Se hele godkendelsen - Viborg Kommune

0
Miljøgodkendelse
Viborg Kommune, Teknik Teknik & Miljø, Søvej 2, 8800 Viborg, tlf. nr. 87 87 55 06, miljoe@viborg.dk
af
svinebruget
Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup
Meddelt den 30. september 2010
§ 12 i Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug

DATABLAD
Titel: Miljøgodkendelse af svinebruget Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup
Dato for godkendelse: 30. september 2010
CVR‐nr: 25125088
CHR NUMMER: 97844
Ejendomsnummer: 7910214774
Matr. nr. og ejerlav: 5 f Troelstrup by, V. Tostrup
Bedrifts ejer og ansøger: Torben Elgaard, Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup
Konsulent: Mads Laier, AgriNord, Markedsvej 6, 9600 Års
Tilsynsmyndighed: Viborg Kommune
Ekstern rådgiver: Niras
Viborg den 30. september 2010
Finn Larsen
Civilingeniør
Vestre Havnepromenade 9
9000 Aalborg
Miljøgodkendelse
1

INDHOLDSFORTEGNELSE
Miljøgodkendelse
1 Resumé og samlet vurdering..................................................................................................4
1.1 Ansøgning om miljøgodkendelse................................................................................................................................. 4
1.2 Ikke teknisk resumé .......................................................................................................................................................... 4
1.3 Offentlighed .......................................................................................................................................................................... 7
2 Generelle forhold .....................................................................................................................9
2.1 Beskrivelse af husdyrbruget.......................................................................................................................................... 9
2.2 Meddelelsespligt – anlæg, arealer, ejerforhold ....................................................................................................10
2.3 Gyldighed .............................................................................................................................................................................11
2.4 Retsbeskyttelse .................................................................................................................................................................11
2.5 Revurdering af miljøgodkendelsen...........................................................................................................................11
3 Husdyrbrugets beliggenhed og planmæssige forhold.......................................................12
3.1 Bygge‐ og beskyttelseslinier, fredninger mv.........................................................................................................12
3.2 Placering i landskabet ....................................................................................................................................................13
4 Husdyrhold, staldanlæg og drift...........................................................................................16
4.1 Husdyrhold og staldindretning...................................................................................................................................16
4.2 Ventilation ...........................................................................................................................................................................18
4.3 Fodring..................................................................................................................................................................................19
4.4 Energi‐ og vandforbrug..................................................................................................................................................20
4.5 Spildevand herunder regnvand..................................................................................................................................22
4.6 Affald......................................................................................................................................................................................22
4.7 Råvarer og hjælpestoffer...............................................................................................................................................24
4.8 Driftsforstyrrelser eller uheld.....................................................................................................................................25
5 Gødningsproduktion og -håndtering....................................................................................27
5.1 Gødningstyper og mængder.........................................................................................................................................27
5.2 Flydende husdyrgødning ..............................................................................................................................................27
5.3 Gyllekøling...........................................................................................................................................................................29
5.4 Fastgødning inkl. dybstrøelse .....................................................................................................................................30
6 Forurening og gener fra husdyrbruget ................................................................................31
2

Miljøgodkendelse
6.1 Ammoniak og natur.........................................................................................................................................................31
6.2 Lugt.........................................................................................................................................................................................39
6.3 Fluer og skadedyr.............................................................................................................................................................40
6.4 Transport.............................................................................................................................................................................41
6.5 Støj fra anlægget og maskiner.....................................................................................................................................42
6.6 Støv fra anlæg og maskiner ..........................................................................................................................................43
6.7 Lys...........................................................................................................................................................................................43
7 Påvirkning fra arealerne ........................................................................................................45
7.1 Udbringningsarealerne ..................................................................................................................................................45
7.2 Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af § 7 i Lov om miljøgodkendelse af
husdyrbrug mv. .................................................................................................................................................................46
7.3 § 3 beskyttet natur og beskyttede vandløb............................................................................................................46
7.4 Kvælstof og fosfor til fjord & hav ...............................................................................................................................49
7.5 Kvælstof til grundvand...................................................................................................................................................51
7.6 Påvirkning af arter med særligt strenge beskyttelseskrav (Bilag IV arter) .............................................52
8 Bedste tilgængelige teknik (BAT).........................................................................................55
9 Alternative løsninger og 0-alternativet.................................................................................58
9.1 Alternative løsninger ......................................................................................................................................................58
9.2 0‐alternativ .........................................................................................................................................................................59
10 Husdyrbrugets ophør ............................................................................................................60
11 Egenkontrol og dokumentation ............................................................................................61
12 Samlet konklusion .................................................................................................................63
13 Godkendelsens gyldighed, klagevejledning og underretning...........................................63
13.1 Godkendelsens gyldighed .............................................................................................................................................63
13.2 Klagevejledning og søgsmål .........................................................................................................................................64
13.3 Underretning om godkendelsen.................................................................................................................................65
14 Bilag ........................................................................................................................................66
3

1.1 ANSØGNING OM MILJØGODKENDELSE
1 RESUMÉ OG SAMLET VURDERING
Miljøgodkendelse
Torben Elgaard, Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup har ansøgt om en miljøgodkendelse for udvidelse og
ændring af svinebesætningen på Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup. Det eksisterende husdyrhold på
270 årssøer, 5.700 smågrise og 5.540 slagtesvin ønskes udvidet til 800 årssøer, 25.600 smågrise, 3.000
slagtesvin, 400 polte og 9 heste, svarende til en ændring fra 245,18 DE til 411,60 DE.
Udover udvidelsen af dyreholdet søges der om opførelse af en ny svinestald samt en ny gyllebeholder
og fire 30 tons fodersiloer med en højde på ca. 10 meter. Både den nye og to eksisterende
gyllebeholdere, dvs. alle blivende gyllebeholdere, forsynes med fast overdækning. Der nedlægges to
mindre gyllebeholdere. Ansøgning om byggetilladelse er indsendt den 22.12.2008. Da nogle af de
nuværende staldbygninger bliver overflødiggjort ved udvidelsen, vil de på sigt blive fjernet.
Bedriften råder over 212,98 ha ejede og forpagtede arealer. Der afsættes gødning svarende til 113,50
DE i form af gødningsaftaler.
Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens
elektroniske ansøgningssystem første gang den 23. december 2008. Ansøgningen har skema nr. 6651.
Godkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningsversion nr. 6 af 9. juli 2010.
1.2 IKKE TEKNISK RESUMÉ
Viborg Kommune har vurderet, at der kan meddeles godkendelse af den ansøgte ændring og udvidelse
af svinebesætningen på Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup i henhold til de gældende regler 1.
Miljøgodkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningen samt efterfølgende beregninger og
betinget af de fastsatte vilkår.
Miljøgodkendelsen indeholder en miljøteknisk redegørelse samt Viborg Kommunes bemærkninger og
vurdering af udvidelsen og dens miljømæssige virkninger på naturen, miljøet og naboer.
Produktion og arealer
Svineproduktionen på Kallestrupvej 76 udvider det eksisterende husdyrhold fra 245,18 DE til 411,6
DE. Ved udvidelsen øges antallet af søer og smågrise, mens produktionen af slagtesvin reduceres. Der
etableres en mindre produktion af polte. Den årlige produktion vil fremover omfatte 800 søer, 26.500
smågrise, 3000 slagtesvin, 400 polte og 9 heste.
Der produceres husdyrgødning svarende til 411,6 DE. Heraf udbringes 298,1 DE på 212,98 ha ejede
udbringningsarealer med 1,4 DE/ha. De resterende 113,5 DE afsættes i henhold til gylleaftaler.
Ansøgningen omfatter 92,91 ha aftalearealer. Det er aftalt med Viborg Kommune, at ansøger skal
fremsende ansøgninger om godkendelse i henhold til husdyrlovens § 16 for de aftalearealer (mark nr.
111, 112 og 700), som ligger inden for nitratklasse 2 eller 3, inden miljøgodkendelsen kan udnyttes
fuldt ud.
1 Lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. december 2009 om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug
4

Miljøgodkendelse
Alle udbringningsarealer ligger i Viborg Kommune indenfor en radius på ca. 4 km fra Kallestrupvej 76.
Udbringnings‐ og aftalearealer fremgår af bilag 6 og 11.
Placering
Ejendommen er placeret øst for Simested Å i landzone ca. 900 m nord for landsbyen Troelstrup og ca.
3,7 km syd for Aalestrup. Der ønskes opført en ny svinestald på ca. 6.325 m 2 nord for de eksisterende
bygninger, en ny gyllebeholder på 4.500 m 3 øst for eksisterende gylletanke og fire 30 tons fodersiloer
med en højde på ca. 10 meter, som placeres med to ved hver ende af den nye stald. Da nogle af de
nuværende staldbygninger bliver overflødiggjort ved udvidelsen, vil de på sigt blive fjernet. Både
eksisterende og nye bygninger vil være afskærmet mod indsyn af eksisterende læhegn, skov og af
kuperet terræn nord for ejendommen. Placeringen fremgår af bilag 1a.
Der etableres kørearealer rundt om anlægget.
Lugt
Lugtgeneafstandene til nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone overholdes med stor margin.
Nærmeste nabo ligger ca. 900 meter fra ejendommen, hvilket er i væsentlig større afstand end den
beregnede ukorrigerede geneafstand på 154 m.
Transporter
Udvidelsen af produktionen på ejendommen vil bl.a. medføre, at antallet af transporter øges fra ca. 560
til ca. 676 årligt.
Heraf vil gylletransporterne stige fra ca. 240 til ca. 400 pr. år.
Transporterne til aftalearealer syd for Møldrup svarende til 51,8 ha vil passere forbi Møldrup
bycenter. Det drejer sig om ca. 17 % af det samlede antal transporter. Der stilles vilkår om, at
transporter med gyllevogn ikke finder sted lørdag‐søndag gennem tættere bebygget område.
Aftaleareal nr. 700 ligger mere end 10 km fra anlægget, og transporter hertil skal således ske med
lukket tankvogn.
Det vurderes på den baggrund, at ændringen i antallet af transporter ikke vil give anledning til
væsentlige gener.
Ammoniakbelastning og særlig værdifuld natur
Der ligger 41 § 3 beskyttede naturområder og søer inden for 1000 m fra anlægget. Af disse er 4
overdrev beskyttet efter § 7 i lov om godkendelse af husdyrbrug. Det ene overdrev ligger ca. 400 m
vest for anlægget op til Simested Å. De resterende overdrev ligger mere end 600 m fra anlægget. Det
nærmeste Natura 2000 område ligger ca. 400 m vest for anlægget. Det drejer sig om EF‐
habitatområder nr. 30 ”Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad
Bæk”, som omfatter ådalen omkring Simested Å. Indenfor dette område ligger følgende
habitatnaturtyper: to sure overdrev, tre hængesække, to kildevæld, fem rigkær og et kalkoverdrev.
Flere af disse habitatnaturtyper er næringsstoffølsomme. Det vurderes, at udvidelsen af anlægget ikke
vil have en væsentlig effekt på disse.
Næringsstoffer til vandmiljøet og grundvand
Alle udbringningsarealerne afvandes via Simested å til Natura 2000 området Hjarbæk Fjord.
5

Miljøgodkendelse
Alle udbringningsarealerne ligger inden for nitratklasse 2. Nitratbelastningen af overfladevand skal
derfor reduceres svarende til 65 % af belastning ved det generelle harmonitryk. Beregningerne i
ansøgningssystemet viser, at kravene til nitratudvaskning til overfladevand er overholdt ved
etablering af 7,5 % efterafgrøder ud over Plantedirektoratets krav. Den årlige udvaskning til
overfladevand efter udvidelsen er beregnet til 65,7 kg N/ha. Der er ingen udbringningsarealer i
nitratfølsomt indvindingsopland.
Nogle af de indtegnede aftalearealer (mark nr. 111, 112 og 700) er beliggende i nitratklasse 2 eller 3.
Mark nr. 111 og 112 grænser endvidere op til nitratfølsomme naturtyper. Der udløses hermed et krav
om § 16 godkendelse af disse arealer, inden miljøgodkendelsen kan udnyttes fuldt ud.
0,7 ha af det samlede udbringningsareal ligger i risikoområde i forhold til det fosforfølsomme Natura
2000 område Hjarbæk Fjord. Det drejer sig om dele af mark 7, 8 og 9, som ligger på lavbundsarealer i
fosforklasse 2. Beregningerne i ansøgningssystemet viser, at kravene til fosforudvaskning er
overholdt, idet fosforbalancen på arealerne inden for lavbundsarealerne er uændret i forhold til
nudrift på 3,8 kgP/ha/år. De generelle krav til fosforoverskud er overholdt for de resterende 212,3ha.
Andre miljøpåvirkninger
Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af gylle, håndtering af
spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets virkninger på miljøet,
hvad angår disse faktorer, må betragtes som acceptable.
Yderligere vurderes det, at udvidelsen ikke vil have indflydelse på bilag IV‐arter, planter eller dyr
omfattet af artsfredninger eller optaget på nationale eller regionale rødlister som findes eller kan
forventes at leve i området omkring ejendommen samt på og omkring udbringningsarealerne.
BAT
Viborg Kommune vurderer, at husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge
og begrænse forureningen fra husdyrbrugets anlæg og arealer. Endvidere vurderer Viborg Kommune,
at husdyrbruget efter udvidelsen kan drives uden væsentlige indvirkninger på miljøet, såfremt
vilkårene i denne godkendelse overholdes.
6

1.3 OFFENTLIGHED
Miljøgodkendelse
Ansøgningen blev offentliggjort i uge 22 i 2009 med frist på 4 uger til at fremsende bemærkninger. Der
indkom ingen bemærkninger til ansøgningen.
Naboer og parter i sagen blev orienteret om ansøgningen den 4. februar 2010 med en frist til 10. marts
2010 til at indsende bemærkninger. Der indkom ikke bemærkninger i denne høringsfase.
Udkast til miljøgodkendelse blev udsendt i 6 ugers høring til naboer og parter i sagen den 11. august
2010.
Fra Vesthimmerlands Kommune blev modtaget bemærkninger vedrørende ammoniakpåvirkning af en
hængesæk (habitatnaturtype) beliggende vest for anlægget. Det anføres, at tålegrænsen for
naturområdet er overskredet med ca. 2 kg N/ha/år alene ved baggrundsbelastningen.
Vesthimmerlands Kommune finder, at det ikke kan udelukkes, at projektet vil have en negativ effekt på
naturtilstanden af området og forringe mulighederne for at fastholde gunstig bevaringsstatus.
Viborg Kommune har forholdt sig til den rejste problemstilling med udgangspunkt i vejledningen til
husdyrbrugsloven.
Miljøstyrelsen har i vejledningen bemærket, at ved problemstillinger af den her omhandlede karakter
skal der ved vurderinger tages udgangspunkt i Natura 2000‐områdets udpegningsgrundlag (de
naturtyper, som området er udpeget som Natura 2000‐område på baggrund af) og naturtypens
kvælstoffølsomhed.
På baggrund heraf er det da muligt ud fra nedenstående fremgangsmåde at vurdere, om projektet i sig
selv eller i kumulation med andre planer og projekter kan påvirke området væsentligt, henholdsvis
skade området.
1. Den totale belastning fra den eksisterende produktion og den udvidede/ændrede produktion
overstiger ikke 0,2 kg N/ha/år (meget lav totalbelastning). I dette tilfælde er den totale belastning af et
givet habitatområde så lav, at det ansøgte ikke i nogle tilfælde vil kunne skade området. Der er derfor
ikke grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet. I denne situation er det ikke muligt at måle nogen
effekt af den totale belastning på området og dermed er det heller ikke muligt at påvise, at det ansøgte
har nogen effekt på habitatområdet.
2. Den totale belastning fra den eksisterende produktion og det ansøgte overstiger 0,2 kg N/ha/år,
men overstiger ikke 1,0 kg N/ha/år (moderat totalbelastning). I sådanne tilfælde vil der skulle
foretages et konkret skøn ud fra områdets kvælstoffølsomhed sammenholdt med projektets
totalbelastning og merbelastning, samt den kumulerede belastning. På baggrund af denne vurdering
afgøres det, om der skal stilles skærpede vilkår, eller om det er nødvendigt at meddele afslag til
projektet. Det understreges, at der skal foretages en vurdering af totalbelastningen i forhold til
områdets kvælstoffølsomhed. Generelt kan siges, at desto højere totalbelastningen er, desto større vil
behovet være for at skærpe vilkårene eller meddele afslag til det ansøgte projekt.
3. Den totale belastning fra den eksisterende produktion og det ansøgte overstiger 1 kg N/ha/år (høj
totalbelastning). I denne situation er den totale belastning af et givet habitatområde hidrørende fra
projektet så høj, at merbelastningen fra det ansøgte er uden betydning, idet den totale belastning fra
den eksisterende drift og det ansøgte under alle omstændigheder vil kunne give anledning til skade på
området, hvorfor det ansøgte ikke kan godkendes."
7

Den her omhandlede problemstilling falder inden for tilfældegruppe 2, hvor totalbelastningen
overstiger 0,2 men er mindre end 1,0 kg N/ha/år. Der skal foretages et konkret skøn.
Miljøgodkendelse
I dette skøn har Viborg Kommune lagt vægt på, at merdepositionen på området er meget lille. I
udkastet, som har været sendt i høring, var anført en merdeposition på 0,2 kg N/ha/år. Der er
efterfølgende blevet foretaget en genberegning, som viser en merdeposition på mindre end 0,1 kg
N/ha/år, ligesom totaldepositionen er genberegnet til ca. 0,6 kg N/ha/år (idet den afstand, der indgår i
beregningen, er regnet fra centrum af staldanlægget til hængesækken) mod det i udkastet anførte 0,7
kg N/ha/år.
Miljøgodkendelsen er blevet tilrettet efter ovenstående.
Der er endvidere foretaget sproglige rettelser o.l.
8

2.1 BESKRIVELSE AF HUSDYRBRUGET
2 GENERELLE FORHOLD
Miljøgodkendelse
Miljøgodkendelsen gælder for husdyrbruget på Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup, og gælder for alle
landbrugsmæssige aktiviteter knyttet til ejendommen og den tilhørende husdyrproduktion med CHR
nr. 97844. Ejendommen har CVR nr. 25125088.
Torben Elgaard, Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup har ansøgt om en miljøgodkendelse for udvidelse og
ændring af svinebesætningen på Kallestrupvej 76, 9620 Aalestrup. Det eksisterende husdyrhold på
270 årssøer, 5.700 smågrise og 5.540 slagtesvin ønskes udvidet til 800 årssøer, 25.600 smågrise, 3.000
slagtesvin, 400 polte og 9 heste, svarende til en ændring fra 245,18 DE til 411,6 DE.
Tabel 1. Oversigt over nuværende og ansøgt dyrehold.
Nuværende produktion Ansøgt produktion
Dyregruppe Antal dyr Antal DE Antal dyr Antal DE
Søer 270 62,80 800 186,05
Smågrise
nu: 7,2‐30 kg
ansøgt: 7,3 – 32 kg
Slagtesvin
nu: 30–102 kg
ansøgt: 32‐107 kg
5.700 28,50 25.600 128,00
5.540 153,89 3.400 94,45
Heste ‐ 9 3,10
Total 245,18 411,60
Foruden at udvide dyreholdet søges der om opførelse af en ny svinestald, en ny gyllebeholder og fire
30 tons fodersiloer med en højde på ca. 10 meter. En nuværende drægtighedsstald ændres til
foderlade. Nogle af de nuværende staldbygninger bliver overflødiggjort ved udvidelsen og vil på sigt
blive fjernet. Der etableres overdækning på såvel den ny gylletank (4.500 m 3) som to eksisterende
gylletanke (1.200 m 3 og 2.200 m 3). To mindre gylletanke på 600 og 700 m 3 nedrives, se bilag 1.
Bedriften råder over 212,98 ha ejede og forpagtede arealer. Der afsættes gødning svarende til 113,50
DE i form af gødningsaftaler.
Ansøgningen om miljøgodkendelse er indsendt til Viborg Kommune gennem Miljøstyrelsens
elektroniske ansøgningssystem, første gang den 18. marts 2008. Ansøgningen har skema nr. 6651.
Godkendelsen er baseret på oplysningerne i ansøgningsversion 6 af 9. juli 2010.
Efter udvidelsen placeres slagtesvinene i de eksisterende staldbygninger, mens søer og smågrise
placeres i ny stald. Slagtesvinene fordeles med 1.720 slagtesvin på fuldspaltegulv, 1.280 slagtesvin på
delvis spaltegulv (25‐49% fast gulv) og 400 polte på delvis spaltegulv (50‐75% fast gulv). De 800 søer
9

