Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

202 · Erik Stubkjær I de seneste år er resultaterne af grundlæggende økonomisk forskning (transaction costs, new institutional economics) blevet inddraget i den mere anvendelsesorienterede forskning og har påvirket normerne for projektpraksis. I Norden blev institutionel økonomi introduceret i det matrikelfaglige miljø i 1999, bl.a. med henvisning til North’s begreber som (handle-)norm og institution: ’the humanly devised constraints that shape human interaction’ (North, 1990 citeret i Sevatdal, 1999 og Dale & McLaughlin, 1999). I 2001 blev det europæiske forskningsprojekt: Modelling Real Property Transactions iværksat med støtte fra COST-programmet som COST G9. Dets formål er kort fortalt at udarbejde skøn over transaktionsomkostningerne ved ejendomshandel mv. i et antal lande. Det sker på basis af modeller af salg, belåning og udstykning mv. af fast ejendom, som formuleres så processerne kan sammenlignes på tværs af lande. Denne udvikling og den løbende grundvidenskabelige forskning betyder imidlertid ikke, at forklaringsmodeller ser ud til at være inden for rækkevidde. I en diskussion af udviklingsprocesserne i de tidligere planøkonomiske lande peger North således på, at institutionelle ændringsprocesser ofte har utilsigtede virkninger. Aktørerne må basere sig på kalkuler over, hvad der tjener deres interesser, men ”de vil ofte blive skuffede, fordi de kausale teorier, som de anvender til at vurdere konsekvenserne af forskellige institutionelle løsninger, vil ofte være forkerte” (Knight & North, 1997: 354) Erfaringer fra udviklingsprojekter vedrørende ejendomsret er kort sammenfattet under synsvinklerne kortlægning og informationssystemer, de professionelle, offentlig forvaltning, samt institutionelle forhold generelt. Disse komponenter supplerer de organisationer og aktører, der blev introduceret i forrige afsnit. Den vigtigste erfaring af de sidste 20 års projektvirksomhed er måske, at ejendomsret efter vestligt mønster forudsætter en skriftkultur (bl.a. ingen analfabetisme og basal undervisning til alle), samt en kompetent og redelig forvaltning, der når ud til alle borgere. Hermed er ikke sagt, at løsningen er at indføre ejendomsret efter vestligt mønster. Erfaringen tilsiger snarere at sikre rettigheder til jord og ejendom i former, som er betingede af de lokale forhold. Dette forudsætter imidlertid en fordybet indsigt i de institutioner, der strukturerer den social adfærd vedrørende fast ejendom, og i de præferencer og mekanismer, der tendentielt kunne ændre institutionerne til det bedre. Stakeholders og inter-organisatoriske netværk Matrikulær udvikling forudsætter analyse af samspil mellem organisatoriske enheder på tværs af organisatoriske grænser, det samspil, som i Figur 1 blev sammenfattet under betegnelsen interaktion. Forskning med empirisk indhold forudsætter et sæt af begreber og udsagn, som formulerer antagelser om
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 203 denne interaktion. Begreber og udsagn må specificeres med større detaljeringsgrad end præsenteret ovenfor. Den foreliggende viden om organisatorisk samspil er omfattende. Derfor fokuserer fremstillingen i det følgende på at beskrive forskellige forskningstraditioner, og begrunde en vægtning af disse i relation til matrikulær forskning. Stakeholder-analyse er en fast term i managementlitteratur og i vejledninger for udviklingsprojekter. Ved stakeholder forstås personer eller organisationer, som påvirkes positivt eller negativt af resultaterne af et projekt, og som kunne have indflydelse på det (Gower, 2000: 56; jfr McElroy & Mills, 2000). I samfundsvidenskabelig forskning anvendes udtrykket aktør (engelsk: actor, skuespiller, rolleindehaver), om en person i social sammenhæng. Undertiden indsnævres betydningen, så at en aktør er en person, der agerer på vegne af en organisatorisk enhed. Således blev begrebet også introduceret ovenfor. Man kunne derfor forledes til at tro, at analyser af aktørnetværk (engelsk: actor networks) stort set svarer til stakeholder analyse, men som det fremgår nedenfor er dette ikke tilfældet, specielt ikke i den engelsksprogede litteratur. Faktisk kommer litteraturen vedrørende politiknetværk (engelsk: policy networks) nærmere. Afsnittet har imidlertid ikke kun til formål at afklare begrebsindhold. Den forskellige terminologi (stakeholder eller aktør) er udtryk for forskellige erkendelsesinteresser: Stakeholder-analysen tager udgangspunkt i praktiske problemer, der skal løses, og erfaringer opsamles som ’lessons learned’. Analysen af aktører i inter-organisatoriske netværk tager derimod primært sigte på at formulere og efterprøve generelle udsagn på basis af empiriske fund. Denne tilgang stimulerer formuleringen af forskningsspørgsmål. Der synes dog at være en tendens til at kombinere de to erkendelsesinteresser, jfr også nærværende bidrag. Analyse af ’Stakeholders’ En vejledning om formulering af udviklingsprogrammer beskriver stakeholder-analyse som en del af design fasen i udviklingsprojekter (Guidelines, 1998: 23f). Stakeholders skal integreres, så projektet opfylder relevante behov. Deres interesser og ressourcer skal afklares, f.eks. ved at de deltager i seminarer og lignende. Den programansvarlige skal være opmærksom på kulturelle forskelle og andre forskelle i præferencer, som måske ikke manifesterer sig, men som alligevel kan være afgørende for projektets succes. Monitorering af projekter omfatter også en vurdering af, i hvilken udstrækning projektet omfatter lokal medvirken, samt om ”stakeholders share control and risk” (: 67).
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 17: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?