Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

216 · Erik Stubkjær
og fogedforretninger opfattes som ’externalities’ og eventuelle ’market failures’,
som staten må tage sig af. Det betyder, at man ser bort fra omkostningerne
ved håndhævelsen af ejendomsret (’enforcement costs’). Man ser også
bort fra, at køber i praksis skal bruge ressourcer, dels egen tid, dels omkostninger
til rådgiver mv., på at finde den rette vare (ejendommen), på at undersøge
om ejendommen nu har den ønskede kvalitet, på at sikre sig, at der ikke
er andre, der har rettigheder i ejendommen, på at forhandle sig frem til prisen
(’measurement costs’), samt betale de nødvendige afgifter og gebyrer. Disse
omkostninger, altså transaktionsomkostninger, kommer oven i prisen for
produktionsfaktorer (jord, arbejde, kapital) og den fysiske transformation af
råvarer til vare og påvirker derfor prisdannelsen (North, 1990: 27ff).
Den økonomiske analyse i 1960erne føres imidlertid et lag dybere. Først
må det noteres, at ejendomsret i økonomisk teori har en anden tolkning end i
retsvidenskaben. Retsvidenskaben tager udgangspunkt i den gældende retsorden
og beskriver og evt. forsvarer ejerens rettigheder i forhold til staten
eller andre borgere. I økonomisk analyse forstås ejendomsret generelt som
retten til at bruge et gode, til at nyde frugterne (udbyttet) af godet, samt til at
ændre godets form, indhold eller beliggenhed (Williamson, 2001; se Bromley,
1989: 187f for en mere detaljeret fremstilling). Ejendomsret forstås
imidlertid af Bromley og North m.fl. som en variabel i analysen, som den
fremherskende måde et økonomisk gode forvaltes på; institutionen ejendomsret
tages således ikke som en given størrelse. Man kan eksempelvis
disponere over fast ejendom som ejer, som forpagter, som bestyrer og som
lejer. Interessen for disse forskellige dispositionsformer (’alternative social
arrangements’, Coase, 1960) kan påvirkes politisk med skatter, tilskud og
anden regulering, og denne påvirkning af institutionen ejendomsret i dens
mange facetter og de tilhørende transaktionsomkostninger har samfundsøkonomiske
konsekvenser. ”Når vi har indset, at produktionsomkostninger er
summen af transformationsomkostninger og transaktionsomkostninger, har
vi samtidig stillet krav om en ny mikro-økonomisk teori” (North, 1990: 28)
Den nye økonomiske teori blev formuleret som led i analyser af telefon-
og el-sektoreren, tildeling af rettigheder til sendefrekvenser mv. og anden
regulering af forsyningsselskaber. I 1980erne videreudviklede Douglass C
North teorien, bl.a. på basis af en analyse af udviklingen af retten til fast
ejendom i USA i 1800tallet. Han forklarede forskellen på den økonomiske
udvikling i 17- og 1800-tallets Nord- og Sydamerika med henvisning til de
normer, som de nytilkomne havde med hjemmefra, henholdsvis fra England
og fra Spanien. Nordamerika udviklede sig i en periode med politisk kamp
mellem parlament og kongemagt i England. I dette spændingsfelt fik lokale
forsamlinger og andre organer øget politisk magt. Der var pluralisme både
på det økonomiske område og på det religiøse område i moderlandet, og
denne åbenhed blev overført til den nye verden. Til forskel herfra overførte
erobrerne af Sydamerika en enerådende religion og et omfattende bureaukratisk
apparat til Sydamerika, som navnlig slog igennem dér, hvor der var rela-