Miljøgodkendelse
placeres dels som løsgående i ny løbe‐ drægtighedsstald på delvis spaltegulv, og dels i ny farestald på
delvis spaltegulv i kassestier. Hestene placeres i eksisterende staldbygning.
Alle udbringningsarealerne (ejede og forpagtede) ligger i Viborg Kommune indenfor en radius på ca. 4
km fra ejendommen, og afvander til Simested Å, der udmunder i Hjarbæk Fjord og videre til
Limfjorden, se bilag 10.
2.2 MEDDELELSESPLIGT – ANLÆG, AREALER, EJERFORHOLD
Ændring af anlæg skal meldes til Viborg Kommune, som afgør om ændringerne på bedriften udløser
krav om tillæg til denne miljøgodkendelse. Skift i ejerforhold for ejendommen skal desuden meddeles
til Viborg Kommune.
Ligeledes skal udskiftning af arealer anmeldes til Viborg Kommune. Udskiftning af arealer inden for
samme kategori (ejede/forpagtede og tredjemands arealer) kan ske uden en ny godkendelse såfremt
Viborg Kommune vurderer, at de nye arealer ikke er mere sårbare, jf. § 15 i bekendtgørelse om
tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug.
10

2.3 GYLDIGHED
Udvidelsen skal være gennemført og udnyttet inden 2 år fra godkendelsens meddelelse.
2.4 RETSBESKYTTELSE
Miljøgodkendelse
Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Viborg Kommune kan dog i særlige tilfælde
meddele forbud eller påbud før der er forløbet 8 år, jf. § 40, stk. 2 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af
husdyrbrug.
2.5 REVURDERING AF MILJØGODKENDELSEN
Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering, jf.
§ 17 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug. Den første regelmæssige
vurdering skal dog foretages, når der er forløbet 8 år.
GENERELLE VILKÅR
På baggrund af ovenstående afsnit fastsættes følgende generelle vilkår:
1. Ejendommen skal indrettes og drives i overensstemmelse med ansøgningsmaterialet med de
ændringer, der fremgår af miljøgodkendelsens vilkår.
2. Godkendelsen omfatter samtlige landbrugsmæssige aktiviteter på ejendommen Kallestrupvej 76,
9620 Aalestrup, samt de udbringningsarealer, der er tilknyttet husdyrproduktionen under CVR
nr. 25125088.
3. Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år efter godkendelsens
meddelelse. Med udnyttet forstås, at byggearbejder skal være udført og at udvidelsen af
dyreholdet skal være påbegyndt. Den maksimale produktion skal være opnået indenfor tre år
efter godkendelsen er meddelt.
4. Den, der er ansvarlig for driften, skal underrette Viborg Kommune, før landbruget foretager
følgende:
� Ejerskifte af virksomhed
� Hel eller delvis udskiftning af driftsherre
� Indstilling af driften for en længere periode, men dog mindre end 3 år
5. Der skal til enhver tid forefindes et eksemplar af miljøgodkendelsen på ejendommen. Den
ansvarlige for driften og de øvrige ansatte skal være bekendt med vilkårene i miljøgodkendelsen.
11

Miljøgodkendelse
3 HUSDYRBRUGETS BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD
3.1 BYGGE­ OG BESKYTTELSESLINIER, FREDNINGER MV.
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ejendommen er placeret i landzone ca. 450 m øst for Simested Å, ca. 900 m nord for landsbyen
Troelstrup og ca. 3,7 km syd for Aalestrup. Der ønskes opført en ny svinestald nord for de
eksisterende bygninger, en ny gyllebeholder øst for eksisterende gylletanke og fire 30 tons fodersiloer
med en højde på ca. 10 meter, som placeres med to ved hver ende af den nye stald. Den ny stald ønskes
placeret 25 m nord for nærmeste eksisterende bygning (nr. 1.1.1, som omlægges fra svinestald til
foderlade). Da nogle af de nuværende staldbygninger bliver overflødiggjort ved udvidelsen vil de, på
sigt, blive fjernet. Det samme gælder to mindre gylletanke. Både eksisterende og nye bygninger vil
være afskærmet mod indsyn af eksisterende læhegn, skov og af kuperet terræn nord for ejendommen.
Placeringen fremgår af bilag 1.
Bygningerne overholder afstandskravene i lovens §§ 6 og 8, med undtagelse af afstand til ikke‐almene
vandforsyningsanlæg, se tabel 2 og figur 1. Der er i forbindelse med ansøgningen om miljøgodkendelse
søgt om dispensation for afstandskravet til egen boring, som vil komme til at ligge 8 m fra ny stald,
samt om tilladelse til placeringen af ny stald, idet den placeres mere end 20 m fra eksisterende byggeri
svarende til den vejledende grænse for krav om tilknytning til eksisterende byggeri i henhold til
husdyrlovens § 22, stk. 2 (tidl. landzonetilladelse).
Tabel 2. Aktuelle afstande samt afstandskrav.
Afstand [m] Afstandskrav [m]
Ikke‐almene vandforsyningsanlæg ca. 8 m* 25
Almene vandforsyningsanlæg Ca. 2.200 m 50
Vandløb, dræn og søer 15 m 15
Offentlig vej og privat fællesvej ca. 90 m 15
Levnedsmiddelvirksomhed 2.200 m 25
Beboelse på samme ejendom Ca. 20 m 15
Naboskel ca. 430 m 30
Nabobeboelse ca 435 m 50
* Afstand fra ny stald til markboring.
Ejendommen ligger ikke indenfor særlige beskyttelsesområder, kulturhistoriske værdier, fredninger
eller kystnærhedszoner.
Den primære tilkørselsvej er den direkte tilkørselsvej ud til Kallestrupvej, som kun anvendes af ejer.
Der etableres en grusvej til intern arbejdskørsel omkring den nye stald og med forbindelse til
hovedtilkørselsvejen til ejendommen, se bilag 4.
12

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Husdyrbrugets eksisterende og planlagte anlæg ligger udenfor fredninger, strand‐ klit‐, sø‐ å‐ og
fortidsmindebeskyttelseslinier samt udenfor kirke‐ og skovbyggelinier. Som det fremgår af tabel 2 er
afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til §§ 6 og 8 i Husdyrloven overholdt
med undtagelse af afstandskrav til privat boring.
Da boringen ikke anvendes til drikkevand til dyr eller mennesker, vurderer Viborg kommune, at der
ikke kræves dispensation i forhold til husdyrlovens § 8, hvoraf fremgår at stald m.v. ikke må etableres
inden for 25 m til ikke‐almene vandforsyningsanlæg. Der stilles dog vilkår om, at boringen
udelukkende anvendes til markvanding.
Der er i forbindelse med ansøgningen søgt om placering af den ny stald i en afstand på mere end 20 m
fra eksisterende bygninger.
Det vurderes at placeringen af det ny staldanlæg med en afstand på 25 m fra nærmeste stald vil være i
tilknytning til eksisterende anlæg. Vurderingen baseres på, at et staldbyggeri af den pågældende
størrelse (6.325 m 2) i en lavning i det kuperede terræn vil fremstå som beliggende i tilknytning til
eksisterende byggeri, så der ikke er behov for at stille særlige vilkår i henhold til husdyrlovens § 22,
stk. 2.
Viborg Kommune vurderer, at udvidelsen ikke vil forringe de landskabelige, kulturhistoriske,
naturmæssige, geologiske eller rekreative værdier i området.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår:
6. Boring placeret ca. 8 m fra ny stald må kun anvendes til markvanding.
3.2 PLACERING I LANDSKABET
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ejendommen Kallestrup ligger knap 4 km syd for Aalestrup ned mod Simested Å. Ejendommen er
omgivet af skov mod syd og åbent landbrugsland med læhegn mod nord.
Bygningerne ligger i kuperet terræn i en mindre slugt, der fører ned mod Simested Å mod vest. Den
nedre del af slugten (ca. 150 m fra ejendommen) er udpeget som særligt beskyttelsesområde, hvilket i
henhold til kommuneplanen omfatter et område med særlige natur‐ og kulturmæssige interesser,
herunder økologiske forbindelseslinier, naturområder med større uforstyrrede landskaber eller
sammenhængende naturområder.
Arealerne syd for ejendommen er omfattet af skovbyggelinie, og nord for ejendommen ligger en
gravhøj, hvor der er en 100 meter beskyttelseszone omkring, jf. bilag 5.
Umiddelbart vest for ejendommen er dele af Simested Å‐dal udpeget som Natura 2000 område.
Ejendommen ligger trukket tilbage fra Kallestrupvej, som er offentlig vej, og skjult i forhold til vejen af
læhegn og skov. Nærmeste indsyn fra anden ejendom vil være fra ejendom på modsatte side af
Simested Å i en afstand på ca. 800 m.
Der er ingen lokal‐ eller kommuneplaner i området omkring Kallestrup.
13

Miljøgodkendelse
Bygningsændringerne vil omfatte bygning af ny stald, opførelse af 4 fodersiloer i forbindelse med
stalden, nedrivning af to gylletanke og (på sigt) nedrivning af en eksisterende farestald og 2
toklimastalde til smågrise (nr. 1.1.2, 1.1.5 og 1.1.6)
De ny fodersiloer planlægges opført i hvide eller matgrå materialer og en højde på ca. 10 m.
Bygningerne som ønskes nedrevet er bygget i hvide lecablokke, mens de blivende stalde er opført i
hvide søsten. De eksisterende bygninger, som forsat skal anvendes til dyrehold, har taghældning på
20‐25 grader og er 5,0 ‐ 5,5 m høje.
Den ny stald planlægges opført i hvide søsten med sorte cementbølgeplader og med målene 186 x 34
m = 6.325 m 2. Højden til kip vil blive 12,4 m og taghældning 20 grader.
Pga. niveauforskelle i terrænet er der begrænsede muligheder for placeringen af den nye stald.
Den nye stald placeres tæt på eksisterende bygninger og markboring, som angivet på figur 1, fordi
ansøger, Torben Elgaard, på sigt påtænker at opføre endnu en staldbygning på ejendommen. For at
sikre en ensartet bygningsmasse, vil det være mest hensigtsmæssigt, at denne bygning opføres nord
for den bygning, der projekteres i forbindelse med den foreliggende ansøgning. Det sikres med den
ansøgte placering, at en eventuel fremtidig staldbygning ikke kolliderer med beskyttelseslinien
omkring gravhøjen.
Valget af staldens placering bunder også i, at den eksisterende løbe‐drægtighedsstald skal anvendes til
foderlade til den nye stald. Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt, at afstanden mellem den nye
bygning og foderladen er så kort som mulig.
Grundet det kuperede landskab har det ikke været muligt at placere den nye stald nærmere end 20
meter fra det eksisterede byggeri.
Andre placeringsmuligheder for stalden har været vurderet. En placering sydøst for ejendommen er
fravalgt. da staldbygningerne ville ”skygge” for indsynet til ejendommen. En placering stik vest for
ejendommen ville betyde, at der skulle fjernes en del busk/lavskov, ligesom en sådan placering vil
medføre, at der skal flyttes en del jord på marken nord for ejendommen, i det staldbygningen er meget
lang og terrænet stiger væsentligt nordpå fra skoven at regne. At placere stalden øst for ejendommen
er slet ikke overvejet. Dels er området halvvåd lavbund, og dels vil stalden komme betydelig nærmere
§ 7 natur og Natura 2000 områder.
Ansøger vurderer, at den mest optimale placering af stalden er den valgte. Ejendommen vil komme til
at fremstå harmonisk og enkel. De store niveauforskelle omkring ejendommens bygninger, samt
forskellige tiders knopskydninger på bygningerne, har gjort byggestilen lidt ”rodet” på Kallestrup. Med
dette projekt ønsker ejeren at rette op denne ”stil” og få ejendommen til at fremstå enkel og
harmonisk.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Fjernelsen af bygninger med lecasten og opførelsen af ny stald i søsten, som svarer til de blivende af de
eksisterende bygninger, vurderes at få det samlede anlæg til at fremstå mere harmonisk i landskabet.
Beskyttede jord‐ eller stendiger: Der er en del stendiger i området. Disse er hovedsageligt placeret i
markskel og langs kanten af skove og lysåbne naturområder. Der er dog ingen diger i umiddelbar
nærhed af bygningerne på Kallestrupvej 76. Det nærmeste dige ligger godt 500 meter nord for den ny
staldbygning og berøres ikke af udvidelsen.
Beskyttede naturområder (§ 3 og habitat‐områder): Inden for en afstand af 1000 meter fra
ejendommen ligger i alt 41 naturområder og søer, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Nærmest på ejendommen er en sø beliggende ca. 15 meter vest for de eksisterende bygninger. Der
ligger desuden en § 3‐beskyttet hede 300 m syd for anlægget. Inden for en afstand af 1.000 meter fra
14

Miljøgodkendelse
ejendommen ligger der desuden et sammenhængende område på ca. 1,4 kms længde (ca. 20 ha)
indenfor habitatområdt omkring Simested Å med §3‐beskyttede enge, moser og overdrev. Der ligger
yderligere et § 7‐beskyttet overdrev indenfor habitatområdet. Ovenstående er brugt i Viborg
Kommunes samlede vurdering af husdyrbrugets placering i landskabet.
Ejendommen på Kallestrupvej 76 er i henhold til den gældende kommuneplan placeret i landzone.
Viborg kommune vurderer, at det samlede byggeri efter udvidelsen vil fremstå som samlet enhed i
landskabet, således at bebyggelses‐ og færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed. Byggeriet vil
dominere de umiddelbare omgivelser i kraft af størrelse og højde, men på afstand vil det landskabelige
indtryk kun påvirkes i ringe omfang, da anlægget ligger lavt og skjules af omgivende kuperet terræn
med skov og læhegn. Der stilles vilkår om, at siloerne opføres i hvide eller matgrå farver, som foreslået
i ansøgning. Ansøgers vurderinger af alternative muligheder vurderes at være fyldestgørende.
På den baggrund vurderer Viborg Kommune, at indtrykket af ejendommen ikke vil ændres væsentligt
ved opførsel af de ny bygninger.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i relation til placering i landskabet:
7. Siloer skal opføres i hvide eller matgrå farver.
15

4 HUSDYRHOLD, STALDANLÆG OG DRIFT
4.1 HUSDYRHOLD OG STALDINDRETNING
Miljøgodkendelse
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
I forbindelse med omlægningen og udvidelsen af svineproduktionen på Kalllestrupvej 76 opføres en
ny stald på 6.325 m2 til søer og smågrise (staldafsnit 1.1.8., 1.1.9 og 1.1.10), mens slagtesvin, polte og
heste placeres i eksisterende staldafsnit (staldafsnit 1.1.3, 1.1.4 og 1.1.7), jf. tabel 3. Ved nudrift er
produktionen på 270 søer, 5.700 smågrise (7,2‐30 kg) og 5.540 slagtesvin (30‐100 kg) svarende til
225,8 DE.
Tabel 3. Beskrivelse af ansøgt dyrehold. Staldafsnit fremgår af bilag 1. Numre henviser til ansøgning.
Dyrehold og staldtype for
ansøgt drift
Staldafsnit Vægtgrænser Antal dyr Stipladser DE
Slagtesvin, fuldspaltegulv 1.1.3 32 – 107 kg 1.720 425 47,8
Slagtesvin, delvis
spaltegulv, 25‐49% fast
gulv
Slagtesvin (polte), delvis
spaltegulv, 50‐75% fast
gulv
Smågrise, ny toklimastald,
delvis spaltegulv
Søer, ny løbe‐drægtigheds‐
stald, løsgående delvis
spaltegulv
Søer, ny farestald, kasse‐
stier, delvis spaltegulv
1.1.3 32 – 107 kg 1.280 320 35,6
1.1.4 32 – 107 kg 400 100 11,1
1.1.9 7,3 – 32 kg 25.600 192 128,0
1.1.8 800 552 130,0
1.1.10 800 230 56,1
Heste 1.1.7 500‐700 kg 9 ‐ 3,10
Total
Følgende staldafsnit nedlægges på sigt:
1.1.2 Farestald til søer, kassestier på fuldspaltegulv.
1.1.5 og 1.1.6 Toklimastalde til smågrise, delvis spaltegulv.
411,6
16

Løbe og drægtighedsstald (1.1.1) omlægges til foderlade i ansøgt drift, se bilag 1
Miljøgodkendelse
Den ny svinestald vil blive opdelt i tre sektioner – en toklimastald til smågrise mod øst (1.1.9), en
farestald til søer i midten (1.1.10) og en drægtighedsstald til søer mod vest (1.1.8). Der etableres
kontor‐ og personalefaciliteter mellem 2 af sektionerne.
Stald nr. 1.1.4 har hidtil været anvendt til slagtesvin. Gulvsystemet i stalden er fuldspaltegulv i den ene
halvdel og delvist spaltegulv i den anden halvdel. Efter udvidelsen vil stalden blive brugt til poltestald,
og poltene vil gå i den del af stalden, hvor der er delvist spaltegulv.
Hestestalden bibeholdes som hestestald. Afsnit 1.1.7 er på bilag 1 noteret som ”lade”.
Staldsystemet i løbe‐drægtighedsafdelingen bliver løsgående søer på spaltegulv. I farestalden går
søerne i kassestier på delvist spaltegulv, og smågrisene skal gå på delvist spaltegulv i toklimastald.
Ventilationssystemet vil i løbe‐drægtigheds‐afdelingen blive undertryksventilation og i resten af
stalden blive combi‐diffus.
Ansøger planlagde i de første versioner af ansøgningen kun installation af gyllekøling i løbe‐
drægtighedsafdelingen i den nye stald, begrundet med at den ved varmegenvinding indvundne varme
var tilstrækkelig til opvarmning af smågriseafdelingen. Der er i forbindelse med sagsbehandlingen
stillet vilkår om at ammoniakemissionen fra staldsystemet reduceres til et niveau svarende til stalde
med delvis spaltegulv og gyllekøling i alle 3 sektioner i den nye stald.
Alder og areal på eksisterende bygninger i flg. BBR: Maskinhus (1930/2001, 540 m2), lade (1905, 660
m2) Svinestald og værktøjsrum (ombygget 1948, 254 m2), sostald (1905/2008, 996 m2), slagtesvin
(1958, 300 m2), maskinhus (1944, 336 m2), staklade (1942, 125 m2), svinestald (1996, 124 m2), svinestald (1996, 530 m2), drægtighedsstald (1999, 620 m2), svinestald (2002/2005, 650 m2). I staldafsnit 1.1.3 er der 425 stipladser på fuldspaltegulv og 320 stipladser på delvis spaltegulv med
25‐49 % fast gulv. Delvis spaltegulv med 25‐49 % fast gulv vurderes at være BAT, mens fuldspaltegulv
ikke er BAT for slagtesvin. Da fuldspaltegulve bliver ulovlige efter 2015, skal ansøger renovere stalden
i overensstemmelse hermed. Ved renovering vil ejeren vælge det nye staldsystem efter de gældende
regler.
I staldafsnit 1.1.4 er der 100 stipladser til polte på delvis spaltegulv med 50‐75 % fast gulv. Denne
gulvtype vurderes at være BAT.
Der installeres gyllekøling i den ny stald med en ammoniakreducerende effekt på 20 %.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Husdyrholdet på ejendommen vil med den tilladte fleksibilitet i dyreholdet (se vilkår nedenfor) ikke
føre til væsentlige påvirkninger på omgivelserne.
En væsentlig del af de eksisterende staldafsnit tages ud af drift, og der stilles vilkår om, at de ikke
fremover anvendes til dyrehold. Staldafsnit 1.1.3 og 1.1.4 til slagtesvin og polte bibeholdes uændret
med fuldspaltegulv og delvist spaltegulv. I følge ansøger vil disse stalde ikke blive renoveret, men blive
taget ud af drift, når de er nedslidte. For fuldspaltegulvet vil det ske i 2015, mens det for de øvrige,
eksisterende stalde vil ske indenfor de næste 10‐15 år.
I den nye stald indrettes toklimastald, løbe/drægtighedsstald og farestald med kassestier med delvis
spaltegulv. Det vil sige et gulvsystem på BAT‐niveau.
Der installeres desuden gyllekøling med skrabning af kanalbund, hvilket er BAT‐teknologi i relation til
ammoniakbegrænsning. Der stilles i afsnit 5.5. vilkår om, at gyllekøling finder sted i alle 3 sektioner i
den nye stald, idet BAT teknologi skal etableres i det samlede anlæg. Der er ikke proportionalitet i at
17

