Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

210 · Erik Stubkjær ler salg af konkrete ejendomme, og politik-niveauet, hvor man forhandler regler og faciliteter mv. for det operationelle niveau. Aktørerne udveksler forskellige typer af ressourcer med henblik på at kunne indgå aftaler om ændrede eller nye institutioner. Aktørernes egeninteresse er et grundvilkår, der begrundes af det underliggende lag, men aktørernes kommunikationsevne og kultur giver dem et potentiale for at finde løsninger, som alle har fordel af. Typer af institutionelle transaktioner Det er muligt at skelne mellem forskellige typer af institutionelle transaktioner. Med udgangspunkt i Bromley (1989: 128f) beskrives i det følgende fire typer, som hver illustreres med eksempler, der angår fast ejendom. Øget produktionseffektivitet Omkostningerne ved produktion af en vare eller en tjenesteydelse kan undertiden reduceres ved en ændret tilrettelæggelse af produktionen. Så længe dette kan ske inden for rammerne af en organisation (virksomhed, myndighed) er det en almindelig ledelsesopgave, som ikke interesserer os hér. Hvis derimod den ændrede tilrettelæggelse indebærer en relativ stabil ændring af organisationens kommunikation med organisatoriske enheder udenfor den primære organisation, så vil der være tale om et ændret institutionelt arrangement, en mellemform mellem en organisationsvedtægt med differentierede kompetencer og en enkeltstående aftale. En virksomhed, der hyrer et konsulentfirma til at løse en afgrænset opgave eller som rådspørger sin bankforbindelse, ændrer ikke virksomhedens institutionelle ramme, men hvis edbopgaverne bliver outsourcet, så ændres virksomhedens kommunikationsmønstre med omverdenen relativt permanent. Inden for den offentlige forvaltning er etablering og ændring af landsdækkende informationssystemer et eksempel på ændringer af institutionel karakter. De forudsætter typisk et samspil mellem centrale myndigheder, kommuner og Danmarks Statistik. Denne type transaktioner er en samfundsmæssig fordel, for så vidt som den lavere produktionspris og/eller det bedre resultat gør samfundet som helhed ’rigere’. Hvordan den øgede effektivitet fordeles mellem de berørte aktører og mellem dem og resten af samfundet er ikke et karakteristisk træk for denne transaktionstype. Etableringen af Bygnings- og boligregisteret i 1970erne kan være et eksempel på denne transaktionstype. Edb-teknologien indebar, at omkostningerne ved at gemme og genbruge information blev væsentligt reduceret. I mange år måtte husejere m.fl. udfylde skemaer med oftest uændrede informationer om deres ejendom. Hvis man skulle undgå denne i princippet over-
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 211 flødige gentagelse, skulle vurderingsmyndighederne i en papirløsning finde de gamle skemaer frem, om nødvendigt ajourføre informationen og på en eller anden måde tilføje de mellemregninger, der resulterede i de nye vurderingsansættelser. Den nye teknologi muliggjorde en mere effektiv produktion af vurderingsresultatet. Imidlertid kunne dette potentiale ikke realiseres inden for vurderingsmyndighedens egen organisation. Vurderingsmyndighederne var afhængige af den sekretariatsbistand, som kommunerne skulle yde, og kommunerne, repræsenteret af Kommunernes Landsforening, var på deres side opsat på, at den kommunale edb-servicevirksomhed Kommunedata blev engageret i opgaven. Fordelen blev så yderligere forstærket af, at Danmarks Statistik indsamling af spørgeskemaoplysninger til de 5årlige boligtællinger blev integreret i løsningen. Bromley nævner som eksempel guldgraveres indsats for at sikre sig rettigheder til deres fund (1989: 130f). I periodens begyndelse var der stor usikkerhed om afgrænsning af fundene. Det var også vanskeligt og dyrt at afgøre stridigheder og at føre rettens afgørelse ud i livet. Selv om nogle få kunne se en fordel i at bibeholde anarkiet, så havde det store flertal noget at vinde ved at få ordnede retsforhold. Guldgraverne dannede foreninger, der kunne beskytte medlemmernes interesser, og efterhånden som ejendomsretten til deres fund blev bedre sikret, steg også produktionen fra minerne. Omfordeling af produktionsresultat En anden type af institutionelle transaktioner angår fordelingen af produktionsresultatet. Denne type er udpræget politisk og udfolder sig i en dialog eller kamp mellem grupper i samfundet. Som eksempel kan nævnes, at der for nogle år siden var der tale om at indføre Økonomisk demokrati. Det var en socialdemokratisk plan for udligning af indkomst- og formueforholdene i samfundet samt overførsel af dele af ejendomsretten til produktionsmidlerne til arbejderklassen. Planerne blev aldrig ført ud i livet og måtte skrinlægges i slutningen af 1970’erne efter voldsom modstand fra arbejdsgiverside (http://www.leksikon.org/art.php?n=2786). Typen er karakteristisk ved, at ’kagen’ ikke bliver større ved ændringen af den institutionelle setting, men den bliver anderledes fordelt mellem samfundsgrupper. Den økonomiske omlægning kan ske mere eller mindre effektivt; dette er ikke et karakteristisk træk. Afgørende er den politisk begrundede ændring af nettoindkomsterne. For så vidt angår fast ejendom er det interessant at bemærke, at ændringer i styreform igennem et par århundreder også har haft konsekvenser for beskatningen, se figur 5 næste side. Man kan nok med nogen ret hævde, at ændringen af ligningsgrundlaget i 1688 og 1844 indeholdt en saglig forbedring, altså en mere korrekt og ligelig beskatning, men det er næppe en tilfældighed, at denne saglighed slår igennem nogenlunde samtidig med, at samfundsforholdene generelt er i støbeskeen, eller med andre ord: Grupper i samfundet får kraft til at ændre institutionerne, herunder de institutioner
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 25: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?