Pjece vedrørende Viborg kommunes beredskab og handlevejlednin ...

Udkast
Pjece vedrørende Viborg kommunes beredskab og handlevejledninger
ved viden eller mistanke om overgreb mod børn.
– foreløbig udgave, som skal redigeres og opsættes i samarbejde med Viborg kommunes kommunikations
og grafiske afdeling. Efter høringsfristens udløb skal evt. rettelser og tilføjelser kvalitetssikres gennem
SISO.
Målgruppe- indledning
Pjecen henvender sig til de professionelle, som er direkte i kontakt med børn under 18 år, og til myndighedsteamet.
Dagtilbud/skole:
Her gælder det ansatte i dagpleje, vuggestue, børnehave, skole, klub, fritidstilbud, eller lignende dag- eller
fritidstilbud.
Sundhedspersonale:
Her gælder det sundhedsplejerske, psykologer og talepædagoger, skolelæge, skoletandlæge/tandplejer
og lignende, som har tilknytning til, men ikke som direkte del af et dagtilbud/skole eller en social myndighed.
Det gælder også for læge ved kommunens skoler, tandlæge, tandplejer eller på anden måde ansat i
sundhedssektoren.
Myndighedsteam:
Socialrådgivere
Serviceloven
Underretningspligt
§ 153. Personer, der udøver offentlig
tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette
kommunen, hvis de under udøvelsen
Du har som fagperson et særligt ansvar for at handle. Når du har
formodning om, at et barn har behov for særlig støtte, har du pligt
af tjenesten eller hvervet får kendskab til
eller grund til at antage,….
til at videregive dine faglige observationer og bekymringer til din leder. Stk
Du har som kommunalt ansat en skærpet underretningspligt. 3) at et barn eller en ung under 18 år
Pligten er personlig, og du har derfor et ansvar for at følge op på,
at underretningen gives videre til de sociale myndigheder.
Hvis du er uenig med din leder, har du stadig pligt til at sende
underretningen af sted. Når det er påkrævet gives underretningen
videre til Frontteamet på tlf. 87877640, og eftersendes skriftligt.
har været udsat for vold eller andre
overgreb
Underretningspligten gælder fortsat, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring barnet.
Underretning – hvad skal den indeholde?
En underretning baserer sig alene på de faktuelle forhold og de faktiske observationer og udtalelser, der
vedrører barnet/den unge. Fortolkninger har som udgangspunkt ikke plads i en underretning. Bringes der
fortolkninger, så skal de holdes klart adskilt fra de faktuelle oplysninger.
Skema til udarbejdelse af underretning finer du på Viborg Kommunes intranet under Børn og Unge,
handleguide ”Den tværfaglige model”.
Centrale definitioner og begreber – hvad er overgreb?
Overgreb defineres i dette beredskab som fysisk, psykisk eller seksuel vold mod børn under 18 år. Vold
er en ødelæggende adfærd, som et barn udsættes for af forældre, andre omsorgsgivere eller ukendte
personer, herunder andre børn og unge. Vold er udtryk for, at barnet ikke frivilligt indgår i den handling,
der begås mod barnet. Det kan være fysisk vold, psykisk vold
eller seksuelt overgreb. Med andre ord:
Overskridelse af samfundets love og normer
Forældreansvarsloven
§ 2 stk. 2:
Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det
skal behandles med respekt for sin person og
1
må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller
anden nedværdigende behandling.