Miljøgodkendelse
renovere de eksisterende stalde med gyllekøling, så det accepteres at disse stalde fortsætter uændret,
indtil de tages ud af drift.
Udviklingen inden for BAT forventes at gå hurtigt i de kommende år, og derfor er der sat vilkår om, at
de stalde som ikke renoveres i forbindelse med udvidelsen, skal have indført BAT teknologier ved
næste udvidelse i fald de fortsat anvendes.
Overordnet vurderer Viborg Kommune, at husdyrholdet med de givne staldsystemer kan leve op til
kravene i lovgivningen. Desuden vurderes det, at den tilladte fleksibilitet ikke vil give problemer i
forhold til lovens krav.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for husdyrhold og staldindretning:
8. Den godkendte produktion skal foretages jævnt fordelt over året.
9. Svinebruget tillades drevet med et dyrehold på maksimalt 411,6 DE, der fordeler sig med 800
søer, 25.600 smågrise (7,3 – 32 kg), 3.000 slagtesvin (32 – 107 kg), 400 polte (32‐107 kg) og 9
heste (500‐700 kg). Inden for de enkelte husdyrgrupper tillades afvigelser i DE på +/‐ 10 % DE
på årsplan, så længe det maksimale antal DE ikke overskrides.
10. Inden for det tilladte produktionsniveau tillades afvigelser i ind‐ og afgangsvægt, så længe det
maksimale antal dyreenheder ikke overskrider 411,6 DE.
For smågrise må indgangsvægten variere inden for intervallet 6,8 – 7,6 kg og afgangsvægten må
variere inden for intervallet 30,5 – 33,5 kg.
For slagtesvin og polte må indgangsvægten variere inden for intervallet 30,5 – 33,5 kg og
afgangsvægten må variere inden for intervallet 104,8 – 115,3 kg.
11. I staldafsnit 1.1.3 skal staldsystemet leve op til bedste tilgængelige staldsystem senest ved næste
gennemgribende renovering af inventaret, i fald de anvendes til husdyrproduktion.
12. Stald nr. 1.1.1, 1.1.5 og 1.1.6 må ikke benyttes til husdyrhold efter ibrugtagning af de nye stalde.
12. Staldindretning og dyrenes placering skal være som beskrevet i tabel 3 og som oplyst i IT‐
ansøgningen.
4.2 VENTILATION
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ventilationen kører i døgndrift i alle staldene. I den nye løbe‐drægtighedsstald er der
undertryksventilation, som er mere strømbesparende end fx ligetryksventilation. I resten af staldene
installeres combi‐diffus ventilation. Al ventilation er styret af et temperaturreguleret styringssystem,
som sikrer, at ventilationen kører optimalt, både med hensyn til temperaturen i staldene og el‐
forbruget. Den ny stald vil blive forsynet med 32 ventilationsafkast i højden.
Ventilationen er forbundet til en alarm, som giver signal til ejer i tilfælde af svigt i ventilationen. I
sådanne tilfælde er der nødopluk. Anlægget vedligeholdes og rengøres for optimal drift.
18

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
For at imødegå et mindre effektivt ventilationsanlæg med deraf følgende øget lugtbelastning stilles
vilkår til anlæggets drift og vedligeholdelse.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for ventilation på ejendommen:
13. Ventilationen skal renholdes efter behov – mindst én gang om året.
14. Anlægget skal have serviceeftersyn jf. ventilationssystemets manual.
15. Driftsstop skal udbedres, så systemet hurtigst muligt kan være i drift igen.
4.3 FODRING
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Der anvendes en kombination af indkøbt kraftfoder og hjemmeavlet foder. Der opbevares ca. 12 ton
sojaskrå i silo, 40 ton korn i lade/silo og 75 ton halm i maskinhus. Tørfoderet transporteres rundt på
anlægget via foderkæde i lukket system.
Med hensyn til fosforudnyttelse er det BAT at fodre dyrene successivt med lavere samlet fosforindhold
(fasefodring). Der anvendes fasefodring og fytasetilsætning på Kallestrup. Foderplanen udarbejdes i
samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden for svinefodring
Ved at fodre efter ”faser” eller vægtklasser kan foderets sammensætning komme nærmere et
økonomisk optimum, idet der i den sidste del af vækstperioden ikke er behov for en lige så stor
tildeling af protein som i den første del af perioden. På denne måde kan tilsætningsstoffer som f.eks.
dyre proteinkilder reduceres til gavn for dyrene, der ikke så let udvikler mave/tarmproblemer, lige
som det gavner landmandens økonomi og miljøbelastningen generelt at fasefodre.
Ansøger har fravalgt at reducere fodringen med råprotein, svarende til et vilkår om en type 2
foderkorrektion, med henvisning til, at fase‐fodring har en tilstrækkelig ammoniakreducerende effekt.
Ansøger har ligeledes fravalgt at reducere fodringen med fosfor til søer. Ansøger har begrundet ønsket
om normfodring med såvel råprotein og fosfor med, at når der rokkes ved den optimale
fodersammensætning vil der være risiko for forøgede sygdomsproblemer (benskader) og
medicinudgifter og dermed for bedriftens indtjeningsniveau.
Fodringen optimeres løbende ved inddragelse af nyeste viden. Foderplanlægningen optimeres ved at
foretage effektivitetskontroller (E‐kontroller) med henblik på at optimere fodringen og
fodersammensætningen. Dette sker via kontakt med rådgivningstjenesten med speciale indenfor
svineproduktion.
Foder til heste opbevares i gammel foderlade (bygning 1.1.1), mens svinefoderet opbevares i 4
fodersiloer placeret parvis for enderne af den ny stald. Placeringerne af de eksisterende og ansøgte
siloer fremgår af bilag 1.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at der med den planlagte opbevaring og håndtering af foder ikke sker en
væsentlig øget påvirkning af omgivelserne i forhold til nudrift, da foderet håndteres i lukket system og
der anvendes fasefodring for at reducere ammoniakemission og fytasetilsætning for at reducere
19

Miljøgodkendelse
fosformængden i husdyrgødningen. Det vurderes at ammoniakemission og fosforudledning er
reduceret tilstrækkeligt ved de valgte fodertiltag samt ved valg af staldsystemer og gyllekøling, så der
stilles ikke yderligere vilkår til fodring.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles der ikke særlige vilkår for fodring, idet projektet følger normer for
fasefodring og fytasetilsætning.
4.4 ENERGI­ OG VANDFORBRUG
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Energiforbruget på ejendommen er beskrevet i tabel 4.
Tabel 4. Energiforbrug ved nudrift og ansøgt drift.
El til lys/opvarmning/maskiner
(beregnet)
Nudrift Ansøgt drift
247,980 kWh 484.800 kWh
Diesel 13.000 l 13.000 l
Fyringsolie 13.000 l 13.000 l
Vandforbruget er beregnet ud fra normtal for svinebrug angivet i DJF‐rapport nr. 36 og præsenteret i
tabel 5. Ejendommen forsynes med vand fra egen boring til såvel beboelse og bedrift.
Tabel 5. Vandforbrug ved nudrift og ansøgt drift.
Nudrift Antal Drikkevand, m 3 Drikkevandsspild, m 3 Vaskevand, m 3
Årssøer 279 1.320 0 92
Smågrise 5.700 667 86 114
Slagtesvin 5.540 2.543 416 139
Subtotal 4.530 501 344
Total 5.375
Ansøgt Antal Drikkevand, m 3 Drikkevandsspild, m 3 Vaskevand, m 3
Årssøer 800 3.912 0 272
Smågrise 25.600 2995 384 512
Slagtesvin 3.400 1102 180 60
Subtotal 8009 564 844
20

Total 9.417
Miljøgodkendelse
Energiforbruget øges med ca. 95 % og vandforbruget stiger med ca. 75 %. Det er lidt mere end
stigningen i antal dyreenheder på 68,5 %. Søer er den dyregruppe på ejendommen, der forbruger mest
strøm, svarende til 25 gange så meget som en smågris. I den ansøgte drift sker der en forøgelse af so‐
antallet med ca. 197 % og en samtidig forøgelse af smågrise holdet med ca. 350 %. Stigningen i el‐
forbruget er derfor proportionelt væsentligt lavere også set i lyset af, at varmen fra gyllekølingen
genanvendes og dermed reducerer ejendommens forbrug af andre energiresurser. Dertil kommer, at
det faktiske forbrug på ejendommen, når den er i drift, vil kunne variere – sandsynligvis i nedadgående
retning ‐ i forhold til det beregnede normforbrug.
På ejendommen minimeres elforbruget ved:
• Genanvendelse af varme fra gyllekøling ‐ bruges til opvarmning i andre stalde
• Frekvensstyret ventilation ‐ Den mekaniske ventilation vedligeholdes og renholdes således, at
det altid fungerer optimalt, og der ikke bruges energi på unødigt ventilation. Al ventilation er
styret af et temperaturreguleret styringssystem, som sikrer, at ventilationen kører optimalt,
både med hensyn til temperaturen i staldene og el‐forbruget.
• Automatisk styret belysning/natbelysning/ lys‐ og/eller bevægelsessensor
• God og vedligeholdt isolering af stalde
• Der vil i forløbet med denne miljøgodkendelsesansøgning blive tilknyttet en energikonsulent
fra elselskabet. Der vil således være fokus på energibesparende tiltag på bedriften.
• Der er installeret trinløs styring af ventilatorer i staldene, hvilket regulerer luftcirkulationen
efter behov, og giver dermed lavest mulig forbrug af energi.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Ventilation i staldene er den største post i energiregnskabet på Kallestrupvej 76. For svinestalde
gælder det, at omtrent 2/3 af energiforbruget går til ventilation. Kontrol og vedligeholdelse af
ventilationsanlæg bør derfor ske jævnligt og mindst en gang årligt.
Vand‐ og energiforbruget stiger relativt meget i forhold til stigningen i antal dyreenheder. Det skyldes
omlægningen i dyreholdet fra en relativt stor andel med slagtesvin til en relativ stor andel med søer og
smågrise.
Viborg Kommune vurderer, at energi‐ og vandforbrug er på et fornuftigt leje i forhold til bedriftens
produktion. Det påpeges dog, at der skal være en generel fokus på minimering af vand‐ og
energiforbrug på ejendommen, hvilket er baggrunden for de stillede vilkår.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for energi‐ og vandforbrug:
16. Det årlige vandforbrug skal registreres, og der skal iværksættes foranstaltninger med henblik på
minimering af vandforbruget. Registrering skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen.
17. Det årlige energiforbrug skal registreres, og der skal iværksættes foranstaltninger med henblik
på minimering af energiforbruget. Registrering skal kunne fremvises ved tilsyn på ejendommen.
21

4.5 SPILDEVAND HERUNDER REGNVAND
Miljøgodkendelse
Det årlige forbrug af vand til rengøring af staldene på Kallestrupvej 76 er i ansøgt drift beregnet til 844
m 3. Dertil kommer drikkevandsspild på 564 m 3.. Vaskevand og drikkevandsspild ledes til
gyllebeholder.
Der etableres en ny vaskeplads på ejendommen, til erstatning fra den nuværende, som fjernes i
forbindelse med at en af de gamle beholdere fjernes. Vaskepladsen bliver ca. 35 m2 og får afløb til
gyllebeholder. Der vil blive tilført vand fra vaskepladsen i størrelsesordenen 40 m3. Der opsamles
således i alt 1.448 m3. Vand fra de øvrige befæstede arealer løber til den omgivende jord. Befæstede arealer er skraverede på
bilag 1.
Da alle blivende gyllebeholdere overdækkes, vil der ikke blive tilledt regnvand til beholderne. Der
indgår tilledt regnvand i normberegningerne for produktionen af husdyrgødning, som tilledes
gyllebeholderne. Kapacitetsberegningen overvurderer derfor den tilledte mængde.
I den nye stald indrettes mandskabsrum med toilet og bad, hvorfra spildevandet herfra ledes til
samletank nord for stalden, se bilag 1. Bortledning af sanitært spildevand fra driftsbygninger skal
godkendes særskilt ved indsendelse af ansøgning til Viborg Kommune.
Vaskevand fra staldene ledes til gyllesystemet.
Sprøjteudstyret på marksprøjten er selvrensende og rensevandet sprøjtes ud på markerne.
Der etableres ny faskiner vest for den ny stald til opsamling af tagvand. Tagvand fra eksisterende
bygninger ledes til terræn. Der er ikke tagrender på de eksisterende staldbygninger med undtagelse af
en enkelt stald. Placeringen af nedsivningsanlæg og faskine fremgår af bilag 3. Faskinens endelige
placering tilpasses byggeriets endelige udformning.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at kapaciteten i gyllebeholderen er tilstrækkelig til at rumme de givne
mængder spildevand herunder regnvand, der hører til den ansøgte drift.
Ligeledes vurderer Viborg Kommune, at den samlede håndtering af spildevand herunder regnvand
sker på forsvarlig vis.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for spildevandshåndtering:
18. Al vask af materiel anvendt til marksprøjtning skal foregå på støbt, tæt plads med bortledning af
spildevand til gyllebeholder. Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens regler for
udbringning af husdyrgødning/spildevand.
4.6 AFFALD
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Der er på ejendommen opstillet en container til alt brændbart affald. Denne køres til genbrugsplads og
tømmes ca. en gang i kvartalet.
Alt jern, metal afleveres til produkthandel, mens glas og spraydåser afleveres til genbrugsplads
(Revas).
22

Miljøgodkendelse
Der anvendes ca. 200 l smøreolie på bedriften. Spildolie bortskaffes gennem Dansk Olie Genbrug A/S.
Oliefiltre bortskaffes ligeledes herigennem.
Sprøjtemidler opbevares aflåst og frostfrit. Der findes ikke gamle sprøjteprodukter på ejendommen.
Midlerne anvendes eller afleveres til Revas. Rengjorte kemikaliedunke kommes i container til
brændbart.
Husholdningsaffald afhentes hver 2. uge.
Daka afhenter døde dyr hver uge. Det støbes en ny plads hertil, placering vist på bilag 2.
EAK – koder Mængde Opbevaring Bortskaffelse
16 01 03 Udtjente dæk 0 0
Leverandør
Værksted
16 01 17 Jernholdigt metal 300 kg Maskinhus Produkthandel
16 01 18 Ikke jernholdigt metal 0 ‐ Produkthandel
16 01 19 Plast 0 ‐
16 01 20 Glas 0 ‐
16 01 06 Blyakkumulatorer 0 ‐
13 02 04 Mineralsk ikke chlorede motor,
gear og smøreolier
200 l maskinhus
16 01 07 Oliefiltre 8 stk maskinhus
02 01 09 Landbrugskemikalieaffald
0 ‐
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Værksted
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Værksted
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Leverandør
15 01 01 Papir og pap ‐ emballage 0 ‐ Dagrenovation
Spraydåser 20 kg Stald
Klinisk risikoaffald (medicinglas og ‐
rester samt kanyler)
Landbrugsplastic
Rengjorte kemikaliedunke
Viborg Kommunes
genbrugsplads
10 kg Stald Afleveres til dyrlæge
0
50 kg
‐
Viborg Kommunes
genbrugsplads
Maskinhus Dagrenovation
Byggeaffald 0 ‐ Entreprenør
Husholdningsaffald 2600 kg ‐ Dagrenovation
Brændbart affald 4000 kg container Dagrenovation
Ejendommens mængder og håndtering af affald.
23

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Bedriften er omfattet af reglerne i affaldsbekendtgørelsen, derfor skal affaldsproduktionen på
ejendommen registreres efter de gældende regler, og bortskaffelsen skal ske i overensstemmelse med
Viborg Kommunes affaldsregulativ for erhverv.
Viborg Kommune vurderer, at der ikke vil være problemer med hensyn til affaldsopbevaring og ‐
bortskaffelse fra Kallestrupvej 76, og at de generelle regler er tilstrækkelige til at regulere
affaldshåndteringen på ejendommen.
I forbindelse med tilsyn på ejendomme skal dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald kunne
fremvises, hvilket er baggrunden for det fastsatte vilkår.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til affaldshåndtering:
19. Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald for eksempel i form af
kvitteringer fra aftagende firmaer.
4.7 RÅVARER OG HJÆLPESTOFFER
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Husdyrbruget forbruger både fyringsolie og dieselolie. Både fyringsolie og dieselolie opbevares i
tanke, der er placeret indendørs på befæstet areal i værkstedet/garagen. Desuden findes en olietank til
oliefyret i stalden, som er på 900 l. Denne tank er placeret nord for staldafsnit 6. Placeringen af
tankene fremgår af bilag 1.
Tabel 6. Råvare‐ og energiforbrug
Råvare/hjælpestof Mængde pr. år
Dieselolie 1800 ltr
(årgang: 2001)
Fyringsolie 1200 ltr
(årgang: 2007)
13.000
Pesticider 150 ltr
Opbevaring
(beholdertype samt sted)
Tank på fast gulv under tag i
lade/maskinhus
13.000 Tank ved stald på fast underlag
I original emballage i aflåst, frostfrit
rum i maskinhus
Mineraler 5 t Sække i laden
Sojaskrå 12 t silo
Korn 40 t
Halm (tons el. antal baller) 75 t maskinhus
Medicin opbevares i køleskab i forrummet ved værksted/garage (se bilag 1). Kemikalier opbevares
aflåst på støbt bund uden afløb i værksted/garage.
Lade
Silo
24

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at der med de stillede vilkår er foretaget de nødvendige tiltag for at
minimere risikoen for forurening af omgivelserne i forbindelse med tankning af diesel.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for håndtering af råvarer og hjælpestoffer:
20. Tankning af diesel skal foregå på en plads med fast og tæt bund, enten med afløb til en
olieudskiller, eller således at spild kan opsamles.
21. Tankpistol må ikke kunne fastlåses under påfyldning.
4.8 DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ansøger har fremsendt en oversigt over forebyggende foranstaltninger og akut håndteringen af
følgende typer af uheld: gylleudslip, strømsvigt, olieudslip og kemikalieudslip.
Der stilles vilkår om udarbejdelse af en mere detaljeret beredskabsplan, som beskriver, hvordan ejer
(og evt. medarbejdere) skal handle i tilfælde af en række kritiske situationer:
� Brand
� Udslip af gylle eks. ved påfyldning af gyllevogn, brud på gyllebeholder ved påkørsel eller i
materialetræthed samt generelle utætheder i systemet.
� Udslip og spild af kemikalier eller olie
� Spild af pesticider og sprøjtevæske ved opbevaring, håndtering, rengøring eller fejlbetjening af
sprøjteudstyr
� Strømsvigt hvorved bl.a. staldventilationen standser
Yderligere er det påpeget, at der kan være risiko for uheld i forbindelse med dårlig vedligeholdelse af
installationer. Yderligere fremhæves risikoen for uheld ved lynnedslag, kortslutninger samt ved varmt
arbejde med vinkelsliber, svejsning o.a.
For at minimere risikoen for uheld følges nedenstående retningslinier
� Pulverslukkere jævnt fordelt i bygningerne
� Rene og ryddelige arbejdspladser til varmt arbejde. Alt brandbart er fjernet eller dækket til
� Al gyllepumpning overvåges
� Terrænhældningen ved ejendommen betyder, at gyllen ved udslip fra tanken vil løbe ud over
de dyrkede marker, og der er ingen dræn, søer eller vandløb, der vil kunne blive forurenet
� Der er kun overjordiske tanke, således utætheder kan opdages hurtigt. Tankene står på fast
underlag uden afløb
� Overvågning af påfyldning af marksprøjte og anvendelse af separat vandtank til påfyldning af
marksprøjte
� Regelmæssige elfo‐eftersyn og jævnlige eftersyn af elinstallationer af ejer
25

� Alarmer på staldventilationen i tilfælde af strømsvigt
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Miljøgodkendelse
Viborg Kommune vurderer, at udarbejdelse af en beredskabsplan for Kallestrupvej 76 og tiltag
foretaget i forlængelse af denne i tilstrækkeligt omfang vil minimere risikoen for uheld på bedriften.
Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til øjeblikkelig at anmelde
dette til: Alarmcentralen, tlf.: 112 og efterfølgende straks at underrette: Viborg Kommune, Teknik
og Miljø, tlf.: 87 87 55 06.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for driftsforstyrrelser og uheld:
22. Der skal udarbejdes og forefindes en opdateret beredskabsplan på husdyrbruget, som fortæller,
hvornår og hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det
eksterne miljø. Planen skal være tilgængelig og synlig for alle, der færdes på bedriften.
26

5 GØDNINGSPRODUKTION OG ‐HÅNDTERING
5.1 GØDNINGSTYPER OG MÆNGDER
Miljøgodkendelse
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Den årlige produktion af gylle fra husdyrholdet på Kallestrupvej 76 er beregnet til 11.742 m3 inklusiv
vaskevand og vand fra befæstede arealer. Desuden produceres en mindre del fast gødning (heste)
svarende til 3,1 DE. I tabel 7 gives en oversigt over de forskellige typer husdyrgødning m.v., der
produceres og afsættes i den ansøgte produktion. Der modtages ikke husdyrgødning på ejendommen.
Tabel 7. Gødningsregnskab for Kallestrupvej 76.
Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE
Svinegylle 45.475,0 10.021,9 408,5
Dybstrøelse (heste) 306,4 63,5 3,1
Afsat husdyrgødning (svinegylle) ‐ 12.635,0 ‐ 2.792,0 ‐ 113,5
I alt til rådighed 33.146,4 7.293,4 298,1
I den ansøgte drift afsættes svinegylle svarende til 22,4 DE til Sundsvej 43, 8832 Skals; 15,0 DE til
Hovedvejen 10, 9632 Møldrup, 33,6 DE til Nr. Troenstrupvej 1, 9632 Møldrup; og 44,8 DE til Tingvej
53, 9632 Møldrup. Nogle af aftalearealerne, mark nr. 111, 112 og 700, er omfattet af betingelserne for
§ 16 godkendelse. Ansøger har aftalt med Viborg Kommune, at ansøgningerne fremsendes inden
miljøgodkendelsen meddeles.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Det generelle harmonikrav på 1,4 DE/ha er overholdt. Der stilles vilkår om at aftalearealer § 16‐
godkendes.
23. Der skal foreligge godkendelse af aftalearealer beliggende i sårbart område i henhold til
husdyrlovens § 16 inden miljøgodkendelsen udnyttes fuldt ud.
5.2 FLYDENDE HUSDYRGØDNING
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ifølge den indsendte kapacitetserklæring er den årlige produktion af flydende gødning 9.811 ton.
Ansøgers konsulent har vedlagt en erklæring om at normproduktionen inkl. vaskevand max. vil udgøre
11.742 ton Denne mængde inkluderer rengøringsvand og drikkevandsspild fra staldene. Ifølge
ansøgningsmaterialet er der en samlet opbevaringskapacitet for ejendommen på 9.250 m3, hvilket
svarer til 9,5 måneders opbevaring. Det er således tilstrækkelig opbevaring til minimum 9 måneder på
ejendommen.
27

