Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

188 · Erik Stubkjær
domsret til fast ejendom og den kortlægning og ejendomsregistrering, der
også danner grundlag for realkredit, ejendomsvurdering og ejendomsbeskatning.
Sikring af rettigheder i fast ejendom er det praktiske problem, som
indgår i bredere mål om at bekæmpe fattigdom og styrke retssikkerhed og
god regeringsførelse. Kapitlet giver et resumé af erfaringer på området, men
det primære sigte er at afdække de grundlæggende samfundsmæssige strukturer,
som institutionen fast ejendom er indlejret i, samt fremlægge antagelser
om områdets udviklingslogik.
Centralt i genstandsfeltet står ejendomsret til fast ejendom. Det er ikke let
at udskille selve ejendomsretten fra dens samfundsmæssige sammenhæng,
fordi normer og adfærd vedrørende ejendomsret er vævet ind i samfundets
øvrige struktur og praksis gennem en lang udvikling. Hvis vi fokuserer på
samfundets organisatoriske strukturer (og ikke på lovregler) møder vi det,
der i Danmark kaldes matrikelvæsenet, samt byretternes tinglysningskontorer,
de professioner, der har særlig kompetence vedrørende fast ejendom,
navnlig advokater, ejendomsmæglere og landinspektører, og endelig realkreditsystemet.
Matrikel- og tinglysningsvæsen har eksisteret som en samfundsmæssig
praksis i Europa i over 200 år. I europæisk sammenhæng bruger
man ikke udtrykket matrikel, men derimod kataster til at betegne landsdækkende
officielle fortegnelser med kort over fast ejendom, samt tilhørende
retspraksis, organisationer og lovgivning.
Dette genstandsfelt reflekteres med udgangspunkt i spørgsmålet: Er forklaring
og påvirkning mulig? Man kan jo ikke løse de nævnte fattigdomsproblemer
(og mindre ambitiøse mål) uden indsigt i problemets struktur og
forandringspotentialer, samt omkostningerne forbundet med forandring. Et
umiddelbart svar på spørgsmålet må i dag lyde i retning af: Kun i meget
begrænset omfang. Dette hænger sammen med, at selv når det drejer sig om
afsluttede projekter, er mange forklaringer af udviklingsforløb mulige. Dette
gælder jo generelt for historiske beskrivelser. Forklaringer af samme udviklingsforløb
behøver ikke alle at være lige gode, men der er ikke altid enighed
om, hvad der er en god forklaring. Når det så drejer sig om påvirkning af
udviklingsforløb, om realisering af bestemte mål med en given ressourceindsats,
er usikkerheden normalt større: Eksempelvis har de besluttende aktører
ofte en handlefrihed, der gør det svært at forudsige eller påvirke deres valg,
og de involveredes viden om, hvad der faktisk gavner deres sag, kan meget
vel være fejlbehæftet (jfr. North, 1997: 354).
Når dette anses som denne forsknings vilkår, må man spørge sig, om
forskning i matrikulær udvikling kan være meningsfuld, om den ikke i realiteten
er en intellektuel leg med ord, en flugt fra den konkrete virkelighed. Et
svar kunne indeholde følgende:
Der er behov for forskning, der kan informere udviklingsprojekter, der
angår ejendomsret til fast ejendom mv. På kort sigt er der navnlig behov
for analyser af, hvilke forskningsdesign, der forekommer mest lovende.