Udkast
Vold – psykisk, fysisk, seksuel
Vold er en handling, der – uanset formål- er egnet til eller krænker en andens persons integritet, eller
som skræmmer, smerte eller skader personen - uanset om personen er et barn eller en voksen. Volden
kan have samme effekt på andre personer, der overværer eller overhører handlingen. Volden kan både
vær en bevidst handling eller en handling, der er sket i affekt.
Psykisk vold kan beskrives som en følelsesmæssig afvisning, trusler om at blive forladt, trusler om straf,
indespærring eller andet tilsvarende.
Fysisk vold kan beskrives som korporlig afstraffelse, slag eller anden form for straf, hvor barnet rammes
direkte på kroppen.
Seksuel vold er alle former for seksuelle overgreb, hvor barnets tillid udnyttes til at tilfredsstille den voksnes
seksuelle behov.
Seksuelt overgreb
Seksuelt overgreb indbefatter samleje, anden kønslig omgængelse end samleje og blufærdighedskrænkelse.
Seksuelt overgreb begået af en voksen mod et barn kan kort defineres således:
Den voksne udnytter et barns tillid
Det seksuelle overgreb krænker barnets integritet
Det er en handling, som barnet ikke kan forstå eller misforstår, og som barnet ikke er modent til
at give samtykke til
Det seksuelle overgreb er udtryk for den voksnes behov og på den voksnes betingelser
Bekymring
En bekymring er en diffus oplevelse af, at noget er galt. Her er ikke tale om, at du har konkret viden om
en konkret handling begået af en bestemt person. Her er tale om svag mistanke på baggrund af somatiske,
psykiske og/eller sociale tegn og signaler på mistrivsel. Bekymringen alene bør derfor i første omgang
førte til at du skærper dine observationer af barnet i en periode og evt. samtale med forældrene,
med mindre bekymringen retter sig mod, at forældrene begår overgreb ( fysisk psykisk eller seksuelt)
mod barnet.
Mistanke
Mistanke forstås som mere end blot en bekymring. Mistanken handler om, at barnet har været udsat for
en grænseoverskridende seksuel adfærd eller et overgreb fra en voksen eller fra et andet barn o kan
formuleres f.eks. på baggrund af en tidsobservation, barnets eget udsagn om hændelser, der har fundet
sted eller viden, man har erhvervet sig på anden vis.
Konkret viden
Konkret viden er viden om, at et konkret barn har været udsat for et overgreb, fysisk ,
psykisk eller seksuelt, begået af en eller flere personer. Den konkrete viden er barnets
udsagn, vidner, eller krænkers tilståelse.
2

Udkast
Hvem retter mistanken sig mod?
Dette har afgørende betydning for hvordan du som medarbejder skal handle.
Der kan være tale om mistanke mod:
• Forældre eller stedforældre
• Person i barnets netværk eller ukendt voksen
• Ansat i barnets daginstitution, skole, SFO, klub, fritidsaktivitet m.v.
• Et barn under 15 år
Hvad gør jeg som medarbejder, når der kan være tale om mistanke mod forældre
eller stedforældre?
Hvis mistanke eller viden retter sig mod en eller begge forældre, så må du ikke drøfte sagen
med forældrene.
Underretningspligt. Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad. Aftal ligeledes
nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning.
Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring
et barn.
Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede – kontakt selvfamilieafdelingen og aftal nærmere
Hold fokus på barnet/børnene.
Vær til rådighed.
Har barnet lidt psykisk eller fysisk overlast?
Tjek med lederen angående vigtige obspunkter
Hvad gør jeg som medarbejder, når der kan være tale om mistanke mod en person
i barnets netværk eller en ukendt person?
Underretningspligt.
Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om
fremsendelsen af den skriftlige underretning.
Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring
et barn.
Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede – kontakt selv familieafdelingen og aftal nærmere.
Hold fokus på barnet/børnene.
Vær til rådighed.
Har barnet lidt psykisk eller fysisk overlast?
Tjek med lederen angående vigtige obspunkter
Hvad gør jeg som medarbejder, når der kan være tale om mistanke mod forældre
eller stedforældre?
Underretningspligt.
Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om
fremsendelsen af den skriftlige underretning.
Underretningspligten må ikke tilsidesættes,selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring
et barn.
Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede – kontakt selv familieafdelingen og aftal nærmere
Hold fokus på barnet/børnene.
Vær til rådighed.
Har barnet lidt psykisk eller fysisk overlast?
3