Miljøgodkendelse
Der er på ejendommen i dag fire gyllebeholdere. De to mindste på henholdsvis 600 og 700 m3 vil blive
fjernet, og der vil blive opført en ny på 4.500 m3. Se bilag 1 for oversigt over ejendommen og tabel 8
vedrørende opbevaringskapacitet.
I ansøgt drift vil der således være en samlet beholderkapacitet på 7.900 m3 fordelt på 3 beholdere á
2.200, 1.200 og 4.500 m3. Dertil kommer en kapacitet på ca. 1.350 m3 i kanaler og fortanke.
De 3 blivende beholdere overdækkes alle med telt i forbindelse med udvidelsen.
Der etableres 2 nye fortanke á 30 m 3 i forbindelse med den ny stald, og der etableres ligeledes en
samletank nord for ny stald, hvortil der ledes sanitært spildevand fra personalefaciliteter i stald, se
bilag 1.
Dybstrøelsen fra hestestalden muges ud flere gange om ugen og fordeles på gyllebeholderne som
flydelag.
Der etableres en ny vaskeplads på ejendommen til erstatning fra den nuværende, som fjernes i
forbindelse med at en af de gamle beholdere fjernes. Vaskepladsen bliver ca. 35 m2 og får afløb til
gyllebeholderne. Der vil blive tilført vand fra vaskepladsen i størrelsesordenen 40 m3. Tabel 8. Oversigt over opbevaringsanlæg på bedriften.
Opbevaringsanlæg Etableringsår
Kapacitet
(m 3 )
Beholder 1 * 1986 (600) m 3
Beholder 2 1995 2.200 m 3
Beholder 3 1997 1.200 m 3
Beholder 4 * 1990 (700) m 3
Beholder 5 ny 4.500 m 3
Kanaler 1.350 m 3
Total 9.250 m 3
* Kapaciteten af beholder 1 og 4 indgår ikke i den beregnede total, da beholderne vil blive fjernet.
Der er ikke fast pumpe på gyllebeholderne, idet der anvendes traktormonteret pumpe.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at kapaciteten i gylletankene er tilstrækkelig i forhold til den ansøgte
produktion. For at imødekomme risikoen for påvirkning af jord, grundvand og naturområder i
nærheden af gyllebeholderne ved håndtering og opbevaring af gylle stilles nedenstående vilkår.
Opbevaringen af gylle i overdækkede tanke og den beskrevne håndtering af gylle vurderes at være
BAT i relation til ammoniakemission og undgåelse af spild.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for opbevaring og håndtering af flydende
husdyrgødning:
24. Håndtering af gylle skal foregå under opsyn, således at spild undgås.
28

Miljøgodkendelse
25. Påfyldningspladsen skal rengøres for spild af flydende husdyrgødning umiddelbart efter
perioden med daglig påfyldning af gylle er afsluttet og derudover efter enhver aktivitet.
26. De tre blivende gyllebeholdere (nr. 2, 3 og 5, jf. tabel 8)) skal forsynes med fast overdækning.
5.3 GYLLEKØLING
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Der installeres gyllekøling med skrabning af kanalbund i den ny stald. Dette er BAT‐teknologi i relation
til ammoniakbegrænsning. Ansøger har ikke valgt leverandør af gyllekølingsanlæg endnu. Der er i
ansøgningen regnet med 20 % ammoniakreducerende effekt og 8760 driftstimer pr. år. For at opnå en
reduktion i ammoniakemissionen på 20 pct., skal der i gennemsnit over året køles med 20 W/m2.
Varmepumpen skal kunne levere en køleeffekt på mindst 60 kW. Der vil blive installeret en
målingsenhed, hvor det vil være muligt, at se driftstimer, køleeffekt osv. med henblik på at kunne
kontrollere effektiviteten ved tilsyn.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at anvendelsen af gyllekøling i den ny svinestald vil være BAT. Anlægget
skal dimensioneres til en ammoniak reducerende effekt på 20 % ud over det niveau som er nået i kraft
af valg af staldsystemer og fodringstilstag.
Med henblik på at dokumentere anlæggets ammoniakreducerende effekt på 20 % stilles der vilkår om,
at ansøger indsender oplysninger om anlægstype, gyllekølingsanlæggets køleeffekt (kW),
kvadratmeter gyllekumme som køles og anlæggets faktiske gennemsnitlige driftstid, jf. Miljøstyrelsens
BAT‐blad af 19.05.2009 ”Køling af gyllen i svinestalde”. Fremsendelse af denne dokumentation er
således en forudsætning for miljøgodkendelsen.
Anlægget skal være forsynet med timetæller på varmepumpen, og den månedlige driftstid, hvor
varmepumpen kører, skal indføres i en driftsjournal.
Der stilles endvidere vilkår til at sikre kontrol med kontinuerlig drift af anlægget, herunder installation
af timetæller og registrering af månedlig driftstid i driftsjournal. Der stilles desuden vilkår med hensyn
til procedurer ved driftsstop.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår
27. Gyllekølingsanlægget skal have en ammoniakreducerende effekt på 20 %, og der skal foreligge
dokumentation herfor i forbindelse med tilsyn.
28. Der skal indsendes oplysninger om gyllekølingsanlæggets type, køleeffekt, areal af gyllekummer,
og driftstid inden staldanlægget tages i brug.
29. Anlægget skal være forsynet med timetæller på varmepumpen og den månedlige driftstid, hvor
varmepumpen kører, skal indføres i en driftsjournal. Enhver type af driftsstop noteres i
driftsjournalen sammen med årsagen hertil.
30. Køleanlægget skal være forsynet med et trykovervågningssystem samt en alarm og
sikkerhedsanordning, der i tilfælde af lækage stopper køleanlægget. Anlægget må ikke kunne
genstarte automatisk efter driftsstop.”
29

31. Anlægget skal vedligeholdes ved at følge fabrikantens vejledning herom.
5.4 FASTGØDNING INKL. DYBSTRØELSE
Miljøgodkendelse
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Den faste husdyrgødning på Kallestrupvej 76 stammer fra staldafsnittet med heste (1.1.7).
Hesteboksene muges ud dagligt. Den faste husdyrgødning tippes op i gyllebeholderen og anvendes på
den måde som en del af flydelaget i tanken – selv om der etableres fast overdækning på beholderne.
VIBORG KOMMUNES BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Da produktionen af fast husdyrgødning er meget lille, vurderes det hensigtsmæssigt, at det anvendes
som en del af flydelaget i gyllebeholderne.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for opbevaring og håndtering af fast
husdyrgødning:
32. Den faste husdyrgødning skal anvendes som en del af flydelaget i gyllebeholderne.
30

6 FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGET
6.1 AMMONIAK OG NATUR
Miljøgodkendelse
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Beregninger, der er fortaget ud fra beregningsmetoderne i hht. godkendelsesbekendtgørelsen, viser at
fordampningen af ammoniak fra nudriften er 4.643,06 kg kvælstof pr. år og i ansøgt produktion
5.481,02 kg kvælstof pr. år. Projektet medfører således en stigning i ammoniakfordampningen på
837,96 kg kvælstof pr. år.
Der er i ansøgningssystemet beregnet et generelt reduktionskrav i fordampningen i henhold til
husdyrloven. Kravet for ansøgninger om ændring/udvidelse af svinestalde indsendt i 2008 er, at der
skal ske en reduktion på 20 % for de stalde, hvor indretningen ændres og for nye stalde – i forhold til
et fastlagt reference‐staldsystem. Ansøger har opfyldt dette krav ved at etablere gyllekøling og ved at
renovere flere staldafsnit.
AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF § 7 I LOV OM MILJØGODKEN‐
DELSE AF HUSDYRBRUG M.V.
Anlægget er beliggende i bufferzone II til et naturområde beskyttet af § 7 i husdyrloven. De § 7
beskyttede naturområder beliggende indenfor 1.000 m af anlægget er vist i tabel 9 og på bilag 10.
Tabel 9. § 7 beskyttede naturområder indenfor 1.000 m fra ejendommen.
Naturområde
ID
Merammoniak
deposition [kg
N/ha/år]
Afstand fra anlæg [m]
Overdrev 200200309 630 NV
Overdrev 291323 0,1 400 V
Overdrev 296929 760 S
Overdrev 200200301 880 SV
Retning
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER
De § 7 beskyttede overdrev indenfor 1000 m fra anlægget er beskrevet i afsnittet:
Ammoniakbelastning af naturområder beskyttet af § 3 i Naturbeskyttelses‐loven og § 29 i Lov om
miljøgodkendelse af husdyrbrug mv.
Merdepositionen på områderne er højst 0,1 kg N/ha. Viborg Kommune vurderer, at kravene til
ammoniakdeposition overholder § 7 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug, og at udvidelsen af
anlægget ikke har en væsentlig negativ effekt på overdrevet (se næste afsnit).
AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF § 3 I NATURBESKYTTELSES‐
LOVEN OG § 29I LOV OM MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG MV.
Der er registreret 41 områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 inden for 1000 m fra
Kallestrup 76. Heraf er der 29 tørre naturområder og 12 søer. De § 3 beskyttede naturområder, der
31

Miljøgodkendelse
ligger indenfor 1.000 m fra staldafsnit og opbevaringslagre, er listet i tabel 10 og vist på bilag 7 med
ID‐numre og de 6 (7) beregningspunkter.
Tabel 10. § 3 beskyttede naturområder indenfor 1.000 m fra ejendommen.
Naturområde
ID
N merdeposition på
naturområder [kg
N/ha/år]
Afstand fra anlæg [m]
Mose 299149 270 V
Sø 293973
Overdrev 296929 760 S
Hede 295821 760 S
Sø 293975
Mose 287449
Sø 293977
0,1
(beregningspunkt 5)
Sø 293979 10 V
Hede 295819
Sø 294055
Sø 294053
Sø 294035
Sø 291701
Mose 299363
Sø 293981
Sø 293983
Overdrev 287681
0,0
(beregningspunkt 3)
0,1/0,4*
(beregningspunkt 1)
0,1
(beregningspunkt 6)
360
310
430
Retning
Fersk eng 300227 830 NV
Sø 293985
500
SV
S
NV
N
32

Sø 291303
Fersk eng 200195278 420 V
Fersk eng 200195279 600 V
Mose 200198941
Overdrev 291323
0,2/0,7**
(beregningspunkt 2)
0,1/0,8***
(beregningspunkt 5)
Ferskeng 299917 430 V
Mose 200198967 870 NV
Ferskeng 291331 520 NV
Mose 287447 630 SV
Mose 300243
0,1/0,8***
(beregningspunkt 5)
Mose 200198987 830 SV
Fersk eng 200195315 820 SV
Mose
Fersk eng
Fersk eng
Overdrev
Fersk eng
Overdrev
Fersk eng
Mose
Mose
Ferskeng
520
400
420
291295 740
299885 640
200195277 870
200200301 880
200195401 650
200200309 630
200195381 580
200198978 560
299365 550
296977 890
* beregnet til hængesæk beliggende midt på mosen
** beregnet til hængesæk beliggende på og umiddelbart vest for mosen
***samlet deposition
Miljøgodkendelse
V
V
V
SV
SV
SV
SV
SV
NV
NV
V
SV
SV
33

Note: § 3‐områderne er vist på bilag 7
Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Inden for 1000 m fra anlægget er der 11 § 3 beskyttede naturområder, som er helt eller delvis
habitatnaturtyper. Det drejer sig om næringsstoffølsomme naturtyper, som udgør en del af
udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 30 i Simested Ådal. De § 3 beskyttede
naturområder har følgende ID nr.: 299363, 291323, 299365, 299917, 200198978, 200198987,
200195277, 200195278, 200198941, 200195401 og 200200301. Disse § 3 beskyttede naturområder
er beskrevet og vurderet under Natura 2000 afsnittet.
De øvrige 18 § 3‐beskyttede naturområder og 13 søer er vurderet nedenfor.
Mose med ID nr. 299149 er ikke besigtiget. Området med mose og søer har været anvendt til anderi.
Viborg Kommune vurderer på den baggrund og via ortofoto, at mosen ikke er næringsstoffølsom.
Viborg Kommune vurderer, at udvidelsen af anlægget ikke har en væsentlig effekt på mosens
naturtilstand.
Mose med ID nr. 287449 er besigtiget i 1988. Der blev registreret følgende plantearter: majgøgeurt,
star sp., pil sp. Majgøgeurt er fredet. Viborg Kommune vurderer, at mosen er næringsstoffølsom.
Merammoniakdepositionen på mosen er 0,1 kg N/ha/år (beregningspunkt 4). Viborg Kommune
vurderer pga. den lave merdeposition, at udvidelsen af anlægget ikke har en væsentlig effekt på
mosens naturtilstand.
Mose med ID nr. 287447 er besigtiget i 1988, med plantearter som: engblomme og potentil. Viborg
Kommune vurderer, at mosen er næringsstoffølsom, ammoniakdepositionen er mindre end 0,1 kg
N/ha/år beregnet til mose med ID nr. 287449 beliggende tættere på anlægget, men i samme retning.
Viborg Kommune vurderer, at merdepositionen af ammoniak ikke har en væsentlig effekt på mosens
naturtilstand.
Mose med ID nr. 300243 er besigtiget i 1988 med plantearter som: gøgeurt sp. III , mynteslægten, kær
dueurt og kær tidsel. Viborg Kommune vurderer, at mosen er næringsstoffølsom, ammoniak
depositionen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år (beregningspunkt 5). Viborg kommune vurderer, at
merdepositionen af ammoniak ikke har en væsentlig effekt på mosens naturtilstand.
Overdrev med ID nr. 287681 er besigtiget i 2000, hvor der blev bl.a. fundet følgende plantearter:
Guldblomme, alm. kamgræs, gul snerre, hvis snerre. Viborg Kommune vurderer, at overdrevet er
næringsstoffølsomt Merammoniakdepositionen til området er bestemt til 0,1 kg N/ha/år
(beregningspunkt 6). Viborg Kommune vurderer, at udvidelsen og den øgede deposition af ammoniak
ikke har en væsentlig effekt på overdrevets naturtilstand.
Hede med ID nr. 295819 er besigtiget i 1988. Området har flere tilgroede partier, men også flere åbne
partier. De åbne partier er beliggende i den nord‐ og nordvestlige del af naturområdet længst væk fra
anlægget. Der blev fundet følgende arter på heden: hedelyng, guldblomme, tyttebær, tormentil, blåbær,
lav skorsoner. Merammoniakdepositionen er beregnet til 0,0 kg N/ha/år (beregningspunkt 3). Viborg
Kommune vurderer derfor, at udvidelsen af anlægget ikke har en væsentlig effekt på heden.
Overdrev med ID nr. 296929 er ikke besigtiget. Viborg kommune vurderer via ortofoto, at overdrevet
er næringsstoffølsomt med større lysåbne partier. Det vurderes, at der ikke er merdeposition på
området (vurderet ud fra merdepositionen bestemt til hede med ID nr. 295819 beliggende i sammen
retning, men tættere på anlægget). Viborg Kommune vurderer, at udvidelsen af anlægget ikke har en
væsentlig effekt på heden.
34

Miljøgodkendelse
Hede med ID nr. 295821 er besigtiget i 1988, hvor der blev fundet følgende arter: tormentil, revling,
ene, tyttebær og hedelyng. Via ortofoto ses det, at store dele af heden er tilgroet men i den vestlige del
findes stadig åbne områder. Heden vurderes stadig at være næringsstoffølsom. Merdeposition er ikke
beregnet til heden, men det vurderes, at der ikke er merdeposition til området (da der ved heden med
ID nr. 295819 beliggende i samme retning men tættere på anlægget er merdeposition af ammoniak på
0,0 kg N/ha/år). Viborg Kommune vurderer, at udvidelsen af anlægget ikke har negativ effekt på
heden.
Mose med ID nr. 200198967 er besigtiget i 1988. Der blev bl.a. fundet følgende plantearter: gøgeurt sp.
III, kær trehage, eng viol, sort star. Viborg Kommune vurderer, at mosen er næringsstoffølsom.
Merammoniakdepositionen på mosen er mindre end merdepositionen beregnet til punkt 1 (hængesæk
som ligger på mose med ID nr. 299363) beliggende tættere på anlægget men i samme retning. Viborg
Kommune vurderer, at udvidelsen af anlægget ikke har en væsentlig effekt på mosens naturtilstand.
Overdrev med ID nr. 200200309 er ikke besigtiget. Merammoniakdepositionen på området er mindre
end 0,1 kg N/ha (beregnet til punkt 6, overdrev med ID nr. 287681 beliggende i samme retning med
tættere på anlægget). Viborg Kommune vurderer derfor, at udvidelsen af anlægget ikke har en
væsentlig effekt på overdrevets naturtilstand.
De ferske enge med ID nr. 200195315, 200195381 og 200195279 er ikke besigtiget. Merdepositionen
på områderne er mindre end 0,1 kg N/ha. Viborg Kommune vurderer derfor, at udvidelsen af anlægget
ikke har en væsentlig effekt på engenes naturtilstand.
De ferske enge med ID nr.: 291331, 300227, 299885, 296977 og mosen med ID nr. 291295 er ikke
besigtiget. Merdepositionen på områderne er mindre end 0,1 kg /N/ha. Viborg Kommune vurderer, at
udvidelsen af anlægget ikke har en væsentlig effekt på engenes og mosens naturtilstand.
Der er registreret 13 § 3 beskyttede søer indenfor 1000 m fra ejendommen. Ingen af søerne er
målsatte, og de er ikke besigtiget. Det vurderes, at søerne ikke er næringsstoffølsomme naturområder,
og at udvidelsen af ejendommen ikke har en effekt på søernes naturtilstand.
NATURA 2000
Natura 2000 område nr. 30 omfatter EF‐habitatområde nr. 30: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og
Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk og EF‐fuglebeskyttelsesområde nr. 24: Hjarbæk Fjord og
Simested Fjord. Nærmeste del af Natura 2000 området ligger i en afstand af ca. 400 m vest for
anlægget.
Udpegningsgrundlaget for EF‐fuglebeskyttelsesområde nr. 24; Hjarbæk Fjord og Simested Fjord er
ynglende rørdrum og engsnarre samt trækkende sangsvane, klyde, hjejle, taffeland, troldand, hvinand
og blishøne.
Udpegningsgrundlaget for EF‐habitatområde nr. 30; Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested
og Nørre Ådal, Skravad Bæk, er kildevælds‐vindelsnegl, grøn kølleguldsmed, stor kærguldsmed,
bæklampret, flodlampret, stavsild, stor vandsalamander, damflagermus, odder, spættet sæl, blank
seglmos, gul stenbræk, mudder‐ og sandflader blottet ved ebbe, kystlaguner og standsøer, større
lavvandede bugter og vige, rev, enårig og flerårig vegetation på stenede strandvolde, klinter eller
klipper ved kysten, vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og
sand, strandenge, kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), ret næringsfattige søer og
vandhuller med små amfibiske planter ved bredden, kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger,
næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks, brunvandede søer og vandhuller,
vandløb med vandplanter, våde dværgbusksamfund med klokkelyng, våde dværgbusksamfund
(heder), enekrat på heder, overdrev eller skrænter, meget tør overdrevs‐ eller skræntvegetation på
35

