Prognoser for migration i forhold til Østeuropa efter udvidelsen ...

at næsten 2/3 af de adspurgte med migrationsplaner ville vælge Tyskland eller Østrig som
destinationslande, medens ganske få nævner de skandinaviske lande. Omkring 2/3 angiver, at de vil
opholde sig i værtslandet en korte årrække for herefter at vende tilbage til hjemlandet. Blandt de
potentielle immigranter var 2/3 mænd og ¾ under 40 år gamle. Uddannelsesniveauet er højere end
gennemsnittet. Disse karakteristika afspejler ganske godt de historiske erfaringer fra faktiske
migrationsbølger, hvor første generation af udvandrere typisk er unge og relativt veluddannede.
2. De kommende års indvandring fra Øst- og Centraleuropa til Norden
2.1 Foreliggende vurderinger med fokus på de nordiske lande
Som det fremgår ovenfor er Tyskland og Østrig de europæiske lande, som allerede har oplevet en
stor arbejdskraftindvandring fra kandidatlandene. Det kan derfor ikke undre, at analyserne af
effekterne af EU-udvidelsen i høj grad omhandlet disse lande. Omvendt findes der forholdsvis få
vurderinger med vægt på de nordiske lande.
For Danmark er på opdrag af Kommission udarbejdet en analyse af de økonomiske konsekvenser
af EU-udvidelsen, som også inddrager kortfattede overvejelser om effekterne på arbejdskraften
(Kristensen & Jensen, 2001; Madsen & Sørensen, 2002). Begge analyser på modelberegninger,
henholdsvis med anvendelse af en traditionel makroøkonometrisk model og en generel
ligevægtsmodel. Med hensyn til antagelserne om arbejdskraftvandringer bygges på eksisterende
analyser, især de ovennævnte studier fra Kommissionen.
I forbindelse med en udredning af danske virksomheders muligheder for anvendelse af arbejdskraft
i Polen og de baltiske lande udarbejdedes tillige en oversigt over arbejdskraftvandringer fra
Østeuropa til Danmark (Arbejdsministeriet, 2001).
Også interesseorganisationerne har været aktive på området. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har
således udgivet flere analyser af arbejdsmarkedskonsekvenserne af EU’s udvidelse
(Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2001; Jakobsen, 2002).
Endelig findes der en række forskningsbaserede analyser og oversigter med en vis relevans for
emnet (fx Hansen, 2002; Pedersen, 2002), men det er karakteristisk at spørgsmålet om de mulige
arbejdskraftvandringer som følge af udvidelsen af EU har spillet en langt mindre rolle i en dansk
sammenhæng end i de centrale EU-lande.
En gennemgående pointe i de danske analyser er, at det aktuelle antal indvandrere fra de ti
ansøgerlande er beskedent. Det forventes, at antallet af indvandrere vil vokse forholdsvis hastigt i
de første år efter EU’s udvidelse, og at antallet af indbyggere fra østeuropæiske ansøgerlande vil
stabiliseres på et niveau på 50-60.000 personer i 2010 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2001;
Kristensen og Jensen, 2001, Arbejdsministeriet, 2001). Disse skøn bygger alle på simple
fremskrivninger ud fra de migrationsprognoser, der er opstillet på europæisk niveau, suppleret med
en antagelse om en konstant dansk andel af den samlede forventede immigration fra de nye
medlemslande.
En supplerende indikator på, at der i de første år efter en udvidelse af EU vil være en kraftig
tilstrømning af arbejdskraft fra især Polen og de baltiske lande er, at disse lande allerede er kilde til
en forholdsvis omfattende illegal indvandring af arbejdskraft til Danmark (og formentlig også de
øvrige nordiske lande). En undersøgelse af foretaget af Bygge- Anlægs- og Trækartellet i Danmark
5