Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Kapitel 8
Matrikulær udvikling
- Er forklaring og påvirkning mulig?
Erik Stubkjær
Abstract: Det antages, at samfundsmæssige problemer kan begrænses ved målrettet handlen.
Dette forudsætter generelt forklaringsmodeller, der begrunder sammenhængen mellem
mål og delmål, ressourcefordeling mv. Også specielt inden for det samfundsområde, der er
kapitlets eksempel, nemlig det matrikulære genstandsfelt, er der behov for bedre forklaringsmodeller.
Der er behov for forskning, som også omfatter videnskabsteoretiske spørgsmål.
Forskningsbehovet ses bl.a. i forbindelse med udviklingsprojekter. I lande som Peru,
Ægypten og Mexico råder svage befolkningsgrupper tilsammen over umådelige værdier i
form af bygninger og jord. De kan imidlertid ikke anvende deres goder som i Vesten, bl.a.
fordi tinglysnings- og matrikelvæsen - hvor det findes - i praksis ikke når ud til dem. Mange
projekter har forsøgt at afhjælpe denne mangel, men er stødt på betydelige vanskeligheder.
En nærliggende konklusion er, at de anvendte forklaringsmodeller har været utilstrækkelige.
Derfor begynder man nu i Vesten at udforske, hvordan vi fik ejendomsret, og hvorfor den
bredte sig til store dele af befolkningen.
Kapitlet er baseret på den forforståelse, at forklaringsmodeller skal rodfæstes i en eksplicit
virkelighedsopfattelse. Det fører mere konkret til en opmærksomhed om grundlæggende
antagelser om samfundets strukturer og udvikling, med særlig fokus på ejendomsret. Med
udgangspunkt i kritisk realisme søges afdækket en udviklingslogik for det matrikulære fagområde.
Indledning
Forskningsfeltet Matrikulær udvikling fik en international dimension i begyndelse
af 1970erne, i den periode hvor forbindelser mellem Vesten og
udviklingslandene skiftede karakter. De tidligere kolonier blev afløst af selvstændige
stater, og forbindelserne blev udvidet, både af økonomiske og humanitære
grunde. Relationerne blev først forstået som udviklingshjælp,
hjælp til udvikling af de nye stater, senere som ’partnerskaber’ om en fælles
indsats, der blev organiseret som projekter eller mere omfattende programmer.
Nogle af disse angik helt eller delvist sikring og regulering af ejen-