Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 189
Forskningsområdet omfatter retlige, økonomiske, forvaltningsmæssige og
tekniske elementer, som - i varierende dybde - faktisk dækkes i den matrikulære
forskningstradition. I udgangspunktet er forskningen tværfaglig,
men området er så komplekst at der er behov for at konsolidere en særskilt
disciplin.
Et kernefelt i matrikulær udvikling er afgrænsning og navngivning af
territorier. Nationer, jurisdiktioner og andre territorier med fælles lovgivning,
er forudsætningen for ejendomsret og matrikelvæsen, og inden for
denne politiske og retlige ramme tilvejebringer matrikelvæsenet en afgrænsning
og betegnelse af faste ejendomme og andre retlige enheder
med tilknytning til jordoverfladen. Matrikelvæsenet er med andre ord en
teknisk-administrativ infrastruktur, som er en forudsætning for, at ejendomsretten
kan fungere i praksis. Målet er at formulere og begrunde en
forklaringsmodel vedrørende udviklingen af denne infrastruktur for ejendomsretten.
Der forskes faktisk i området flere steder, mest synligt ved engelsksprogede
universiteter. Den matrikulære forskning i Danmark adskiller sig fra
de fleste andre europæiske universiteter ved at finde sted i et miljø med
stærkt samfundsvidenskabeligt præg. Dette fortrin kan også ses som baggrund
for, at det første PhD-kursus på området i Europa blev afviklet hér
i maj 2003.
Når den matrikulære forskning baseres på viden fra de nævnte etablerede
samfundsvidenskaber, herunder økonomi, så deler den vilkår med disse
videnskaber med hensyn til, om forskningsresultater kan bruges til forklaringer
og forudsigelser. En eventuel konkret videnskabsteoretisk kritik af
den matrikulære forskning kan således inddrage argumenter fra den videnskabsteoretiske
diskussion i den eller de ovennævnte discipliner og
forskningsområder, herunder territorialisme (Tonboe, 1994; Stubkjær,
1992).
Forskning kan - også i positiv forstand - opfattes som en leg med ord og
begreber. Det vellykkede mål for denne ’ordleg’ er udtryk, der fanger og
begriber et aspekt af den virkelighed, som vi lever i. Det følgende søger efter
grundlæggende strukturer i denne virkelighed, sådan som de spejler sig i den
dråbe, der kaldes matrikulær udvikling.
I det følgende præsenteres viden om fast ejendom, som knytter sig til tre
domæner: dels genstandsfeltet, som er ejendomssegmentet i samfund verden
over og de ændringer, der sker dér, dels den samfundsvidenskabelige forskning,
og endelig en videnskabsteoretiske refleksion med udgangspunkt i
kritisk realisme. Bidraget sammenfatter relevant økonomisk og politologisk
viden; denne viden søges desuden reflekteret fra en videnskabsteoretisk position.
Tidligere oversigter af tilsvarende karakter angår informationssystemer
(Stubkjær, 1999) og ejendomsret (Stubkjær, 2003). En metodediskussion er