Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet
Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet
Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Matrikulær udvikling - er <strong>for</strong>klaring og påvirkning mulig? · 191<br />
Antagelser om samfundet og om analyse af<br />
samfundsudvikling<br />
Matrikulær udvikling tager sigte på at gennemføre ændringer som angår<br />
samfund. Ændringer begrundes med henvisning til en mere eller mindre<br />
artikuleret <strong>for</strong>estilling eller model af dette samfund. I det følgende beskrives<br />
komponenter af en samfundsmodel, der kompakt gengiver <strong>for</strong>skningens<br />
genstandsfelt, som grundlag <strong>for</strong> beskrivelse af <strong>for</strong>skningsmål og ontologiske<br />
antagelser neden<strong>for</strong>.<br />
Folketing med politiske partier, regering med <strong>for</strong>valtning, samt domstolene<br />
udgør de centrale statsorganer, som skaber rammerne <strong>for</strong> økonomisk og<br />
anden aktivitet i husholdninger og virksomheder. En <strong>for</strong>enklet beskrivelse af<br />
samfundsudviklingen tager udgangspunkt i et problem, der rejses i medierne<br />
eller det politiske miljø, modnes til lov<strong>for</strong>slag, som efter folketingsdebatter<br />
udmøntes som ny lovgivning, der implementeres af <strong>for</strong>valtningen og mere<br />
indirekte af domstolene. I praksis spiller arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer,<br />
samt <strong>for</strong>valtningen selv, herunder lokal<strong>for</strong>valtningen, en<br />
betydelig rolle i <strong>for</strong>mulering af problemer af politisk-administrativ natur og i<br />
prioriteringen af, hvordan og hvornår de kommer på den politiske dagsorden.<br />
Blandingen af offentligt og privat sker også derved, at opgaver, som er begrundet<br />
af samfundshensyn, udføres i privat regi, samt ved at der i mange<br />
kulturer er tradition <strong>for</strong>, at ikke-statslige organer har indflydelse på normering<br />
af adfærd. En del af Danske Lov (1683, 6. bog) er således redigeret med<br />
Biblens 10 bud som <strong>for</strong>billede.<br />
For at kunne redegøre <strong>for</strong> de faktorer, der betinger ejendomsmarkedets<br />
funktion, er det ikke tilstrækkeligt at anvende den sædvanlige sondring mellem<br />
offentlig, finanslovsfinansieret virksomhed, statsejede aktieselskaber og<br />
andre mellem<strong>for</strong>mer, samt privat virksomhed. Af hensyn til kompatibilitet<br />
med økonomisk <strong>for</strong>skning er det relevant at skelne mellem <strong>for</strong>skellige styre<strong>for</strong>mer:<br />
hierarki, mellem<strong>for</strong>mer og marked, hvor konkurrence råder. Den<br />
hierarkiske styre<strong>for</strong>m findes ikke kun i centraladministrationen, eller den<br />
offentlige <strong>for</strong>valtning generelt, men også inden<strong>for</strong> den enkelte private virksomhed.<br />
Mellem<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> styring findes i <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>skellige stabile og<br />
<strong>for</strong>pligtende samarbejdsrelationer eller netværk mellem organisatoriske enheder<br />
(Jensen & Sørensen, 2003).<br />
Samfundsmodellen skal danne grundlag <strong>for</strong> analyser af og <strong>for</strong>slag til matrikulær<br />
udvikling. Vi er der<strong>for</strong> interesseret i det segment af samfundet, der<br />
vedrører fast ejendom. Segmentet omfatter dele af byggesektoren og af finanssektoren,<br />
samt relevante dele af undervisningssektoren. Vi er imidlertid<br />
i denne sammenhæng ikke interesseret i de enkelte ejendomshandler eller<br />
matrikulære sager, <strong>for</strong> fokus er på de rammer og vilkår som gælder <strong>for</strong> gennemførelse<br />
af de enkelte sager eller handler. Bromley skelner mellem ’commodity<br />
transactions’ og ’institutional transactions’ (1989: 49, 128f). Ordet