Udkast
Tjek med lederen angående vigtige obspunkter
Hvad gør jeg som medarbejder, når der kan være tale om mistanke mod en ansat
i barnets daginstitution, skole, SFO, klub, fritidsaktivitet mv?
Tal ikke med andre end lederen om din mistanke
Informationspligt.
Du har pligt til at tale med din leder om mistanken.
Lederen overtager styringen af sagen.
Hold fokus på barnet/børnene.
Vær til rådighed.
Har barnet lidt psykisk eller fysisk overlast?
Tjek med lederen angående vigtige obspunkter
Hvad gør jeg som medarbejder, når børn begår overgreb?
Underretningspligt.
Giv en mundtlig orientering til din leder og aftal, hvem der gør hvad. Aftal ligeledes nærmere om
fremsendelsen af den skriftlige underretning.
Underretningspligten må ikke tilsidesættes,selvom der allerede er et samarbejde i gang omkring
et barn.
Ved uenighed, eller hvis lederen ikke er tilstede – kontakt selv familieafdelingen og aftal nærmere
Hold fokus på barnet/børnene.
Vær til rådighed.
Har barnet lidt psykisk eller fysisk overlast?
Tjek med lederen angående vigtige obspunkter
Hvad gør jeg som leder, når der kan være tale om mistanke mod forældre eller
stedforældre?
Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden du har fået.
Drøft evt. den konkrete sag med forvaltningen eller lederkollega.
Bemærk at der skal tages notat om forløbet
Husk Barnet
Hvis mistanke eller viden retter sig mod en eller begge forældre, så må du ikke drøfte sagen med
forældrene.
Underretningspligt.
Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der
gør hvad.
Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning
Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede eret samarbejde i gangomkring
et barn.
Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt.
Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt
Orientering til forvaltningen.
Hvis du har brug for yderligere råd/vejledning kan du kontakte din afdeling eller den Børnesagkyndige
konsulent i Familieafdelingen
Orientering af institutionens ansatte og de øvrige forældre
Håndtering af sagen internt i institutionen/ skolen
4

Udkast
Pressehåndtering –hvem udtaler sig
Hvad gør jeg som leder, når der kan være tale om mistanke mod en person i barnets
netværk eller en ukendt person?
Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden du har fået.
Drøft evt. den konkrete sag med forvaltningen eller lederkollega.
Bemærk at der skal tages notat om forløbet
Husk Barnet
Underretningspligt.
Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der
gør hvad.
Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning
Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede eret samarbejde i gangomkring
et barn.
Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt.
Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt
Orientering til forvaltningen.
Hvis du har brug for yderligere råd/vejledning kan du kontakte din afdeling eller den Børnesagkyndige
konsulent i Familieafdelingen
Orientering af institutionens ansatte og de øvrige forældre
Håndtering af sagen internt i institutionen/ skolen
Pressehåndtering –hvem udtaler sig
Hvad gør jeg som leder, når der kan være tale om mistanke mod en ansat i barnets
daginstitution, skole, SFO, klub, fritidsaktivitet mv?
Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden du har fået.
Drøft evt. den konkrete sag med forvaltningen eller lederkollega.
Bemærk at der skal tages notat om forløbet
Husk Barnet
Underretningspligt.
Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der
gør hvad.
Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning
Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede eret samarbejde i gangomkring
et barn.
Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt.
Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt
Orientering til forvaltningen.
Hvis du har brug for yderligere råd/vejledning kan du kontakte din afdeling eller den Børnesagkyndige
konsulent i Familieafdelingen
Orientering af institutionens ansatte og de øvrige forældre
Håndtering af sagen internt i institutionen/ skolen
Pressehåndtering –hvem udtaler sig
Hvad gør jeg som leder, når børn begår overgreb?
Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden du har fået.
Drøft evt. den konkrete sag med forvaltningen eller lederkollega.
Bemærk at der skal tages notat om forløbet
Husk Barnet
Underretningspligt.
5

