24.07.2013 Views

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Matrikulær udvikling - er <strong>for</strong>klaring og påvirkning mulig? · 191<br />

Antagelser om samfundet og om analyse af<br />

samfundsudvikling<br />

Matrikulær udvikling tager sigte på at gennemføre ændringer som angår<br />

samfund. Ændringer begrundes med henvisning til en mere eller mindre<br />

artikuleret <strong>for</strong>estilling eller model af dette samfund. I det følgende beskrives<br />

komponenter af en samfundsmodel, der kompakt gengiver <strong>for</strong>skningens<br />

genstandsfelt, som grundlag <strong>for</strong> beskrivelse af <strong>for</strong>skningsmål og ontologiske<br />

antagelser neden<strong>for</strong>.<br />

Folketing med politiske partier, regering med <strong>for</strong>valtning, samt domstolene<br />

udgør de centrale statsorganer, som skaber rammerne <strong>for</strong> økonomisk og<br />

anden aktivitet i husholdninger og virksomheder. En <strong>for</strong>enklet beskrivelse af<br />

samfundsudviklingen tager udgangspunkt i et problem, der rejses i medierne<br />

eller det politiske miljø, modnes til lov<strong>for</strong>slag, som efter folketingsdebatter<br />

udmøntes som ny lovgivning, der implementeres af <strong>for</strong>valtningen og mere<br />

indirekte af domstolene. I praksis spiller arbejdsmarkedets parter, interesseorganisationer,<br />

samt <strong>for</strong>valtningen selv, herunder lokal<strong>for</strong>valtningen, en<br />

betydelig rolle i <strong>for</strong>mulering af problemer af politisk-administrativ natur og i<br />

prioriteringen af, hvordan og hvornår de kommer på den politiske dagsorden.<br />

Blandingen af offentligt og privat sker også derved, at opgaver, som er begrundet<br />

af samfundshensyn, udføres i privat regi, samt ved at der i mange<br />

kulturer er tradition <strong>for</strong>, at ikke-statslige organer har indflydelse på normering<br />

af adfærd. En del af Danske Lov (1683, 6. bog) er således redigeret med<br />

Biblens 10 bud som <strong>for</strong>billede.<br />

For at kunne redegøre <strong>for</strong> de faktorer, der betinger ejendomsmarkedets<br />

funktion, er det ikke tilstrækkeligt at anvende den sædvanlige sondring mellem<br />

offentlig, finanslovsfinansieret virksomhed, statsejede aktieselskaber og<br />

andre mellem<strong>for</strong>mer, samt privat virksomhed. Af hensyn til kompatibilitet<br />

med økonomisk <strong>for</strong>skning er det relevant at skelne mellem <strong>for</strong>skellige styre<strong>for</strong>mer:<br />

hierarki, mellem<strong>for</strong>mer og marked, hvor konkurrence råder. Den<br />

hierarkiske styre<strong>for</strong>m findes ikke kun i centraladministrationen, eller den<br />

offentlige <strong>for</strong>valtning generelt, men også inden<strong>for</strong> den enkelte private virksomhed.<br />

Mellem<strong>for</strong>mer <strong>for</strong> styring findes i <strong>for</strong>m af <strong>for</strong>skellige stabile og<br />

<strong>for</strong>pligtende samarbejdsrelationer eller netværk mellem organisatoriske enheder<br />

(Jensen & Sørensen, 2003).<br />

Samfundsmodellen skal danne grundlag <strong>for</strong> analyser af og <strong>for</strong>slag til matrikulær<br />

udvikling. Vi er der<strong>for</strong> interesseret i det segment af samfundet, der<br />

vedrører fast ejendom. Segmentet omfatter dele af byggesektoren og af finanssektoren,<br />

samt relevante dele af undervisningssektoren. Vi er imidlertid<br />

i denne sammenhæng ikke interesseret i de enkelte ejendomshandler eller<br />

matrikulære sager, <strong>for</strong> fokus er på de rammer og vilkår som gælder <strong>for</strong> gennemførelse<br />

af de enkelte sager eller handler. Bromley skelner mellem ’commodity<br />

transactions’ og ’institutional transactions’ (1989: 49, 128f). Ordet

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!