Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

200 · Erik Stubkjær Sydøstasien, forstærkede behovet for forskning i området, og de første lærebøger fremkom (Dale & McLaughlin, 1988; Larsson, 1991). Nogenlunde samtidigt begyndte den internationale organisation af landinspektørforeninger, FIG, at udarbejde rapporter om emnekredsen og professionens rolle (FIG, 1991, 1995). Udviklingsprojekterne indfriede med enkelte undtagelser (f.eks. Thailand) generelt ikke de stillede forventninger (Dorner, 1992; Holstein, 1996; Brits, 2002). En forklaring på udviklingsprojekternes manglende succes kan være, at praktisk udviklingsarbejde op til 1990erne var meget præget af den opfattelse, at fremme af individuel ejendomsret til jord mv. ville gavne økonomisk udvikling, og - måske mere implicit - at staten skulle korrigere for markedsfejl. Set i bagklogskabens lys tyder meget på, at erkendelsen af samfundets komplekse struktur var utilstrækkelig. Man fokuserede derfor for meget på tekniske aspekter, og undervurderede den indsats, der var nødvendig for at ændre befolkningens adfærd og præferencer. Ræsonnementet var dengang, at sikker ejendomsret giver ejere større incitament til at investere ressourcer i ejendommen samtidig med, at långivere får større sikkerhed for deres lån. Større retssikkerhed giver altså større investering som muliggør en mere differentieret brug af ressourcer, hvilket igen øger udbytte, ejendomspriser og indkomster (Feder, 1986, citeret i lærebøgerne Dale & McLaughlin 1988, Larsson 1991, og Dale & McLaughlin 1999). Sikker ejendomsret forudsætter systematisk identifikation af ejendomme, som igen forudsætter kortlægning og opbygning af ejendomsregistre. Informations-systemer og -teknologi blev fra 1960erne blev forstået som ramme for og middel til udvikling, sådan som det også fremgår af de nævnte internationale lærebøger på området. Konkret blev der foretaget kortlægning, retlig konstatering af ejendomsgrænser (adjudication), og etablering/ udbygning af ’tinglysningskontorer’, evt med udlevering af ejerbevis. I praksis viste det sig, at kortlægningsindsatsen og opbygningen af ejendomsregistre (i teknisk litteratur ofte sammenfattet som geografiske informationssystemer, GIS) oftest var overdimensioneret i forhold til problemet (Holstein, 1996: 5; De Soto, 2000: 184f). Erfaringer fra et relativt vellykket Thailand-projekt tyder på, at nøjagtighedskrav i andre projekter var for høje og/eller for unuancerede. I Thailand-projektet blev der anvendt en vifte af opmålingsmetoder: Fra de mest sofistikerede til simple, ’forældede’ metoder. I modsætning hertil stilles der i andre lande krav om en høj kortlægningsstandard, f.eks. ”på Filippinerne, og i mindre grad i Indonesien, og en stærk opmålingssektor sikrer gennem lobbyarbejde, at standarden forbliver høj” (Brits et al., 2002: 14). Forskningen i informatik har sideløbende udviklet sig fra at opfatte informationssystemer som en teknisk indretning, til at analysere sociale processer i virksomheder og at forstå udvikling af nationale informationssystemer i stil med den udviklingslogik, der blev omtalt i forrige afsnit (Stubkjær, 1999). Forskning og praktisk erfaring tilskynder således til, at fokus forskydes mod de institutionelle forhold.
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 201 En anden type erfaringer er, at de professionelle, der har den nødvendige ekspertise til at sikre ejendomsret også kan være en hindring for, at ejendomsretten når ud til bredere kredse. Kompleksiteten i opmåling og ejendomshandel gør, at professionel kompetence er nødvendig, hvilket igen forudsætter eksistensen af (universitets-)uddannelser og en løbende kvalitetskontrol. De professionelles monopolstilling, kombineret med fraværet af en kaldsbevidsthed gør, at egennytte ofte prioriteret højere end det fælles gode. De Soto siger lige ud at, ”(a)lle de reformfolk, som jeg har mødt i bestræbelserne på at gøre fast ejendom lettere tilgængelig for de fattige, går rundt med den opfattelse, at advokatstanden er deres naturlige fjende” (2000: 180). I alle lande han har besøgt, findes der grupper af jurister i forvaltningen, som arbejder på at formidle de fattiges synspunkter, og denne indstilling har han også truffet på universiteterne, men ”det er næsten en regel, at jurister, der er ... velvilligt stemt over for reformer bliver skubbet ud i periferien af den politiske beslutningsproces” (: 183). Et tredje område er den offentlige forvaltning. Problemer med denne findes ikke kun i 3.verdens-lande. Eksempelvis har privatiseringen af den russiske økonomi i 1990erne været en blandet succes. Ledere af statsejede virksomheder foretog en ’uformel privatisering’ af virksomhederne. Denne mangel på legitimitet forstærkede de generelle mangler i lovgivningsarbejdet, og navnlig også i den administrative implementering af lovgivningen. De toneangivende økonomer tog ikke tilstrækkeligt hensyn til forvaltningens vilkår (Williamson, 2001). Økonomers forventninger om, at staten korrigerer for markedssvigt, kunne således ikke realiseres i praksis. Dette er tankevækkende, for der har for så vidt fra starten været opmærksomhed om, at institutionelle forhold, forstået som lovgivning, politisk opbakning, forvaltningsorganisation og forvaltningspraksis, spiller en central rolle (se f.eks. Dale & McLaughlin, 1989: 183f). Denne opmærksomhed er efter 25 års erfaringer præciseret i retning af, at det formelle retssystem i den tredje verden kun når de mere velstillede. En nylig rapport fra Bangladesh bemærker lakonisk i en note: ”De formelle offentlige institutioner har en begrænset rækkevidde og dækker omkring 5 % af befolkningen på landet, mest det mellemstore og store landbrug” (BRM, 2001, note 47). Hernando de Soto’s bog, ”The mystery of capital - Why capitalism triumphs in the West, but fails everywhere else” (2000) dokumenterer, at umådelige værdier i form af fast ejendom er i de fattiges besiddelse. De fattige har imidlertid ikke kontakt med det officielle retssystem. Hans bog er med til at skabe øget international opmærksomhed om fast ejendom i et udviklingsperspektiv, men den også rejser også det meget dybe spørgsmål om, hvad der grundlaget for vores vestlige, individuelle ejendomsret til fast ejendom. Alt dette danner sammen med navnlig nyere økonomisk forskning et mere løfterigt grundlag for forskning, der kan fremme en fordeling af retten til jord, der socialt set er bæredygtig.
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 15: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?