Miljøgodkendelse
kalkholdigt sand, overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (vigtige orkidélokaliteter),
artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund, tidvis våde enge på mager eller
kalkrig bund, ofte med blåtop, bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn,
nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse, hængesæk og andre kærsamfund dannet
flydende i vand, plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv, kilder
og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, rigkær, bøgeskov på morbund uden kristtorn, bøgeskov på
muldbund, egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund, stilkegeskove og –krat på
mager sur bund, skovbevoksede tørvemoser og elle‐ og askeskove ved vandløb, søer og væld.
Kystlaguner og standsøer, kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede), meget tør overdrevs‐ eller
skræntvegetation på kalkholdigt sand, artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur
bund, kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand, skovbevoksede tørvemoser og elle‐ og askeskove
ved vandløb, søer og væld er prioriteret naturtyper.
Natura 2000 området omfatter et areal på 23.513 ha, der rummer mange små og store lokaliteter med
forskellige naturtyper. Området strækker sig fra Hjarbæk Fjord, Lovns Bredning og Lovns halvøen i
vest over de 4 store vandløb Lerkenfeld, Simested, Skals og Nørreå til de store mosearealer ved Øster
Bjerregrav og Fussing – og Glenstrup søer mod øst. Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord udgør den store
marine del af området, hvor vand‐ og vadefladerne fungerer som raste‐ og fourageringsplads for en
række vandfugle. Disse arealer udgør en internationalt vigtig raste‐ og fourageringsplads for
sangsvane i vinterhalvåret og troldand i fældningstiden i efteråret. Desuden er der en stor bestand af
fældende og overvintrende hvinand. Områderne har især tidligere rummet vidtstrakte flader med
ålegræs. Mellem Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning er der en dæmning med sluse. Vandudvekslingen
gennem slusen har stor betydning for hvilket plante‐ og dyreliv, der er i Hjarbæk Fjord. Fjordene er i
mindre omfang fourageringsområde for spættet sæl.
Næringsstofbelastningen fra luften udgør et problem for flere naturtyper i området.
Habitatnaturtyperne, som er beliggende indenfor 1000 m fra anlægget, er vist i bilag 9. De nærmeste
habitatnaturtyper som er næringsstoffølsomme er to sure overdrev (6230), beliggende henholdsvis ca.
390 m og ca. 410 m vest for anlægget. Derudover er der følgende habitatnaturtyper indenfor 1000 m
fra anlægget: tre hængesække beliggende 660 nordvest og 510 m, 700 m vest for anlægget, to
kildevæld beliggende 640 m og 860 m sydvest for anlægget, fem rigkær beliggende ca. 440 m, 540 m
og 580 vest, samt 660, 860 og 870 sydvest for anlægget, et kalkoverdrev beliggende 820 SV for
anlægget.
Det sure overdrev beliggende 390 m vest for anlægget er beliggende på nordlige del af mose med ID
nr. 299363 og nordøstlige del af fersk eng med ID nr. 299917. Det sure overdrev blev besigtiget i 2005
hvor naturtilstanden var god, og der blev fundet følgende plantearter ved besigtigelsen: liden klokke,
djævelsbid, læge ærenspris, bladmos, alm. pimpenelle. Mosen med ID nr. 299363 blev besigtiget i
1988, hvor der blev fundet følgende plantearter: gøgeurt sp. III, sværtevæld, pindsvineknop sp.,
smalbladet kæruld, kær trehage, bukkeblad, frytle sp.. Den ferske eng med ID nr. 299917 er ikke
besigtiget.
Det sure overdrev beliggende ca. 410 m vest for anlægget er beliggende på overdrev med ID nr.
291323. Det sure overdrev er besigtiget i 2005, med naturtilstand god, og der blev fundet følgende
plantearter: liden klokke, alm. brunelle, alm. pimpenelle, knold ranunkel, læge ærenspris, bladmos.
Hængesækken 660 m nordvest for anlægget er beliggende midt på mose med ID nr. 299363
(beskrevet tidligere). Hængesækken blev besigtiget i 2005, hvor naturtilstanden var god. Der blev
fundet følgende plantearter: Hjertegræs, majgøgeurt sp. III, smalbladet kæruld, eng nellikerod,
leverurt, tormentil, djævelsbid, kær trehage, tørvemos sp., bladmos.
36

Miljøgodkendelse
Rigkæret beliggende 440 m vest for anlægget ligger på fersk eng med ID nr. 299917. Rigkæret er
besigtiget i 2005 med naturtilstanden god. Der blev registreret følgende plantearter: maj gøgeurt,
næbstar, dynd padderokke, dunet dueurt, trævlekrone, vandmynte, levermos, bladmos. Den ferske eng
er ikke besigtiget yderligere.
Rigkæret beliggende ca. 540 m vest for anlægget er beliggende på den nordlige del af mose med ID nr.
299365. Rigkæret er besigtiget i 2005 med naturtilstanden god. Der blev fundet følgende plantearter
på rigkæret: maj gøgeurt, næbstar, trævlekrone, bukkeblad, levermos, og bladmos. Mosen med ID nr.
299365 er besigtiget i 1988, med følgende plantearter: gøgeurt sp. III, bukkeblad, vandbrandbæger,
gåsepotentil, eng forglemmigej.
Hængesæk beliggende ca. 510 m vest for anlægget er beliggende på det nordvestlige hjørne af den
ferske eng med ID nr. 200195278 og den sydøstlige del af mose med ID nr. 200198941. Hængesækken
blev besigtiget i 2007, hvor naturtilstanden var god, og der blev bl.a. fundet følgende plantearter:
trævlekrone, bukkeblad, bladmos, dusk fredløs, vandskæppe. Mose med ID nr. 200198941 er
besigtiget i 1988, hvor der blev fundet smalbladet kæruld, bukkeblad, glanskapsel siv, dunet dueurt.
Den ferske eng med ID nr. 200195278 er ikke besigtiget separat.
Hængesæk beliggende 700 m vest for anlægget er beliggende på midterste del af mosen med ID nr.
200198978. Hængesækken blev besigtiget i 2005, hvor naturtilstanden var god. Der blev bl.a. fundet
følgende plantearter på hængesækken: bukkeblad, trævlekrone, næbstar, kragefod, sump snerre, eng
viol, bladmos, levermos. Mose med ID nr. 200198978 blev besigtiget i 1988, hvor der blev fundet
følgende plantearter: gøgeurt sp. III, kær trehage, trævlekrone, bukkeblad, toradet star, sump snerre.
Kildevældet beliggende 640 m sydvest for anlægget ligger på den midt sydlige del af mose med ID nr.
200198978 (beskrevet tidligere), samt den nordlige del af den ferske eng med ID nr. 200195401.
Kildevældet er besigtiget i 2007 hvor naturtilstanden var moderat, der blev fundet følgende
plantearter: næbstar, dynd padderokke, leverurt sp., vand‐skræppe, spids spydmos, stjernemos sp.
Den ferske eng er ikke besigtiget separat.
Kildevældet beliggende 860 m sydvest for anlægget er beliggende på den nordlige del af mose med ID
nr. 200198987, og den vestlige del er beliggende på den ferske eng med ID nr. 200195277.
Kildevældet er besigtiget i 2007, hvor naturtilstanden var moderat. Der blev fundet følgende
plantearter: top star, trævlekrone, vand mynte, vandkarse, alm. kortkapsel, spids spydmos. Den ferske
eng er ikke besigtiget separat.
Rigkæret beliggende ca. 580 vest for anlægget på den nordlige del af mosen med ID nr. 200198978
(beskrevet tidligere). Rigkæret er besigtiget i 2007, hvor naturtilstanden var moderat. Der blev fundet
følgende plantearter: næb star, kærtidsel, sump snerre, glanskapslet siv, djævelsbid, tørvemos, sp.,
alm. filtmos, stor skebladmos, spids spydmos, stjernemos sp., plæne kransemos.
Rigkæret beliggende ca. 660 m vest for anlægget på den midterste del af mosen med ID nr. 200198978
(beskrevet tidligere). Rigkæret blev besigtiget i 2007 hvor naturtilstand var moderat. Der blev fundet
følgende plantearter: smalbladet kæruld, sump snerre, trævlekrone, alm. filtmos, stor skebladmos, kær
gyldenmos, plæne kransmos, stjernemos sp.
Rigkæret beliggende ca. 860 m sydvest for anlægget er beliggende på den nordlige del af mose med ID
nr. 200198987, og den vestlige del er beliggende på den ferske eng med ID nr. 200195277. Rigkæret
blev besigtiget i 2007, hvor naturtilstanden var god. Der blev fundet følgende plantearter: maj gøgeurt,
næb star, trævlekrone, bukkeblad, levermos, bladmos.
Rigkær beliggende 870 m sydvest for anlægget. Rigkæret er beliggende på område registreret som
kildevæld. Det er beliggende på den nordvestlige del af mose med ID nr. 200198987. Den midterste del
37

Miljøgodkendelse
af rigkæret er beliggende på den ferske eng med ID nr 200195277. Den vestlige del ligger på
overdrevet med ID nr. 200200301. Det blev besigtiget i 2007 med naturtilstanden ringe. Der blev
fundet følgende plantearter: eng nellikerod, spids spydmos, grå pil, dynd padderokke, lodden dueurt.
Rigkæret er beliggende på nordlige del af mose med ID nr. 200198987, som er besigtiget i 1988, hvor
der blev fundet gøgeurt sp. III. Overdrevet med ID nr. 200200301 er ikke besigtiget separat.
Kalkoverdrevet beliggende ca. 820 m sydvest for anlægget ligger på den sydlige del af den ferske eng
med ID nr. 200195401. Kalkoverdrevet er besigtiget i 2007, hvor naturtilstanden var ringe. Der blev
fundet følgende plantearter: opret kobjælde, vild gulerod, muse vikke, bladmos, men også invasive
arter som stor nælde.
De anbefalede tålegrænserne for ammoniak er for følgende habitatnaturtyper: surt overdrev (6230)
10‐20 kg N/ha/år, kildevæld (7220) 15‐25 kg N/ha/år. Hængesæk (7140) 10‐15 kg N/ha/år, rigkær
(7230) 15‐25 kg N/ha/år og kalkoverdrev (6210) 15‐25 kg N/ha/år. Flere af habitatnaturtyperne er
beliggende i Vesthimmerlands Kommune. Baggrundsammoniakbelastningen i Viborg Kommune og
Vesthimmerlands Kommune er 14 kg N/ha/år.
Bilag IV‐arter i området samt evt. påvirkning på disse beskrives i afsnit 7.6.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Det sure overdrev beliggende 390 m vest for anlægget, er næringsstoffølsomt med en vurderet
tålegrænse på mellem 15 ‐ 20 kg N/ha/år. Den samlede ammoniakdeposition på overdrevet er
bestemt til 0,80 kg N/ha/år, mens merdepositionen er bestemt til mindre end 0,1 kg N/ha
(beregningspunkt 5). Baggrundsdepositionen og samlet ammoniakdeposition fra anlægget overstiger
ikke tålegrænsen for overdrevet. Derfor vurderer Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en
negativ effekt på det sure overdrevs naturtilstand.
Det sure overdrev beliggende ca. 410 m vest for anlægget har en vurderet tålegrænse på ca. 20 kg
N/ha/år. Ammoniakdepositionen til området er mindre end 0,8 kg N/ha/år (bestemt til
beregningspunkt 5 beliggende tættere på anlægget men i samme retning). Baggrundsdepositionen og
samlet ammoniakdeposition fra anlægget overstiger ikke tålegrænsen for overdrevet. Derfor vurderer
Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en negativ effekt på det sure overdrevs
naturtilstand.
Hængesæk beliggende 660 m nordvest for anlægget har en vurderet tålegrænse i den lave ende af
spektret på 10‐15 kg N/ha/år. Ammoniakdepositionen fra anlægget på hængesækken er bestemt til
0,4 kg N/ha/år, medens merdepositionen på området er bestemt til 0,1 kg N/ha (beregningspunkt 1).
Viborg Kommune vurderer, at ammoniakdepositionen, som hidrører fra anlægget, ikke har en negativ
effekt på hængesækkens naturtilstand.
Rigkærene beliggende 440 m og 540 m vest for anlægget har begge tålegrænse overfor ammoniak på
ca. 15 kg N/ha. Ammoniakdepositionen til områderne er mindre end 0,8 kg N/ha (bestemt til
beregningspunkt 5, et surt overdrev beliggende tættere på anlægget, men i samme retning).
Baggrundsdepositionen og samlet ammoniakdeposition fra anlægget overstiger ikke tålegrænsen for
rigkæret. Derfor vurderer Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en negativ effekt på
rigkærets naturtilstand.
Hængesæk beliggende ca. 510 m vest for anlægget har en vurderet tålegrænse, der ligger midt i
intervallet for hængesæk på 10‐15 kg N/ha/år. Totalammoniakdepositionen fra anlægget til området
er bestemt til 0,6 kg N/ha/år. Merdepositionen på området er bestemt til mindre end 0,1 kg N/ha/år
(beregningspunkt 2). Tålegrænsen for hængesækken er oversteget med baggrundsdepositionen, men
da totaldepositionen fra anlægget ikke overstiger 0,6 kg N/ha (moderat belastning) og
38

Miljøgodkendelse
merdepositionen er beregnet til mindre end 0,1 kg N/ha, vurderer Viborg Kommune ud fra
anvisninger i Vejledning fra Miljøstyrelsen (”wikivejledningen”), at den samlede ammoniakbelastning
fra anlægget ligger på så lavt et samlet niveau, at der ikke vil kunne påvises en negativ effekt på
hængesækkens naturtilstand.
Hængesæk beliggende ca. 700 m vest for anlægget har ligeledes en vurderet tålegrænse som ligger
midt i intervallet for hængesæk på 10‐15 kg N/ha/år. Ammoniakdepositionen til området er væsentlig
mindre end 0,6 kg N/ha/år (beregningspunkt 2) på grund af den større afstand. Hængesækken har en
lavere tålegrænse end baggrundsdepositionen, men da merdepositionen er væsentlig mindre end 0,2
kg N/ha vurderer Viborg kommune, at udvidelsen ikke har en væsentlig negativ effekt på
hængesækken.
Kildevældene beliggende ca. 640 m og 860 m sydvest for anlægget har vurderede tålegrænser på 20 kg
N/ha/år. Ammoniakdepositionen til området er væsentlig mindre end 0,8 kg N/ha/år
(beregningspunkt 5, surt overdrev beliggende tættere på anlægget, men i samme retning).
Baggrundsdepositionen og samlet ammoniakdeposition fra anlægget overstiger ikke tålegrænsen for
kildevældene. Derfor vurderer Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en negativ effekt på
kildevældenes naturtilstand.
Rigkærene beliggende henholdsvis 580 m og 660 m vest for anlægget, og 860 m og 870 m sydvest for
anlægget har en vurderet tålegrænse på henholdsvis 20 kg N/ha/år, 20 kg N/ha/år, 15 kg N/ha/år og
25 kg N/ha/år. Ammoniakdepositionen til området er mindre end 0,8 kg N/ha/år (beregningspunkt 5,
surt overdrev beliggende tættere på anlægget, men i samme retning) for rigkær beliggende 580 m og
660 m vest for anlægget og væsentlig mindre for de 2 andre rigkær. Baggrundsdepositionen og samlet
ammoniakdeposition fra anlægget overstiger ikke tålegrænserne for rigkærene. Derfor vurderer
Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en påviselig negativ effekt på rigkærenes
naturtilstand.
Kalkoverdrev beliggende ca. 820 m sydvest for anlægget har en vurderet tålegrænse på ca. 25 kg
N/ha/år. Ammoniakdepositionen til området er væsentlig mindre end 0,8 kg N/ha/år (ud fra
beregning for punkt 5, surt overdrev beliggende tættere på anlægget, men i samme retning).
Baggrundsdepositionen og samlet ammonaikdeposition fra anlægget overstiger ikke tålegrænsen for
kalkoverdrevet. Derfor vurderer Viborg Kommune, at driften på anlægget ikke har en negativ effekt på
kalkoverdrevets naturtilstand.
Viborg Kommune vurderer, at de § 3 beskyttede naturområder, som er beliggende indenfor
habitatnaturtyperne er tilstrækkeligt beskyttede, da merdepositionen på områderne er maksimalt 0,1
kg N/ha/år.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles ingen vilkår i forhold til ammoniak og natur.
6.2 LUGT
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
De primære lugtkilder på bedriften er stalde, gyllebeholdere og gylleudbringning. Der er foretaget en
lugtberegning i ansøgningssystemet efter gældende retningslinier. Den beregnede geneafstand
fremgår af tabel 11. Placeringen af ejendommen Kallestrupvej 76 i forhold til områdetyperne, som er
anvendt i beregningerne, fremgår af bilag 12.
39

Tabel 11. Beregnede geneafstand samt angivelse af aktuel afstand.
Områdetype
Beregningsme
tode
Ukorrigeret geneafstand
[m]
Aktuel afstand
[m]
Miljøgodkendelse
Genekriterie
overholdt
Byzone Ny 525 ca. 2.000 Ja
Samlet bebyggelse Ny 377 ca. 1.600 Ja
Enkelt bolig Ny 154 812* ja
* nærmeste afstand (til ny smågrisestald)
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERINGER
Lovens minimumskrav til afstande til nærmeste beboelser indenfor de tre typer er overholdt. Viborg
Kommune vurderer derfor, at lugt fra staldene ikke vil give væsentlige gener for naboerne.
Med den relativt store afstand til nærmeste nabo uden landbrugspligt er det Viborg Kommunes
vurdering, at lugt fra svineproduktionen på ejendommen på Kallestrupvej 76 ikke vil være til gene for
naboerne.
Når gyllen skal omrøres og bringes ud, vil der altid være lugtgener. Det er Viborg Kommunes
vurdering, at ansøger med nedfældning og advarsler inden gylleudbringning tager udbredt og
tilstrækkeligt hensyn til de naboer, der kunne blive mest generet af dette.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for lugt:
33. Såfremt tilsynsmyndigheden vurderer, at driften giver anledning til flere lugtgener for
omboende end forventet, skal ejeren af ejendommen få udarbejdet en handlingsplan for
reduktion af generne. Handlingsplanen skal godkendes af Viborg Kommune, og derefter
gennemføres. Samtlige udgifter i forbindelse med ovennævnte afholdes af husdyrbruget.
6.3 FLUER OG SKADEDYR
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
I ansøgningen er det oplyst, at der sker generel bekæmpelse af skadedyr på ejendommen. Dette
omfatter, at indvendige og udvendige arealer holdes rene og ryddelige. Yderligere varetager Mortalin
regelmæssige tilsyn og foranstaltninger mht. rottebekæmpelse. Fluegener i staldene bekæmpes ved at
anvende rovfluer i gyllekummerne.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
I forbindelse med dyreholdet kan der forekomme gener fra skadedyr så som rotter, som skal
afhjælpes, samt gener fra fluer, der skal bekæmpes effektivt. Baseret på oplysningerne vedr.
bekæmpelse af skadedyr og fluegener vurderes, at ejendommens skadedyrsbekæmpelse er
tilfredsstillende.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for bekæmpelse af fluer og skadedyr:
40

Miljøgodkendelse
34. Der skal på ejendommen foretages en effektiv fluebekæmpelse som lever op til retningslinierne
fra Statens Skadedyrslaboratorium.
6.4 TRANSPORT
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Antallet af transporter ved nudrift og ansøgt drift er præsenteret i tabel 12. Tabellen indeholder et
skønnet antal af transporter for den ansøgte drift. Der etableres gode interne transportveje på
ejendommen (se situationsplanen i bilag 4), og tilkørselsforholdene er generelt gode, da transporter til
og fra ejendommen primært foregår i landzonen.
Tabel 12. Transporter forbundet til husdyrbruget.
Transportaktivitet
Antal transporter
pr. år, nudrift
Antal transporter
pr. år, ansøgt
Foderlevering 104 104
Afhentning af døde dyr 52 52
Indlevering, dyr 4 4
Afhentning slagteri 104 104
Brændstof 12 12
Gylletransport udenfor
sæson
20 ‐
Gylleudbringning 220 400
I alt 560 676
Antallet af transporter med foder, dyr og brændstof vil være uændrede, mens antallet af transporter
med husdyrgødning forventes at stige med 2/3 svarende til stigningen i husdyrholdet. Alle
transporter vil typisk foregå indenfor normal arbejdstid. Da gyllen udelukkende køres ud i
vækstsæsonen kan der forekomme transporter af gylle udenfor normal arbejdstid.
Transport af gylle til udbringning på markerne vil hovedsageligt foregå ad de veje, der er indtegnet på
kortet i bilag 13. De fjernest beliggende aftalearealer (mark nr. 700) ligger ca. 13 km fra ejendommen.
Transporten af gylle foregår ikke gennem tæt bebyggede områder på nær kørsler til aftalearealer syd
for Møldrup (mark nr. 115, 116, 117, 118 og 119), jf. bilag 13. Transporterne til aftalearealer syd for
Møldrup svarende til 51,8 ha vil passere forbi Møldrup bycenter på en strækning af ca. 100 m på
Skivevej (hovedvej 579). Det drejer sig om ca. 17 % af det samlede antal transporter (til ca. 17 % af
udbringningsarealet). Der stilles vilkår om, at transporter med gyllevogn ikke finder sted lørdag‐
søndag gennem tættere bebygget område.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at antallet af transporter ikke overskrider, hvad der er normalt for et
svinebrug af den ansøgte størrelse. Yderligere vurderer Viborg Kommune, at de anførte transportveje
for gylle til markerne medfører forholdsvist få gener for områdets beboere, da størstedelen af
transporterne sker uden gennemkørsel af landsbyer. Nogle leverancer til ejendommen vil dog passere
41

