Prognoser for migration i forhold til Østeuropa efter udvidelsen ...

More documents

Recommendations

Info

Personer 4500000 4000000 3500000 3000000 2500000 2000000 1500000 1000000 500000 0 1998 2002 2005 2010 2020 2030 Nordiske EU-lande i alt Tyskland Østrig Øvrige EU Figur 1: Borgere fra Øst- og Centraleuropæiske lande i EU-15, 1998-2030 (Kilde: Brücker et al, 2000, table 7.11) Figuren angiver, hvorledes den relative vækst i indvandrerbefolkningen vil aftage og stabiliseres p[ ca. 4 mio. personer for EU-15 i 2030. Dette afspejler, at en forudsætning for prognosen er en forholdsvis hastig tilnærmelse i indkomstniveauerne mellem CEEC-landene og EU-15. De største modtagere bliver Tyskland og Østrig. De nordiske lande ender med at have en indvandrerbefolkning fra de Øst- og Centraleuropæiske lande på lidt over 200.000 personer, heraf godt halvdelen i Sverige. Såvel det samlede niveau som landefordelingen er imidlertid i denne prognose styret af det forhold, at de nordiske lande i udgangssituationen har forholdsvis få indvandrere fra CEEC-landene. Da prognosen fremkommer ved en simpel opregning ud fra dette startniveau, kan den ikke afspejle om Norden eventuelt fremover bliver relativt mere attraktivt for indvandrere fra CEEC-landene end svarende til den aktuelle situation. Den anden prognosemetode bygger på mikrodata i form af surveys blandt befolkningerne i Øst- og Centraleuropa. Disse studier sigter typisk mod at afdække, hvor stor en del af befolkningen, som har konkrete planer om at emigrere inden for en given tidshorisont. Svarene på denne type af hypotetiske spørgsmål varierer erfaringsmæssigt med de konkrete spørgsmålsformuleringer og skal derfor tolkes med varsomhed. Et hovedresultat fra de foreliggende undersøgelser er, at mellem 1 og 4 procent af befolkningerne i CEEC-landene konkret overvejer at søge beskæftigelse i udlandet. Undersøgelser, der stiller spørgsmålene om migrationsønskerne i mere generel form uden at spørge til konkrete planer, når dog ofte betydeligt høre andele på op til 18 procent (Fassmann & Munz, 2002, section 2.2). En fordel ved denne type af undersøgelser er, at man kan afdække mere konkrete forhold om migrationsplanerne og om betydningen af forskellige baggrundsvariable. En analyse af migrationsplanerne hos befolkningen i Polen, Slovaliet, Tjekkiet og Ungarn fra 1997 viser således, 4
at næsten 2/3 af de adspurgte med migrationsplaner ville vælge Tyskland eller Østrig som destinationslande, medens ganske få nævner de skandinaviske lande. Omkring 2/3 angiver, at de vil opholde sig i værtslandet en korte årrække for herefter at vende tilbage til hjemlandet. Blandt de potentielle immigranter var 2/3 mænd og ¾ under 40 år gamle. Uddannelsesniveauet er højere end gennemsnittet. Disse karakteristika afspejler ganske godt de historiske erfaringer fra faktiske migrationsbølger, hvor første generation af udvandrere typisk er unge og relativt veluddannede. 2. De kommende års indvandring fra Øst- og Centraleuropa til Norden 2.1 Foreliggende vurderinger med fokus på de nordiske lande Som det fremgår ovenfor er Tyskland og Østrig de europæiske lande, som allerede har oplevet en stor arbejdskraftindvandring fra kandidatlandene. Det kan derfor ikke undre, at analyserne af effekterne af EU-udvidelsen i høj grad omhandlet disse lande. Omvendt findes der forholdsvis få vurderinger med vægt på de nordiske lande. For Danmark er på opdrag af Kommission udarbejdet en analyse af de økonomiske konsekvenser af EU-udvidelsen, som også inddrager kortfattede overvejelser om effekterne på arbejdskraften (Kristensen & Jensen, 2001; Madsen & Sørensen, 2002). Begge analyser på modelberegninger, henholdsvis med anvendelse af en traditionel makroøkonometrisk model og en generel ligevægtsmodel. Med hensyn til antagelserne om arbejdskraftvandringer bygges på eksisterende analyser, især de ovennævnte studier fra Kommissionen. I forbindelse med en udredning af danske virksomheders muligheder for anvendelse af arbejdskraft i Polen og de baltiske lande udarbejdedes tillige en oversigt over arbejdskraftvandringer fra Østeuropa til Danmark (Arbejdsministeriet, 2001). Også interesseorganisationerne har været aktive på området. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har således udgivet flere analyser af arbejdsmarkedskonsekvenserne af EU’s udvidelse (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2001; Jakobsen, 2002). Endelig findes der en række forskningsbaserede analyser og oversigter med en vis relevans for emnet (fx Hansen, 2002; Pedersen, 2002), men det er karakteristisk at spørgsmålet om de mulige arbejdskraftvandringer som følge af udvidelsen af EU har spillet en langt mindre rolle i en dansk sammenhæng end i de centrale EU-lande. En gennemgående pointe i de danske analyser er, at det aktuelle antal indvandrere fra de ti ansøgerlande er beskedent. Det forventes, at antallet af indvandrere vil vokse forholdsvis hastigt i de første år efter EU’s udvidelse, og at antallet af indbyggere fra østeuropæiske ansøgerlande vil stabiliseres på et niveau på 50-60.000 personer i 2010 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2001; Kristensen og Jensen, 2001, Arbejdsministeriet, 2001). Disse skøn bygger alle på simple fremskrivninger ud fra de migrationsprognoser, der er opstillet på europæisk niveau, suppleret med en antagelse om en konstant dansk andel af den samlede forventede immigration fra de nye medlemslande. En supplerende indikator på, at der i de første år efter en udvidelse af EU vil være en kraftig tilstrømning af arbejdskraft fra især Polen og de baltiske lande er, at disse lande allerede er kilde til en forholdsvis omfattende illegal indvandring af arbejdskraft til Danmark (og formentlig også de øvrige nordiske lande). En undersøgelse af foretaget af Bygge- Anlægs- og Trækartellet i Danmark 5
Page 1 and 2: Nordisk Ministerråd Projektnr. 411
Page 3: grundlag af historiske erfaringer o
Page 7 and 8: Tabel 2: Antal statsborgere fra CEE
Page 9 and 10: nettovandringerne mellem Norden og

Prognoser for migration i forhold til Østeuropa efter udvidelsen ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?