Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

212 · Erik Stubkjær vedrørende beskatning, som omfordeler den producerede værdi. Dette er især tydeligt i 1903, hvor ejendomsskatten ændres fra en skat på jordens dyrkningsevne (bonitet) til en generel skat på by- og landejendommes handelsværdi, og hvor der indføres en ny personbeskatning efter indkomst og formue. Figur 5. Samvariation mellem ændring i styreform og ændring i skatteligning. Ændring af produktionens rammevilkår Den tredje type institutionelle transaktioner angår ændringer af de vilkår, som produktionen forgår på. Eksempelvis er produktion af bygninger og anlæg udsat for vejr og vind med det resultat, at byggeaktiviteten reduceres i vinterperioden. Det medfører sæsonarbejdsløshed i byggeriet og mange andre negative følgevirkninger. For at afbøde disse har staten fra 1970erne efter drøftelser med de berørte parter udarbejdet vejledninger og regler om vinterbyggeri. Dette nye institutionelle arrangement tilsigter, at velfærden i samfundet som helhed øges. Et andet eksempel på ændring af produktionens rammevilkår er fastsættelse af regler, der giver større sikkerhed på arbejdspladsen, i underjordiske miner o lign. Yderligere eksempler er krav om øget hensyntagen til miljøet, produktion af ’grøn el’ mv. Umiddelbart er det virksomheden, bygherren eller forbrugeren, der må bære de øgede omkostninger, men resultatet af forhandlingerne (de institutionelle transaktioner) kan meget vel indeholde en omkostningsdeling derved, at det offentlige bærer udgifter til udarbejdelse af vejledninger og uddannelse af medarbejdere, eller ved at der indføres tilskud og afgifter. Det er et væsentligt træk ved denne type, at ændringerne er resultatet af, at samfundets præferencer vedrørende velfærd for bestemte grupper (slaver, børnearbejdere, minoriteter, kommende generationer) ændrer sig. Om produktionen sker mere eller mindre effektivt, eller om der sker en omfordeling af penge, er ikke karakteristiske træk. Inden for ejendomsområdet kan som eksempel nævnes realkreditsystemet. Efter landboreformerne havde fæsterne brug for kapital til at investere i landbrugsredskaber og siden købe den ejendom, som de drev. Det var nok muligt at få sådan kapital, men på grund af de små lokale kapitalmarkeder kunne prisen (renten og øvrige vilkår) ofte være høj, og dette var i strid med
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 213 de herskende samfundsmæssige præferencer. Grundloven af 1849 indførte foreningsfrihed, og dette udløste en mulighed, som var diskuteret meget i første halvdel af 1800tallet, nemlig dannelsen af kreditforeninger. Kreditforeningerne gik ind som et mellemled mellem låntagere og långivere (’kapitalister’). Kreditforeningerne udstedte obligationer, som blev solgt på børsen. Obligationskøberne fik en fast rente og stor sikkerhed for, at deres kapital ikke gik tabt. De kunne sælge deres obligationer på børsen, men de kunne ikke opsige de bagved liggende lån. Sikkerheden for den indskudte kapital blev opnået ved, at kreditforeningerne fik pant i låntagernes ejendom. Hvis lånet blev misligholdt, kunne de få dækket tabet ved salg af ejendommen på tvangsauktion. Desuden stillede kreditforeningerne krav om, at låntagerne blev løbende tilbagebetalt, samt at lånerne, ud over pantet i ejendommen, også i et vist omfang hæftede solidarisk med deres øvrige formue. Endelig holdt udpegede repræsentanter for kreditforeningerne øje med, at de belånte ejendomme blev ordentligt holdt, så de ikke tabte deres handelsværdi. Med realkreditsystemet blev der indført et nyt sæt af normer og regler, altså etableret et nyt institutionelt arrangement. Er det rimeligt at betragte kreditforeningsinstituttet som hørende til typen ’ændring af produktionens rammevilkår’? Når de belånte ejendomme er landbrugsejendomme, ligger en bekræftelse lige for: Muligheder for at få lån til investering og erhvervelse er et rammevilkår for landbrugsproduktionen, og med kreditforeningsinstituttet blev der skabt en ny finansieringskilde. Det er mindre oplagt, når talen er om lån til bolig. Selve boligproduktionen bliver typisk finansieret med banklån, som udbetales med kreditforeningslån, når byggeriet er afsluttet. Hér kan det bærende argument være, at samfundets velfærd øges, fordi flere får adgang til bedre boliger (parcelhuse i stedet for lejligheder) i kraft af relativt billige (kreditforenings-)lån. Kreditforeningerne blev dannet ved at låntagere igennem en foreningsdannelse påtog sig et solidarisk ansvar. Denne form for institutionel transaktion, foreningsdannelsen, finder vi også hos de amerikanske guldgravere. De mere sikre ejendomsforhold til guldminerne skabte et incitament til større guldproduktion. Kreditforeningsinstitutionen gjorde flere til potentielle parcelhuskøbere og skabte derved behovet for en større boligproduktion. Kreditforeningsinstitutionens mere indirekte virkning på produktion taler også for, at typen ’produktionens rammevilkår’ er et bedre valg end typen ’produktionens effektivitet’. Omfordeling af økonomisk fordel ved produktion Der er flere personalegrupper, der bidrager til at gennemføre en produktion: Dem, der er involveret i selve arbejdsprocessen, administrativt personale, salgsafdeling, ledelse mv. Man kunne forestille sig, at en medarbejdergruppe truede med strejke i en for virksomheden kritisk situation, og derved tiltvang sig en fordel på andre medarbejderes bekostning. Denne form for tilegnelse af profit (’rent seeking’) øger ikke samfundets samlede velfærd, ej heller
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 27: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?