Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

206 · Erik Stubkjær Politik-netværk Et politik-netværk består af et sæt af uformelle og formelle interaktionsmønstre mellem aktører. Formelle interaktionsmønstre fastlægges bl.a. ved kommissorier for udvalgsarbejde, samarbejdsaftaler og handlingsplaner, der omtaler andre aktører. Aktørerne er normalt kollektive, de kan være offentlige eller private, og de har forskellige interesser, men er gensidigt afhængige af hinanden. Denne forskningstradition udviklede sig fra 1970erne, under betegnelsen ’ny-korporatisme’. Begrebet korporatisme eller ’den korporative stat’ anvendes normalt til at betegne styreformen i de mere eller mindre fascistiske, sydeuropæiske lande i mellemkrigstiden. Den korporative stat accepterer privat ejendomsret, men forkaster uregulerede markedslove. Det økonomiske liv reguleres gennem forhandlinger i statslig regi, og erhvervslivets organisationer indgår i relativt stabile forhandlingssystemer (jfr. Leksikon: Korporativisme http://www.leksikon.org/art.php?n=1441). Disse forhandlingssystemer eller politik-netværker blev gjort til genstand for analyse, først på det overordnede politiske niveau, siden inden for forskellige sektorer i samfundet. Den førstnævnte danske tolkning står ret alene med den opfattelse, at korporative netværk (interessent-netværk) eksisterer parallelt med politiske, professionelle og andre netværk, som en virksomhed kan indgå i. Tolkningen skelner ikke klart mellem mennesker forstået som enkeltperson, der indgår i forskellige sociale netværk, og mennesker, der som repræsentant for en gruppe eller organisatorisk enhed agerer i et eller flere politiknetværker. Politik-netværker opstår, fordi en aktør har brug for ressourcer hos en anden aktør for at nå sine egne mål. De aktører, der indgår i netværket forudsættes at varetage deres individuelle interesser ved at anvende deres forskellige ressourcer i en udvekslingsproces, et handlingsforløb, en Interaktion, jfr. afsnit 2. Ressourcer kan være penge, teknisk viden, legitimitet i form af position i et formelt hierarki eller i form af opbakning fra bagland, kontrol over relevant forvaltnings- eller serviceapparat, organisationstalent, eller position i netværket. De forskellige ressourceformer udveksles mellem aktørerne gennem forhandlinger, der kan objektiveres som udrednings- og analysearbejde o. lign., se (Stubkjær, 1992) for en anvendelse af begreberne på ejendomsområdet. Ejendomssegmentet hører til blandt andre områder på sektorniveau, men det er næppe frugtbart at udpege én sektor eller ét politik-område som det primære. Skulle det være bygge- og boligsektoren, som den defineres i statistisk sammenhæng? Politik-området Digital forvaltning? Miljøforvaltning eller snævrere arealforvaltning? Spørgsmålet illustrerer, at afgrænsningen af politiknetværk langt fra er triviel, men betinget af det emne, der studeres, og de spørgsmål, der søges besvaret. På samme måde som afgrænsningen af netværket må de forskellige, kritiske ressourceformer afklares gennem det konkrete studie. De anvendte metoder er analyse af rapporter og andet arkivmateriale, interviews med beslutningstagere og kvantitative netværksana-
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 207 lyser, typisk inden for rammerne af et case studie. Afhængig af emnet kan analyseperioden strække sig over år eller årtier. Flere detaljer fremgår af Bogason (2003), der giver en generel oversigt over faser i en analyse af policy netværk, af (Coleman, 2001), som giver en oversigt over forskningsresultater indenfor denne forskningsretning, mens (Bogason, 2000) er en udførlig, engelsksproget fremstilling. Actor network theory Når aktør-netværk angår sociale relationer mellem aktører, skulle man tro, at det der på engelsk betegnes actor network theory, er en teoretisk refleksion af aktør-netværket, men det er ikke umiddelbart tilfældet. Actor network theory betegner en særlig forskningsretning, der analyserer teknologisk udvikling (Callon, 2001). Analysen angår samspillet mellem mennesker, teknik og natur i form af socio-tekniske netværk. Det at køre bil forudsætter veje, tankstationer, færdselsregler, værksteder, bilfabrikker, køreskoler, politi, olie- og benzinselskaber, trafikfyr og styringssystemer, afgiftssystemer, forskning i materialer og sikkerhed, parkeringshuse, støjvolde, osv. Det socio-tekniske netværk, der hører til biltransport, betinger aktørernes adfærd. Tilsvarende kunne man hævde, at tilstedeværelse (eller fravær) af relevante informationssystemer betinger den måde, som ejendomsmarkeder fungerer på. I netværket indgår både humane og tekniske komponenter, men hvor man ellers ville opfatte mennesker som de styrende, fremhæver denne forskningsretning, at der er indbygget en egendynamik i tekniske systemer. Der er hér tale om en tankegang, som meget ligner den, der er fremsat af Paul David om ”..the economics of QWERTY” (1985), altså at en bestemt teknisk løsning betinger den følgende udvikling. Actor network theory (ANT) supplerer hermed den struktur, der som nævnt i afsnit 2 danner baggrund for aktørers handlen. Strukturen omfatter imidlertid ikke kun organisatoriske enheder og normer, men også tekniske systemer, i denne sammenhæng navnlig nationale informationssystemer. Endelig må nævnes, at ANT-traditionen knyttes til den videnskabsteoretiske position, at videnskabelig erkendelse, f.eks. om der findes et hul i ozonlaget, er en social konstruktion, der er betinget af den konkrete sociotekniske setting: ”Videnskabelig viden er lokal og konstrueret af et aktørnetværk” (Comber, 2003: 300). Set i lyset af den udbredte anvendelse af Newton’s love og Internettets udbredelse på tværs af sprog og kulturer, virker det ikke overbevisende at hævde, at videnskabelig viden generelt er ’lokal’. Videnskabelig viden, der er konstitueret i et aktørnetværk, f.eks. om præferencer og ressourcer, er i udgangspunktet lokal, men det udelukker ikke, at f.eks. viden om ressourcetyper generaliseres og efterprøves og evt bekræftes i andre kredse. Kritisk realisme søger en mere almen og objektiv viden bl.a. ved at forklare, hvordan fænomener i ét ontologisk lag er begrundet i det underliggende lag.
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 21: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?