Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Konklusion
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 221
Dette bidrag har præsenteret viden om fast ejendom, som er baseret på ontologiske
antagelser om samfund og erkendelse. Der er afgrænset et genstandsfelt,
som er ejendomssegmentet i samfund verden over og de ændringer, der
sker dér. Den ontologisk begrundede samfundsmodel er nuanceret på basis
af aktuel samfundsvidenskabelige forskning, og endelig indeholder bidraget
en videnskabsteoretisk refleksion med udgangspunkt i kritisk realisme.
For så vidt angår genstandsfeltet er omtalt erfaringer fra projekter i udviklingslande
og i de tidligere planøkonomiske lande. Erfaringen er generelt, at
det ikke har været muligt at indfri de stillede forventninger. Det er meget
mere kompliceret at sikre ejendomsret og at gennemføre andre former for
matrikulær udvikling, end man forestillede sig for 10 og 20 år siden. Generelt
har man overset, at vi i Vesten tager det som en selvfølge, at forvaltningen
når ud til alle borgere, som kan begå sig i en skriftkultur og hvis økonomiske
adfærd i det væsentlige harmonerer med skrevne love. Med andre ord:
selv de mere liberalistiske blandt Vestens lande har en forholdsvis stærk stat
med kompetente embedsmænd og professionelle, samt tekniske hjælpemidler,
der er i stand til at skabe rammer for de mangfoldige markeder og rimeligt
effektivt korrigere for markedsfejl.
Samfundsvidenskabelig forskning, navnlig politologi og økonomi, er
sammenfattet med henblik på detaljering af den referensramme, som kritisk
realisme tilbyder. Økonomer som Douglass North forklarer økonomisk udvikling
med udgangspunkt i en sammenlignende analyse af ændringer gennem
århundreder i Nord- og Sydamerika. En tilsvarende historisk oversigt
for Central- og Nordeuropæiske lande afdækker en stærkere stat end i det
engelsksprogede område med tilsvarende mere differentierede funktioner på
ejendomsområdet, funktioner som efterfølgende introduceres i disse mere
liberalistiske lande. Denne tendens forklarer jeg med, at en nuanceret regeldannelse,
faglige kompetencer og tekniske hjælpemidler er de forudsætninger,
som ifølge klassisk økonomisk teori er nødvendige for at korrigere for
markedsfejl i de mange forskellige markeder. Måske er den samfundsorden,
der kom først med matrikulære institutioner også den, der i det lange løb er
den mest bæredygtige, både fra en økonomisk og en humanitær synsvinkel.
Dette kunne være en central arbejdshypotese for forskningsområdet matrikulær
udvikling.
De erkendelsesteoretiske overvejelser efter indledningen danner grundlag
for den antagelse, at skriftlighed og bureaukrati i Webersk forstand er institutioner
af generel karakter, hvis relevans rækker ud over genstandsfeltet,
mens territorialisme er en mekanisme, der har særlig relevans for genstandsfeltet.
Analysen af skriftlighed førte til en diskussion af, i hvilken udstrækning
mekanisme i kritisk teori og institution i filosofi (Searle) og økonomi
(North) dækker samme mening. De historiske oversigter, herunder oplysningstidens
forestilling om det almene gode, gav anledning til at anse sam-