Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

220 · Erik Stubkjær topstyrede udvikling, jfr. ’Kongen bød’, ikke hindrede meningsbrydning, foreningsdannelse og senere demokrati. Meningsbrydningen fandt imidlertid sted indenfor rammerne af det fælles mål: ’det almene gode’. Denne samfundsmæssige præference er ikke udtalt i liberalistisk doktrin eller udbredt som praksis i udviklingslande - eller for så vidt i det liberalistisk prægede Danmark anno 2004, men det forekommer forhastet at se bort fra, at sansen for det almene gode kan være en forklaringsparameter i en udviklingslogik. Tilliden til, at andre aktører også søger potentielle løsninger inden for de grænser som ’det almen gode’ sætter, fører nemlig til et andet sæt af forhandlingstemaer og -resultater, end det løsningsrum, som anvendelsen af individualistiske præferencer fører til. Kameralismens vision om ’det almene gode’ fremstår således som et historisk alternativ til en økonomisk udvikling, der er baseret på liberalistisk ideologi. Kan en sådan kombination af gensidig tillid og fælles mål opstå uden den form for bureaukrati i Webersk forstand, der blev omtalt efter indledningen? På samfundsmæssigt plan næppe. Det skyldes, at mange ressourcer så nødvendigvis må bruges til at etablere tillid og fælles målsætning på det personlige plan, på samme måde som mangel på effektivt politi udløser omkostninger til private vagtværn. Desuden vil generel tillid i et mafiasamfund på sigt være ruinerende. Gensidig tillid og fælles mål, sammenfattet som samdrægtighed, kan imidlertid nok opnås i snævrere kredse, baseret på personligt kendskab. Hvis samdrægtighed kombineres med skriftlighed får vi institutionen forening. (Samdrægtighed virker som et forældet udtryk, men det er betydningsmættet, fordi samhørigheden er drægtig med forandringer. I det følgende anvendes det mere mundrette: Samhørighed). Institutionen ’forening’ har et potentiale, som er større en summen af medlemmernes potentiale. Et af de vigtigste er, at foreningen kan fungere som en samfundsmæssig aktør, som arnested for nye institutioner, som en NGO (Non-Governmental Organisation). Det er derfor udviklingsorganisationerne er så opmærksomme på NGOerne: De kan øge samhørighed, Webersk bureaukrati og skriftlighed i et samfund, hvor disse basisinstitutioner er svagt udviklet. Dette afsnit har suppleret grundmodellen ved at inddrage den enkelte borgers præferencer. Det er fremhævet, at disse præferencer kun trægt kan forandres. Der er argumenteret for, at skriftlighed, evne til foreningsdannelse, samt bureaukrati i Webersk forstand er de grundlæggende institutioner, der afgørende betinger samfundsmæssig udvikling. Endelig er der henvist til den danske overordnede målsætning, der gennem mere end 200 år overvejende søgte ’det almene gode’ eller fælles bedste.
Konklusion Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 221 Dette bidrag har præsenteret viden om fast ejendom, som er baseret på ontologiske antagelser om samfund og erkendelse. Der er afgrænset et genstandsfelt, som er ejendomssegmentet i samfund verden over og de ændringer, der sker dér. Den ontologisk begrundede samfundsmodel er nuanceret på basis af aktuel samfundsvidenskabelige forskning, og endelig indeholder bidraget en videnskabsteoretisk refleksion med udgangspunkt i kritisk realisme. For så vidt angår genstandsfeltet er omtalt erfaringer fra projekter i udviklingslande og i de tidligere planøkonomiske lande. Erfaringen er generelt, at det ikke har været muligt at indfri de stillede forventninger. Det er meget mere kompliceret at sikre ejendomsret og at gennemføre andre former for matrikulær udvikling, end man forestillede sig for 10 og 20 år siden. Generelt har man overset, at vi i Vesten tager det som en selvfølge, at forvaltningen når ud til alle borgere, som kan begå sig i en skriftkultur og hvis økonomiske adfærd i det væsentlige harmonerer med skrevne love. Med andre ord: selv de mere liberalistiske blandt Vestens lande har en forholdsvis stærk stat med kompetente embedsmænd og professionelle, samt tekniske hjælpemidler, der er i stand til at skabe rammer for de mangfoldige markeder og rimeligt effektivt korrigere for markedsfejl. Samfundsvidenskabelig forskning, navnlig politologi og økonomi, er sammenfattet med henblik på detaljering af den referensramme, som kritisk realisme tilbyder. Økonomer som Douglass North forklarer økonomisk udvikling med udgangspunkt i en sammenlignende analyse af ændringer gennem århundreder i Nord- og Sydamerika. En tilsvarende historisk oversigt for Central- og Nordeuropæiske lande afdækker en stærkere stat end i det engelsksprogede område med tilsvarende mere differentierede funktioner på ejendomsområdet, funktioner som efterfølgende introduceres i disse mere liberalistiske lande. Denne tendens forklarer jeg med, at en nuanceret regeldannelse, faglige kompetencer og tekniske hjælpemidler er de forudsætninger, som ifølge klassisk økonomisk teori er nødvendige for at korrigere for markedsfejl i de mange forskellige markeder. Måske er den samfundsorden, der kom først med matrikulære institutioner også den, der i det lange løb er den mest bæredygtige, både fra en økonomisk og en humanitær synsvinkel. Dette kunne være en central arbejdshypotese for forskningsområdet matrikulær udvikling. De erkendelsesteoretiske overvejelser efter indledningen danner grundlag for den antagelse, at skriftlighed og bureaukrati i Webersk forstand er institutioner af generel karakter, hvis relevans rækker ud over genstandsfeltet, mens territorialisme er en mekanisme, der har særlig relevans for genstandsfeltet. Analysen af skriftlighed førte til en diskussion af, i hvilken udstrækning mekanisme i kritisk teori og institution i filosofi (Searle) og økonomi (North) dækker samme mening. De historiske oversigter, herunder oplysningstidens forestilling om det almene gode, gav anledning til at anse sam-
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 35: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?