Miljøgodkendelse
bymæssig bebyggelse i Hvam, Aalestrup og Møldrup, hvilket er baggrunden for det stillede vilkår vedr.
tidsrum for leverancer. Transporterne til aftalearealer syd for Møldrup vil endvidere passere et hjørne
af Møldrup, hvilket er baggrunden for det stillede vilkår vedr. begrænsning af transporterne lørdag‐
søndag.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for transport til og fra ejendommen:
35. Ved transport af gylle på offentlige veje skal gyllevognens åbninger være forsynet med låg eller
lignende, således spild ikke kan finde sted. Skulle der alligevel ske spild, skal dette straks
opsamles.
36. Transporter med gyllevogn gennem tættere bebygget område må ikke finde sted lørdag‐søndag
37. Transport af foder og øvrige hjælpemidler til og fra ejendommen må kun finde sted i tidsrummet
kl. 6 ‐ 18. Transport af dyr til og fra ejendommen skal fortrinsvist ske mandag til fredag i
tidsrummet kl. 8 – 18. Leverancer af dyr til slagteri er undtaget, da disse planlægges af slagteriet
og sker på alle tider af døgnet.
6.5 STØJ FRA ANLÆGGET OG MASKINER
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ejendommens støjkilder er hovedsageligt ventilationsanlæg, indblæsning af foder, korntørringsanlæg,
kompressor samt den daglige brug af traktor og transporter til/fra ejendommen.
Ventilationsanlægget er temperaturstyret og kører efter behov året rundt.
Korntørringsanlægget anvendes i sensommer/efterårsmånederne.
Der forefindes kompresser på ejendommen.
Dyrene i sig selv vil støje lidt, men det vurderes at det ikke vil kunne erkendes udenfor ejendommen.
Ved af‐ og pålæsning af dyr, kan der i denne korte periode være mere støj fra dyrene.
Der vil være støj ved tilkørsel og aflæsning af sojaskrå, korn og halm til siloer, lade og maskinhus.
I perioder med markarbejde, må der påregnes lidt mere støj end normal, men arbejdet vil
sædvanligvis blive udført indenfor normal arbejdstid for at genre omgivelserne mindst muligt.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at støj fra ejendommen ikke er og heller ikke forventes at blive et problem
for de omkringboende, bl.a. fordi afstanden til nærmeste nabo er over 800 m. Der er ikke foretaget
støjberegninger eller fastsat særlige støjvilkår grundet den store afstand til nærmeste nabo. Støj fra
ejendommen må dog ikke overskride de gældende krav til støjbelastning, hvilket danner grundlaget
for fastsættelsen af nedenstående vilkår.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for støj fra anlægget og maskiner:
42

Miljøgodkendelse
38. Såfremt der indkommer klager over støj fra produktionsanlæg og dertil knyttede aktiviteter, vil
Viborg Kommune indhente dokumentation for, at støjkravene i Miljøstyrelsens vejledning om
ekstern støj fra virksomheder overholdes.
6.6 STØV FRA ANLÆG OG MASKINER
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
I forbindelse med færdsel på grusvejen til og fra ejendommen vil der forekomme støv. Støvgenerne vil
være værst ved kørsel med lastbil eller anden tung transport. Ejendommens placering betyder, dog at
der ikke vil være støvgener hos naboerne.
Yderligere kan der forekomme begrænsede støvgener i forbindelse med håndtering af tørre
fodermidler. Denne håndtering sker primært i laden, hvorved påvirkning på omgivelserne begrænses
til at være ubetydelige. Desuden håndteres foderet primært i lukkede systemer, hvilket reducerer
støvgenerne.
Renholdelse af staldene, inkl. vask og fejning af gange, vil bidrage til at minimere støvgener, jf. det
udarbejdede forslag til egenkontrolprogram for bedriften.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Med hensyn til støvgener fra Kallestrup forventes det ikke at give væsentlige problemer. Dog henvises
der til at al transport til og fra bedriften skal foregå ved hensynsfuld kørsel for at begrænse støvgener.
Yderligere henstilles til, at alle aktiviteter på bedriften planlægges herunder også levering og udkørsel
således, omgivelserne påvirkes mindst muligt.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for drift og egenkontrol:
39. Driften må ikke medføre støvgener udenfor husdyrbrugets arealer.
40. Fodersiloer skal indrettes således støvgener i forbindelse med indblæsning af foder undgås,
f.eks. med melcykloner eller anden støvbegrænsende foranstaltning.
6.7 LYS
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Der er lukkede svinestalde på ejendommen. Lysgenerne herfra vil være begrænsede. Der vil være
udendørsbelysning omkring ejendommens bygninger, så transport til og fra ejendommen kan
orientere sig.
Belysningen vil være automatisk styret ved lys‐ og/eller bevægelsessensorer eller som dæmpet
natbelysning.
Staldanlægget ligger i en lavning uden indsyn fra nærtliggende naboejendomme
43

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Det vurderes at belysningen ikke vil give anledning til væsentlige problemer eller gener for
omkringboende eller landskabelige hensyn. Da der produktionsmæssigt ikke er behov for belysning i
staldene i nattetimerne stilles vilkår omkring slukning af belysningen i staldene.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for lys på ejendommen:
41. Belysning i staldene skal være slukket mellem kl. 23 og kl. 6 med mindre menneskelig aktivitet
er påkrævet i stalden.
44

7.1 UDBRINGNINGSAREALERNE
7 PÅVIRKNING FRA AREALERNE
Miljøgodkendelse
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Bedriften råder over 212,98 ha som ejede og forpagtede arealer samt 92,91 ha aftalearealer med
tredjemand Der afsættes gødning på udbringningsarealerne svarende til 411,6 DE.
Tabel 13. Ejede og forpagtede udbringningsarealer.
Navn Areal [ha] Jordbund Sædskifte Referencesædskifte Bufferzone til
§ 7 natur
Nitratklasse 2
[ha]
1 10,29 JB4 S4 S4 Ja 10,29
Fosforklasse 2
[ha]
5 8,31 JB4 S4 S4 Ja 8,31 0,03
33 1,59 JB4 S4 S4 Ja 1,59
7 13,15 JB4 S4 S4 Ja 13,15 0,09
14 1,01 JB4 S4 S4 Ja 1,01
6 7,34 JB1 S4 S4 Ja 7,34
11 13,36 JB1 S4 S4 Ja 13,36
13 8,13 JB1 S4 S4 Ja 8,13
18 2,42 JB1 S4 S4 Nej 2,42
22 3,26 JB2 S4 S4 Ja 3,26
21 0,85 JB2 S4 S4 Ja 0,85
25 10.73 JB4 S4 S4 Ja 10.73
27‐1 3,07 JB2 S4 S4 Ja 3,07
27 10,48 JB4 S4 S4 Ja 10,48
29 5,61 JB2 S4 S4 Ja 5,61
30 1,72 JB4 S4 S4 Ja 1,72
32 1,83 JB4 S4 S4 Ja 1,83
31 5,29 JB4 S4 S4 Ja 5,29
26 2,57 JB4 S4 S4 Nej 2,57
113 20,03 JB4 S4 S4 Nej 20,03
114 10,56 JB4 S4 S4 Nej 10,56
2 10,97 JB4 S4 S4 Ja 10,97
3 11,13 JB4 S4 S4 Ja 11,13
4 10.43 JB4 S4 S4 Ja 10.43
8 11,01 JB4 S4 S4 Ja 11,01 0,56
9 12,12 JB2 S4 S4 Ja 12,12
13‐1 3,78 JB1 S4 S4 Ja 3,78
17 11,94 JB1 S4 S4 Nej 11,94
Total 212,98 ‐ ‐ ‐ 212,98 0,69
45

Miljøgodkendelse
Skema med oversigt over udbringningsarealerne er præsenteret i tabel 13. Udbringningsarealernes
placering fremgår af bilag 6. På alle arealerne udbringes husdyrgødning svarende til 1,4 DE/ha.
I forhold til nitrat og fosfor til overfladevand skal det nævnes, at alle arealerne ligger i nitratklasse 2 og
0,69 ha ligger i fosforklasse 2. Desuden ligger alle arealerne i et område med almindelig
drikkevandsinteresse, og udenfor nitratfølsomme indvindingsopland eller områder med
indsatsplaner.
Udbringningsarealerne ligger i oplandet til kvælstof‐ fosforbelastet Natura 2000 område. Udbring‐
ningsarealerne afvander til Hjarbæk Fjord via Simested Å. Hjarbæk Fjord og Simested Ådal udgør en
del af Natura 2000 område nr. 30/EF‐habitatområde nr. 30.
Udbringningsareal 29, 30, 22, 5, 7 og 9 er beliggende indenfor Natura 2000 område. Ansøger har
fremsendt dokumentation for, at der har været udbragt husdyrgødning på mark 5, 7 og 9 før 2003. Der
foreligger ikke dokumentation i form af gødningsregnskaber for mark 22, 29 og 30, men det er
vurderet på baggrund af ortofotos, at de har været dyrket før 2003.
7.2 AMMONIAKBELASTNING AF NATUROMRÅDER BESKYTTET AF § 7 I LOV OM
MILJØGODKENDELSE AF HUSDYRBRUG MV.
Ingen af bedriftens udbringningsarealer er registreret som beskyttet af husdyrlovens § 7, men
hovedparten af udbringningsarealerne ligger helt eller delvist inden for bufferzone I og II til flere § 7
beskyttede overdrev og heder, se ovenstående tabel.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen skal udbringning af flydende husdyrgødning foregå ved
nedfældning på de nævnte arealer, hvor der er sort jord eller græs.
Viborg Kommune vurderer, at de generelle regler om nedfældning er tilstrækkelige til at beskytte de
omkringliggende naturområder beskyttet af husdyrlovens § 7.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles ingen vilkår vedrørende § 7 beskyttede naturområder:
7.3 § 3 BESKYTTET NATUR OG BESKYTTEDE VANDLØB
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Udbringningsarealerne ligger omkring ejendommen på Kallestrupvej 76 indenfor en radius på ca. 4
km. Udbringningsarealerne beliggenhed i forhold til naturarealer er vist i tabel 8.
46

Miljøgodkendelse
Tabel 8. Udbringningsarealer, der grænser op til eller ligger i nærheden af § 3 beskyttede naturtyper og
beskyttede vandløb.
Naturområde ID Mark nr. Hældning
Sø 293981 2‐0 < 6°
Overdrev 287681 4 og 3 < 6°
Sø 293983 4 < 6°
Hede 295819 6 og 13 6°‐12°
Overdrev 296929 13 < 6°
Overdrev 296693 9 < 6°
Fersk eng 296977 9 < 6°
Mose 291295 8 < 6°
Mose 287447 8 < 6°
Mose 287449 8 6°‐12°
Mose 299149 7 < 6°
Overdrev 291323 7 < 6°
Mose 300223 31 < 6°
Fersk eng 286997 31 < 6°
Fersk eng 296971 31 < 6°
Fersk eng 299525 31 < 6°
Mose 295637 31 < 6°
De arealer, som ligger i habitatområde nr. 30, er ligeledes omfattet af arealfredning af Simested Å (reg.
nr. 04586.00). Det fremgår af fredningen, at det som hidtil er tilladt at udnytte arealerne til
landbrugsmæssig drift.
Udbringningsareal 31 grænser op til det beskyttede vandløb Torsgård Bæk, der er A‐målsat, dvs.
skærpet målsætning.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Udbringningsareal 31 grænser op til Torsgård Bæk. Området omkring Torsgård Bæk har en
terrænhældning på under 6 grader. Viborg Kommune vurderer at Torsgård bæk er beskyttet
47

Miljøgodkendelse
tilstrækkeligt gennem de generelle bræmmebestemmelser i vandløbsloven § 69, og at driften på mark
31 ikke medfører erosion af udbragt husdyrgødning under kraftige regnskyl.
Der er beliggende 2 søer med ID nr. 293981 og 293983 ved henholdsvis på mark 2 og 4. Ingen af
søerne er målsatte eller besigtiget. Begge søer ligger i område med terrænhældning på mindre end 6°.
Der stilles vilkår om 2 m husdyrgødningsfri bræmmer omkring søerne, målt fra søernes øverste brink.
De ferske enge med ID nr. 296977, 296971, 286997, 299525 er ikke besigtiget. De ligger alle i områder
med terrænhældning på < 6°. Via gennemgang af ortofoto vurderes det, at der er tale om kulturenge.
Driften på udbringningsarealerne, som grænser op til de ferske enge, vurderes ikke at påvirke de
ferske enges naturtilstand væsentligt.
Overdrev med ID nr. 287681 er beskrevet tidligere. Fra overdrevet til udbringningsareal 4 er der
minimum 2 m, mens overdrevet grænser direkte op til udbringningsareal 5. Der er terrænhældning på
< 6° i området. Via gennemgang af ortofotos vurderes, at de følsomme dele af overdrevet er
beliggende minimum 6 m fra udbringningsarealerne, og da der fra 2011 er et generelt krav om
nedfældning af al husdyrgødning på græs og sort jord, vurderer Viborg Kommune, at driften på
udbringningsareal 4 og 5 ikke har en væsentlig negativ effekt på overdrevets naturtilstand.
Hede med ID nr. 295819 er beskrevet tidligere. Heden grænser op til udbringningsareal 6 og 13. Der er
terrænhældning på 6°‐12° i området. Afstanden fra heden til udbringningsareal 6 er større end 6 m, og
det er den tilgroede del af heden, som grænser op til udbringningsarealet. De mere åbne og
næringsstoffølsomme dele af heden grænser direkte op til udbringningsareal 13. Der er hældning fra
heden ned mod udbringningsareal nr. 13. Viborg Kommune vurderer, sammenholdt med krav om
nedfældning fra 2011, at driften på mark 6 og 13 ikke har væsentlig effekt på heden.
Overdrev med ID nr. 296929. er ikke besigtiget. Det består af træbevoksede partier og åbne områder,
som kan være næringsstoffølsomme. Overdrevet grænser op til udbringningsareal 13. Der er
terrænhældning i området på < 6°. Der er en bræmme af træer på ca. 10 m mellem de åbne dele af
overdrevet og udbringningsarealet. Viborg Kommune vurderer, at driften på udbringningsareal 13
ikke har en negativ effekt på overdrevets naturtilstand.
Overdrev med ID nr. 291323 grænser op til udbringningsareal 7. Der er terrænhældning i området på
< 6°. Overdrevet ligger på habitatnaturtypen surt overdrev (6230). Det sure overdrev er beskrevet
tidligere, og vurderes at være næringsstoffølsomt. Den nordlige del af udbringningsareal nr. 7 er
udpeget som særligt følsomt landbrugsområde. Viborg Kommune vurderer, at da der ikke er hældning
fra mark ned mod overdrevet, og overdrevet er beskyttet efter § 7, at driften på udbringningsareal nr.
7 ikke har nogen væsentlig effekt på overdrevets naturtilstand.
Overdrev med ID nr. 296693 er besigtiget i 2005. Der blev registeret følgende næringsstoffølsomme
plantearter: katteskæg, djævelsbid, hedelyng, liden klokke, lyng snerre, bladmos sp., bægerlav sp. og
rensdyrlav sp., men også invasive arter som gyrvel. Overdrevet grænser op til udbringningsareal nr. 9.
Der er terrænhældning i området på < 6°. Viborg Kommune vurderer på grund af terrænforholdene og
de generelle regler om nedfældning fra 2011, at driften på udbringningsareal 9 ikke har en væsentlig
effekt på overdrevet naturtilstand.
Mose med ID nr. 291295 grænser op til udbringningsareal nr. 8. Den ligger i et område med
terrænhældning på < 6°. Mosen er ikke besigtiget. Via gennemgang af ortofoto vurderer Viborg
Kommune, at dele af mosen kan være næringsstoffølsomme. Disse områder er minimum 30 m fra
udbringningsarealet. Viborg Kommune vurderer, at driften på udbringningsareal nr. 8 ikke har en
væsentlig effekt på mosens naturtilstand.
48

Miljøgodkendelse
Mose med ID nr. 287447 ligger på udbringningsareal nr. 8. Den ligger i et område med
terrænhældning på < 6°. Mosen er beskrevet tidligere og vurderes ikke at være næringsstoffølsom.
Afstanden fra mosen til nærmeste udbringningsareal er ca. 5 m. Viborg Kommune vurderer, at driften
på udbringningsareal nr. 8 ikke har en væsentlig effekt på mosens naturtilstand.
Mose med ID nr. 287449 ligger på udbringningsareal nr. 8. Mosen er beskrevet tidligere, og det
vurderes, at den er næringsstoffølsom. Der er terrænhældning i den østlige del af mosen på 6°‐12°.
Den østlige del af mosen er tilgroet, og det vurderes at de næringsstoffølsomme arter ikke forekommer
der. Viborg Kommune vurderer, at med de skærpede krav om nedfældning gældende fra 2011. vil
driften på udbringningsareal 8 ikke have en væsentlig effekt på mosen.
Mose med ID nr. 299149 grænser op til udbringningsareal nr. 7. Terrænhældningen i området er < 6°.
Mosen er ikke besigtiget, men det vurderes at mosen ikke er næringsstoffølsom. Viborg Kommune
vurderer, at driften på udbringningsareal 7 ikke har en negativ effekt på mosens naturtilstand.
Den sydlige del ad mose med ID nr. 300223 grænser op til udbringningsareal nr. 31.
Terrænhældningen i området er < 6°. Mosen er besigtiget i 1988, hvor der blev fundet følgende
plantearter: tormentil, maj gøgeurt, hyldebladet baldrian, trævlekrone, bukkeblad, sump snerre,
lodden dueurt, lysesiv, vand pileurt, mose bunke. Mosen består af både åbne næringsstoffølsomme
områder, men også tilgroede områder. De næringsstoffølsomme områder vurderes at være i den
nordlige del af mosen. Viborg Kommune vurderer, at driften på udbringningsareal 31 ikke har en
væsentlig effekt på mosens naturtilstand.
Udbringningsareal 5 og 33 grænser op til næringsstoffølsom habitatnatur surt overdrev (6230), som
ikke er registreret som § 3 beskyttet natur, men hvor Viborg Kommune vil overveje en evt.
registrering. Det sure overdrev er i henhold til Naturdata blev besigtiget i 2005. Der er
terrænhældning på mindre end 6° grader i området. Da der er en bræmme af træer på ca. 6 m mellem
udbringningsarealerne 5 og 33 og det sure overdrev, vurderer Viborg Kommune, at driften på
udbringningsarealerne ikke har en væsentlig effekt på det sure overdrev.
Samlet vurderer Viborg Kommune, at driften på udbringningsarealerne med det stillede vilkår ikke
har en væsentlig negativ effekt på de § 3 beskyttede naturområder.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til § 3 beskyttede naturtyper og vandløb:
42. Der skal være en husdyrgødningsfri bræmme på mindst 2 meter omkring søerne med ID nr.
293981 og 293983 (målt fra søernes øverste brink) beliggende på mark 2‐0 og 4
7.4 KVÆLSTOF OG FOSFOR TIL FJORD & HAV
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Alle udbringningsarealer afvander via Simested Å til Hjarbæk Fjord. Udbringningsarealerne afvander
dermed til en del af Limfjorden, som har skærpet målsætning. Yderligere er Hjarbæk Fjord en del af
EF‐habitatområde nr. 30 beliggende ca. 9 km fra ejendommen. Der er redegjort for
udpegningsgrundlaget for EF‐habitatområde nr. 30 i afsnit 6.1 om Natura 2000.
Hjarbæk Fjord er målsat til kystvand med skærpet målsætning (A), jf. Regionplan 2005 for Viborg Amt.
Kystvand med skærpet målsætning dækker over: Marinbiologiske interesseområder,
49

