Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

218 · Erik Stubkjær sølvminer, men hvad skulle de lande gøre, som ikke havde den slags naturgivne fortrin? En tidlig kameralist foreslår, at de kunne fremme industrien (manufakturen), udvikle kvaliteten af landets indbyggere, fremme international handel, samt udvikle ’god regeringsførelse’ (Serra, 1613, citeret hos Schefold, 1997: 10). I historiske fremstillinger beskrives denne periode ofte under overskriften ’Merkantilisme’, med udgangspunkt i Adam Smith’s liberalistiske kritik af statsindgreb. I Danmark tog man kameralisternes ideer til sig på en måde, der kan aflæses på Frihedsstøtten fra 1797: ’Kongen bød: Stavnsbaandet skal ophøre, Landboe Lovene gives Orden og Kraft, at den frie Bonde kan vorde kiek og oplyst, flittig og god, hæderlig Borger, lykkelig’. Bøndernes bedre retsstilling og uddannelse indgik i den kameralistiske doktrin, hvorefter det var den enevældige monarks opgave at gøre sine undersåtter lykkelig. Denne topstyrede udviklingslogik er ikke meget kendt i dag; det er jo den liberalistiske doktrin, der har præget historieskrivningen og de seneste års meningsdannelse. I 1700tallet var Kameralvidenskab et universitetsfag i den tysksprogede del af Europa. Man lærte, at staten - med henblik på det almene gode - skulle træde til på nogle områder for at udvikle samfundets ressourcer, materielle såvel som menneskelige. Det udfoldes bl.a., hvordan forskellige sektorer: landbrug, skovbrug og minedrift mv. skal organiseres med særlig lovgivning, med forvaltningsorganer, der bl.a. skal føre tilsyn med virksomhederne, samt ikke mindst skoler, der underviser i de nødvendige fagkompetencer. For landbruget skal der for eksempel ydes støtte til jordfordeling og til afvikling af urimelige fæstevilkår. Skattesystemerne skal udformes således, at skatterne ikke skader erhvervsevnen, de skal være ligelige og korrekte mv. (Lærebøger af Johan H G Justi fra 1758 (Statskundskab) og 1762 (Skatter), jfr. Schefold, 1997). Igen kan man genfinde Kameralvidenskabens program i den danske praksis: Vi fik landboreformer med udskiftning af landbrugsjorden i 1700-tallet, og fornyelsen af ligningsgrundlaget, matriklen, i 1800tallet. Også flere andre kameralistisk prægede lande etablerede de tilsvarende katastersystemer i løbet af 1800-tallet. Man skal nok ikke se bort fra, at denne udvikling fandt sted under enevælden, under konger ’af Guds nåde’. Jean Bodin, udformede allerede i 1576 en begrundelse for en enevældig fyrste, der alene er bundet af guddommelige love og af de naturlige love, som Skaberen har nedlagt i menneskesindet. Fyrstens ophøjede stilling modsvares af en forpligtelse overfor folket: Fyrstens mål skal være at fremme undersåtternes lykke (DH, 1977, 7: 54f). Ejendommeligt nok synes kameralvidenskabens program ikke bundet af konfessionelle forskelle: Det udfoldes både i protestantiske, især tysksprogede riger og fyrstedømmer, og i det katolske Østrig. I det katolske Frankrig
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 219 skulle der en revolution til, før ejendomsfordeling og beskatning kom mere i overensstemmelse med kameralismens program. Konsekvensen heraf var et brud mellem den gamle tro og den nye oplysningstid. Derimod havde centralmagten bl. a. i det protestantiske Danmark i løbet af 1600-og 1700-tallet bredt iværksat kameralismens program ved skabelsen af en retsorden for alle stænder, sektortilpasset forvaltning og en begyndende almen undervisning. Lutherdom og oplysningstid blev derfor ikke modsætninger. Dette kommer også til udtryk i holdningen til arbejde: I lande præget af kameralisme var det fra 1700-tallet og langt op i 1900-tallet en Beruf, et kald i stil med præstekald, at være embedsmand eller professionel. I liberalistiske lande er det en occupation, en beskæftigelse. Også med hensyn til ejendomsrettens infrastruktur er der forskelle: I kameralistisk prægede lande har man fra 1700tallet anvendt begreber som matrikelvæsen eller kataster, og haft særlige offentlige organisationer og professioner, der beskæftigede sig med emnet. I den rationelle og liberalistiske tradition bliver det, der svarer til cadastre almindeligvis indført på basis af topografiske kortlægning i stort målforhold, først sporadisk fra midten af 1800tallet, siden systematisk fra omkring 1900. Før den tid kendes begrebet som cadastral surveys: opmåling mv. med henblik på at bestemme skel (Dale, 1976). Disse forskelle kan ikke undgå at have præget den måde, som institutionen ejendomsret udviklede sig på. Ejendomsretten til jord kunne således i Danmark forholdsvist kontinuerligt sprede sig fra godsejere og enkelte selvejerbønder til efterkommerne af landboreformernes mange fæstebønder, til husmændene og i løbet af 1900tallet til alle os parcelhusejere. Liberalismens dominans og oplysningstidens, rationalismens, nyordning af universiteterne i 1800-tallet gjorde, at Kameralvidenskaben blev splittet op i en række discipliner: Statsvidenskab, nationaløkonomi og jura på universiteterne, samt tekniske fagområder som landinspektørvæsen og forstvæsen på de nye Tekniske Universiteter eller Landbohøjskoler. I Centraleuropa blev landinspektør- og matrikelvæsen nu præget af en faglig tradition, hvor geodæsi, landmåling og matematik var og som regel stadig er den primære (naturvidenskabelige) kontekst. Landinspektørmiljøet ved Aalborg Universitet adskiller sig som nævnt i indledningen fra det typiske ved den samfundsvidenskabelige prægning af miljøet. Sammenfattende knyttes an til North’s analyse af forskellen i den økonomiske udvikling i Nordamerika og i Sydamerika, jfr. forrige afsnit. Det kameralistiske program med dens relativt stærke stat var et alternativ til den anglo-amerikanske liberalisme. Central- og Nordeuropas økonomiske udvikling i 1800-tallet var vel ikke så meget ringere end USA’s. Måske kan den Central- og Nordeuropæiske udvikling forklares med, at en kameralistisk stat har den nuancerede regeldannelse og de faglige kompetencer, som ifølge klassisk økonomisk teori er en forudsætning for at kunne korrigere for markedsfejl i de mange forskellige markeder i et samfund. Lovene havde ’orden og kraft’, for at citere Frihedsstøtten, og de beholdt kraften fordi den relativt
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 33: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?