Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 217
tivt højt udviklede kulturer i Mexiko’s højland og den spanske del af Sydamerika,
Alto Perú (North, 1990: 102). Selv om der blev gjort forsøg på at
liberalisere samfundene i syd, faldt de tilbage til en centraliseret og bureaukratisk
styreform. De sydamerikanske stater, der opstod i 1800-tallet i kølvandet
på revolutionerne i Frankrig og USA, fik ganske vist forfatninger, der
var inspireret af USA’s. Imidlertid ændrede lovteksternes ord ikke på de
grundlæggende præferencer, og efter nogle år med decentralisering faldt
man tilbage til den centralistiske styreform.
North ser i disse historiske forløb en bekræftelse og generalisering af den
’path of dependence’, som først blev formuleret for teknisk udvikling: Når
man først har vænnet sig til et mønster, f.eks. placeringen af QWERTY på
tastaturet, så fortsætter man dermed, også selv om dette ikke er økonomisk
rationelt. North forklarer, at den økonomiske logik holder, når man inddrager
folks subjektive modeller af, hvad det er økonomisk fornuftigt at gøre. De
subjektive modeller kan nemlig meget vel afvige fra det, som en rationel
økonomisk kalkule ville indebære. Det betyder, at vores forestilling om en
udviklingslogik skal tage hensyn til den inerti, som knytter sig til menneskers
økonomiske præferencer. Dette kædes sammen med det ovenfor nævnte
om transaktionsomkostninger og ejendomsrettens forskellige former:
North bruger begrebet institution til at gribe om både de skrevne love, de
konkrete organisationer og deres forudsætninger: kyndige personer og informationssystemer,
men også om de økonomiske aktørers normer og præferencer.
Institutionen ’Ejendomsret’ er altså ikke kun noget, der fremgår af
Grundloven og Tinglysningsloven; det er heller ikke nok at tage domstolenes
afgørelser og juridisk doktrin, samt fagfolks praksis med. Ejendomsretten
sidder også i hovedet på alle (vestlige) borgere, det er en social konstruktion,
et præference- og adfærdsmønster, som man lærer dels i formel undervisning,
men også igennem social praksis. Også denne del af ejendomsretten
må derfor medtænkes i en udviklingslogik.
Historiske forudsætninger for ejendomsret og matrikelvæsen
Hvordan har vi i Vesten, konkret i Danmark, fået et samfund, hvor lov og ret
i det væsentlige angår alle borgere på samme måde? Det er jo ikke en selvfølge
at udviklingen fører til dette resultat, som vi så i afsnittet om de praktiske
erfaringer. Et muligt svar får vi ved at gå tilbage før 1700-tallet, hvor
nationalstaterne blev dannet. Fyrstelige rådgivere og universitetsprofessorer
formulerede grundlaget for det, der siden blev til Statskundskab og Nationaløkonomi,
men som dengang, under betegnelsen Kameralvidenskab (Eng:
Cameralism, ty: Kameralismus) havde et mere mangfoldigt sigte (jfr. Salmonsens
leksikon, 1922: Kameralvidenskab).
Hvordan skulle en fyrste disponere for at klare sig i konkurrencen med
andre fyrster? Nogle lande (f.eks. Spanien) var så heldige at have guld- og