Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 205
Markeringerne baseres i udgangspunktet på formodninger, men analytikeren
”skal være rede til at efterprøve disse formodninger og at revurdere skemaet”
(: 769). Hensigten er tydeligvis at håndtere praktiske problemer, ikke at formulere
og efterprøve generelle udsagn. Det betyder ikke, at forskere skal
forbigå denne type litteratur, men den er utilstrækkelig bl.a. med hensyn til
formuleringen af forskningsspørgsmål.
Analyse af sociale netværk
I dansk litteratur opfattes aktør-netværk undertiden som et overbegreb for
forskellige typer af sociale netværk (Jørgensen & Melander, 1992). Der kan
være et politik-netværk, et interessent-netværk (også kaldet korporative netværk),
et dagligt arbejde-netværk, et professions-netværk og et brugernetværk.
Hvert af disse netværk har sine egne værdier og handlingslogikker.
En aktør indgår typisk i flere netværk og kan altså opleve modstridende præferencer
og handlenormer. En anden tolkning opfatter aktør-netværk som
den kreds af aktører, der skal inddrages i en analyse af et politik-problem,
f.eks. forurening eller tilbud af en bestemt medicinsk behandling (Bogason,
2003). Forskellene er ikke trivielle, for de har deres rod i forskellige paradigmer
eller forskningstraditioner. Disse præsenteres i det følgende med
udgangspunkt i engelsksproget litteratur, repræsenteret ved en nylig encyklopædi
(SBS, 2001; se alternativt Marsden, 1986).
Analyse af sociale netværk opstod fra 1930erne som et supplement til
analyser af individuelle aktører og deres handlemuligheder i møde og samspil
med andre. I sociometri repræsenteres aktører som knuder i et netværk,
og samspillet mellem to aktør ved forbindelsen mellem de tilsvarende to
knuder. Herved kan matematikkens grafteori og matrix algebra anvendes til
kvantificering af empiriske observationer. Denne type forskning fokuserer
på, hvordan netværket omkring en aktør påvirker denne aktørs handlemuligheder.
Undersøgelser kunne sigte på at afdække en aktørs centrale placering
i nettet, med tilsvarende bedre adgang til information og indflydelse, eller på
identifikation af kliker eller andre undergrupper. Ofte er der her mere tale
om relationer mellem enkeltpersoner end mellem repræsentanter for organisatoriske
enheder. Den første af de ovennævnte, danske tolkninger hører
nærmest hjemme i denne tradition.
I økonomisk geografi blev netværket mellem aktører fortolket geografisk,
f.eks. i form af Central Place teori og funktionshierarkier. Endelig er der den
forskningstradition, der er mest interessant hér nemlig den, der under betegnelsen
policy netværk eller politiknetværk angår samspil mellem organisationer,
hvad enten synsvinklen er virksomheders strategiske planlægning eller
det er håndteringen af politiske problemer. Hertil svarer klart den anden af
de ovennævnte danske tolkninger.