Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

198 · Erik Stubkjær ved abstrakt forskning en forskning, der søger at præcisere begreber og forklaringer. Denne tekst kunne være et eksempel herpå. Kritisk realisme antager, at viden om verden fås via sociale konstruktioner, bl.a. sprogets termer og de bagvedliggende begreber. Men selv om vores viden om verden er medieret af sociale konstruktioner, der er ofte gengiver et forvrænget billede af verden, så findes én verden alligevel. Ikke alle rekonstruktioner er nemlig lige gode, og det er realiteten og ikke magtforhold, der i det lange løb afgør dette. Muligheden for at forstå strukturer er betinget af det ontologiske domæne, som strukturerne findes i: Det empiriske domæne, hvor forskeren observerer og analyserer håndgribelige fakta efter en forskrift/ metode (som er en social konstruktion), f.eks. observation af menneskers adfærd i konkrete ejendomstransaktioner. Det konkrete (actual) domæne, som potentielt og i en vis udstrækning kan gøres til genstand for empirisk udforskning, f eks. potentiel observation af konkrete transaktioner, eller undersøgelse (potentiel eller faktisk) af institutionelle transaktioner Det sociale (real) domæne: Den virkelighed, som kun kan gribes begrebsmæssigt, og som trods forskellig begrebsanvendelse dog er fælles og virksom, f.eks. fast ejendom som generelt begreb, samt flere af de ressourcetyper som udveksles ved institutionelle transaktioner. Bhaskar, 1978: 56 i Danermark et al., 2002: 20 f. Konkrete transaktioner manifesterer sig med håndgribelige fakta i form af ny ejer og dokumenter, der henviser til konkrete terrængenstande. Udforskningen heraf henregnes derfor til det empiriske domæne. Institutionelle transaktioner er henregnet til det konkrete domæne, da disse transaktioner udforskes ved at afkode rapporter, dokumenter og personer, der henviser til mål, hensigter, aftaler om immaterielle ressourcer o. lign.. Designet af denne afkodning indeholder betydelige skønselementer, i modsætning til den forskriftstyrede observation i det empiriske domæne. Sociale konstruktioner kan siges at være ’virksomme’, de har et dynamisk potentiale. Et stykke papir i min lomme, der har social status som ’pengeseddel’ kan være virksomt i den forstand, at den giver mig mulighed for at købe. For eksempel bevirker institutionen ejendomsret, at en ejer er beføjet til at råde både fysisk og retligt over sin ejendom, og Grundloven giver Folketinget beføjelse til at fastsætte ny lov. Sociale konstruktioner kan have fysiske implikationer: Som eksempel kan nævnes arealplanlægningen, herunder de Areal- og byggemodningsundersøgelser, der blev gennemført fra slutningen af 1960erne til ind i 1980erne. Planlæggernes streger på kort er nu blevet vej- og bebyggelsesgrænser i terrænet (Stubkjær, 2001). Ovenfor blev nævnt, at verden består af ontologiske strata. Inden for det sociale og kulturelle stratum kan man finde ontologiske lag i de sociale kon-
Matrikulær udvikling - er forklaring og påvirkning mulig? · 199 struktioner. Skriftlighed udgør formentlig et sådant lag, der har gyldighed også udenfor det aktuelle genstandsfelt. At bytte og at afgrænse kan mennesker i alle kulturer, men skriftlighed, eksempelvis verbalt i form af dokumenter og grafisk i form af matrikelkort, muliggør en ny kategori af sociale konstruktioner, så det nu bliver muligt at skelne mellem at råde over et areal og at eje en ejendom, dvs. råde med social accept. Skriftlighed har desuden det til fælles med mekanismer, at den tendentielt betinger adfærd og hændelser. I et samfund med skriftkultur vil nemlig dels normer, dels mere vidtrækkende beslutninger foreligge på skrift. Det betyder for eksempel, at en officer, der bliver beordret til at skyde på egne styrker kan kræve at få ordren skriftligt. Dette krav kan i princippet enhver underordnet fremføre, og muligheden af at dokumentationen faktisk kræves, samt at samfundet efterfølgende straffer normbruddet begrænser tendentielt normbrud. Bureaukrati forstået som kompetent, uvildig og i princippet regelbunden sagsbehandling udgør muligvis også et sådant generelt lag, der igen muliggør en ny kategori af sociale konstruktioner. Realkredit kan således næppe fungere uden både skriftlighed og bureaukrati. Bureaukrati forudsætter selvfølgelig skriftlighed, men behøver ikke at være bundet til offentlige organer. Virksomheder og professionelle (notarer, advokater, landinspektører m.fl.) udfolder idealtypisk deres virke på dette grundlag. Desværre er termen bureaukrati lagt for had (af dem, hvis magt begrænses af sobert bureaukrati?). Ordet anvendes her i sin analytisk beskrivende, Weberske betydning. Sammenfattende har dette afsnit skitseret genstandsfeltet for forskning i matrikulær udvikling, nemlig ejendomssegmentet i et samfund som det danske, og præsenteret følgende centrale begreber: Struktur, udviklingslogik, konkrete og institutionelle transaktioner, institution, mekanismer, samt ontologiske domæner. Genstandsfeltets ontologiske strata er angivet, og nogle supplerende lag: skriftlighed og bureaukrati er foreslået på det sociale og kulturelle niveau. Afsnittet har også givet en introduktion til forskningens vilkår, hér ikke forstået som tilgængelige forskningsressourcer, men som de erkendelsesmæssige (epistemologiske) vilkår for at formulere almene og gyldige udsagn om matrikulær udvikling. Denne begrebsmæssige afgrænsning suppleres af den følgende beskrivelse af erfaringer, idet udvalget af erfaringer e0r med til yderligere at afgrænse og detaljere genstandsfeltet. Erfaringer fra praksis Praksis kan undertiden pege på løsninger, der foregriber en teoretisk forklaring. Praktiske erfaringer kan også hjælpe til at identificere grundlæggende problemer i erkendelsen af samfund. Det følgende giver et subjektivt udvalg. For en mere omfattende vurdering henvises til (Deininger, 2003). FAO har helt fra 1950erne dannet rammen om diskussioner om ’agrarian’ eller land reforms. Storstilede udviklingsprojekter, bl.a. i Sydamerika og i
Page 1 and 2: Vidensgrundlag for handlen Jens Chr
Page 3 and 4: Kapitel 8 Matrikulær udvikling - E
Page 5 and 6: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 13: Matrikulær udvikling - er forklari
Page 37 and 38: Konklusion Matrikulær udvikling -
Page 41: Matrikulær udvikling - er forklari

Stubkjær, 2004 - Institut for Planlægning - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?