufakturen), udvikle kvaliteten af landets indbyggere, fremme international
handel, samt udvikle ’god regeringsførelse’ (Serra, 1613, citeret hos
Schefold, 1997: 10). I historiske fremstillinger beskrives denne periode ofte
under overskriften ’Merkantilisme’, med udgangspunkt i Adam Smith’s
liberalistiske kritik af statsindgreb. I Danmark tog man kameralisternes ideer
til sig på en måde, der kan aflæses på Frihedsstøtten fra 1797:
’Kongen bød: Stavnsbaandet skal ophøre,
Landboe Lovene gives Orden og Kraft,
at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god,
hæderlig Borger, lykkelig’.
Bøndernes bedre retsstilling og uddannelse indgik i den kameralistiske doktrin,
hvorefter det var den enevældige monarks opgave at gøre sine undersåtter
lykkelig. Denne topstyrede udviklingslogik er ikke meget kendt i dag; det
er jo den liberalistiske doktrin, der har præget historieskrivningen og de seneste
års meningsdannelse.
I 1700tallet var Kameralvidenskab et universitetsfag i den tysksprogede
del af Europa. Man lærte, at staten - med henblik på det almene gode - skulle
træde til på nogle områder for at udvikle samfundets ressourcer, materielle
såvel som menneskelige. Det udfoldes bl.a., hvordan forskellige sektorer:
landbrug, skovbrug og minedrift mv. skal organiseres med særlig lovgivning,
med forvaltningsorganer, der bl.a. skal føre tilsyn med virksomhederne,
samt ikke mindst skoler, der underviser i de nødvendige fagkompetencer.
For landbruget skal der for eksempel ydes støtte til jordfordeling og til afvikling
af urimelige fæstevilkår. Skattesystemerne skal udformes således, at
skatterne ikke skader erhvervsevnen, de skal være ligelige og korrekte mv.
(Lærebøger af Johan H G Justi fra 1758 (Statskundskab) og 1762 (Skatter),
jfr. Schefold, 1997). Igen kan man genfinde Kameralvidenskabens program i
den danske praksis: Vi fik landboreformer med udskiftning af landbrugsjorden
i 1700-tallet, og fornyelsen af ligningsgrundlaget, matriklen, i 1800tallet.
Også flere andre kameralistisk prægede lande etablerede de tilsvarende
katastersystemer i løbet af 1800-tallet.
Man skal nok ikke se bort fra, at denne udvikling fandt sted under enevælden,
under konger ’af Guds nåde’. Jean Bodin, udformede allerede i 1576
en begrundelse for en enevældig fyrste, der alene er bundet af guddommelige
love og af de naturlige love, som Skaberen har nedlagt i menneskesindet.
Fyrstens ophøjede stilling modsvares af en forpligtelse overfor folket: Fyrstens
mål skal være at fremme undersåtternes lykke (DH, 1977, 7: 54f).
Ejendommeligt nok synes kameralvidenskabens program ikke bundet af
konfessionelle forskelle: Det udfoldes både i protestantiske, især tysksprogede
riger og fyrstedømmer, og i det katolske Østrig. I det katolske Frankrig

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 219
skulle der en revolution til, før ejendomsfordeling og beskatning kom mere i
overensstemmelse med kameralismens program. Konsekvensen heraf var et
brud mellem den gamle tro og den nye oplysningstid. Derimod havde centralmagten
bl. a. i det protestantiske Danmark i løbet af 1600-og 1700-tallet
bredt iværksat kameralismens program ved skabelsen af en retsorden for alle
stænder, sektortilpasset forvaltning og en begyndende almen undervisning.
Lutherdom og oplysningstid blev derfor ikke modsætninger. Dette kommer
også til udtryk i holdningen til arbejde: I lande præget af kameralisme var
det fra 1700-tallet og langt op i 1900-tallet en Beruf, et kald i stil med præstekald,
at være embedsmand eller professionel. I liberalistiske lande er det
en occupation, en beskæftigelse. Også med hensyn til ejendomsrettens infrastruktur
er der forskelle: I kameralistisk prægede lande har man fra 1700tallet
anvendt begreber som matrikelvæsen eller kataster, og haft særlige
offentlige organisationer og professioner, der beskæftigede sig med emnet. I
den rationelle og liberalistiske tradition bliver det, der svarer til cadastre
almindeligvis indført på basis af topografiske kortlægning i stort målforhold,
først sporadisk fra midten af 1800tallet, siden systematisk fra omkring 1900.