Udkast
Hvis du har mistanke eller når du har modtaget en orientering fra din ansatte aftales hvem der
gør hvad.
Aftal ligeledes nærmere om fremsendelsen af den skriftlige underretning
Underretningspligten må ikke tilsidesættes, selvom der allerede eret samarbejde i gangomkring
et barn.
Selv om du ikke er enig med den ansatte, har vedkommende stadig en underretningspligt.
Bemærk at reglerne om tavshedspligt må vige for reglerne om underretningspligt
Orientering til forvaltningen.
Hvis du har brug for yderligere råd/vejledning kan du kontakte din afdeling eller den Børnesagkyndige
konsulent i Familieafdelingen
Orientering af institutionens ansatte og de øvrige forældre
Håndtering af sagen internt i institutionen/ skolen
Pressehåndtering –hvem udtaler sig
Hvis mistanken retter sig mod en kommunal ansat?
Tag dig tid til at tænke og vurdere tyngden af den viden du har fået.
Bemærk at der skal tages notat om forløbet
Husk Barnet
Drøft sagen med din chef og kontakt kommunens personalechef.
Kontakt kommunes fagchef.
Dagtilbud: Dagtilbudschef Finn Terkelsen tlf: 8787 1070
Skole: Skolechef Jan Henriksen tlf: 87871050
Klub: Afdelingsleder Jørgen Kaack tlf: 8787 1058
Familie og rådgivningschef: Mette Andreasen tlf: 8787 7615
Det skal imellem disse personer aftales hvem der orienterer den, der er mistænkt for at have
krænket et/flere børn, barnets/børnenes forældre, det øvrige personale, hele forældrekredsen
samt pressen.
Underretning til de sociale myndigheder ved Frontteamet: 8787 7640
Evt. anmeldelse til politi drøftes og besluttes af fagchefen
Evt. fritstilling af den ansatte besluttes af fagchefen
Opmærksomhedspunkter
Fysiske tegn - småbørn
Rødmen, irritation omkring kønsorganer, skede og endetarmsåbning
Smerte, kløe, udslet omkring kønsorganer, skede og endetarmsåbning
Vaginal blødning, blødning fra kønsorganer og endetarmsåbning
Blærebetændelse, skedekatar, blod i underbukserne
Have svært ved at gå eller sidde
Mave og fordøjelsesvanskeligheder
Klager over utilpashed
Stopper ting/objekter op i skede- og endetarmsåbning
Ufrivillig vandladning, encoprese
Revner i mundvige, sår i munden
Pådragelse af seksuelt overførte sygdomme
Synkebesvær, ubehag igt. Bestemte fødevarer
Usædvanlig kropslugt ( sæd)
Følger ikke normal vækstkurve
Tegn og signaler på overgreb( fysiske og psykiske tegn)
Der findes ikke entydige signaler på at et barn eller ung har været udsat for seksuelle overgreb. Barnet
viser med sin adfærd tegn på mistrivsel, og det er derfor vigtigt, at du som fagprofessionel er i stand til at
se, tolke og handle på de tegn og signaler på mistrivsel, som børnene sender. Barnets reaktioner skal
6

