24.07.2013 Views

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

202 · Erik <strong>Stubkjær</strong><br />

I de seneste år er resultaterne af grundlæggende økonomisk <strong>for</strong>skning<br />

(transaction costs, new institutional economics) blevet inddraget i den mere<br />

anvendelsesorienterede <strong>for</strong>skning og har påvirket normerne <strong>for</strong> projektpraksis.<br />

I Norden blev institutionel økonomi introduceret i det matrikelfaglige<br />

miljø i 1999, bl.a. med henvisning til North’s begreber som (handle-)norm<br />

og institution: ’the humanly devised constraints that shape human interaction’<br />

(North, 1990 citeret i Sevatdal, 1999 og Dale & McLaughlin, 1999). I<br />

2001 blev det europæiske <strong>for</strong>skningsprojekt: Modelling Real Property Transactions<br />

iværksat med støtte fra COST-programmet som COST G9. Dets<br />

<strong>for</strong>mål er kort <strong>for</strong>talt at udarbejde skøn over transaktionsomkostningerne ved<br />

ejendomshandel mv. i et antal lande. Det sker på basis af modeller af salg,<br />

belåning og udstykning mv. af fast ejendom, som <strong>for</strong>muleres så processerne<br />

kan sammenlignes på tværs af lande.<br />

Denne udvikling og den løbende grundvidenskabelige <strong>for</strong>skning betyder<br />

imidlertid ikke, at <strong>for</strong>klaringsmodeller ser ud til at være inden <strong>for</strong> rækkevidde.<br />

I en diskussion af udviklingsprocesserne i de tidligere planøkonomiske<br />

lande peger North således på, at institutionelle ændringsprocesser ofte har<br />

utilsigtede virkninger. Aktørerne må basere sig på kalkuler over, hvad der<br />

tjener deres interesser, men ”de vil ofte blive skuffede, <strong>for</strong>di de kausale teorier,<br />

som de anvender til at vurdere konsekvenserne af <strong>for</strong>skellige institutionelle<br />

løsninger, vil ofte være <strong>for</strong>kerte” (Knight & North, 1997: 354)<br />

Erfaringer fra udviklingsprojekter vedrørende ejendomsret er kort sammenfattet<br />

under synsvinklerne kortlægning og in<strong>for</strong>mationssystemer, de<br />

professionelle, offentlig <strong>for</strong>valtning, samt institutionelle <strong>for</strong>hold generelt.<br />

Disse komponenter supplerer de organisationer og aktører, der blev introduceret<br />

i <strong>for</strong>rige afsnit. Den vigtigste erfaring af de sidste 20 års projektvirksomhed<br />

er måske, at ejendomsret efter vestligt mønster <strong>for</strong>udsætter en skriftkultur<br />

(bl.a. ingen analfabetisme og basal undervisning til alle), samt en<br />

kompetent og redelig <strong>for</strong>valtning, der når ud til alle borgere. Hermed er ikke<br />

sagt, at løsningen er at indføre ejendomsret efter vestligt mønster. Erfaringen<br />

tilsiger snarere at sikre rettigheder til jord og ejendom i <strong>for</strong>mer, som er betingede<br />

af de lokale <strong>for</strong>hold. Dette <strong>for</strong>udsætter imidlertid en <strong>for</strong>dybet indsigt<br />

i de institutioner, der strukturerer den social adfærd vedrørende fast ejendom,<br />

og i de præferencer og mekanismer, der tendentielt kunne ændre institutionerne<br />

til det bedre.<br />

Stakeholders og inter-organisatoriske netværk<br />

Matrikulær udvikling <strong>for</strong>udsætter analyse af samspil mellem organisatoriske<br />

enheder på tværs af organisatoriske grænser, det samspil, som i Figur 1 blev<br />

sammenfattet under betegnelsen interaktion. Forskning med empirisk indhold<br />

<strong>for</strong>udsætter et sæt af begreber og udsagn, som <strong>for</strong>mulerer antagelser om

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!