Før den tid kendes begrebet som cadastral surveys: opmåling mv. med henblik
på at bestemme skel (Dale, 1976). Disse forskelle kan ikke undgå at
have præget den måde, som institutionen ejendomsret udviklede sig på.
Ejendomsretten til jord kunne således i Danmark forholdsvist kontinuerligt
sprede sig fra godsejere og enkelte selvejerbønder til efterkommerne af
landboreformernes mange fæstebønder, til husmændene og i løbet af
1900tallet til alle os parcelhusejere.
Liberalismens dominans og oplysningstidens, rationalismens, nyordning
af universiteterne i 1800-tallet gjorde, at Kameralvidenskaben blev splittet
op i en række discipliner: Statsvidenskab, nationaløkonomi og jura på universiteterne,
samt tekniske fagområder som landinspektørvæsen og forstvæsen
på de nye Tekniske Universiteter eller Landbohøjskoler. I Centraleuropa
blev landinspektør- og matrikelvæsen nu præget af en faglig tradition, hvor
geodæsi, landmåling og matematik var og som regel stadig er den primære
(naturvidenskabelige) kontekst. Landinspektørmiljøet ved Aalborg Universitet
adskiller sig som nævnt i indledningen fra det typiske ved den samfundsvidenskabelige
prægning af miljøet.
Sammenfattende knyttes an til North’s analyse af forskellen i den økonomiske
udvikling i Nordamerika og i Sydamerika, jfr. forrige afsnit. Det
kameralistiske program med dens relativt stærke stat var et alternativ til den
anglo-amerikanske liberalisme. Central- og Nordeuropas økonomiske udvikling
i 1800-tallet var vel ikke så meget ringere end USA’s. Måske kan den
Central- og Nordeuropæiske udvikling forklares med, at en kameralistisk stat
har den nuancerede regeldannelse og de faglige kompetencer, som ifølge
klassisk økonomisk teori er en forudsætning for at kunne korrigere for markedsfejl
i de mange forskellige markeder i et samfund. Lovene havde ’orden
og kraft’, for at citere Frihedsstøtten, og de beholdt kraften fordi den relativt

220 · Erik Stubkjær
topstyrede udvikling, jfr. ’Kongen bød’, ikke hindrede meningsbrydning,
foreningsdannelse og senere demokrati. Meningsbrydningen fandt imidlertid
sted indenfor rammerne af det fælles mål: ’det almene gode’. Denne samfundsmæssige
præference er ikke udtalt i liberalistisk doktrin eller udbredt
som praksis i udviklingslande - eller for så vidt i det liberalistisk prægede
Danmark anno 2004, men det forekommer forhastet at se bort fra, at sansen
for det almene gode kan være en forklaringsparameter i en udviklingslogik.
Tilliden til, at andre aktører også søger potentielle løsninger inden for de
grænser som ’det almen gode’ sætter, fører nemlig til et andet sæt af forhandlingstemaer
og -resultater, end det løsningsrum, som anvendelsen af
individualistiske præferencer fører til. Kameralismens vision om ’det almene
gode’ fremstår således som et historisk alternativ til en økonomisk udvikling,
der er baseret på liberalistisk ideologi.
Kan en sådan kombination af gensidig tillid og fælles mål opstå uden den
form for bureaukrati i Webersk forstand, der blev omtalt efter indledningen?
På samfundsmæssigt plan næppe. Det skyldes, at mange ressourcer så nødvendigvis
må bruges til at etablere tillid og fælles målsætning på det personlige
plan, på samme måde som mangel på effektivt politi udløser omkostninger
til private vagtværn. Desuden vil generel tillid i et mafiasamfund på sigt
være ruinerende. Gensidig tillid og fælles mål, sammenfattet som samdrægtighed,
kan imidlertid nok opnås i snævrere kredse, baseret på personligt
kendskab. Hvis samdrægtighed kombineres med skriftlighed får vi institutionen
forening. (Samdrægtighed virker som et forældet udtryk, men det er
betydningsmættet, fordi samhørigheden er drægtig med forandringer. I det
følgende anvendes det mere mundrette: Samhørighed). Institutionen ’forening’
har et potentiale, som er større en summen af medlemmernes potentiale.