Udkast
ses i en helhed og det er vigtigt at den professionelle har baggrundsviden at trække på i forhold til at lave
en helhedsanalyse. Ligeledes er det vigtigt at sætte sig ind i barnets virkelighed og forudsætninger for at
forstå og fortælle om overgreb.
Tegn på fysisk vold
Tegn du skal være opmærksom på i forhold til, om et barn er udsat for fysisk vold:
Mærker efter slag ( med hånd eller redskaber), brandmærker, sår på kroppen og lign. Skader efter
rusk, kast eller spark. Mærker efter kvælningsforløb( fingermærker eller snørefurer)
Brud på arme, ben, kraveben eller andre knoglebrud
Symptomer på shaken baby eller lign. ( shaken baby er en kombination af blødninger i hjernen
og blødninger i øjenbaggrunden hos børn i spædbarnealderen opstået i forbindelse med at barnet
gentagne gange bliver rusket således, at hovedet bevæges ukontrolleret frem og tilbage)
Derudover vil der ofte være adfærdsmæssige tegn og signaler på, at et barn udsættes for fysisk
og psykisk vold – se nedenstående opmærksomhedspunkter
Fysiske tegn – mellemstore børn
Mellemstore børn vil udvise de samme fysiske tegn og symptomer som småbørn.
Herudover:
Psykosomatiske klager over smerter i underlivet, hovedpine, mavepine m.m.
Vanskeligheder med kropslig kontakt, berøring, manglende blufærdighed
Mangelfuld eller overdreven personlig hygiejne
Fysiske tegn – teenagere
Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn.
Herudover:
Tidlig seksuel aktivitet
Tidlig graviditet og abort
Forsøg på at tilbageholde fysisk udvikling
Psykiske tegn – småbørn
Humørsvingninger
Tristhed
Angst
Uforklarlig gråd, skrigeture
Mareridt, bange for at falde i søvn
Udvise ligegyldighed, robot-lignende adfærd
Ensomhedsfølelse
Isolation
Reagerer ikke på opfordring på kontakt, trækker sig ind i sig selv/i en skal
Mistillid til voksne
Utryg tilknytning
Dissociation
Ukritisk i kontakten til andre
Psykiske tegn – mellemstore børn
Mellemstore børn vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn
Herudover:
Lav selvfølelse
Magtesløshed
7

Udkast
Apati
Skyldfølelse
Skamfølelse
Begyndende depression
Indadvendthed
Psykiske tegn – teenagere
Teenagere vil udvise de samme psykiske tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn.
Herudover:
Depression
Mistillid til andre
Manglende indentitetsfølelse
Forvirring omkring kønsidentitet
Forøget skyld- og skamfølelse
Sociale og adfærdsmæssige tegn – småbørn
Ændring i adfærd
Seksualiseret adfærd
Overdreven/tvangspræget onani
Udsædvanlig interesse viden om seksualitet ud over alders- og udviklingsmæssigt niveau
Koncentrationsvanskeligheder
Leg med dukker, hvor seksuelle overgreb illustreres
Regredierende adfærd, babysprog
Udadreagerende, aggressiv adfærd, sparke slå, bide
Hyperaktivitet
Følelse af frustration og vrede
Frygt for og modvilje mod bestemte personer eller steder
Umotiveret gråd
Koncentrationsvanskeligheder i forhold til leg og samvær med andre
Tavshed
På førelse af selvforskyldt smerte, banke hovedet ind i ting, trække i hår, skære i sin krop eller
billeder.
Sociale og adfærdsmæssige tegn – mellemstore børn
Mellemstore børn vil udvise de samme sociale tegn og symptomer som småbørn
Herudover:
Indlæringsvanskeligheder, manglende koncentration
Udvise voksen seksuel adfærd, gå forførende , flirtende
Påfaldende påklædning
Begyndende selvdestruktive adfærd
Tab af kompetencer
Begyndende udvikling af beskyttelsesstrategier
Mobning
Begyndende selvmordstanker
Sociale og adfærdsmæssige tegn – teenagere
Teenagere vil udvise de samme tegn og symptomer som småbørn og mellemstore børn.
Herudover:
Selvskadende adfærd, cutting, selvmordstanker og forsøg
8