Miljøgodkendelse
naturvidenskabeligt referenceområde, internationale beskyttelsesområder, badeområder,
vildtreservater, og områder med vanddybder på mindre end 3 meter (ålegræsbæltet).
Samtlige udbringningsarealer ligger i nitratklasse 2 og ansøger har for at begrænse
nitratudvaskningen valgt at dyrke alle arealer med 7,5 % ekstra efterafgrøder ud over de lovpligtige
krav. Beregningerne udført i det elektroniske ansøgningssystem viser, at kravet om nitratudvaskning
til overfladevand er overholdt. Den årlige udvaskning ved ansøgt drift er beregnet til 65,7 N/ha.
Samtidig ligger næsten alle udbringningsarealer i fosforklasse 0, dog ligger en lille del ‐ 0,69 ha af
212,98 ha ‐ i fosforklasse 2. Det drejer sig om små delarealer af markerne 5, 7, 8 og 9 beliggende ned til
Simested Ådal. På arealerne i fosforklasse 2 er der i ansøgningssystemet beregnet en uændret
fosforudvaskning på 3,8 kg P/ha/år. Kravet til fosforudvaskning er dermed overholdt i henhold til
lovgivningen.
Fosforoverskuddet på de ejede og forpagtede udbringningsarealer er beregnet til 13,1 kg P/ha/år.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Husdyrloven bygger på en forudsætning om et omtrentligt konstant dyrehold i Danmark. Der
forventes således en betydelig afvikling af husdyrholdet på mange bedrifter/ejendomme samtidig med
at nogle få bedrifter ekspanderer. Når der ikke sker en udvidelse af husdyrproduktionen, vil der som
udgangspunkt heller ikke fremkomme en merbelastning fra husdyrproduktionen. På baggrund af den
forventede levetid på staldanlæg er det vurderet, at samtlige ejendomme over 75 DE i løbet af en 10‐
årig periode vil gennemgå ændringer, som betinger en miljøgodkendelse. Miljøgodkendte husdyrbrug
vil herefter repræsentere ca. 90 % af husdyrproduktionen. Miljøgodkendelse af samtlige
husdyrproduktioner kombineret med et uændret dyrehold samt beskyttelsesniveauet fastlagt i
godkendelsesbekendtgørelsen vil føre til en reduceret belastning i forhold til den nuværende situation,
da der i de enkelte sager vil blive fastsat skærpede krav særligt i forhold til de sårbare dele af
oplandene til de internationale beskyttelsesområder.
Kvælstof
Der er endnu ikke meldt et mål ud for den fremtidige belastning af Hjarbæk Fjord, men tidligere har
Viborg Amt ved Regionplantillæg for større husdyrproduktioner sat et mål for Limfjorden på 14 kg
N/ha/år og nævnt, at der kan være behov for en lavere belastning for de indre dele af fjorden –
formentlig omkring 10 kg N/ha/år.
Den årlige kvælstofudvaskning fra rodzonen på udbringningsarealerne hørende til Kallestrupvej 76 er
i IT‐ansøgningssystemet beregnet til 65,7 kg N/ha/år. (DEreel). Som følge af arealernes beliggende i
nitratklasse 2 stilles der krav om en reduceret nitratudvaskning svarende til 65 % af belastningen ved
de generelle harmoniregler. Dette er i ansøgningssystemet beregnet til en udvaskning på 65,8 kg
N/ha/år, og kravet er dermed overholdt. Der stilles vilkår om, at der anvendes 7,5 % ekstra
efterafgrøder svarende til grundlaget for beregningerne i ansøgningssystemet. Nitratudvaskningen fra
rodzonen reduceres væsentligt ved denitrifikation, inden vandet når vandløb og Hjarbæk Fjord. I store
dele af oplandet til Hjarbæk Fjord er udvaskningen i dag af størrelsesordenen 10 kg N/ha/år. der er
derfor ”plads til”, at mindre dele af oplandet kan have en større udvaskning.
I Nyhedsbrev nr. 10 har Miljøstyrelsen opstillet afskæringskriterier for skadevirkning af
nitratudvaskning til overfladevande.
Viborg Kommune har også vurderet det omhandlede projekt i forhold til de af Miljøstyrelsen opstillede
afskæringskriterier og har vurderet, at projektet lever op til de opstillede forudsætninger, således at
projektet ikke skader det omtalte Natura 2000 område.
50

Viborg Kommune baserer vurderingen på følgende:
Miljøgodkendelse
• Dyretrykket i det aktuelle opland skønnes på baggrund af udtræk fra CHR‐registret ikke at
have været stigende siden 1. januar 2007.
• Viborg Kommune har ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning end
husdyrproduktioner, der har givet anledning til en væsentlig øget nitratudvaskning fra det
aktuelle opland siden 1. januar 2007.
• Nitratudvaskningen fra det samlede husdyrbrug, der ansøges om, udgør væsentligt mindre end
1 pct. af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område. (Der søges om anvendelse af ca.
ca. 213 ha udbringningsarealer og oplandet til Hjarbæk Fjord udgør ca. 120.000 ha).
Fosfor
Ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et sandet område, og alle udbringningsarealerne er
sandjorde (JB1‐JB4). Mark nr. 5, 7, 8 og 9 er drænede og alle øvrige udbringningsarealer er udrænede.
Ingen af udbringningsarealerne skråner ned mod vandløb, og den korteste afstand mellem
udbringningsareal og vandløb er omkring 15 m. Det drejer sig om afstanden til Simested Å fra mark nr.
7 hen over overdrev med ID nr. 291323, se vurdering af overdrev i afsnit 7.3. Da der ikke er
terrænhældning på over 6 grader, vurderes afstandene til vandløb at være tilstrækkelig til at beskytte
mod fosforbelastning. Der anvendes ingen tiltag på ejendommen for at reducere fosforoverskuddet på
bedriftens arealer.
Kumulative effekter – kvælstof og fosfor
Oplandet til Hjarbæk Fjord dækker et areal på ca. 118.000 ha. Ejendommens samlede
udbringningsareal i oplandet til Hjarbæk Fjord er på 213 ha. Udbringningsarealerne udgør dermed
mindre end 0,2 % af oplandet til Hjarbæk Fjord.
Da opholdstiden og opblandingen i vandløb er høj, anses disse primært for transportveje for
næringsstoffer fra opland til recipient. På den baggrund vurderes det, at udvaskningen af kvælstof og
fosfor fra udbringningsarealer tilhørende Kallestrupvej 76 ikke vil have en væsentlig påvirkning på
tilstanden i Simested Å.
På baggrund af ovenstående vurderer Viborg Kommune, at udvaskningen af kvælstof og fosfor til
Hjarbæk Fjord, hverken i sig selv eller sammen med andre kilder og projekter i området vil medføre
væsentlig negativ påvirkning af disse områders tilstand.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår:
43. Der skal på bedriftens udbringningsarealer være mindst 7,5 % efterafgrøder ud over de til en
hver tid gældende generelle krav om efterafgrøder.
7.5 KVÆLSTOF TIL GRUNDVAND
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Ingen af udbringningsarealerne tilhørende ejendommen på Kallestrupvej 76 ligger i nitratfølsomt
indvindingsopland, og der er derfor ikke lavet beregninger i ansøgningssystemet for udvaskningen af
nitrat til grundvand. Desuden ligger alle udbringningsarealerne udenfor område med indsatsplan.
51

Miljøgodkendelse
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Der er som følge af udbringningsarealernes beliggenhed i nitratklasser stillet vilkår om efterafgrøder
til beskyttelse af overfladevand, jf. ovenfor. Dermed nedsættes nitratudvaskningen fra rodzonen
væsentligt. Da udbringningsarealerne hverken ligger i nitratfølsomt indvindingsopland eller i områder
for hvilke der er udarbejdet indsatsplaner, stilles der ikke yderligere vilkår i forhold til udvaskningen
af kvælstof til grundvandet.
VILKÅR
Baseret på ovenstående stilles ingen vilkår i forhold til kvælstof udvaskning til grundvand.
7.6 PÅVIRKNING AF ARTER MED SÆRLIGT STRENGE BESKYTTELSESKRAV (BILAG IV
ARTER)
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
En række dyr og planter, der er omfattet af habitatdirektivets bilag IV, kan have levested,
fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på arealer på eller omkring landbrugsejendommen
og udbringningsarealerne. På baggrund af faglig rapport nr. 635/2007 fra Danmarks Miljø‐
undersøgelser samt Viborg Kommunes øvrige kendskab vurderes umiddelbart, at der kan være
vandflagermus, damflagermus, brunflagermus, langøret flagermus, sydflagermus, skimmelflagermus,
odder, markfirben, stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø, strandtudse, grøn kølleguldsmed.
Heraf er brandts flagermus, damflagermus, frynseflagermus, odder, løgfrø og grøn kølleguldsmed
optaget på Rødlisten som sårbare arter.
Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen.
Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De
enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen
registreringer af flagermus nær ejendommens anlæg eller udbringningsarealer, men det kan ikke
udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området.
Odderen lever i tilknytning til vådområder, og den findes i såvel stillestående som rindende vand i især
moser og søer med store rørskovsområder. For at odderen kan trives i levedygtige bestande, skal der
være våde naturområder med et højt naturindhold. Odderens yngle‐ og rasteområder kan være svære
at lokalisere, men de knytter sig primært til moser, krat, skov eller andre naturområder der er relativt
uforstyrret.
Markfirben findes spredt i landskabet på åbne, varme, solrige lokaliteter som jernbane‐ og
vejstrækninger, sten‐ og jorddiger, heder, overdrev, grusgrave, strandenge, kystskrænter og sandede
bakkeområder. Markfirbenet yngler på solvendte skråninger som er af altafgørende betydning for den.
Ynglesuccesen er betinget af, at æglægningen kan finde sted i varm, løs, veldrænet jord af gruset eller
sandet karakter
Stor vandsalamander yngler i vandhuller af meget forskellig størrelse. Det er ikke unormalt at finde
den i vandhuller på under 100 m². Arten kan findes ynglende i vandhuller under tilgroning, men der
skal være sol på næsten hele vandfladen for at bestanden kan klare sig på længere sigt. Som
hovedregel yngler den ikke i vandhuller med hundestejler og andre fisk. Stor vandsalamanders
levesteder og rasteområder på land ligger oftest nær vandhullet, hvor der er gode skjulesteder (grene,
sten, o.lign.), gerne med store mængder af dødt ved under naturligt henfald. Størstedelen af bestanden
opsøger levesteder inden for få hundrede meter fra ynglestederne, men enkelte individer kan vandre
op til 1 km.
52

Miljøgodkendelse
Næringsberigelse som følge af gødningspåvirkning, forringer yngleområderne. Dårlig vandkvalitet
som følge af næringsberigelse har en meget markant skadelig virkning på salamandrenes ynglesucces.
Derudover kan næringsberigelsen betyde, at vandhullerne hurtigt gror til.
Løgfrøen yngler i et bredt spektrum af lavvandede vandhuller, søer og vådområder, og kan også yngle i
temporære vandhuller og oversvømmelser. Ynglesucces kræver lysåbne vådområder eller
vådområder med lysåbne og lavvandede partier. Arten opholder sig uden for vandhullet især på
arealer med løs sandet overjord, og især på steder hvor der er partier med lav vegetation, bare
sandflader eller bar muldjord, hvor det er let for frøen at grave sig ned.
Løgfrøen er nataktiv, og om dagen ligger løgfrøen nedgravet i jorden, typisk 10 – 30 cm under
overfladen. Med dens skjulte levevis er arten normalt umulig at finde på land uden for yngletiden.
Spidssnudet frø kan forekomme i nærområdets vandhuller og fugtige arealer. Spidssnudet frø yngler i
mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt
overskyggede ellesumpe til fuldstændig lysåbne vandhuller. Den største ynglesucces opnår arten i
vandhuller uden fisk.
Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. En
stor del af spidssnudet frøs yngle‐ og rasteområdet, men langt fra alle, er omfattet af
naturbeskyttelsens § 3. Ødelæggelse og forringelse af yngle‐ og rasteområder omfatter bl.a. rydning,
opfyldning til byggeri, belastning med spildevand, fragmentering pga. veje mm.
Strandtudsens yngle‐ og rasteområde vil ofte være vandhuller, enge og strandenge, der er omfattet af
Naturbeskyttelseslovens § 3. Gødskning og vandstandssænkning er væsentlige trusler. Hvis levestedet
gødes eller tilføres gødningsstoffer udefra, kan vegetationen blive så frodig, at den ikke længere holdes
tilstrækkelig kort ved f.eks. græsning. Hvad angår vandstand kan 5‐10 cm til eller fra, være afgørende
for, at vandsamlingen udtørrer på det rette tidspunkt. Det betyder f.eks., at hvis en grøft i nærheden
udsættes for hårdhændet oprensning, så grøftens bund uddybes med 5‐10 cm kan det være nok til at
tudserne ikke længere kan gennemføre ynglecyklus.
Grøn kølleguldsmed er tilknyttet vandløb med solåbne strækninger. Grøn kølleguldsmed yngler i
hurtigt strømmende rene, iltrige vandløb, laven lever nedgravet i sand eller grus. De voksne
guldsmede opholder sig overvejende tæt på vandløbet, dog kan ikke kønsmodne individer strejfe til
andre lokaliteter såsom solåbne skovlysninger.
Ødelæggelse og forringelse af artens trivsel omfatter bl.a. tilgroning af lysåbne vandløbsstrækninger,
forurening af vandløbene, med organisk eller uorganiske stoffer (som tilledning af okker).
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune har ikke kendskab til tilstedeværelsen af bilag IV arter på eller omkring
ejendommen og udbringningsarealerne.
Udvidelsen og markdriften vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken
opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes.
Udvidelsen af anlægget og markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en evt. bestand af
oddere, markfirben spidssnudet frø, løgfrø, standtudse eller stor vandsalamander, idet det vurderes at
udvidelsen ikke vil give en negativ påvirkning af de naturområder, der potentielt kan være yngle‐ og
rasteområder.
Driften af udspredningsarealet inddrager ikke arealer der er potentielle levesteder for grøn kølle
guldsmed, og det vurderes derfor ikke at have en negativ konsekvens for arten.
53

Miljøgodkendelse
På flere § 3 beskyttede naturområder som er beliggende indenfor 1000 m fra ejendommen, er der
fundet følgende fredede plantearter: opret kobjælde, majgøgeurt, gøgeurt sp. III, hjertegræs.
Viborg Kommune er ikke bekendt med forekomster af andre planter eller dyr omfattet af artsfredning
eller optaget på nationale eller regionale rødlister på eller umiddelbart op til ejendommen og
husdyrbrugets udbringningsarealer.
Viborg Kommune vurderer samlet, at fredede og rødlistede, samt bilag IV arter som findes og
potentielt kan have levested i området omkring ejendommen Kallestrupvej 10 og de tilhørende
udbringningsarealer, med det stillede vilkår om 2 m bræmmer omkring søer, ikke trues af den
forestående udvidelse med øget meremission fra ejendommen Kallestrupvej 76.
VILKÅR
Baseret på ovenstående stilles ikke yderligere vilkår i forhold til påvirkning af bilag IV arter.
54

8 BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK (BAT)
Miljøgodkendelse
På ejendommen Kallestrupvej 76 anvendes BAT i forhold til management, staldsystemer, foder, vand
og energi samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning.
Management
Bedriften bliver drevet efter principperne opstillet i begrebet ”godt landmandskab”. Begrebet ”godt
landmandskab” indeholder en målsætning om inddragelse af principperne for integreret produktion.
Hensynet til de mere bløde værdier bliver derved en integreret del af planlægningsprocessen. De
bløde værdier er i denne sammenhæng defineret som etisk betingede hensyn, herunder hensyn til
medarbejdere, naboerne til bedriften, forbrugerne samt til husdyrvelfærden, naturen, landskabet og
miljøet. Ved anvendelse af denne helhedsorienterede managementform forventes kravene fra det
omgivende samfund at blive efterlevet, sideløbende med de økonomiske krav.
Staldsystemer
Alle staldafsnit på nær nr. 1.1.3 og 1.1.7 indrettes i henhold til BAT‐blade, jf. afsnit om staldindretning.
Der vil indtil 2015 være 425 stipladser på fuldspaltegulv i staldafsnit 1.1.3. Da fuldspaltegulve bliver
ulovlige efter 2015, skal ansøger renovere stalden i overensstemmelse hermed. Ved renovering vil
ejeren vælge det nye staldsystem efter de til den tid gældende regler. Staldafsnit 1.1.7 indrettes til 9
heste på dybstrøelse. Staldindretningen vurderes at være eneste mulighed til heste, og staldafsnittet
vurderes at være ubetydeligt i forhold til ammoniakemissionen fra det samlede staldanlæg.
Der installeres gyllekøling med skraber i kanalbund i det ny staldanlæg, dvs. i staldafsnit 1.1.8, 1.1.9 og
1.1.10, og gyllekølingsanlægget dimensioneres til en ammoniakreducerende effekt på 20 %. Ud fra
proportionalitetsprincippet vurderes det ikke at være BAT at installere gyllekøling i de eksisterende
stalde. Ansøger har fravalgt yderligere ammoniakreducerende tiltag i form af f.eks. kemisk
luftrensning eller reduceret fodring med råprotein. Det samlede reduktionsniveau for ammoniak
vurderes at leve op til kravet om BAT ved hjælp af de valgte tiltag i form af staldsystemer kombineret
med gyllekøling.
Ejeren af Kallestrupvej 76 vil løbende og ved fremtidige renoveringer af staldene sætte sig ind i hvilke
teknikker, der er til nedbringelse af NH3‐fordampningen.
Foder
Der anvendes på Kallestrup en kombination af indkøbt kraftfoder og hjemmeavlet foder. Med hensyn
til fosfor, er det BAT at fodre dyr med successiv foder (fasefodring) med lavere samlet fosforindhold. I
dette foder skal der bruges højt fordøjelige uorganiske foderfosfater og/eller fytase, med henblik på at
garantere et tilstrækkeligt indhold af fordøjeligt fosfor.
• Der anvendes fasefodring
• Der anvendes fytasetilsætning
• Foderplanen udarbejdes i samarbejde med konsulent og med anvendelse af nyeste viden inden
for svinefodring
Der udarbejdes effektivitetsrapport på ejendommen. Fodring optimeres løbende ved inddragelse af
nyeste viden. Dette sker via kontakt med rådgivningstjenesten med speciale indenfor svineproduktion.
Der fokuseres på optimal ernæring og derigennem dyrevelfærd ved at udarbejde foderplanen i
samarbejde med en svinekonsulent, som kan bidrage med den nyeste viden inden for svinefodring.
Foderplanlægningen optimeres ved at foretage effektivitetskontroller (E‐kontroller) med henblik på at
optimere fodringen og fodersammensætningen.
Vand og energi
55

Miljøgodkendelse
Ansøger gør følgende, for at bedriften lever op til BAT for svinestalde med hensyn til forbrug af vand og
energi ved
• at genvinde varme fra gyllekølingsanlæg til opvarmning af stalde
• at optimere udformningen af ventilationssystemet i hver stald for at tilvejebringe god
temperaturkontrol samt opnå minimumsventilation om vinteren.
• at undgå modstand i ventilationssystemer gennem hyppigt eftersyn og rengøring af luftkanaler
og fans
• at installere undertryksventilation i den nye løbe‐drægtighedsstald, hvilket er mere
strømbesparende end fx ligetryksventilation. I resten af stalde installeres combi‐diffus
ventilation.
• at iblødsætte og vaske stald og udstyr med højtryksrenser med koldt vand. Stalde vaskes efter
hver produktionscyklus. Både iblødsætning og vask med højtryksrenser er vandbesparende.
• at udføre regelmæssig kalibrering af drikkevandsanlægget for at undgå spild
• at registrere vandforbrug gennem måling af forbrug og rengøre og efterse bedriftens
drikkevandsinstallationer jævnligt med henblik på at undgå spild.
• at detektere og reparere lækager
• at føre dagligt eftersyn af vandkopper/ventiler samt kar.
• Alarm for lækager og sprængte rør.
Opbevaring/behandling af husdyrgødning
Ansøger har i ansøgningen redegjort for følgende: Godt landmandskab er en vigtig del af BAT herunder
at planlægge gødskning af markerne korrekt. Det er således også BAT at udforme lagringsfaciliteterne
for svinegødning med tilstrækkelig kapacitet, indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne
kan udføres. Der er tilstrækkelig opbevaringskapacitet på Kallestrup, og man lever derudover op til
andre aspekter af BAT mht. opbevaring af flydende husdyrgødning. Det er således BAT:
• at den flydende husdyrgødning opbevares i en stabil beholder, der kan modstå mekaniske,
termiske, samt kemiske påvirkninger
• at beholderens bund og vægge er tætte og beskyttede mod tæring
• at der først sker omrøring af gyllebeholderen kort tid før beholderen skal tømmes f.eks. ved
udspredning.
• at beholderen dækkes ved at bruge et fast låg, tag eller en teltstruktur
Overdækning af gyllebeholdere har derudover den sideeffekt, at der kan spares diesel og
transporttimer til udkørsel på marken, da der ikke vil komme regnvand i gyllebeholderen.
Udbringning af husdyrgødning
Ansøger har redegjort for, at hans praksis vedr. udbringning af flydende husdyrgødning lever op til
BAT på nedenstående punkter. Det er således BAT:
• at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af
gødningen med afgrødens forventede krav
• at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette
gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold,
nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder, herunder vekseldrift. Det
sker bl.a. ved udarbejdelse af mark‐ og gødningsplaner samt gennemgang af markerne med en
planteavlskonsulent.
• at man afstemmer den producerede husdyrgødning med udspredningsarealet og afgrødens
gødningsbehov og i forhold til anvendt kunstgødning og frigivelse af næringsstoffer fra jorden.
Det kan bl.a. ske ved
o mark‐ og gødningsplanlægning
o jordbundsanalyser
56