Et af de vigtigste er, at foreningen kan fungere som en samfundsmæssig
aktør, som arnested for nye institutioner, som en NGO (Non-Governmental
Organisation). Det er derfor udviklingsorganisationerne er så opmærksomme
på NGOerne: De kan øge samhørighed, Webersk bureaukrati og skriftlighed
i et samfund, hvor disse basisinstitutioner er svagt udviklet.
Dette afsnit har suppleret grundmodellen ved at inddrage den enkelte borgers
præferencer. Det er fremhævet, at disse præferencer kun trægt kan forandres.
Der er argumenteret for, at skriftlighed, evne til foreningsdannelse,
samt bureaukrati i Webersk forstand er de grundlæggende institutioner, der
afgørende betinger samfundsmæssig udvikling. Endelig er der henvist til den
danske overordnede målsætning, der gennem mere end 200 år overvejende
søgte ’det almene gode’ eller fælles bedste.

Konklusion
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 221
Dette bidrag har præsenteret viden om fast ejendom, som er baseret på ontologiske
antagelser om samfund og erkendelse. Der er afgrænset et genstandsfelt,
som er ejendomssegmentet i samfund verden over og de ændringer, der
sker dér. Den ontologisk begrundede samfundsmodel er nuanceret på basis
af aktuel samfundsvidenskabelige forskning, og endelig indeholder bidraget
en videnskabsteoretisk refleksion med udgangspunkt i kritisk realisme.
For så vidt angår genstandsfeltet er omtalt erfaringer fra projekter i udviklingslande
og i de tidligere planøkonomiske lande. Erfaringen er generelt, at
det ikke har været muligt at indfri de stillede forventninger. Det er meget
mere kompliceret at sikre ejendomsret og at gennemføre andre former for
matrikulær udvikling, end man forestillede sig for 10 og 20 år siden. Generelt
har man overset, at vi i Vesten tager det som en selvfølge, at forvaltningen
når ud til alle borgere, som kan begå sig i en skriftkultur og hvis økonomiske
adfærd i det væsentlige harmonerer med skrevne love. Med andre ord:
selv de mere liberalistiske blandt Vestens lande har en forholdsvis stærk stat
med kompetente embedsmænd og professionelle, samt tekniske hjælpemidler,
der er i stand til at skabe rammer for de mangfoldige markeder og rimeligt
effektivt korrigere for markedsfejl.
Samfundsvidenskabelig forskning, navnlig politologi og økonomi, er
sammenfattet med henblik på detaljering af den referensramme, som kritisk
realisme tilbyder. Økonomer som Douglass North forklarer økonomisk udvikling
med udgangspunkt i en sammenlignende analyse af ændringer gennem
århundreder i Nord- og Sydamerika. En tilsvarende historisk oversigt
for Central- og Nordeuropæiske lande afdækker en stærkere stat end i det
engelsksprogede område med tilsvarende mere differentierede funktioner på
ejendomsområdet, funktioner som efterfølgende introduceres i disse mere
liberalistiske lande. Denne tendens forklarer jeg med, at en nuanceret regeldannelse,
faglige kompetencer og tekniske hjælpemidler er de forudsætninger,
som ifølge klassisk økonomisk teori er nødvendige for at korrigere for
markedsfejl i de mange forskellige markeder. Måske er den samfundsorden,
der kom først med matrikulære institutioner også den, der i det lange løb er
den mest bæredygtige, både fra en økonomisk og en humanitær synsvinkel.
Dette kunne være en central arbejdshypotese for forskningsområdet matrikulær
udvikling.
De erkendelsesteoretiske overvejelser efter indledningen danner grundlag
for den antagelse, at skriftlighed og bureaukrati i Webersk forstand er institutioner
af generel karakter, hvis relevans rækker ud over genstandsfeltet,
mens territorialisme er en mekanisme, der har særlig relevans for genstandsfeltet.
Analysen af skriftlighed førte til en diskussion af, i hvilken udstrækning
mekanisme i kritisk teori og institution i filosofi (Searle) og økonomi
(North) dækker samme mening. De historiske oversigter, herunder oplysningstidens
forestilling om det almene gode, gav anledning til at anse sam-

222 · Erik Stubkjær
hørighed (engelsk: concord, russisk: sobornost) som en generel institution på
linie med skriftlighed og Webersk bureaukrati. Samhørighed findes mest
udbredt i familier og klaner, men kan også forekomme på samfundsmæssigt
niveau. I så fald forudsætter det en kombination af individuel bevidsthed og
samfundsmæssigt engagement. Samhørighed kombineret med skriftlighed
giver den velkendte generelle institution: forening, hvis betydning for samfundsudviklingen
(andelsforeninger mv., NGOer) er evident. Disse fire generelle
institutioner, her i kronologisk følge: Samhørighed, skriftlighed, bureaukrati
og foreninger, må derfor være blandt grundelementerne i en udviklingslogik.