Udkast
Spiseforstyrrelser
Alkohol og stofmisbrug
Udvise pseudomodenhed
Hemmelighedsfulde, skamfulde
Udvikling af specielt kropssprog, kropsholdning, gangart,
Hvad sker der når Frontteamet modtager en underretning?
Medarbejderne i Frontteamet handler straks på underretningen
Ved en skriftlig underretning fremsendes en kvittering
De relevante personer kontaktes
Hav tålmodighed og tillid til, at der sker det, der skal ske
Hvad sker der, når du underretter helt overordnet?
Når Familieafdelingen modtager en underretning, indhenter den oplysninger om barnets forhold. Familieafdelingen
beslutter herefter, om en egentlig børnefaglig undersøgelse skal sættes i gang. Den børnefaglige
undersøgelse skal vurdere barnets trivsel. Arten og omfanget af undersøgelsen vil i høj grad afhænge
af de konkrete omstændigheder. Familleafdelingen skal også indhente oplysninger fra dagtilbud, skole
med videre.
Undersøgelsesfasen er et forhold mellem forvaltningen, barnet og forældremyndighedsindehaver. Det
betyder, at den, som underretter, kun meget sjældent bliver involveret i den igangværende undersøgelse.
Underretter er ikke part i sagen, men vil modtage en kvittering for underretningen inden for seks arbejdsdage.
Forvaltningen har tavshedspligt. Underretter kan som hovedregel efter anmodning få at vide af forvaltningen,
om underretningen har givet anledning til undersøgelse og/eller foranstaltninger.
På baggrund af undersøgelsen beslutter Socialforvaltningen, hvad der skal ske.
Hvad sker der, når du underretter omkring vold og seksuelle overgreb?
Når Familieafdelingen modtager en underretning vedrørende vold- eller seksuelle overgreb sker der først
en vurdering af underretningens karakter. Denne sker efter rådgivning fra politiet og ved drøftelse med
faglig leder.
Socialrådgiveren tager straks efter den faglige vurdering ud og taler med barnet og sikrer dette mod
yderligere overgreb.
I samarbejde med politiet vurderes det hvor vidt sagen skal politianmeldes.
Går underretningen på vold, hvor der fortsat er mærker eller seksuelle overgreb sørger socialrådgiveren
for at få barnet undersøgt på børneafdelingen. Vær opmærksom på, at det er politiet der rekvirerer en
evt. retsmedicinsk undersøgelse.
Er der tale om vold og/eller overgreb fra barnets forældre eller andre i familiens netværk sikrer socialrådgiveren,
at barnet ikke lider yderligere overlast.
Der igangsættes en børnefaglig undersøgelse. Undersøgelsesfasen er et forhold mellem forvaltningen,
barnet og forældremyndighedsindehaver. Det betyder, at den, som underretter, kun meget sjældent bliver
involveret i den igangværende undersøgelse. Underretter er ikke part i sagen, men vil modtage en
kvittering for underretningen inden for seks arbejdsdage. Forvaltningen har tavshedspligt. Underretter
kan som hovedregel efter anmodning få at vide af forvaltningen, om underretningen har givet anledning
til undersøgelse og/eller foranstaltninger.
9

Udkast
Ender sagen med en politianmeldelse vil socialrådgiveren blive indkaldt til afhøring, hvis der er tale om et
yngre barn. Socialrådgiveren deltager i afhøringen som repræsentant fra de sociale myndigheder
Handlevejledninger
Skematisk forløb over sagsgangen
Ved mistanke om overgreb begået af forældre eller stedforældre
Mistanken opstår
ved medarbejder
eller evt. hos pårørende
Drøft sagen med
nærmeste leder
Leder handler, og
overtager styringen
Hvis mistanke mod
en eller begge forældre/stedforældre
Sagen må ikke drøftes
med forældre/stedforældre
Skriftlig underretning
til Frontteamet.
I akutte tilfælde telefonisk
underretning
Frontteam medarbejder
vurderer i
samarbejde med politiet,
om der er
grundlag for politi-
Vigtigt: hold fokus på
barnet/børnene. Vær til
rådighed. Har barnet
lidt fysisk overlast?
Tjek med lederen angående
vigtig obspunkter
I tvivl om mistanke?
Kontakt Frontteamet
for råd og vejledning
Specialistgruppen
indkaldes evt. til af-
Begrundet mistanke
10