Miljøgodkendelse
o at analysere gyllen for indhold af kvælstof og fosfor
• at reducere forurening af vand ved navnlig at gøre alt det følgende:
o ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker
o ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke
jord ubehandlet)
o at sprede gødning så tæt så muligt før den maksimale afgrødevækst og optagelse af
næringsstoffer finder sted
o ikke at tilføre gødning til jorden, når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen
eller snedækket
• at ‐ ved en afgrødehøjde under 10 cm ‐ tilstræbe at udbringe gødningen under ideelle
vejrforhold dvs. kølig, fugtigt og vindstille eller ved direkte nedfældning.
• at nedfælde gylle på sort jord og i græsmarker
• der anvendes slæbeslager ved udbringning i vintersæd
• at håndtere spredningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er
sandsynligt, at naboer kan berøres, ved navnlig at gøre alt det følgende:
o at sprede gødning i løbet af dagen, når der er mindre sandsynlighed for at folk er
hjemme
o Det er praksis på ejendommen at orientere naboer telefonisk, når der køres gylle ud.
o Der er ligeledes praksis ikke at udbringe gylle i weekender og helligdage
o at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Den ny stald indrettes med delvis spaltegulv og gyllekøling i alle staldafsnit. Der foreligger
Teknologiblade for både staldsystemer og gyllekøling. Der er i afsnit 5.3 stillet vilkår om at der skal
fremsendes dokumentation for gyllekølingsanlægget og dets effekt inden miljøgodkendelsens
udnyttelse. Det ny staldanlæg vurderes dermed at blive indrettet i henhold til kravet om BAT.
De eksisterende stalde med delvis spaltegulv vurderes at leve op til kravet om BAT, idet yderligere
ammoniakreducerende tiltag i eksisterende stalde med delvis spaltegulv, vurderes at kunne fravælges
ud fra en proportionalitetsbetragtning.
Den eksisterende stald med fuldspaltegulv skal i henhold til lovgivningen renoveres inden år 2015.
Der stilles vilkår om. at der ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer,
hjælpestoffer og produkter skal tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper
om bedst tilgængelig teknik. Dette gælder også renovering af den eksisterende stald med
fuldspaltegulv. Renovering af stalden vil med den nuværende lovgivning udløse krav om et tillæg til
miljøgodkendelsen, hvori der vil blive stillet vilkår.
Det beskrevne projekt vurderes derudover at leve op til kravet om BAT med hensyn til management,
vand og energi, opbevaring og udbringning af husdyrgødning.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår i forhold til BAT:
44. Ved fremtidige ændringer i produktionsprocesser eller råvarer, hjælpestoffer og produkter skal
der tages højde for mulig forureningsbegrænsning på basis af principper om bedst tilgængelig
teknik.
45. Ved tilsyn skal der redegøre for, hvilke renere teknologi der er indført på ejendommen samt i
hvilket omfang der er sket substitution til mindre miljøbelastede råvarer og hjælpestoffer.
57

9 ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0‐ALTERNATIVET
Miljøgodkendelse
I dette kapitel vurderes alternative løsninger evt. alternative metoder og teknologier, som ansøger har
undersøgt, men fravalgt,
9.1 ALTERNATIVE LØSNINGER
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Torben Elgaard har udarbejdet en vision for sin og Kallestrups fremtid. Kallestrup skal være blandt de
få svinebedrifter, der er tilbage om ti år. Landbruget skal være rationelt og bæredygtigt økonomisk og
skal give ejeren og ansatte en spændende hverdag.
Med denne udvidelse af svineproduktionen på Kallestrup tages de første skridt til at videregive
ejendommen til næste generation. Næste generation bliver med denne udvidelse inddraget i den
daglige drift og de beslutningsprocesser, der vedrører produktionen.
Det er vigtigt, at Kallestrup videregives til næste generation som en moderne, produktiv og rentabel
ejendom. Dette kan kun lade sig gøre, hvis produktionen til stadighed udvides og optimeres.
Det moderne landbrug skal kunne drives på en måde så der er tid og overskud til familien samt tid til at
engagere sig i fritidsaktiviteter og landbrugsfaglige organisationer. Det kan kun lade sig gøre, hvis
bedriften har en størrelse, så der er flere ansatte, og dermed flere at dele weekendvagter, helligdage og
feriedage ud på.
Bedriften skal drives, så miljøregler overholdes og det gode forhold til lokalsamfundet skal plejes.
Målsætninger
At have ansatte er en nødvendighed på en bedrift af den størrelse, som Kallestrup er og udvikler sig til.
For Torben Elgaard er det imidlertid ikke kun en nødvendighed at have ansatte. Det er en positiv
udfordring og forpligtelse at være med til at lære unge medarbejdere op. På den måde bidrager han til
at sikre kvalificeret arbejdskraft inden for landbrugserhvervet.
Bedriften skal være et attraktivt sted at arbejde, så den spændende dagligdag skal hjælpe til at
tiltrække de bedst muligt kvalificerede medarbejdere
Et alternativ til udvidelsen af dyreholdet på Kallestrup kunne være at opkøbe en anden
produktionsejendom for at drive og eventuelt udvide denne. Torben Elgaard kunne på den måde
udvikle bedriften og modvirke en faldende realløn. Det ville kræve en stor investering til opkøb og
eventuel modernisering af en anden ejendom. Der er desuden klare fordele i at have so‐besætningen
samlet på samme sted frem for at skulle passe søer flere steder. En samlet besætning giver bedre
mulighed for at opnå en rationel produktion end ved at have to adskilte besætninger. Dertil kommer, at
Torben Elgaard i flere år har gjort sig strategiske overvejelser mht. fremtidig udvikling
Mulighederne for produktionsudvidelse på Kallestrup vurderes derfor ikke at være udtømte med det
nuværende dyreholds størrelse, som er udgangspunktet for dette projekt.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
58

Miljøgodkendelse
Ansøger har vurderet opkøb og eventuel modernisering af anden ejendom i relation til de
driftsmæssige og økonomiske fordele ved det planlagte projekt. Viborg Kommune vurderer samlet set
ikke de behandlede alternativer som værende bedre end det ansøgte projekt.
9.2 0­ALTERNATIV
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
0-alternativet
0‐alternativet er lig med den eksisterende produktion. Ansøger har redegjort for, at en statisk tilstand
ofte ikke et udtryk for noget positivt, da det er ensbetydende med at hjulene er gået i stå, og et konstant
produktionsniveau reelt er ensbetydende med en begyndende afvikling af produktionen med de
personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver.
Samfundsmæssigt vil 0‐alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på slagterierne,
men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge af dette må
det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes.
Miljømæssigt vil 0‐alternativet betyde, at miljøpåvirkningen i nærområdet omkring Kallestrup ikke
øges yderligere. Det vil dog også betyde, at der ikke vil blive etableret et anlæg, der lever op til de
nugældende BAT‐krav.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Det er Viborg Kommunes vurdering, at den øgede miljøpåvirkning, der kommer som følge af
udvidelsen på Kallestrup ikke påvirker lokalområdet i negativ retning.
Med hensyn til nabogener set i forhold til 0‐alternativet kontra udvidelsen på Kallestrup, er det Viborg
Kommunes vurdering, at udvidelsen på Kallestrup ikke vil betyde væsentlig større gener for naboerne
omkring Kallestrup end ved den nuværende produktion – jf. afsnit 6 om lugt‐, støj‐ og fluegener samt
lysforhold.
Det er Viborg Kommunes vurdering af de socioøkonomiske konsekvenser, at 0‐alternativet, dvs.
fastholdelse af et konstant produktionsniveau på Kallestrup, ville være en begyndende afvikling af
produktionen. Samfundsmæssigt vil 0‐alternativet derfor kunne betyde færre arbejdspladser dels på
slagterierne, men også i de mindre lokale virksomheder (vognmænd, foderstoffer m.m.), og som følge
af dette må det kunne forventes at samfundets indkomstdannelse mindskes.
59

10 HUSDYRBRUGETS OPHØR
Miljøgodkendelse
Viborg Kommune skal sikre at der ved ophør af driften af husdyrbruget, foretages de nødvendige
foranstaltninger for at undgå forureningsfare, og at stedet bringes tilbage i tilfredsstillende tilstand.
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
I tilfælde af ophør af produktion på Kallestrup vil der blive truffet de nødvendige foranstaltninger med
henblik på at overlevere anlægget i forsvarlig miljømæssig tilstand. Der vil således blive tilkaldt en
slamsuger for at tømme gyllebeholderen samt gyllekummerne. Derudover vil der blive gennemført en
rengøring af anlægget, således at der ikke forekommer forurening herfra.
VIBORG KOMMUNES BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Viborg Kommune vurderer, at de nævnte tiltag er tilstrækkelige til at undgå forureningsfare og til at
sikre at ejendommen ikke vil blive et attraktivt levested for eksempelvis rotter. Endvidere vurderes
det, at disse tiltag vil sikre, at ejendommen ikke kommer til at fremstå som et øde og forladt element i
landskabet.
VILKÅR
På baggrund af ovenstående er der stillet følgende vilkår i forhold til husdyrbrugets ophør:
46. I tilfælde af produktionsophør skal stalde og anlæg for opbevaring af husdyrgødning tømmes og
rengøres.
60

11 EGENKONTROL OG DOKUMENTATION
MILJØTEKNISK REDEGØRELSE
Miljøgodkendelse
I forbindelse med udvidelsen af bedriften er der udarbejdet et forslag til egenkontrol af driften.
Kontrollen vil omfatte følgende punkter.
Rengøring:
• Vask og fejning af gange for at sikre et højt hygiejne niveau og minimer støvgener.
• Periodevis rengøring af svinestier for at minimere støvgener.
Vand:
• Tilsyn af drikkekar, ‐kopper eller ‐ventiler m.m. for lækager.
Ventilering:
• Alarmanlæg kontrolleres/afprøves.
• Rengøring af ventilationsanlæg
• Kontrol af temperatur‐ og fugtighedsmålere
• Generel vedligeholdelse og kontrol af ventileringssystem efter fabrikantens anvisning.
Foderformalings‐ og blandingsanlæg:
• Kontrol af kileremme samt remskiver
• Kædetræk renses og smøres
Gene‐/forureningsforanstaltninger:
• Generel vedligeholdelse og kontrol af tekniske systemer efter fabrikantens anvisning.
Registrering af:
• Elforbrug
• Foderforbrug (E‐kontrol)
• Forbrug af fyringsolie, halm, træ m.m.
• Vandforbrug
• Sprøjtejournal
• Medicinforbrug og type af medikamenter
• Opbevaring af indlægssedler på foder
Derudover udarbejdes årligt et gødningsregnskab samt en gødningsplan i samråd med
planteavlskonsulent. Foderet sammensættes og optimeres løbende i samråd med svineavlskonsulent.
En gang årligt udarbejdes ”Gødnings‐ og husdyrindberetning” samt ”Mark‐ og gødningsplaner”. Begge
dele anvendes til dokumentation af husdyrholdets størrelse og forbrug af gødning.
KOMMUNENS BEMÆRKNINGER OG VURDERING
Der er stillet vilkår om, at virksomheden for egen regning skal eftervise, at vilkår om nedennævnte
punkter er overholdt, såfremt tilsynsmyndigheden skønner, at vilkårene for de enkelte punkter er
overtrådt:
� støj
� lugt
Viborg Kommune vurderer, at kravene til egenkontrol sammen med de stillede vilkår er opfyldt.
61

VILKÅR
På baggrund af ovenstående stilles følgende vilkår for management og dokumentation:
Miljøgodkendelse
47. Der skal på tilsynsmyndighedens forlangende forevises kvitteringer for indkøbte grise samt
afregninger fra slagteriet til vurdering af dyreholdets størrelse og sammensætning.
48. Virksomheden skal føre journal, der skal opbevares i mindst 5 år. Journalen skal forevises
tilsynsmyndigheden på forlangende. I journalen registreres følgende:
� Skriftlige aftaler eller forpagtningsaftaler, der sikrer, at der rådes over tilstrækkeligt jord
til opfyldelse af harmonireglerne.
49. Dokumentation i form af logbøger, kvitteringer, sædskifte‐ og gødningsplaner, forpagtnings‐ og
overførselsaftaler (af mindst 1 års varighed) samt eventuelt grønt regnskab m.v. skal opbevares i
mindst 5 år og forevises tilsynsmyndigheden på forlangende.
62

Viborg Kommune vurderer:
12 SAMLET KONKLUSION
Miljøgodkendelse
• at ansøger har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forureningen fra husdyrbruget og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet
• at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som
er uforenelig med hensynet til omgivelserne
• at de kort‐ og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning fra
husdyrbrugets produktion bliver begrænset til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid
gældende generelle miljøregler for den pågældende type husdyrbrug og vilkårene i
miljøgodkendelsen overholdes
• at udvidelsen af husdyrbrugets produktion overordnet betragtet ikke medfører en øget
husdyrproduktion og en øget miljøpåvirkning i kommunen, idet strukturudviklingen går mod
færre men større bedrifter
• at produktionen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af:
- nabobeboelser
‐ Natura 2000‐områder og natur i øvrigt
‐ overfladevand
‐ nitratfølsomme indvindingsområder
‐ landskabelige værdier og værdifulde kulturmiljøer
13 GODKENDELSENS GYLDIGHED, KLAGEVEJLEDNING OG
UNDERRETNING
13.1 GODKENDELSENS GYLDIGHED
Virksomheden må i henhold til Lovbekendtgørelse om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, § 12, ikke
udvides eller ændres bygnings‐ eller driftsmæssigt, herunder med hensyn til affaldsfrembringelsen, på
en måde, der indebærer forøget forurening i forhold til det hermed tilladte, før udvidelsen eller
ændringerne er godkendt af Viborg Kommune.
Hvis virksomheden ønskes ændret eller udvidet, skal Viborg Kommune i henhold til
lovbekendtgørelsen § 12, stk. 3 have meddelelse herom, inden ændringen eller udvidelsen foretages.
Med hensyn til retsbeskyttelse af godkendelsen henvises til Lov om husdyrbrug m.v. § 40.
Tilsynsmyndigheden skal tage godkendelsen op til revurdering og om nødvendigt meddele påbud eller
forbud, jf. Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug § 39, hvis:
• der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning,
• forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved
godkendelsens meddelelse,
63

Miljøgodkendelse
• forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse,
• væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig
nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger for
virksomheden,
• det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at
der anvendes andre teknikker,
• der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er
omfattet af regler fastsat i medfør af Miljøbeskyttelseslovens § 7 om risikobetonede processer
m.v.
Den første regelmæssige revurdering af godkendelsen af virksomheden skal foretages, når der er
forløbet 8 år, efter at virksomheden er godkendt første gang. Tilsynsmyndigheden skal herefter tage
godkendelsen op til revurdering mindst hvert 10. år og om nødvendigt ændre vilkårene ved påbud
efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. § 41.
I tilfælde af at afgørelsen påklages, beregnes tidspunktet fra den dato, hvor den endelige afgørelse er
meddelt.
Vilkårene kan dog i henhold til Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v. § 53, stk. 2, til enhver tid
ændres for at forbedre virksomhedens kontrol med egen forurening eller for at opnå et mere
hensigtsmæssigt tilsyn.
Opmærksomheden henledes på, at denne godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug
m.v. ikke fritager virksomheden for de nødvendige tilladelser/anmeldelser i henhold til anden
lovgivning.
Viborg Kommune skal som tilsynsmyndighed påse, at denne godkendelse og den øvrige
miljølovgivning overholdes. Der skal i henhold til § 71 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v.
altid være adgang for de personer, der af Viborg Kommune er bemyndiget til at føre tilsyn.
13.2 KLAGEVEJLEDNING OG SØGSMÅL
Godkendelsen kan påklages til Miljøklagenævnet af ansøgeren, klageberettigede myndigheder og
organisationer samt enhver, der har en væsentlig, individuel interesse i sagens udfald, jf. Lov om
miljøgodkendelse af husdyrbrug § 84 ‐ 87.
En eventuel klage skal indgives skriftligt og stiles til Miljøklagenævnet, men sendes til Viborg
Kommune, som umiddelbart efter klagefristens udløb sender klagen videre til Miljøklagenævnet
ledsaget af denne afgørelse og det materiale, som er indgået i sagens bedømmelse.
Klagefristen er 4 uger fra offentliggørelsen. Offentlig annoncering finder sted den 13. oktober 2010, og
en eventuel klage skal være Viborg Kommune i hænde senest den 10. november 2010 før kontortids
ophør.
Ansøgeren vil ved klagefristens udløb få besked, såfremt der er modtaget klager.
Søgsmål kan anlægges for domstolene i henhold til § 90 i Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v.
Fristen er 6 måneder fra godkendelsen er meddelt.
64

13.3 UNDERRETNING OM GODKENDELSEN
Kopi af godkendelsen er sendt til:
• Embedslægeinstitutionen Midtjylland, Lyseng Allé 1,8270 Højbjerg. (midt@sst.dk)
• Miljøministeriet, Miljøcenter Ringkøbing, Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing.
(post@rin.mim.dk)
• Danmarks Fiskeriforening, Nordensvej 3, 7000 Fredericia. (mail@dkfisk.dk)
• Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Wormstrupvej 2, 7540 Haderup.
(nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk)
• Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, Postboks 2188, 1017 København K. (fbr@fbr.dk)
• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø. (dn@dn.dk)
Miljøgodkendelse
• Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle (post@sportsfiskerforbundet.dk)
• Arbejdstilsynet, Skive, Postboks 1228, 0900 København C (at@at.dk)
• Friluftsrådet Limfjord Syd, (ajj‐7600@webspeed.dk)
• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N (husdyr@ecocouncil.dk)
• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140. København V (natur@dof.dk,
viborg@dof.dk)
• naboer
65

Bilagsoversigt:
Bilag 1: Situationsplan
14 BILAG
Bilag 2: Situationsplan med bygninger, opbevaringsforhold, boringer m.v.
Bilag 3: Afløbsforhold
Bilag 4: Kørearealer omkring anlæg
Bilag 5. Placering af ny stald i forhold til markboring og gravhøj.
Bilag 6. Oversigtskort med marknumre.
Bilag 7: Beskyttet natur indenfor 1.000 m fra anlæg
Bilag 8: Beskyttet natur og arealer
Bilag 9: Natura 2000
Bilag 10: § 7‐beskyttet natur og bufferzoner
Bilag 11. Nitratklasser og udbringningsarealer
Bilag 12. Beliggenhed i forhold til byzone, samlet bebyggelse og nærmeste nabo.
Bilag 13: Transportveje
Miljøgodkendelse
66

Bilag 1: Situationsplan
Numre på staldafsnit refererer til tabel 3 og ansøgning.
Miljøgodkendelse
67

Miljøgodkendelse
Bilag 2: Situationsplan med bygninger, opbevaringsforhold, boringer
m.v.
68

Bilag 3: Afløbsforhold
Miljøgodkendelse
69

Bilag 4: Kørearealer omkring anlæg
Miljøgodkendelse
70

Bilag 5. Placering af ny stald i forhold til markboring og gravhøj.
Miljøgodkendelse
71

Bilag 6. Oversigtskort med marknumre.
Note: Aftaleareal – mark nr. 700 ved Sundstrup ‐ ligger uden for kortet, jf. bilag 11 og 12.
Miljøgodkendelse
72

Bilag 7: Beskyttet natur indenfor 1.000 m fra anlæg
200195401
0200301
0195277
200198987
200200309
200195279
200198967
200198941
200195278
200198978
299365
299885
299363
#S 1
200195381
293983
2
#S
287449 4
#S
0 500 1000 Meters
5
#S
300227
287447
291295
200195315
296977
291331
299917
293973
299149
293975
291323
300243
Tegnforklaring
Beskyttede naturtyper
Eng
Hede
Mose
Overdrev
Strandeng
Sø
291701
287681
293977
293979
3
#S
296929
295821
#S
6
295819
291303
293981
294055
1000 m buffer om anlægget
Staldafsnit
Opbevaringslagre
Beskyttede vandløb
Mål:
293985
294053
1:13000
294035
Dato: 06. 07. 2010
Udført: LTC/NIRAS
Miljøgodkendelse
Note: De angivne ID‐numre på § 3‐ områder og ammoniakberegningspunkter 1‐6 er nærmere beskrevet i tabel 7 i teksten.
73

Bilag 8: Beskyttet natur og arealer
Miljøgodkendelse
74

Bilag 9: Natura 2000
#S 1
2
#S
5
#S
0 600 Meters
9
8
5
33
7
Tegnforklaring
Kommunegrænse
Naturtyper
Hængesæk
Kalkoverdrev
Kildevæld
Rigkær
Surt overdrev
4
#S
13-1
13
4
14
3
#S
#S
6
3 2
6
1
11
1000 m buffer om anlægget
Staldafsnit
Opbevaringslagre
Aftale
Udbringning
EF-habitatområde
Mål: 1:13000
18
17
Dato: 06. 07. 2010
Udført: LTC/NIRAS
Miljøgodkendelse
Note: Punkterne 1 og 2 indenfor habitatområdet angiver ammoniakberegningspunkter, mens numrene på markerne angiver
marknumre, jf. tabel 7.
75

Bilag 10: § 7 natur , jf. tabel 8 i tekst
Miljøgodkendelse
76

Bilag 11. Nitratklasser og udbringningsarealer
Miljøgodkendelse
77

Bilag 12. Ejendommens placering i forhold til byzone, samlet bebyggelse og nærmeste nabo.
Miljøgodkendelse
78

Bilag 13: Transportveje
Miljøgodkendelse
79