Udviklingslogikken antages ikke nødvendigvis at føre til et bedre
samfund. Interaktionen mellem aktører kan føre til øget produktionseffektivitet,
til omfordelinger og til ændring af produktionens rammevilkår. Men
når der findes samhørighed på samfundsniveau, vil den gensidige hensyntagen
tendentielt føre til forbedringer i samfundet som helhed.
Er forklaring og påvirkning mulig, når det drejer sig om matrikulær udvikling?
Måske, nu i hvert fald mere end før, fordi grundlæggende elementer
i en udviklingslogik er påvist, og deres sammenhænge - indbyrdes og med
igangværende forskning - er diskuteret. Der er imidlertid behov for megen
forskning før det er muligt at fremlægge efterprøvet viden om den emnekreds,
som dette bidrag angår, og samtidig er der meget at gøre med henblik
på at nyttiggøre denne viden i en samfundsmæssig indsats.
Referencer
Brits, Anne-Marie, Chris Grant and Tony Burns (2002): Comparative Study
of Land Administration Systems - With special reference to Thailand, Indonesia
and Karnataka (India). Paper presented at Regional Workshops
on Land Policy Issues, Asia Program 4-6 June 2002.
http://www.landcoalition.org/pdf/wbtcsind.pdf
BRM (2001): Rural Development Priorities for Poverty Reduction in Bangladesh.
Asian Development Bank, Bangladesh Resident Mission. November
2001.
http://www.adb.org/Documents/EPPS/BAN/Rural_Development/Rural_
Development.pdf
Bogason, Peter (2003): ”Magt i lokale Policynetværk.” Til publicering i Jens
Hoff (red): Who Governs Revisited. Magtudredningens publikationsserie.
http://www.ssc.ruc.dk/homepages/bogason/fragmentmagt.pdf
Bogason, Peter (2000): Public Policy and Local Governance: Institutions in
Postmodern Society. New Horizons in Public Policy. Cheltenham: Edward
Elgar.
Bromley, Daniel W (1989): Economic Interests and Institutions - The conceptual
foundation of public policy. New York: Blackwell. 274 p.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 223
de Soto, H. (2000): The mystery of capital - Why capitalism triumphs in the
West, but fails everywhere else. London: Bantam Press. 243 p.
Callon, M. (2001): Actor Network Theory. Pp. 62 - 66 in SBS (2001).
Coleman, W. D. (2001): Policy networks. Pp. 11608 - 11613 in SBS (2001).
Comber, Alexis, Peter Fisher, Richard Wadsworth (2003): ”Actor-network
theory - A suitable frame to understand how land cover mapping projects
develop?” Land Use Policy 20, pp. 299 - 309.
Dale, Peter & John McLaughlin (1988): Land Information Management.
Oxford, UK: Clarendon Press.
Dale, Peter & John McLaughlin (1999): Land Administration. Oxford University
Press.
Danermark, Berth, Mats Ekstrom, Liselotte Jakobsen and Jan Ch. Karlsson
(2002): Explaining society: Critical realism in the social sciences. London:
Routledge.
David, P. (1985): ”Clio and the Economics of QWERTY.” American Economic
Review 75 (2), pp. 332-337.
Deininger, Klaus (2003): Land policies for growth and poverty reduction. A
World Bank Policy Research Report. World Bank and Oxford University
Press.
DH (1977): Danmarks Historie. Hal Koch og John Danstrup (Red). Politikens
forlag. 14 bd. 3. udg. 1976-78.
Dobson, Philip J. (2002): ”Critical realism and information systems research:
why bother with philosophy?” Information Research 7(2).
http://informationr.net/ir/7-2/paper124.html
Dorner, P. (1992): Latin American Land Reforms in Theory and Practice: a
retrospective analysis. Madison: University of Wisconsin Press.