Udkast
Skematisk forløb over sagsgangen
ved mistanke om overgreb af en person i familiens netværk eller ukendt
Mistanken opstå ved
medarbejder eller
evt. pårørende
Drøft sagen med
nærmeste leder
Leder handler og
overtager styringen
Hvis mistanke mod en i barnets/familiens
netværk eller
en ukendt person - herunder
en ung over 15 år
Skriftlig underretning til
Frontteamet I akutte tilfælde
telefonisk underretning,
samt orientering til forældrene
Frontteamet overtager
sagen og indkalder
forældrene til
underretningsmøde
Frontteam medarbejderen
vurderer i
samarbejde med politiet,
om der er
grundlag for en politianmeldelse
Vigtigt: hold fokus på
barnet/børnene. Vær til
rådighed. Har barnet
lidt fysisk overlast?
Tjek med lederen angående
vigtig obspunkter
I tvivl om mistanke?
Kontakt Frontteamet
for råd og vejledning
Specialistgruppen
indkaldes evt. til afklaringsmøde
Begrundet mistanke
11

Personalesagenhåndteres
jf.
procedurer
s. 6
Udkast
Skematisk forløb over sagsgangen ved mistanke om overgreb af en medarbejder
Mistanken opstår
ved medarbejder
(kollega) eller hos
forældrene
Drøft sagen med nærmeste
leder. Ved mistanke mod leder
kontaktes fagchef
Leder /fagchef handler
og overtager styringen
Skriftlig underretning til
Frontteamet. I akutte
tilfælde telefonisk
Gælder børnesagen
Frontteamet overtager
sagen og indkalder
til underretningsmøde
Frontteam medarbejderen
vurderer i
samarbejde med politiet,
om der er
grundlag for en politianmeldelse
Vigtigt: hold fokus på
barnet/børnene. Vær til
rådighed. Har barnet
lidt fysisk overlast?
Tjek med lederen angående
vigtig obspunkter
I tvivl om mistanke?
Kontakt Frontteamet
råd og vejledning
Specialistgruppen
indkaldes evt. til afklaringsmøde
Begrundet mistanke
12

Udkast
Skematisk forløb over sagsgangen ved mistanke eller viden om overgreb begået
af barn under 15 år
Mistanken opstå ved
medarbejder
eller evt. hos pårørende
Drøft sagen med
nærmeste leder
Leder handler
Forældre orienteres I tvivl om mistanke?
Skriftlig underretning til
Frontteamet I akutte tilfælde
telefonisk underretning
Frontteam medarbejderen
vurderer i
samarbejde med politiet,
om der er
grundlag for politi-
Kontaktoplysninger:
Underretninger sendes til:
Frontteamet Familieafdelingen
Prinsens Alle´ 5, 8800 Viborg
e-mail: teamfront@viborg.dk
Tlf. nr.: 87878787
Vigtigt: hold fokus på
barnet/børnene. Vær til
rådighed. Har barnet
lidt fysisk overlast?
Tjek med lederen angående
vigtig obspunkter
Kontakt Frontteamet
for råd og vejledning
Specialistgruppen
indkaldes evt. til afklaringsmøde
Begrundet mistanke
Efter kl. 15.30 og i weekender kontaktes socialvagten på tlf. nr. 8787 8787
Professionel konsulentbistand og rådgivning
kan fås hos Siso på tlf.
Direkte linie tlf. 2077 1120 på alle hverdage
i tidsrummet
Mandag - torsdag:kl.9.30-15.00
Torsdag: kl. 9.30 – 15.00
Fredag: kl. 9.30 – 13.00
Kilder:
Den professionelle tvivl. Tegn og reaktioner på seksuelle overgreb mod børn og unge. Et fagligt vejledningsmateriale,
Servicestyrelsen 2011. www. servicestyrelsen.dk/siso
Seksuelle overgreb og fysisk/psykisk vold. Inspirationskatalog til udarbejdelse af et skriftligt kommunalt
beredskab. SISO, Videncenter for sociale indsatser ved seksuelle overgreb mod børn 2011.
13