Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

214 · Erik Stubkjær effektiviseres produktionen. Der er heller ikke tale om omfordelinger, der sker med begrundelser af politisk karaktér. Det væsentlige træk er, at en persongruppe i kraft af knaphed på netop deres kompetence, med andre ord: i kraft af deres monopolstilling, kan tiltvinge sig en fordel. Man kan udvide synsfeltet, så det ikke kun angår selve produktionen, men også medtager de transaktionsomkostninger, som knytter sig til køb-import af råvarer og salgeksport af slutproduktet. I så fald bliver herredømme over licenser, tilladelser og kvotaer et oplagt udgangspunkt for at tiltvinge sig profit. Inden for ejendomsområdet kunne man hæfte sig ved, at landinspektører ifølge Udstykningsloven er eneberettigede til at udføre matrikulært arbejde. Imidlertid er i gennemsnit kun ca. 33 % af landinspektørkontorernes omsætning knyttet til det monopoliserede arbejde. Desuden kan man vælge frit blandt landinspektørkontorerne. Eksempler på professionel ’rent seeking’ kunne være at sætte standarder for målenøjagtighed højere, end formålet begrunder: ”In the Philippines and to a less extent in Indonesia, survey standards have been set relatively high and there are strong survey industry lobbies to keep standards high” (Brits et al. 2002: 14). Markedstænkning har nogle steder i Østeuropa bredt sig til offentlige myndigheder: Dér indføres krav om attester og godkendelser, der skaber indtægt til vedkommende ejendomsregistermyndighed. Sammenfatning vedrørende typer af institutionelle transaktioner Med udgangspunkt i Bromley’s fremstilling er der præsenteret fire forskellige typer af aktiviteter, der ændrer institutionelle forhold: 1. Øget produktionseffektivitet 2. Omfordeling af produktionsresultat 3. Ændring af produktionens rammevilkår 4. Omfordeling af økonomisk fordel ved produktionen Type 1 og 4 angår forhold ved selve produktionen. Type 1. angår produktionsomkostninger, type 4 angår den relative fordel, som forskellige grupper har af at deltage i produktionen. Type 2 og 3 angår forhold, der ligger udenfor selve produktionen: Produktionsresultatet og fordelingen af dette i samfundet (type 2), og rammevilkårene for produktionen, og deres bidrag til samfundets velfærd (type 3). Bromley’s fremstilling indeholder fagøkonomiske analyser, som ikke er gengivet hér. Også sondringer, f.eks. mellem velfærdsfunktion og nyttefunktion (: 134f) er forbigået. Der er derimod lagt vægt på at gengive de fire typer, så de var relativt veldefinerede i forhold til hinanden. For hver af de fire typer er der givet eksempler, der har relation til fast ejendom. Faktiske ændringer af ejendomsrelaterede institutioner skulle herefter kunne klassificeres i forhold til de nævnte typer. Selv om de faktiske
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 215 forløb ikke med sikkerhed kan henføres til én af typerne, vil en analyse med udgangspunkt i de nævnte typer kunne bidrage til en mere nuanceret karakteristik af det empiriske materiale. Dette afsnit detaljerede grundantagelserne ved at uddybe den Interaktion, der fører fra Struktur til Modificeret struktur. I afsnittet ovenfor blev forskellige typer af Interaktion præsenteret: Nogle, der fremmer det almene gode (1 og 3), og andre, der med (2) eller uden politisk legitimation (4) omfordeler ressourcer i samfundet. Samfundsstruktur som forudsætning for ejendomsret Institutionelle transaktioner udfolder sig normalt i forløb, der varer flere år, og resultaterne viser sig derfor først over længere perioder. I dette afsnit anvendes en historisk tilgang for at belyse samspillet mellem de langsigtede konsekvenser af aktørpræferencer og grundlæggende, herunder også religiøst betingede tilværelsestolkninger og normer. Herved kan også antagelserne om skriftlighed og bureaukrati som ontologiske lag afprøves på genstandsfeltets empiriske materiale. Matrikulær udvikling sættes i værk af samfundsmæssige aktører, som det er fremgået af de to foregående afsnit. Udfaldet af denne bevidste handlen bestemmes imidlertid ikke kun af aktørernes samspil og modspil, men også af de bagvedliggende og delvis ureflekterede samfundsstrukturer. Samfundsstrukturen omfatter organisationer: Myndigheder, professionelle foreninger, virksomheder og interessegrupper. Den omfatter også den tekniske infrastruktur: Veje, telefon, informationssystemer og Internet. Den omfatter videre gældende lov og det dertil hørende regelværk, men som vi skal se omfatter strukturen også de normer, som vi går rundt med i hovedet. Nyere økonomisk teori har bidraget til en mere nuanceret forståelse af denne samfundsstruktur, som først rigtigt afdækkes gennem sammenligning af historiske forløb. Ejendomsret i økonomisk teori Ejendomsret er et klassisk emne i politisk filosofi og selvfølgelig også i retsvidenskab, men først i 1960erne blev emnet analytisk behandlet af økonomer. Det skete bl.a. i forbindelse med en diskussion af transaktionsomkostninger. Baggrunden for dette begreb er følgende: Økonomisk teori opererer med begreber som marked, udbud, efterspørgsel, prisdannelse og ligevægt. De klassiske, økonomiske kalkuler analyserer prisdannelsen under forudsætning af, at markedet er gennemskueligt. Det forudsættes desuden, at markedet er velfungerende: Sikring af ejendomsrettigheder ved politi, tinglysning
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 29: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?