FIG (1991): Sustainable Development: a challenge and a responsibility for
surveyors. Publication No. 3 1991.
http://www.ddl.org/figtree/commission8/reports/EIAReport.doc
FIG (1995): The FIG Statement on the Cadastre. Publication No. 11 1995
http://www.fig7.org.uk/publications/cadastre/statement_on_cadastre.html
Gower (2000): Handbook of project management. Aldershot: Gower Publishing
Limited.
Guidelines (1998): Guidelines for programme design, monitoring and
evaluation. Finland: Ministry of Foreign Affairs. 79p + annexes.
Holstein, L. (1996): Towards best practice from World Bank experience in
land titling and registration. Paper, presented at International Conference
on Land Tenure and Administration, Orlando, Florida, November 1996.
26 p. http://www.surv.ufl.edu/publications/land_conf96/HolsteinPD.PDF
Jensen, Lotte & Eva Sørensen (2003): Netværk mellem styring og demokrati.
Working Paper 2003:3. Roskilde Universitetscenter, Centre for democratic
governance. 31p.
http://www.demnetgov.ruc.dk/working_papers/Working_Paper_2003_3.p
df

224 · Erik Stubkjær
Jørgensen, Torben Beck & Preben Melander (Red) (1992): ”Livet i offentlige
organisationer.” Djøf. København. Som citeret i Organisationsteori i
HMS-projektet af Olaf Rieper, Frank Ebsen og Jesper Henriksen, 2002.
http://www.akf.dk/hms/papers/fe-or_art.pdf
Knight, Jack & D. C. North (1997): ”Explaining the complexity of institutional
change.” In David L. Weimer (Ed): The Political Economy of
Property Rights, pp. 349 - 354. Cambridge, UK: Cambridge University
Press.
Larsson, Gerhard (1996): Land registration and cadastral systems - Tools
for land information management. Essex, UK: Longman. 175 p.
Marsden, Peter V. & Nan Lin (Eds) (1985): ”Social structure and network
analysis.” Sage Focus Editions, nr. 5, PUBL. DATA. 2. Beverly Hills,
California: Printing Sage.
McElroy, Bill and Chris Mills (2000): Managing stakeholders. Chapter 42 in
Gower (2000).
North, Douglass C. (1996, 1990): Institutions, Institutional Change and Economic
Performance. New York: CUP. 152 p.
Sayer, Andrew (1992): Method in Social Science - A Realist Approach.
Routledge (2nd ed.).313 p.
SBS (2001): International Encyclopedia of the Social & Behavioral Sciences.
Editors in chief Neil J. Smelser, Paul B. Baltes. Amsterdam: Elsevier.
Schefold, Bertram (1997): ”Grundzüge und Hauptautoren merkantilistischer
Theorie”. Zeitschrift für Agrargeschichte und Agrarsoziologie 45, Heft 2,
S. 163-180.
http://www.wiwi.unifrankfurt.de/Professoren/schefold/docs/kdn/merkanti
lismus.pdf
Silva, M. A., Stubkjær, E. (2002): ”A Review of Methodologies used in
Research on Cadastral Development”. Computers, Environment and Urban
Systems 26 (5), pp. 403 - 423.
Stubkjær, Erik (1992): ”The development of national, multi-purpose spatial
information systems - Danish experiences in a theoretical context.” Computers,
Environment and Urban Systems 16 (3), pp. 209-217.
Stubkjær, Erik (1999): ”Cadastral Research - Issues and approaches.” Kart
og Plan Vol 59 (3), pp. 267 - 278. ISSN 0047-3278.
Stubkjær, Erik (2001): ”Spatial, Socio-economic Units and Societal Needs -
Danish Experiences in a Theoretical Context.” In Frank, A. U.; Raper, J.;
Cheylan, J. P. (Eds): Life and Motion of Socio-Economic Units, pp. 265-
279. London: GISDATA Series, no. 8, Taylor & Francis.
Stubkjær, Erik (2003): ”Ejendomsret til fast ejendom i Danmark” (Real property
rights in Denmark). In B. Julstad (Ed): Fastighetsbegreppen i de
nordiska länderna (The concept of real property rights in the Nordic
countries), pp. 35 - 65. Gävle: Lantmäteriet, LMV-rapport 2003:3. ISSNnr:
280-5731. 116 p.

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 225
Tonboe, Jens (red) (1994): Territorialitet - Rumlige, historiske og kulturelle
perspektiver. Odense: Odense Universitetsforlag.
Williamson, O. E. (2001): Transaction Costs and Property Rights. Pp.
15840-15845 in SBS (2001).